Slyngelstater - Stasi

Vigtigt, åben i et nyt vindue. PDFUdskrivEmail

Slyngelstater. Alle stater begår slyngelstreger. Nogle værre end andre. Her er en liste, som er nogle år gammel:
Folkerepublikken Kina. Har besat Tibet og og begår folkedrab her. Man sælger organer fra henrettede.
Irak. Indtil APR 2003 regeret af en nationalsocialistisk Stalin-beundrer. Titusinder, måske hundredtusinder er myrdet. Politiet torterer småbørn tll døde for øjnene af deres mødre for at tvinge dem til at røbe faderens opholdssted. Kemiske våben (krigsgasser) er brugt, både mod egen befolkning og mod fjenden i krig.
Iran. Staten tillod "studenter" at besætte USA's ambassade og tage personalet som gidsler i ca. 400 dage. En iransk gejstlig udstedte en "fatwa", der dødsdømte en borger (Salman Rushdie) i et andet land, og udlovede en dusør for drabets udførelse.
Nordkorea.Befolkningen sulter. Titusinder dør i KZ-lejre. Man opretholder en enorm hær og har udviklet atomvåben.
Afrika. Det er lettere at opregne de stater, der IKKE hører til de værste slyngelstater.
Se: Stat, Politiske systemer.

Snyderi udføres ved behændighed, trods ikke-existerende tillidsforhold. Exempler på snyderi: skatteunddragelse, tryllekunster. Snyderi forvexles ofte bevidst i politisk propaganda med bedrageri(s.d.), som er en krænkelse af tillidsforhold.
Se: Sort arbejde.

Snyltegæst. Det er ikke snyltegæstens skyld at hans vært er en selvgod hykler eller idiot.
Se: Asylsøger.

Social arv. I 2002 gjorde regeringen  et stort nummer ud af at ville "bryde den sociale arv". Men det er faktisk veldokumenteret at selv om ca. 10 pct. af børnene fra familier med problemer rammes på forskellig vis, så går 90 pct. af børnene fri. De fleste klarer sig "hyggeligt" som voksne, siger den svenske socialarvs kritiker Bo Vinterljug. (WA 27 JUN 03).

-Og iøvrigt er den sociale arv tilsyneladende næsten upåvirkelig af politiske tiltag, hvis man skel tro følgende korte referat fra

INTERNATIONAL DEBAT AF CLIVE CROOK

07.04.14 kl. 03:00

Ifølge denne ny bog har miljøet marginal indflydelse på den enkeltes sociale status. I stedet spiller gener en større rolle, end de fleste er parate til at acceptere.

Gregory Clarks forbløffende nye bog “The Son Also Rises”Bogen er iflg anmelderen særdeles grundig og veldokumenteret: Gregory Clark, der er professor i økonomi ved University of California i Davis.

Exempel:

Samuel Pepys var en fremtrædende embedsmand og parlamentsmedlem i 1700-tallets England. Pepys’erne dukkede frem fra ubemærketheden i 1496, da en af dem blev indskrevet ved Cambridge University. Der har aldrig været ret mange Pepys’er – i 2002 var der kun 18 – men i over 500 år har personer med det efternavn klaret sig godt.

Siden 1496 har mindst 58 Pepys’er været indskrevet ved universitetet i Oxford eller Cambridge, senest i 1995. Det forventede antal indskrevne skulle være to-tre stykker, hvis der var tale om et gennemsnitligt efternavn.

Af de 18 Pepys’er, der levede i 2012, er de fire læger. De ni, der døde mellem 2000 og 2012, efterlod formuer på gennemsnitligt 416.000 pund, dvs. mere end fem gange så meget som gennemsnitsværdien af et dødsbo i Storbritannien i den periode.

Socialdemokratisme. Vesteuropæisk variant af socialismen(s.d.). Nært beslægtet med kommunismen(s.d.) og nationalsocialismen(s.d.), "den tyske form for bolsjevisme". Alle tre ideologier er totalitære; socialdemokrater kan tit kendes på at de omtaler staten8s.d.) som "samfundet".
485 delegerede ved den socialdemokratiske partikongres, Aalborg 2004, stemte for at slette en passus i partiprogrammet om tilkøbsydelser, der handlede om at "give folk mere bestemmelsesret  på indretningen i deres egne hjem:"Hvis man åbner for tilkøbsydelser ender det med A- og B-ydelser, og så er det dem, der betaler, der får fordelen. Det mener vi, er forkert", lød det fra Peter Baunsgaard, Aarhus (TV2TTV 11 SEP 04).
Valgfrihed er ikke socialdemokraters livret.

"I Danmark er Grundtvig og Marx fusioneret. Det socialdemokratiske og det borgerlige er smeltet sammen, og der er ikke meget håb for ægte liberale.... socialdemokraterne vandt i Danmark definitivt, da de opgav at socialisere erhvervslivet og i stedet valgte at socialisere vælgerne i retning af det kollektive. Størstedelen af samfundets indtægter bliver brugt på kollektive projekter, og indvendingerne mod dem er faktisk faldet væk. Det kollektive er blevet så omfattende, at hver gang nogle kræver skatterne sat ned, tænker forældre med børn i børnehaver, patienter på hospitalerne og så videre helt automatisk: "hvad skal der spares væk af dette?"" (Henning Fonsmark WA 02 NOV 01).
Se: Demokrati, Liberalisme, Løgn, Socialisme.

Social Ingeniørvirksomhed. "Social engineering", "samfundshersen". Exempler: Dansk indvandrigspolitik(s.d.) og familiepolitik(s.d.). Nationalsocialisternes racepolitik(s.d.) og industrialiserede massemord. De røde Khmerers mas-semord på 1,5 millioner i et forsøg på at oprette et pengeløst bondesam-fund. Shah Reza Palehvi's forsøg på over få år at rykke Iran op fra middel-alderen og ind i det 20. århundrede. Den Røde Terror, som rutinemæssigt går i gang, når et kommunistisk regime etablerer sig. Etniske, udrensninger...
Se: Folkemord, Himmler, Krig. Platon, Racehygiejne.

