E-handel oplever fremgang under Covid-19

Kvinde med indkøbsposer
zzxx22

Covid-19 har været en hård omgang for de fysiske butikker, der har oplevet nedgang i salget pga. tvungen nedlukning og diverse restriktioner. Det er dog slet ikke alle virksomheder, der har lidt under Corona-krisen. Virksomheder, der benytter sig af e-handel, har tværtimod oplevet en general stigning i salget, siden Covid-19 først gjorde sit indtog.

E handel

Salget flytter online

E-handel er på ingen måde et nyt fænomen, og der er ingen tvivl om, at det er kommet for at blive. Flere og flere udnytter i dag muligheden for at kunne handle i ro og mag fra sofaen. Det kan nemlig være svært at finde tid til at besøge de fysiske butikker i en travl hverdag. Under Corona-krisen er der desuden mange, der ikke ønsker at handle i fysiske butikker pga. smittefaren. Online butikker har derfor fået nye kunder, der ellers ikke normalt benytter sig af e-handel.

Par laver aftensmad

Mange brancher oplever vækst med e-handel

Butikker, der forhandler tøj, har længe haft stor succes med e-handel, da der er mange, der ikke orker at stå og prøve tøjet i butikkernes prøverum. Når du handler tøj online, kan du prøve det på i ro og mag derhjemme. Hvis tøjet ikke passer, er det desuden nemt og hurtigt at returnere det igen.

Tøjbutikker er dog bestemt ikke de eneste virksomheder, der har nydt godt af danskernes stigende smag for e-handel. Butikker, der forhandler træningsudstyr, har ligeledes oplevet en stigning i salget til private, der ønsker at holde træningen ved lige derhjemme. Tidligere solgte de meget til fitnesscentre, men nu er en stor del af salget flyttet til private købere. 

Én af de brancher, der har oplevet størst vækst, er virksomheder, der sælger forskellige måltidskasser og fødevarer online. Da landet lukkede ned, fik mange familier pludselig mere tid i hjemmet. Meget af denne tid blev brugt på at lave lækkert mad og bage brød og kager. Der var dog samtidigt mange, der ikke ønskede at handle i dagligvarebutikkerne, hvilket fik dem til at lede efter alternativer online. Derved fik mange familier øjnene op for måltidskasser, der gør det nemt at lave lækkert mad – helt uden at du skal forlade hjemmet for at handle.

Vil du vide mere om e-handel, så kan du passende besøge ehandelsmagasinet.dk, hvor du kan læse meget mere om emnet.

Skriv et svar