Sådan holder du dig i form derhjemme

Hjemmetræning
zzxx22

Det er altid sundt at holde sig i nogenlunde god fysisk form og tænke lidt over, hvad man spiser. Det gælder, uanset om man vejer lidt for meget eller lidt for lidt. Der findes forskellige måder at holde sig i form på. Nogle er måske mere tiltalende for nogle mennesker, mens andre hellere vil holde sig i form på en anden måde. Er man f.eks. ikke så meget til at tage i træningscenter eller gå på et hold, er det heldigvis også muligt at holde sig i form derhjemme.

Kvinde træner hjemme

Hold dig i form med maskiner

Der kan være flere forskellige grunde til, at man ikke har så meget lyst til at træne i et fitnesscenter sammen med en masse andre og hellere vil træne derhjemme. Måske kan man bedst bare lide at lave sine øvelser i fred. Måske har man langt til nærmeste fitnesscenter og vil ikke bruge tid på at komme til og fra centeret flere gange i ugen. Måske har man en helt tredje grund. Er maskinerne ikke en af grundene, kan man overveje, om man skal have en eller flere træningsmaskiner derhjemme. Selvom man ikke har lyst til at gå i fitnesscenter, betyder det ikke nødvendigvis, at man behøver at undvære maskinerne. Man kan f.eks. overveje, om man har plads i stuen eller på kontoret til crossfit maskiner, en kondicykel eller et løbebånd. På denne måde kan man sidde hjemme foran sit eget fjernsyn og træne på en maskine, uden at man behøver tænke over, hvad de andre i et fitnesscenter ville tænke. Man kan altså se sin yndlingsserie og holde sig i form på samme tid.

13

Man kan også holde sig sund uden maskiner

Bryder man sig heller ikke så meget om maskinerne i fitnesscenteret, kan man også sagtens gøre noget for at holde sig i form derhjemme uden maskiner. Selv små ting kan være med til at gøre en forskel i forhold til en sundere livsstil. Bare det at gå en tur om dagen er bedre end ingenting. Vil man gerne gøre lidt mere end at gå en tur, kan man dog også sagtens lave faktisk træning uden at skulle bruge alle de smarte maskiner, de har i træningscentrene. Til meget træning vil man nok sætte pris på et sæt træningstøj, et par gode sko og en form for måtte at ligge på, når man skal lave øvelser på gulvet. Derudover behøver man ikke nødvendigvis meget mere. Det er dog muligt at købe forskellige redskaber, der også kan være en god hjælp under træningen. Det kan f.eks. være redskaber som træningselastikker, sjippetove, kettlebells eller en hulahopring. Det er dog ikke nødvendigt med disse redskaber. Der findes mange forskellige øvelser, hvor man ikke behøver andet end sin krop for at kunne udføre dem. Det handler blot om at lede de rigtige steder. Nogle øvelser kan man finde i bøger, man kan låne på biblioteket. Ellers kan man også prøve at søge sig frem til gode træningsvideoer. Det er under alle omstændigheder en god idé med en form for illustration af, hvad man skal gøre.

Skriv et svar