Socialistisk Folkeparti. Se: Kønsracisme.

Socialisme

Essay med flere afsnit

"They have the usual socialist disease; they have run out of other peolpe's money." (Margaret Thatcher).

"Socialisme er det ultimative udtryk for den selvretfærdige intellektuelles drøm om at styre verden efter egne præferencer. Da disse er uoplyste og fordummende præferencer, bliver resultatet altid en katastrofe, hvis alvor afhænger af, hvor konsekvent socialisten er. (David Gress, WA 23 MAR 01).

"Man siger at tvangsarbejde er uproduktivt. Hvis det er sandt, så er al socialistisk økonomi dømt til at mislykkes, for der findes ikke andre veje til socialismen" (Leon Trotskij 1920 iflg. Bent Jensen, cit. WA Bøger 13 DEC 02).

Indhold


Indledning

Definition
Socialismens resultater
Naturlig socialisme
Historie
Psykologisk baggrund
Socialisme - åndelig AIDS

"Den der ikke er socialist, når han er tyve, har ikke noget hjerte. Den der stadig er socialist, når han er fyrre, har ingen hjerne". siger man. Det er der noget om. Opfattelsen af verden er naturligvis uafhængig af erkenderens alder. Men det erkendes vanskeligt af de helt unge. Aristoteles frarådede unge at studere statsvidenskab, fordi de mangler den nødvendige livserfaring. Se: Modenhed.

"Det med at staten tager 50 pct. af det, folk tjener, plus 25 pct. af resten, plus afgifter - og så deler det ud. Det er ikke et system, jeg synes, er det rigtige". (Mærsk Mc-Kinney Møller JP 05 DEC 99).

"Alle regeringer, uanset farve, taler om hvor vigtigt det frie valg er for folk. Men folk ønsker jo slet ikke det valg. De fleste mennesker vil have barnepige. Tænk på de europæiske offentlige sundhedsvæsener, skabt af socialde-mokrater. støttet af alle andre. Det er det mest konservative system i verden." (Doris Johnson, redaktør af det ældste engelske tidssktift, det konservative The Spectator. Martin Krasnik - interview 31 MAJ 2000).

Definition
Socialismen er svær at afgrænse og definere, for den forekommer i mange varianter. De væsentligste er kommunisme(s.d.), nationalsocialisme(s.d.)  og socialdemokratisme(s.d.).
1800-tallets socialister så staten(s.d.) som en parasit(s.d.) på samfundet(s.d.), men i dag har staten, (dvs. embedsmændenes skriveborde) overtaget socialismen. Nutidens socialisme er totalitær(s.d.), etatistisk(s.d.) og på mange måder en extremt konservativ formynderstats-ideologi. Den præger samtlige danske partier (pr. 2011).
Orthodoxe kommunister står fast på at staten skal eje produktionsmidlerne. Men i nationalsocialismen og socialdemokratismen er det formelle statseje erstattet af statskontrol og -styring og (i den skandinaviske) version af en så voldsom beskatning, at danskerne arbejder som statsslaver størstedelen af deres tid. Forskellene mellem de tre socialismeformer er kulturelt og historisk betingede. Alle sigter de mod statens totale herredømme, men midlerne er forskellige. Det kan diskuteres om kommunismen eller nationalsocialismen var de mest blodige og brutale. Socialdemokratismen er indiskutabelt den blideste form. I det lange løb er resultatet dog det samme, om man bliver trampet ihjel af gæs eller aflivet ved mere drastiske metoder.

Hvis man mener at friheden(s.d.) er det højeste gode er de tre ideologier lige perniciøse. Men socialdemokratismen vinder prisen for effektivitet. Den har fået næsten alle i gyngen.

Fascismen kan ses som en mellemform mellem konservatismen(s.d.) og socialismen. Den antager stærkt varierende udtryk, alt efter hvor den dukker op (Italien, Spanien, Portugal, Argentina...) og er endnu sværere at definere end socialismen.
Se: Marxisme, Politisk økonomi.

Socialismens resultater 10 MAJ 1981 blev Francois Mitterand valgt som præsident i Frankrig. Under valgkampen havde han og hans parti fremlagt et 110 punkts program, der skulle forandre det franske samfund. I de første to år, Mitterand var ved magten, blev exempelvis pensionsalderen sænket til 60 år, der blev indført fem ugers betalt ferie, de 36 største banker og fem store industrigiganter blev nationaliseret, og antallet af ansatte i den offentlige sektor blev næsten fordoblet....prisen var at den franske økonomi brændte fuldstændig sammen i 1983.
"...Selv kommunisterne i Frankrig (er) i tvivl om nationaliseringens lyksalig-heder, for i dag ved vi at nationaliseringer typisk ender med at borgerne kommer til at betale mere i skat...
...Vi har opbygget et velfærdssamfund, hvor vi omfordeler en historisk stor del af samfundsøkonomien, men vi er ude af stand til at bekæmpe egentlig fattigdom. I Paris har vi fx. 100.000 hjemløse. Dette er noget som socialister har en tragisk andel i."
(Den (stadig) erklæret socialistiske !) professor Robert Boyer, WA 20 AUG 99).
Professoren drømmer stadig om at "udvikle en ny form for socialisme", men erkender at "vi er ikke særlig langt i processen."

