Ure har alle dage været et supergodt samlerobjekt. Langt de fleste mennesker har et ur, og mange fokuserer primært på, at det skal kunne vise, hvad klokken er. Men der er god logik i at undersøge markedet lidt på forhånd, før du går ud og investerer i et ur. Det rigtige valg kan nemlig give dig et ur, der holder for evigt – og i enkelte tilfælde kan du endda gøre et køb, der kan gå hen og blive rigtigt mange penge værd.
Fokuser på urværket
Selvfølgelig skal du kunne lide det ur, du har på. Dermed er design og æstetisk udtryk naturligvis ikke fuldstændigt uden betydning. Men et godt design er ikke ensbetydende med, at det er et ur af høj kvalitet. På den måde er det heller ikke altid nødvendigvis det dyreste, dr er det bedste.
Det, du nemlig primært skal fokusere på er, om urværket i uret er godt. Og her handler det primært om, at du skal gøre dit forarbejde godt. Find ud af, hvilke urproducenter der har for at lave det bedste urværk og gå ud fra det. For eksempel er typisk de schweiziske urproducenter rigtigt dygtige til at producere urværker, der holder for evigt. Spørg derfor altid forhandleren efter, hvem der har produceret urværket – det kan nemlig sagtens være én producent, der har lavet urværket, og en anden producent, der har skabt resten af uret.
Find brugt guld
Der er rigtigt gode muligheder for at finde smukke og gode ure af høj kvalitet på brugtmarkedet. Start altid med at sætte dig ind i, hvordan og hvor du skal købe bruge ure. Du kan sagtens købe et brugt ur, der er temmelig smadret, men du skal indstille dig på, at hhv. reparation og efterfølgende service kan ende med at blive dyrere, end du havde regnet med.
Undersøg altid, hvornår uret sidst har været til service. Her kan du nemlig være sikker på, at det så vil have en del år på bagen endnu. Sørg også for at få renset dit ur cirka hvert femte år. På den måde undgår du, at urværket bliver slidt af snavs, ligesom du er sikker på, at reservedele bliver udskiftet, så uret holder sig knivskarpt.
Pas på de falske udgaver
Som med rigtigt mange andre kvalitetsvarer findes der desværre også et ret stort sort marked for falske ure. Du skal virkelig være erfaren for at kunne spotte det falske ur i mængden, og det kan ofte være svært at se uden at åbne kassen og gennemgå selve urværket.
Start med at tjekke prisen på for eksempel et Skagen Signatur SKW2692, så du ved, hvad prisen cirka vil være. Hvis de priser du herefter finder, forekommer mistænkeligt lave, så bør du holde øjne og ører åbne.
Undersøg altid, hvordan urskiven ser ud. Har det hakker i kassen, har det fået fugt, eller har det slør i lænken? Alle disse ting er indikatorer på, at uret ikke er den ægte vare. Og derudover er der tilmed en ret god risiko for, at kvaliteten også er derefter. For eksempel indebærer fugt en risiko for, at urværket får rust, og dermed vil du have yderligere omkostninger til reparationer.