Find på anderledes gaver

atypisk
zzxx22

Det virker til, at vi danskere virkelig godt kan lide gaver. Hvem kan ikke det? Vi danskere, og måske europæere generelt har i hvert fald, om ikke andet, oprettet rigtig mange kulturelle traditioner, hvor fat er blevet kutymen at give gaver. Det er bare sådan, at vi fejrer ting. 

Der er selvfølgelig jul og fødselsdag, men så er der også valentinsdag, brylluper og jubilæer. Derudover har vi det også med at give værtindegaver, og sådan kan man ende med at have rigtig mange udgifter til gaver på et helt år. 

Gennem en livstid kommer man med al sandsynlighed også til at modtage gaver og giver gaver af rigtig mange omgange fra præcis de samme mennesker. Det kan betyde, at det efterhånden kan blive lidt trivielt og mærkeligt at give den samme flaske for fjerde gang, når de sidste tre nu stadig står i deres kælder. Vi vil dog stadig gerne fejre hinanden og glædelige begivenheder med en god gave. Så skal man bare finde de mere atypiske gaver.

oplevelsesgave

Oplevelsesgaver

Det kunne for eksempel være en oplevelsesgave, hvilket på det seneste er blevet enormt populært, netop fordi folk efterhånden er blevet trætte af de normale, materielle ting. 

Skal du give en gave til en god ven eller bekendt, som virkelig synes at have alt, så er en oplevelsesgave bestemt det rette valg. Om de så har alt, kan de nemlig ikke købe sig til en god oplevelse med deres nærmeste. Fordi oplevelsesgaver er så populære for tiden, er der også masser af forskellige oplevelser at vælge imellem, og der er i sandhed noget for enhver type. 

Skal du have en oplevelsesgave til din unge fætter, der har benzin i blodet og fart på i alt, hvad han gør, skal han selvfølgelig have en tur i gokart med vennerne, eller måske skal han have en omgang i den bil, han altid har drømt om at have til at stå i garagen. 

Skal du omvendt give en oplevelsesgave til din bedstemor, kan det være mere hensigtsmæssigt at give hende et lækkert spa ophold eller en tur på en god cafe med de nærmeste.

teknisk-support

Et anderledes gavekort

Et andet bud på en speciel og anderledes gave kunne være gavekortet. Ikke nødvendigvis gavekortet som man kender det fra de etablerede butikker, men et gavekort, som du selv laver. Så kan du udstede et gavekort på en service, du kan udføre for den heldige fødselar, eller hvad anledningen nu er. 

Er du for eksempel skarp til det tekniske, kan du med fordel give dine bedsteforældre et gavekort til teknisk support fra din side. Så kan de nemlig endelig få opklaret, hvad DNS-serveren er, eller hvordan de får opdateret styresystemet på computeren uden at have ondt i maven over at spilde din tid.

Skriv et svar