Der er indlysende økonomiske grunde til at den rene socialisme ikke virker i praxis. Men hvis vi ikke tænker os meget grundigt om, synes vi stadig inderst inde at socialismen er "god", og at dens diametrale modsætning, liberalismen og markedsøkonomien, er ond og forkert. Vi føler at det er forkert at tjene penge på andres behov.
Men følelserne narrer os. På et frit marked(s.d.) kan handel kun foregå, hvis begge parter synes at de har fordel af det. Det er denne "egoisme", socialis-terne angriber. De tør/vil/kan ikke indse at alt ville gå i stå, og at vi måtte ernære os som jægere og samlere, hvis rigtig socialisme blev genindført, og det frie marked forsvandt. Hvis ingen måtte tjene penge ved at opfylde nogens behov.
Lægen og sygeplejersken tjener penge på sygdom, politibetjenten og soldaten på behovet for beskyttelse;  slagteren, grønthandleren, socialrådgiveren, massagepigen... alle tjener de penge på andres behov.
Kun lommetyve, bankrøvere, indvandrere (i specielt tåbelige lande) og bistandsklienter (og en hel del politikere) tjener ikke penge på at dække andres behov.

Naturlig socialisme
Jæger og samler samfund praktiserer naturlig socialisme. Sådan har vore forfædre levet i hundredtusind år. Derfor hylder det store flertal stadig instinktivt en socialistisk etik. Skal man tro Første Mosebog foretrak Israels Gud jægeren (Abel) fremfor agerdyrkeren Kain. Så med lidt god vilje kan vi føre skismaet mellem den gamle socialistiske tænkemåde fra jægerstenalderen og det frie marked, som agerbruget leder frem til, helt tilbage til Skabelsen. Men ok, det kan også være at Jahve fornuftigvis foretrak en blodig oxebøf fremfor en rødbede ditto.

Perfekte socialistiske samfund findes næsten kun hos insekter. Hos nogle succesrige insektordener som visse hymenoptera (bier, hvepse, myrer) og visse isoptera (bl.a. termitter) er individet totalt underordnet boet/staten. Man kan vel endda gå så langt som til at sige at boet ER individet, medens de enkelte insekter blot er celler i denne organisme.
Her er der virkelig ubrydelige klasseskel - mellem dronningen, hannerne, soldaterne og arbejderne.

Socialismens følelsesmæssige tiltrækningskraft må søges langt tilbage i vor udviklingshistorie. Den ligger måske endda i vore gener som en slags instinkt. Mange andre flokdyr opfører sig tilsvarende.
Mennesket har kun drevet landbrug siden yngre stenalder, for ca. 10.000 år siden. I de hundredtusinder af år, der gik forud, i ældre stenalder, levede vi i omvandrende småflokke, som buskmændene i Kalahari-ørkenen. Her var solidaritet(s.d.) en betingelse for overlevelse. En dag nedlægger  jægerne en antilope - og alle på bopladsen bliver stopmætte. Derefter lever man af larver, smådyr, bær og rødder, som kvinder og børn finder, indtil jægerne igen er heldige. Alle kender alle, og alle gør deres indsats for fællesskabet. Spor af dette kendes endnu på Grønland med kødfordeling og på Færøerne (grindebud).

Med bondestenalderen voksede befolkningstallet, og indbyrdes handel groede langsomt frem. Pengeøkonomi og marked erstattede langsomt socialismen som økonomisk samkvemsform.
Nutidens socialisme opstod i 1800-tallet i spændingsfeltet mellem liberalis-me(s.d.) og konservatisme(s.d.) (jfr. Karl Mannheim). Derfor finder man mange lighedstræk mellem konservative fra trediverne og mere konsekvente nutidige socialister. Anti-amerikanisme, anti-individualisme, anti-kapitalisme, anti-teknokratisme, extrem nationalisme, anti-modernisme, regionalisme, anti-demokrati og interesse for miljøbevarelse finder vi nu (evt. under andre betegnelser) i Socialistisk Folkeparti.
Tidligere fandtes disse træk hos konservative og nationalister. De blev forladt af de konservative i frygten for at blive slået i hartkorn med nationalsocialis-men, men er altså nu gradvis blevet overtaget af SF (Jfr. Frederik Stjernfeldt WA 08 JUN 01).

Socialismen som ideologi er i dag mentalt forankret i arbejderbevægelsen. Den er stærkt præget af ældre stenalders solidaritet og kollektivisme(s.d.), men alle politiske partier er påvirkede af socialistiske ideer. Centralt i den socialistiske begrebsverden var Karl Marx'(s.d.) krav om fælleseje af produktionsmidlerne (Se Ejendomsret ,  Nationalisering) og slagordet "Yde efter evne og nyde efter be-hov". Uden at tænke nærmere over det overfører mange denne familie/ stammetankegang på det store samfund. Men det virker ikke, med mindre familiens/stammens gensidige kontrolmekanismer også overføres.
Det er derfor følgerigtigt - omed usympatisk - at en skatteminister opfordrer til stikkeri, når socialismen fra jægerstenalderen skal omfatte den moderne storstat.

"Vores velfærdssamfund hviler på et grundæggende princip om, at en række opgaver finansieres i fællesskab af samfundets borgere. Det sikrer at alle har lige adgang til fx. uddannelse og hospitaler - uafhængig af den enkeltes indkomst. Og det er vel det præcis, hvad samfund og fællesskab handler om: alle yder efter evne og modtager efter behov. Det ændrer sig ved bruger-betaling (...) Egoisme og selvtilstrækkelighed i fremvækst  på bekostning af fællesskab og sammenhold. Det må ikke ske!" (Poul Winkler, fagforeningsformand.)

Ejendomsret(s.d.) er dispositionsret, og eftersom kun enkeltpersoner kan handle/disponere, er kravet om "fælleseje" af produktionsmidler ("nationa-lisering"(s.d.)) reelt et krav om overdragelse af ejendomsretten til andre. Hvis kravet støttes af statens(s.d.)  voldsapparat, kan dette kun betegnes som berigelseskriminalitet. Fælleseje er en illusion; man kan ikke lade disposi-tionsretten, dvs. ejendomsretten, gå på skift mellem samtlige borgere(s.d.).

