Her er et af de sværeste jobs i landet

Job
zzxx22

Der findes i dag rigtig mange forskellige jobs i landet. Og der er dem, som der er rigtig meget prestige i, lige såvel som der er dem, som der er nødsaget til at blive varetaget for, at det danske samfund kan køre rundt. Med det sagt er der selvfølge også en lang række stillinger, som man kun sjældent tænker på i sin hverdag, og det er på trods af, at nogle af dem er blandt de sværeste, som der findes. Her er der for eksempel tale om det at være bedemand.

Bedemand

Når man har et job, der er fyldt med store følelser og som kræver massiv sorghåndtering

Når man er bedemand, er der rigtig mange følelser, som det er vigtigt, at man hele tiden forholder sig til. Det betyder, at man skal have naturlig tilgang til det at have med sørgende mennesker at gøre, og man skal på én og samme tid kunne bistå i en professionel funktion samtidig med, at man giver lige præcis den trøst, som en pårørende måtte have behov for. Det betyder, at man skal være den hjælp, der giver den skulder, der kan grædes ud ved i en svær situation, men man skal samtidig varetage en stor byrde ved at tage ansvar for nogle af de aller sværeste ting – nemlig døden.

Det handler om at have et naturligt forhold til både livet og døden som en forretning

Derfor er det vigtigt, at man som bedemand har et naturligt forhold til døden. Døden er en del af livet, og derfor skal den også betragtes på en sådan måde. Man må ikke være for morbid i sin tankegang, og det er noget, der kræver, at man ved, hvor man skal befinde sig på en grænse, der til tider kan synes hårfin. Det er desuden også noget, der kommer til udtryk, når man har med de pårørende at gøre, idet man måske vil blive set ilde til, hvis man viser en alt for stor begejstring ved at være glad for sit job, få en ny ’kunde’ og have succes med sin forretning. Her er det mere end i noget andet job vigtigt, at man går stille med døren.

Som bedemand skal man kunne adskille skarpt mellem privatlivet og arbejdslivet 

Det er desuden vigtigt, at man som bedemand er god til at adskille privatlivet fra arbejdslivet. Der er mange af os, der sagtens kan diskutere nogle forskellige situationer, som har hændt os på jobbet omkring bordet om aftenen sammen med familien. Vi kan fortælle om de ting, som der frustrerer os lige såvel, som vi kan lade de andre tage del i de sjove begivenheder, der har fundet sted. Som bedemand er det ikke muligt, og her skal der konstant holdes en professionel distance til arbejdslivet, når man befinder sig i privaten.

Følelser

Jobbet som bedemand kan hurtigt føre til ubehag hos andre mennesker

Og det skyldes selvfølgelig også, at det ikke er alle, der finder døden lige så naturlig, hvorfor det for mange vil virke både akavet og grænseoverskridende at tale om den. Derudover er det noget, som der rummer mange følelser, og det er heller ikke alle, der ved, hvordan de skal håndtere dem, hvis de pludselig skyller op. Derfor er der med en bedemand tale om et meget vigtigt job, som der helst ikke skal tales om.

Skriv et svar