Den svære afsked

zzxx22

Døden kommer aldrig belejligt. Men vi ved, at den på et tidspunkt i livet indtræffer. Hvad enten døden kommer pludseligt eller efter lang tids sygdom, så rammer det hårdt, når man mister en, som man har kær. Det er aldrig sjovt at skulle undvære nogen, som man holder af og gerne vil dele oplevelser samt livets op- og nedture med. Det kan være hårdt at håndtere de mange tanker om et dødsfald på samme tid, som du skal arrangere og planlægge afskeden for den, som du har kær. Det kan være en fordel at alliere dig med en, som har styr på det praktiske, f.eks. en erfaren bedemand i Farum.

Bedemanden kan hjælpe

Mange er ikke klar over, hvad man kan få hjælp af fra en bedemand. Det er faktisk op til dig selv, hvor meget hjælp du ønsker. Bedemanden kan hjælpe med alt fra planlægning af bisættelsen eller begravelsen til gravøllet i det lokale forsamlingshus bagefter. Men en bedemand kan også fungere som en skulder at græde ud ved. Bedemanden har mange års erfaring med døden og sorgen, og kan give dig lindrende ord og kærlige klap på skulderen, så det hele bliver en anelse lettere at holde ud.

Giv dig selv rum

Men, en af de vigtigste kvaliteter ved at have en bedemand med på sidelinjen, når du skal tage afsked, er at du kan fralægge dig selv mange af de praktiske opgaver og overvejelser. I stedet kan du lade bedemanden vide, hvilke blomster du gerne vil have i buketterne, hvilken lagkage der skal serveres i forsamlingshuset, og hvordan kisten skal se ud. Så kan han klare de praktiske foranstaltninger, imens du kan koncentrere dig om at være sammen med dem, som du har kær, og som også har mistet. På den måde kan I få ro til at tage afsked med mindst mulige afbrydelser og forstyrrelser

Skriv et svar