Mini-samfund, tilsyneladende næsten uden personlig frihed (kibbutzer, klostre, kollektiver), kan godt existere inde i samfund med stor økonomisk frihed. I disse tilfælde har alle medlemmer frivilligt overgivet retten til at bestemme over sig selv til andre. Det er ikke noget frihedstab, eftersom den første beslutning er friviliig. Disse samfund er derfor ikke socialistiske i samme forstand som fx. Danmark og Cuba er det, hvor alle med tvang er underkastet statsmagtens formynderi.

Psykologisk baggrund
Det kan være svært at fatte at nazistiske og kommunistiske magthavere udadtil virkede som almindelige, normale og velmenende mennesker. Næsten ufatteligt er det at Sovjetunionen, samtidig med at staten indfangede menne-sker i milllionvis og arbejdede dem til døde under forfærdelige forhold og lod millioner af bønder og deres børn sulte til døde, fordi man havde berøvet dem føden, faktisk havde fremgang. Folk så at systemet fungerede.
Helt ufatteligt er det dog ikke. Kommunisterne havde ødelagt det økonomi-ske system totalt. Ingen kunne eller turde spare op; der kom ingen kapital og følgelig ingen investeringer. Kapital og investeringer er jo blot andre ord for udskudt forbrug. Når folk ikke kan eller vil opsætte noget af deres forbrug, men tværtimod lever fra hånden og i munden, så må staten opsætte deres forbrug for dem for at få gang i industrien. Det betyder tvangs/slavearbejde. Hvilket Leon Trotskij så rigtigt påpegede.

Noget lignende gjaldt for Nazi-tyskland i trediverne. Her fandtes dog stadig viljen til at tage fat. Der kom mad på bordet, og far kom igen i arbejde. Slavearbejde blev først en faktor i den tyske økonomi ret sent under krigen 1939-45.
Noget lignende gælder Danmark. Økonomisk er der sorte skyer i horisonten, ikke mindst på grund af den extra belastning fra mange uproduktive indvandrere. Formynderiet har vi vænnet os til. Vi kan næppe forestille os nogen anden livsform. I feudaltiden kaldte de russiske og franske bønder deres herskere for "lillefar". Danske skatteslaver taler om "skattefar".

Men landet skubber en alt for stor gæld foran sig, og uddannelsesiveau'et er vigende, selv om (eller fordi?) flere - og dermed også flere uegnede - søger de "gratis" videregående uddannelser.
Efter 2001 har skatterne (verdens højeste!) været holdt nogenlunde i ro, trods megen jammer. Alle danske partier hylder fortsat "den danske model", men man er på vej væk fra den. Det går naturligvis ud over "de svageste", og nogle gamle på plejehjemmene må ligge med våde bleer.

Hvad går de kolossale skatter til? Efter mit bedste skøn ligger de faktiske udgifter, der er forbundet med fremmedpolitikken de seneste tredive år, et stykke over 100 milliarder årligt. Men de er fordelt på så mange posten i så mange ministerier, at det reelt er umuligt at få noget nøjagtigt tal.

Desuden er udgifterne til "u-landsbistand" stort set penge ud af vinduet, og den offentlige sektor er langt mindre effektiv end den er i lande, vi ellers sammenligner os med.

Socialisme - åndelig AIDS


AIDS og socialisme

Socialisme er en social analog til den legemlige sygdom Acquired Immune Deficiency Syndrome, forkortet AIDS. Legemets sygdom og endelige død af AIDS er analog til samfundssystemets økonomiske kollaps på grund af gennemført socialisme.

AIDS skyldes mangel på omtanke; det gør socialisme også.
Socialisme erhverves gennem misundelse og griskhed eller ved tankeløst at overføre familiesfærens "yde efter evne og modtage efter behov" - etik på samfundet. Og ved uvidenhed om elementær samfundsøkonomi: man bilder sig ind at staten kan fungere som erstatningsforældre, hvilket er økonomisk, praktsk og etisk helt umuligt. Tilsvarende erhverves AIDS gennem liderlighed og/eller massiv uvidenhed om beskyttelse.
AIDS ødelægger immunsystemet; socialisme ødelægger prismekanismen.
Socialisme ødelægger det frie markeds informationssystem, prisdannelsen. Det er en næsten exakt analog til AIDS¨ødelæggelse af immunsystemet.
Både AIDS og socialisme kan have lang inkubationstid.
Det kan vare længe før skadevirkningerne melder sig, hvis patienten var ved godt helbred før smitten. Det gælder både for socialisme  og AIDS. Har samfundet en sund økonomi med en veluddannet og driftig befolkning kan det fungere længe under et socialistisk system, inden det bryder sammen. HIV positive kan også leve længe, inden de får AIDS i udbrud.
Både AIDS og socialisme kan holdes (delvis) i skak gennem symptombe-handling.
Man kan gennem lang tid holde patienten/samfundet i live gennem lappeløsninger/symptombehandling. Når socialismens skadevirkninger bliver tydelige kan "effektiviseringer", bekæmpelse af "misbrug" o.lign. holde dem nede for en tid.

Bredt spektrum af skadevirkninger
Symptomerne viser sig som angreb af mange forskellige sygdomme; sluttelig angribes også hjernen. Socialismens skadevirkninger viser sig også på mange forskellige områder. Den angrebne befolkning bliver gradvis mere uselvstændig og ude af stand til at møde tilværelsens udfordringer.

Helbredelsesmuligheder?
AIDS var i begyndelsen næsten 100% dødelig, men nu kan man i alt fald udskyde dødens indtræden i mange år. Socialisme kan MÅSKE helbredes eller gøres til en kronisk, ikke livstruende tllstand, som nok svækker patienten, men ikke slår ham ihjel, hvis socialister i tide gør sig selv til delvise ikke-socialister, sådan som vi så det i England omkring årtusindskiftet, med New Zealand som foregangsland.

