Hotspot hos hunde: Hudsygdommen, hundeejere ikke kender

hund-ejer
zzxx22

Som hundeejer ønsker man naturligvis sin hund det bedste. Man sørger for at fodre den rigtigt, at aktivere den og motionere den, være selskabelig og yde omsorg. Men som hundeejer skal man også gerne være opmærksom på hundens helbred og holde øje med, at den ikke bliver syg. Måske forsøger du at være opmærksom, men finder det svært at vide, hvad du helt bestemt skal være opmærksom på. Sådan har mange hundeejere det, og det kan derfor være vigtigt at sætte sig nærmere ind i, hvad man skal kigge efter, så man kan opdage eventuelle sygdomme i opløbet. En forholdsvis hyppigt forekommende lidelse hos hunde er hotspot. Her kan du læse mere om, hvad hotspot er, hvordan man opdager hotspot, og hvordan hotspot kan behandles.

Hvad er hotspot?

Hotspot optræder også til tider under navnet fugteksem eller akut dermatitis. Kort sagt er hotspot en betændelsestilstand i hundens hud, som findes på et område af huden. I begyndelsen vil der som regel være tale om et relativt begrænset område, men infektionen kan hurtigt sprede sig, hvis ikke tilstanden behandles relativt hurtigt. Netop derfor er det vigtigt ikke alene at holde øje med din hund og dens velbefindende, men også at vide hvad man skal lede efter, når man kigger. Betændelsestilstanden vil komme til udtryk ved, at det infektionsramte område er rødt og irriteret, og at der eventuelt er en skorpe på huden. Området vil typisk afgive en væske.

Hvordan ved man, om hunden har hotspot?

Som nævnt kommer betændelsestilstanden, som hotspot forårsages af, til udtryk ved irriteret og rød hud, som afgiver en væske. I nogle tilfælde vil der også være en skorpe på huden. Det er derfor også sådanne symptomer, man som hundeejer skal være opmærksom på, når man tjekker sin hund. Det kan være en god idé at gøre et helbredstjek af hunden til en rutinemæssig ting. Tjek gerne hud, tænder, ører, næse, øjne og så videre for at sikre dig, at alt er okay.

Hotspot kan opstå af flere forskellige årsager. Blandt andet kan små sår, rifter eller bid fra forskellige dyr såsom flået eller lopper være skyld i, at der forekommer en infektion og efterfølgende en betændelsestilstand.

hund-seng

Behandling

Opdager du hotspot på din hund, er det vigtigt, at infektionen behandles så hurtigt som muligt. Som tidligere nævnt kan betændelsestilstanden relativt hurtigt sprede sig, hvis ikke den behandles, så fatter du mistanke om, at noget er i vejen, er det bedre at kontakte din dyrlæge med det samme end at vente og risikere, at tilstanden udvikler sig til det værre. Det er ikke altid, at et besøg hos dyrlægen er nødvendigt. I mange tilfælde kan man komme hotspot til livs på egen hånd ved at sikre sig, at hunden ikke klør eller bider i det betændte område, samt ved at vaske området med desinficerende sæbe. Samtidig kan det være nødvendigt at barbere hundens pels af på det ramte område.

Skriv et svar