Find en hobby og forøg din livskvalitet

maling
zzxx22

Det at have en hobby kan være med til at løfte dit humør og forbedre din livskvalitet. Undersøgelser har været med til at konstatere flere sundhedsmæssige fordele ved at have en hobby, som f.eks. stressreduktion og øget velvære.

Frirum i en travl hverdag

Mange har opfattelsen af, at hobbyer kun er noget, som de med megen fritid kan udleve og nyde godt af. Dog er det ofte stressede personer med en travl hverdag, som lige netop har mest brug for en hobby. En hobby skal presses ind i skemaet og fungere som et frirum. Det skal være ikke-arbejdsrelateret og noget, som du finder glæde i. På den måde vil det automatisk skabe et skel mellem arbejde og fritid og forekomme afstressende.

Hobbyer skaber meningsfuldhed

Undersøgelser viser, at hobbyer kan give os følelsen af, at livet er mere værdifuldt. Hvis du føler, det hele virker lidt kedeligt og gråt, kan det have omvæltende betydning at få en hobby. Det skaber glæde i dagligdagen og får os til at føle os mere begejstrede over livet. Hertil kommer det også, at de fleste hobbyer er noget, hvor du hele tiden kan forbedre dine evner. Hvad end det er fingermaling, guitar, strikning eller svømning, så gælder det for alle, at du højst sandsynligt vil blive bedre og bedre. Det at kunne se en udvikling i ens færdigheder, skaber ligeledes en glædesfølelse samt en motivation for at blive endnu bedre.

Men hvad skal jeg vælge?

Det at ’’få en hobby’’ er nemmere sagt end gjort. Det skal naturligvis være noget, som du finder interessant og som på samme tid er realistisk. Oftest kender du selv til nogle interessefelter, som tiltaler dig mere end andre. Det kan være en god idé at starte med at lave en brainstorm eller finde inspiration på Google. Når du har valgt en aktivitet, gælder det derefter om at realisere drømmen. De fleste hobbyer kræver lidt forhåndsviden eller nogle få materielle ting. Har du f.eks. bestemt dig for at lære at spille guitar, kan du gå ind på https://købguitar.dk/ med det samme og få tips til hvilken type guitar, du skal købe. Har du bestemt dig for noget kreativt, vil det ligeledes kræve at du tager ud og investerer i specifikke materialer.

guitar

Sociale aktiviteter

Stort set alle hobbyer kan udøves i fællesskab – enten med dine nærmeste, eller med fremmede som deler samme interesse. Det er en ideel mulighed for at udvide din sociale omgangskreds eller bruge tid med dem, du holder af. Det kan være sportsaktiviteter som f.eks. tennis, golf, sejlads eller bjergklatring. Kreative aktiviteter som f.eks. strikning, maling og skrivning. Det kan også være aktiviteter som guitarspil, klaverspil eller computerspil. For størstedelen gælder det, at de både kan praktiseres alene såvel som gruppeaktivitet.

Kort sagt, så har hobbies adskillige fordele for både krop og sind. Hvis du har en stresset hverdag, bør du derfor alligevel prioritere aktiviteten og afsætte tid til det. Hvis du finder den rette hobby, vil det uden tvivl være tiden værd, da det vil bidrage til øget glæde i hverdagen og dermed øget overordnet livskvalitet.

Skriv et svar