Lenin(s.d.) hævdede at socialisme kan helbredes ved passende mængder af spiritus(s.d.). Værd at tænke over!
Se: Egoisme, Etatisme, Hybris, Kommandoøkonomi, Marxisme, Totalitarisme, "Velfærds"staten, Venstrefløjen, Venstreorienteret.

****************

Social- og sundhedspolitik.
Denne ordsammenstilling burde ikke existere i sproget. Frie menneskers sundhed og sociale forhold er staten uvedkommende. - Mener jeg som liberal, men jeg lever med at andre er mere stats-socialistisk indstillede

Sofist. Se intellektuel.

Solidaritet. Spontan beredthed til at hjælpe fæller i nød. Observeres også bl.a. hos myrer, bier, aber, elefanter, vampyrflagermus, menneskeaber og hvaler. Solidaritet er en følelse og kan ikke fremtvinges. Men ordet (mis)bruges politisk til at fremkalde skyldfølelser og adgang til folks tegnebøger.

Vi er sociale væsener og befinder os dårligt i total og vedvarende ensomhed. Vi stræber efter vore medmenneskers anerkendelse og (i heldigste fald) kærlighed(s.d.). Vi har det bedst, når vi føler at vi gør nytte i samfundet. Men vi føler ikke noget særligt - jeg gør i alt fald ikke - hvis den nytte, vi gør, er noget vi tvinges til. Anerkendelse føles mest rigtig, hvis de tildeles for en frivillig indsats.

"Man kan ikke bare tvinge folk til at komme hinanden ved. Så gider de ikke."(Fange nr. 44 Allan René Hansen).

"Vi er ikke atomiserede individer, der er hævet over socialt samvær med andre. Tværtimod er vi sociale væsener, der opfører sig mest socialt, når vi frivilligt vælger at stå ved vores ansvar og vores forpligtelser." (Jens Løgstrup Madsen).

I alvorlige krisesituationer udstrækkes solidariteten til at omfatte langt flere, end den gør under normale omstændigheder.Men når politikerne får fat på ordet, bruger de til hvad som helst. "Vær solidarisk med dig selv" lød en reklame for indmeldelse i en fagforening!

Solipisme. Solipsisten tager konsekvensen af George Berkeley's og David Humes filosofi. Helt strengt taget kan jeg kun vide at min egen bevidsthed existerer. Og det er det eneste, jeg KAN vide.

"Jeg Chuang Chou drømte en gang at jeg var en sommerfugl, der var aldeles uvidende om Chuang Chou's existens. Pludselig vågnede jeg og var atter helt og fuldt Chuang Chou.. Nu ved jeg ikke: er jeg Chuang Chou, der drømte at han var en sommerfugl, eller er jeg i virkeligheden en sommerfugl, der drømmer at den er Chuang Chou?

For solipsisten er omgivelserne (incl. hans egen krop) ene og alene bevidsthedsfænomener.
Så vidt jeg kan se er argumenterne for solipsismen modsigelsefri og kan ikke falsificeres. Men den strider mod dagligdagens sunde fornuft. Ud fra en bredere synsvinkel gør den det dog ikke. Her smelter Berkeley's tanke om at Gud er den egentlige oplever fint sammen med Hinduismen(s.d.).

Mange forfattere behandler emnet, fx. Ivar Gjørup i "Egoland" og Gustav Meyrink i "Golem". Robert A Heinlein er vist den eneste der har løst den logiske knude med sin "multipersonal solipsism" ("The Number of the Beast"). Se: Idealisme, Ontologi.

Sommerfugleeffekten.
"En sommerfugl, der blafrer med vingerne i Tokyo kan udløse en tornado i Kansas to uger senere." Denne meteorolog-udtalelse illustrerer hvad man forstår ved kaotiske systemer. (Se: Kaosteori).
Noget lignende gælder for den historiske udvikling.
Hvordan havde Europakortet set ud i dag, hvis Napoleon ikke havde lidt af hæmorrider under slaget ved Waterloo?
Hvordan havde verden set ud, hvis Djenghis Khan var blever dræbt som barn?
Havde Danmark (som det nu er tilfældet) været godt på vej til at forvandles til et tildels lovløst, multietnisk landområde, der vrimler med indere, negre, berbere og arabere, hvis Danmarks designerede konge, prins Ingolf ikke havde haft friluftsgebis(s.d.)?
Paul Ormerod's undersøgelser ("Butterfly Economics") synes at vise at også samfundsøkonomien er et kaotisk system.
Se: Grundloven, Historicisme, Kaosteori.

Sort. Signalord, der fortæller rettroende at det her skal man ikke tro på/beskæftige sig med, hvis man vil tælles blandt det gode selskab.

Sort arbejde. En populær påstand er at den, der udfører eller betaler for sort arbejde, "stjæler fra fællesskabet". Det er begrebsdefinitorisk vrøvl.
Det hævdes også at sort arbejde betyder at andre skatteydere  kommer til at betale mere i skat. Det er også forkert. Statens(s.d.) aktiviteter udvider sig altid, indtil de (mindst) forbruger de opnåelige indtægter (Parkinsons  lov). Udryddes sort arbejde, vokser staten med det tilsvarende beløb.
Endelig påstås det at sort arbejde tager arbejdet fra "ærlige" håndværkere. Men når en privatperson skal betale en håndværker fx. 375 kr. i timen for at håndværkeren kan have 125 kr. tilbage efter skat, og denne privatperson selv skal tjene ca. 1000 kr. for at kunne betale håndværkeren, så betyder stop for sort arbejde blot at folk vælger at gøre arbejdet selv. Hjertekirurgen slår græsplæne i stedet for at bruge sine kvalifikationer og dygtiggøre sig yderligere.
Nå ja, så påstås det også at sort arbejde undergraver det danske skattesystem. Men det kan vi vist godt leve med!
Se: Modstandsbevægelse, Sort økonomi.

