Konspirationer

Vigtigt, åben i et nyt vindue. PDFUdskrivEmail

Konspirationer

Det følgende er en gennemskrivning af store dele af et lille hæfte, der udsendtes at pseudonymet Bene Vixit i 1995. Vi har udeladt den ret omfattende litteraturliste, idet vi ikke vil friste vore læsere til at bruge alverdens tid på alskens mere eller mindre luftige konspirationsteorier. Det er ganske vist ganske interessant, men indholdet af det nedenstående burde være rigeligt til at bibringe forståelsen af at konspirationer så sandelig forekommer, at de er farlige og at de berører hver enkelt personligt.

De små paranteser som f.eks (A1) hentyder til vurderinger af kildens troværdighed og efterretningens sandhedsværdi. Det forklares senere i teksten.

Konspirationer I

En efterretningsrapport (fra 1995 men stadig aktuel)

Af Bene Vixit

Første afsnit

Ifølge Allen sagde Franklin D. Roosevelt en gang at "i politik sker ingenting tilfældigt. Hvis det sker, kan du bande på at det er planlagt på den måde."  Allen advarer endvidere enhver, der vover sig ind på dette felt, mod de personlige angreb og den latterliggørelse der altid rammer den, der vover at tage en konspirationsteori alvorligt. På den anden side advarer han også mod at tro at "hver eneste liberal (amerikansk for venstreorienteret) skolelærer hver morgen modtager et telegram fra sammensværgelsens hovedkvarter med ordrer om dagens hjernevask af studenterne" og mod at overdrive ved at udvide sammensværgelsen (ud over den lille klike, den i virkeligheden består af) til at inkludere hver eneste lokal "spjættende liberal eller regerings-bureaukrat".

Allen argumenterer særdeles overbevisende for at der kan eksistere sammensværgelser på globalt plan, og hans påstande støttes af en mængde litteratur. Men det er naturligvis umuligt  for en privatperson på kortere tid at efterforske hans påstande og kildeangivelser. Det ville kræve en del hjælpere og et større forskningsbudget. Vi vil derfor begrænse os til visse former for "konspiration", et ord, der ikke er helt så belastende som som ordet "sammensværgelse".

Definitioner

Ved konspiration (egentlig åndeligt fællesskab, underforstået: med skumle hensigter) forstås her enhver gruppe, der arbejder hen imod et (mere eller mindre klart defineret) mål, som (mere eller mindre energisk og bevidst) søges skjult for offentligheden. Flere grupper kan således udmærket arbejde hen imod samme mål, men såfremt der ikke er forbindelse mellem disse grupper (m.a.o. såfremt de ikke udgør èn gruppe f.s.a. formålet) kan man ikke sige at de udgør èn konspiration (men måske to eller flere parallelle). Begrebet "sammensværgelse" dækker til dels over samme fænomen, men det forudsætter at der foreligger en explicit aftale mellem deltagerne. Det gør begrebet konspiration, som her defineret, ikke.

Definitionen er for bred til at være praktisk brugbar. Den medfører for eksempel at enhver kriminel eller ulovlig aktivitet med mere end en enkelt deltager udgør en konspiration. Men det, der har har interesse, er konspirationer af en særlig natur; konspirationer med det formål at gennemføre gennemgribende forandringer i tilværelsen for mange, måske endda flertallet af jordens folk. Eksistensen af sådanne konspirationer har været postuleret mange gange, og det ville være tåbeligt at afvise tanken på forhånd. Lad os derfor kalde disse (foreløbig hypotetiske) fænomener ved et særligt navn. Globale konspirationer.

Her vil vi dog interessere os mest for mulige konspirationer rettet mod det danske folk. Konspirationer i den forstand at hemmeligholdelsen må antages at være begrundet med at det danske folk ikke ville acceptere den pågældende aktivitet, hvis kendskabet til den blev udbredt. Vi leder altså efter nationale konspirationer. Disse kan iøvrigt være begrundet i forskellige ideologier af nationalistisk, internationalistisk, humanistisk eller socialistisk natur. Deltagelse i konspirationer er ikke nødvendigvis strafbar, men ofte moralsk tvivlsom.

