Folk er forskellige. Vi er vokset op forskellige steder, er gået på forskellige uddannelser og arbejder med vidt forskellige ting. Nogle af os er høje og tykke, og andre er lave og tynde. Nogle er skaldet, og andre har langt hår og et vildt skæg. Men selvom vi er så forskellige, så har vi alle noget tilfælles, og det er hemmeligheder.
Vi bærer alle rundt på hemmeligheder, store som små. Nogle af dem er gode nogle af dem er dårlige. Det sjove, små ting som ingen behøver at vide, er kan være gode at holde for sig selv. Måske kan de ovenikøbet få en til grine fordi man ved noget alle andre ikke gør.
Men så er der også de store tunge hemmeligheder, dem som ikke er sjove at bære rundt på. De kan gøre en utrolig tungsindig, og hvis man ikke passer på, kan man ende med at blive decideret angst eller deprimeret af at holde dem skjulte.
Disse typer af hemmeligheder er de sværeste
De tunge hemmeligheder tager forskellig form. For det første er der dem som går ud over andre. De er hårde at gå rundt med fordi man ved andre kan blive såret. Det kan dog være svært at vide om man skal fortælle det til nogen. Hvis du ved at din venindes kæreste er hende utro, skal du så sige det til hende? Det er der ikke et let svar på.
De tungeste hemmeligheder er dog dem som man mener er pinlige, eller dem som man tror vil få folk til at tænke ondt om en. Det kan f.eks. være et alkoholmisbrug. Det er ikke fedt hvis andre finder ud af at man går rundt og smugdrikker.
Åbn op, og bliv rask
Hemmeligheder kan æder os op indvendigt, og specielt ting som et alkoholmisbrug kan blive meget værre hvis man holder det hemmeligt.
Derfor er det vigtigt at du betror dig til en. Hvis du er bange for at snakke med dine venner eller familie, så kan du med fordel gå til en psykolog. Han eller hun kan hjælpe dig med at få styr på dine tanker så du kan samle mod til at fortælle det til andre.