Sort økonomi. "Den sorte økonomi er ikke noget problem, den er en løsning på et problem, affødt af de problemer, der kunstigt rejses i et samfund for at hindre alle borgere i at tjene til livets opretholdelse på hæderlig vis indenfor lovens grænser...den sorte økonomi er på den ene side en alvorlig anklage mod den uretfærdighed, der består i at hindre eller besværliggøre at folk finder arbejde, og på den anden side et bevis på den kreative ånd og vilje til overlevelse, der findes hos de fattige, som stillet overfor valget mellem at respektere en legalitet, der fordømmer dem til hungersnød, eller ignorere den og overleve, foretrækker den sidstnævnte mulighed." (Mario Vargas Llosa, WA Bøger 16 JAN 98).

Rockwool Fonden skønner (interviewundersøgelse) at den sorte økonomi belø-ber sig til 36 milliarder kr. p.a. Den østrigske økonomiprofessor Friederich Schneider skønner 218 milliarder p.a. Schneider påpeger at der cirkulerer 22 millioner tusindkronesedler i den danske økonomi. Så mange tusindkrone-sedler ville der ikke være brug for, hvis det ikke var for at holde nogle betalinger ude fra det officielle system. (JP leder 01 JUN ??).

Spekulation. Da storstrejken 1998 blev afblæst smed supermarkederne mængder af dybfrosset kød ud på tilbud. De havde opbygget lagre for at kunne betjene deres kunder under en langvarig strejke - utvivlsomt til forhøjede priser. I stedet led de betydelige tab.
De handlede som "spekulanter". Javel, men en spekulant er, som enhver anden købmand, sine kunders tjener. Han får ingen fortjeneste, hvis ingen handler hos ham. Han udøver selvfølgelig ikke sit hverv af kærlighed til kunderne, men for at skaffe sig et udkomme, men han kan ikke undgå at tjene dem, der betaler ham.
Det kaldte moralfilosoffen og økonomen Adam Smith det frie markeds(s.d.) "usynlige hånd". Jfr. det frie markeds "gyldne regel"(s.d.): "Du kan ikke på ærlig vis erhverve noget uden først at tjene andre." Det er faktisk hvad ordet fortjeneste (latin: profit) betyder!
Grønthandleren køber billigt HENNE på torvet for at sælge dyrere HER i butikken. Men han kan kun gøre det, hvis folk vil købe hos ham; de betaler lidt mere for selv at slippe for at køre på torvet. Spekulanten betjener sine kunder ved at købe billigt i NUTIDEN (måske  redder han endda  producenten fra fallit, fordi han øger efterspørgslen og priserne), og sælge i FREMTIDEN til forhøjede priser. Derved sikrer han at der stadig er forsyninger.
Der er ingen moralsk forskel på grønthandleren og spekulanten. Den første transporterer varer, den anden udglatter prissvingninger og hjælper til at skaffe stabile forsyninger. Ingen af dem kan undværes, men det er let for politikere at ophidse folk mod spekulanter, fordi folk sjældent forstår økonomiske sammenhænge.
Det er let at ophidse en folkehob mod en handlende, der "skruer priserne op". Men det kan han jo kun gøre når der er mangel på varer. Hvis han måske normalt har 100 kg. ris til salg til sine kunder, og disse normalt har 100.000 rupias at købe for, har han måske i en mangelsituation kun 10 kg. ris.  Skal han så bare sælge dette kvantum til de købere, der kommer først, eller skal han sætte prisen op fra 1000 rupias pr. kg til 10.000 rupias?
Han er NØDT til at gøre det sidste, for han skal bruge de penge til at købe mere ris hos grossisten, og han har ikke penge nok til at købe for, hvis han har solgt til gammel pris. Desuden vil de stigende priser lokke flere producenter ud på markedet, så flere kan købe, og priserne vil (alt andet lige) falde igen. Og desuden vil de høje rispriser motivere folk til at finde alternativer.
På den anden side vil maximalpriser(s.d.) være til skade. De vil endda drive nogle af de svageste producenter ud af markedet, så knapheden øges.
Købmanden gør, som han gør, fordi det giver ham selv den største fortjeneste. Og i det lange løb virker markedsmekanismen langt bedre end socialistisk regereri. Dette sidste kan måske virke "retfærdigt" i en akut knapheds-situation. Man man kan ikke i længden basere samfundets indretning på nødlovgivning. Det er tåbeligt at tro at en bestemt gruppe mennesker, såkaldte "politikere", er klogere og mere retfærdige end resten af befolk-ningen. Tværtimod: "Den, der står for fordelingen, glemmer ikke sig selv", som Leon Trotskij påpegede.
Statsregereri (kommandoøkonomi(s.d.)) skaber længere og længere køer foran stadig mere tomme butikker. Det er let at finde fejl ved det frie marked, men de er selvjusterende, i modsætning til statens styringsfejl. Her sker justerin-gerne sommetider først efter ødelæggende  omvæltninger eller sammenbrud.
Se: Frihandel, Frit marked, Kommandoøkonimi, Liberalisme, Maxmal- og minimalpriser, Politisk økonomi, Prisdannelse, Spontan orden, Tvang.

Spindoctor. Se: Göbbels.

Spiritus og alkoholiske drikke.
"Spiritus er reaktionær. Den fører altid bort fra socialismen og tilbage til kapitalismen(s.d.)" (Lenin. ifl. afholdsformand Henning Sørensen). Det er et stærkt argument for druk, men midlet virker tydeligvis ikke på alle.
Destillation af gærede drikke til spiritus (arabisk: al-kohol) blev bragt til Europa af nordafrikanske alkymister. Ordet kemi stammer også fra arabisk, al-khīmīya. "Vi (Allah) gav Jer frugterne af palmetræet og vinranken, hvorfra I får berusende drikke og nærende føde" (Koranen 16.68)).
Mænd, der drikker alkohol mindst tre gange om ugen, har 68% mindre sand-synlighed for hjerteslag. Der er ligegyldigt i hvilken form. (TV Nyhederne 09 JAN 03).

