Sådan kan du rejse i månedsvis

togstation
zzxx22

Mange af os drømmer om at rejse. Ikke bare en uge eller to. Nej, vi vil gerne rejse væk i månedsvis og opleve verden. Vi vil have minder fra alle verdens hjørner, og venner som vi kan besøge i tide og utide. Men det er der jo ingen der har råd til, ud over de der mystiske mennesker med rejseblogs, der på en eller anden uforklarlig måde lever af det. Eller hvad? Ved du, hvordan man kan rejse væk i flere måneder, måske endda år uden af være en talentfuld superblogger?

kort

Vær klar til at hoppe ud i det

Et liv som backpacker, eller bare som din egen lykkesmed i et andet land, kræver at du tør springe ud i det. Nogle gange skal man give slip på livlinen og huske sig selv på, at der er en løsning på alt. Det er bare ikke altid den, man troede det var. Få dine papirer i orden og rejs! Du kan altid finde et sted at bo og noget at lave, når først du kommer frem. Mange af de bedste muligheder vi får her i livet er kun tilgængelige, hvis du er helt fri til at tage dem. Hvis du virkelig mener det, hvis du vil rejse i lang tid, så udlej din lejlighed, eller sælg den og få dine ting opbevaret hos en ven eller familie! Vent med job og kæledyr. Jo mindre, der binder dig til Danmark jo bedre. 

Find billige eller gratis løsninger

Man kan sagtens rejse uden den helt store opsparing. Find et billigt fly, eller tag toget selv om du skal langt. Hvis du er frisk, kan du tomle noget af vejen og møde nye mennesker. Eller er du klar på en udfordring, så kan man sagtens cykle sydpå! Det handler ikke altid kun om at finde det billigste hostel at sove på, nogle gange handler det om at finde alternativer. Nogle hostels tilbyder gratis logi, hvis man hjælper med rengøringen et par timer om dagen. Det kræver ofte at man bliver mindst en måned eller to, men har du travlt? Du kan også finde et sted at bo gratis for en stund med couchsurfing, hvis du har tiden og lysten til at være sammen med nye mennesker. Se dig om efter nye muligheder, og tal med andre rejsende på vejen! 

hænder

Vær klar til at arbejde for det

Hvis ikke du rent faktisk har en rejseblog, eller er en dygtig freelancer, som kan arbejde fra hvor som helst, løber du før eller siden sandsynligvis tør for penge. Selv hvis du bor gratis, skal der trods alt mad på bordet. Der findes heldigvis masser af småjobs for rejsende, som ikke kræver noget særligt andet end gåpåmod. Spørg de lokale, hvor man søger jobs. I Europa må du gerne arbejde, men ellers skal du huske at du skal have et visum. 

Skriv et svar