Hvad sker der med din krop og dit sind, når du griner?

Grin
zzxx22

Det er sundt at grine – men hvad sker der egentlig i kroppen og i hjernen, når du skriger af grin? Hvori består det sunde? Bliv klogere her.

Dit sind

Når du griner, bliver du helt automatisk gladere, og latter styrker din livsglæde. Et godt grin vil gøre dig mere ubekymret, og det smitter af på dem, du hænger ud med. Kroppen udløser desuden endorfiner, når du griner, og det får dig til at føle dig rigtigt godt tilpas – og så reagerer hjernen i øvrigt per automatik på grin og smil, og du vil derfor også påvirke andre i en positiv retning – smil smitter, som man siger.

Når du er ude til festlige begivenheder, vil andres smil og grin derfor påvirke dit humør, og dine grin vil igen påvirke andre mennesker.

Og sidst men ikke mindst: Latter reducerer stresshormonet kortisol, og det kan betyde, at latter virker lindrende på stress og depression.

Venner

Din krop

Din krop har utroligt godt af at grine. Når du griner, bruger du dine lungers fulde volumen, og det styrker dine lungers kapacitet og ventilerer lungerne, så du får plads til endnu mere ilt. 

Et godt grin kan desuden være med til at sænke dit blodsukker og få din puls til at stige. Når din puls stiger, udvider dine blodårer sig, og det mindsker i sidste ende risikoen for blodpropper. 

Derudover forbrænder du faktisk lidt flere kalorier per time, når du griner – men lad dog alligevel være med at satse på at grine dig slank. Ved at grine gavner du desuden din fordøjelse, ligesom du udskiller nogle enzymer i mavesækken, som beskytter mod mavesår.

Endelig øger du antallet af hvide blodlegemer, der bekæmper sygdomsbakterier. 

Som nævnt udløser grin også endorfiner i kroppen, og det kan medvirke til, at din smertetærskel forøges – det har naturligvis også noget at gøre med, at du ved at grine fjerner fokus fra det negative og over på det positive, og derved kan kroppen i et vist omfang selv lindre eller glemme de smerter, den skal stå imod.

Smil

Din udstråling

Er der noget dejligere, end mennesker der griner og smiler? Du får en helt anden udstråling, når du er glad, og du fremstår mere tiltrækkende og imødekommende.

Du kan nemlig øge blodtilstrømningen i blodkarrene i huden og samtidig stramme ansigtsmuskulaturen op ved at grine en masse. Desuden vil latteren stimulere dine tårekanaler og være med til at give dig lysende og levende øjne.

Så grin, alt hvad du kan – din krop og dit sind vil takke dig.

Skriv et svar