Spontan orden. Ordnede strukturer opstår spontant uden at noget menneske har udtænkt den.  Spontan orden er faktisk det almindeligste, menneskeværk det sjældne i naturen. Men spontan orden kan også iagttages i samfundet(s.d.). Vigtige exempler: Det Frie Marked(s.d.), Naturretten(s.d.), Folket(s.d.), Nationen(s.d.), Sproget (s.d.). Selve livets opståen er formentlig et resultat af spontan orden, via bl.a. såkaldte autokatalytiske processer og endosymbiose(s.d.). På nanoniveau ser man partikler ordne sig helt spontant.
Naturens  økosystemer er endnu et exempel. Selve jordkloden er måske i spontan orden. Atmosfære og temperaturforhold ligger meget langt fra ligevægtstilstanden. (De livsfjendske forhold på Mars og Venus er mere "na-turlige"). Lovelocks Gaia-hypotese beskriver dette på fascinerende vis.
Det er ikke staten(s.d.), der skaber naturretten. Dennes fundamentale love existerer i ethvert samfund, også hvor de ikke er nedskrevne. Staten skaber heller ikke det frie marked. I heldigste fald beskytter staten det
Se: Common law, Frihandel, Frit marked, Kommandoøkonimi, Liberalisme, MaxImal- og minimalpriser, Politisk økonomi, Prisdannelse, Spontan orden, Tvang.

Sproget. I de 30 år, jeg var afdelingsforstander på Aalborg Universitets adgangskursus til ingeniørstudiet, sagde jeg hvert år til de unge at deres vigtigste fag ikke er hverkan fysik (mit eget fag) eller matematik. Det er DANSK. Kan man ikke sit sprog ordentligt har man svært ved at lære teoretiske fag, har svært ved at tænke klart og kan vanskeligt give sin viden videre til andre. Og dette sidste er det, en ingeniør lever af.
Det siges at vi har sproget for at kunne skjule vore tanker. Paradoxet rummer den sandhed, at vi sommetider prøver at snakke os fra noget (navnlig følelser), som vi er kommet til at røbe gennem fortalelser eller kropssprog. Tale- og skriftsproget bruges på talrige måder til at fordreje og/eller skjule sandheden. Men som oftest taler og skriver vi selvfølgelig sandt, ellers kunne det jo overhovedet ikke betale sig at have et sprog.
Sproget er et exempel på spontan orden(s.d.), det fænomen(s.d.) at der uden ydre magtbud opstår ordnede strukturer. Dog har nationalstaterne (specielt nok Frankrig) efterfølgende indført en vis kunstig orden indenfor det område, hvor de har voldsmonopol. Det havde enorm betydning at enhederne i de store værnepligtshære kunne kommunikere indbyrdes. Men sproget er jo opstået længe før nationalstaterne. Så påstanden at sproget er et exempel på spontan orden holder alligevel.

Mange forskellige dyr har en slags sprog. Bavianer er endda intelligente nok til at kunne lyve; de sydamerikanske edderkoppeabers sprog rummer i alt fald 534 forskellige ord. Vi ved kun lidt om informationsindholdet af hvalernes komplicerede fløjtesignaler, samtaler på to-hvalsluffe og sange. Men at disse lyde indeholder store informationsmængder er der vist ikke tvivl om.
Forestillingen om mennesket som den eneste sprogbruger på kloden kan ikke opretholdes. Men for os som mennesker er det klart at det er sproget, der gør os til det, vi er. Vi tænker med sproget. Er vort ordforråd lille,  tænker vi ikke klart og præcist. Uden ord for begreber som biler, vaskemaskiner, sund-hedsstyrelse, mellemkommunal udligning, topskat, ABS-bremser osv. kan man dårligt tænke i de baner, der er nødvendige for at begå sig i nutidens samfund.  Men man kan naturligvis leve lykkeligt endda, måske lykkeligere.

Der existerer vistnok over 6000 sprog, hvoraf  1100 alene på New Guinea. - Og der er IKKE tale om dialekter!
Vi vil slås for at bevare vort sprog, ligesom stater ofte forsøger at fratage minoriteter deres sprog.

Sproget ændrer sig. Ældre mennesker synes at de unge taler mærkeligt og forkert. Børn tager mere ved lære af deres jævnaldrende end af forældrene. Det er ligefrem et akademisk speciale at læse ældre tekster, når disse er ældre end at par århundreder.  Det problem har kineserne ikke. Deres skriftsprog er ikke knyttet til lyde, men til betydninger. Jeg har ladet mig fortælle at det ikke er særlig svært at læse ældgamle kinesiske tekster --- når man ellers har mestret den hundesvære ideogram-skrift.

Sproget er tankens værktøj og en vigtig del af vor identitet(s.d.). Det former vor måde at opleve verden. Forskellige sprog er ikke bare udtryk for verden med forskellige etiketter klistret på. For exempel er indoeuropæiske meget baseret på navneord ("ting"). Amerindiske sprog er langt mere baseret på verber (funktion). Det giver forskellige måder at tænke på.
Ordene betegner begreber(s.d.). Vi tænker med sproget. Dukker der nye begreber op, som vi ikke har ord for, har vi svært ved at behandle dem intellektuelt."Grænserne for mit sprog er grænserne for min verden," Som Wittgenstein sagde.
Sproget er et instinkt. Vi fødes med en fælles sprogbagage af lyde, som vi senere bruger til st lære vort modersmål. Børn, der vokser op sammen, udvikler deres eget sprog, hvis de ikke påvirkes udefra. Men omkring syvårsalderen lukkes deres evne til at lære sprog ordentligt.  Derefter må vi gå den trælse vej gennem oversættelser og grammatik-terperi, hvis man vil lære andre sprog.

Kvinden skaber mennesket gennem ni måneders graviditet, og derefter gennem de første leveårs utrættelige pludren og snak - hjulpet af andre kvinder, bl.a. bedstemødre. Informatonsindholdet kan synes minimalt, når hun "pludrer". Men hun demonstrerer ordenes udtale og rette sammensætning for barnet ved den stadige gentagelse. I mor-barn sproget udgøres menings-indholdet for en stor del af sprogets lyde, ord og struktur. Det siger sig selv at denne mekanisme svækkes betydeligt, når børnene opbevares i vuggestuer og børnehaver.
Hjemmestrikket hypotese? Ja, da! Men derfor kan den jo godt være rigtig.  I alt fald rapporteres det (Brl.T 06 JUN 04) at mange danske småbørn i dag er alt for dårlige til almindeligt dansk. Og børnehaver og vuggestuer er først blevet almindeligt for næste alle børn indenfor den seneste generaton eller to. Før den tid var de fleste småbørn hjemme hos mor.

Vi har et andet tænkeværktøj, når sproget svigter. Det er matematikken. Vi har heller intet ord for et fænomen som fotonen, der opfører sig som en partikel, når man undersøger den for partikelegenskaber, men opfører sig som en bølge, når man kigger på dens bølgeegenskaber. Virkeligheden er større end sproget magter at beskrive.

Ifølge Thomas Hobbes er der fire måder at misbruge sproget på: 1) Ved inkonsisent, unøjagtig og fejlagtig brug af ordene kan man narre sig selv og andre. 2) Ved brug af ord i overført betydning (metaforisk). 3) Ved at lyve kan man narre andre. 4) Ved at bruge dem til at såre andre.
Ordene "slides" ved at blive brugt, specielt hvis de har følelsesmæssigt indhold. Det er én af grundene til at sproget ændrer sig. Et par exempler: Ordet "hjernevask"(s.d.) dukkede op under Koreakrigen. Det betegnede en metode, hvorved kineserne forsøgte at omvende krigsfanger til kommunismen(s.d.) gennem systematisk belønning og straf. I dag betegner folk diverse religiøse praktikker, der forskrækker dem (eller som de prøver at skræmme andre fra), som "hjernevask".
Tidligere kaldtes de, der forsøgte at slippe billigere i skat, for "skattesnydere". En fuldt dækkende betegnelse, idet en "snyder" ikke svigter nogens tillid (Skattevæsenet nærer bestemt ingen tillid til sine ofre). Straffen for (opdaget) skattesnyderi var bøder og efterbetaling. Fængselsstraf var aldrig på tale. Nu om stunder kaldes den samme adfærd for "bedrageri", eller sågar "røveri", og der kan idømmes lange frihedsstraffe. Det til trods for at "bedrageri" normalt betegner svigt af tillidsforhold.
"Vold" betegner normalt bevidst tilføjelse af fysisk skade. Men nu om stunder bruges ordet også om chikane, kaldet "psykisk vold". "Terrorisme" betegnede tidligere vold eller trussel om vold mod uskyldige. I dag betegner man alle politisk motiverede voldshandlinger som terrorisme, til trods for at mange af ofrene bestemt ikke kan kaldes uskyldige. Mange er politikere, som har vakt "terroristens" vrede.
Problemet er så hvad vi skal kalde egentlig hjernevask, egentligt bedrageri og tyveri, egentlig vold og egentlig terrorisme(s.d.), når ordene er blevet slidt ned til at betegne andre og mildere fænomener som religiøs indoktrinering, fup og tryllekunster, skideballering og drab på politiske skiderikker.

Tidligere betød ordet "virak" fejring, festivitas, almindeligvis omkring en bestemt fortjenstfuld person. Nu betyder det ofte blot stor opmærksomhed.
Tidligere betød ordet "bjørnetjeneste" en tjeneste, som gør voldsomt mere skade end gavn. Nu betyder det ofte en kæmpe-tjeneste.
Tidligere betød ordet "specifik" en egenskab, som var knyttet til et bestemt stof, såsom "specifik vægt"/"specifik masse" (massefylde), eller "specifik modsand" (resistivitet) i et elektrisk ledermateriale.
"Specifik" betegnede en materialeegenskab.
I dag betyder ordet i daglig tale det samme som "speciel", hvilket jo netop IKKE betegner en materiale-egenskab, men en egenskab ved en bestemt (speciel) genstand.

Og i alt fald tv's journalister roder ganske forfærdeligt rundt i transitive og intransitive verber.
- Så bare for god ordens skyld:
transitive er fx. lægge, lugte/snuse, sætte, sprænge, sænke
tilsvarende intransitive er: ligge, dufte/ose/stinke/sidde, springe, synke.

Spydstagen.Dér hvor retten sidder, siger mange. Det kan godt se sådan ud. Men det passer ikke. Det er dér magten sidder. Og magt er langtfra altid ret.

STASI. Staats Sicherheitsdienst. Det kommunistiske Østtysklands (DDR)'s sikkerhedspoliti. Et ægtefødt barn af det nazistiske Gestapo(s.d.) og det kommunistiske KGB´s (s.d.) villige redskab. Udførte spionage og undergravnings/propaganda -operationer i Danmark på Sovjetunionens vegne. Nære kontakter til bl.a. Det radikale Venstre(s.d.) i Danmark.

Censur

Censur. Beskrives i Grundloven (s.d.) som en "forebyggende foranstaltning". Det frie ord er farligt, men uundværligt. Grundloven forbyder censur. For-andring skal være mulig, selv om den mishager magthaverne.

Tilfældigt citat