Det er klart at Hillerød byråds/borgmesterkontors manøvrer bag kulisserne for - i strid med folkeoplysningsloven - at hindre Den Danske Forening (DDF) i at holde møder i byen (A1) kan betegnes som en konspiration. Men det er  selvfølgelig ikke den slags småting, der har interesse. Det må betegnes som en sekundær effekt af en landsdækkende konspiration (hvis en sådan eksisterer). Det er mere fundamentale strukturer af konspiratorisk art, vi leder efter. Derfor vil vi heller ikke omtale de talrige enkelttilfælde af direkte løgn, svindel og små-terrorisme, som har været bragt i marken med det tydelige formål at fremme masseindvandringen og skade (diskreditere/defamere) dem, der søger at bremse den, med mindre disse tilfælde peger mod højt placerede personer og/eller organisationer med landsdækkende indflydelse.

Når en journalist eller en anden efterretningsperson har en relevant mistanke, et efterretningsbehov leder han/hun efter indikatorer (og kontraindikatorer). Resultatet med eventuelle konklusioner forelægges i en efterretningsrapport. Dette er et forsøg i denne retning.

Konspirationer  II

Indikatorer

Hvad er da indikatorer for nationale, evt. endda globale konspirationer? Vi vil foreslå: Adfærd hos højt placerede personer  og organer, som er i åbenbar modstrid med disses offentligt kendte pligter og formål, men som synes at være rettet mod samme skjulte mål.

Eksempelvis er det danske politikeres og danske statsorganers pligt og opgave at tjene det danske folks interesser. Lad os nu, specielt med henblik på den igangværende folkevandring, se om der findes indikatorer der peger mod konspiration.

I) REGERINGEN OG EMBEDSVÆRKET

(I.1)

Justitsministeriet (v/Ninn Hansen) var endog meget tøvende med at sikre håndhævelse af mødefriheden f.s.a. DDF (1987). Korporlige overfald på sagesløse blev ikke retsforfulgt. (A1).

(I.2)

Justitsministeriet har helt fra grundlæggelsen  af DDF (1987) gennemført en helt utrolig fortielses- og gemmeleg med DDF's første formand, dr. med. et h.c. Johs. Clemmensen (A2).

(I.3)

I grov strid med princippet om lighed for loven er DDF blevet nægtet skattefritagelse for gaver til foreningen (A1).

(I.4)

Finansminister Mogens Lykketoft har ladet sine embedsmænd "demontere pensionsbomben", idet de  på ministerens ordre har beregnet en alternativ økonomisk fremtid under følgende forudsætninger: "1) at de ældre gradvis vil bruge sundhedsvæsenet 20 pct. mindre end hidtil, 2) at den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder  vokser fra 61,5 år til 63,5 år (reelt betyder det at folk, som er arbejdsdygtige skal trække sig tilbage 3-4 år senere end nu). 3) at et uændret antal hjemmehjælpere og plejehjemsansatte skal servicere 30 pct. flere mennesker og 4) at nettoindvandringen fordobles fra 10.500 til 21.000 pr år (Weekend Avisen 24/3/95, vor kursivering).

II) FOLKETINGET

(II.1)

Folketinget vedtog i 1983 en ny fremmedlov, baseret på mindretalsforslag (tre personer; 79 ud af 88 forslag udarbejdet af Dansk Flygtningehjælps daværende formand, professor Hans Gammeltoft Hansen (Jyllands-Posten 6/3 og 3/10 1994), der var i stærk modstrid med udvalgsflertallets (syv personers) holdning. Den ny lovgivning sætter de facto indvandringsstoppet  fra 1973 ud af kraft og tilgodeser i (relativt) langt højere grad indvandrerne end det danske folk, hvis interesser Folketinget er valgt til at varetage. De fleste flygtninge/indvandrere fra tredjeverdenslande oplever mangedobling af deres levestandard, når de modtager dansk social bistand på grundlag af den "sociale begivenhed", som migration jo vitterlig er. Danskere oplever  allerhøjst  en vedligeholdelse af deres oprindelige levestandard efter en social begivenhed (almen viden).

(II.2)

Pastor Johan Nielsen, MF, udtalte i 1975 eller tidligere at "der går en lige linje fra bestræbelserne på at mindske det danske fødselstal mest muligt ved hjælp af piller, aborter m.v. .............og videre over indkaldelsen af asiater og andre os vildt fremmede folkeelementer til et snigende halvhemmeligt arbejde her i Folketinget for at gøre det lettere at  opnå dansk indfødsret. Formålet er at skabe grundlag for en fuldstændig omstyrtelse af det danske samfund og rive dets rødder i den historiske fortid over."

III) PARTIERNE

(III.1)

Socialdemokratiet kvalte i 1988 rapporten fra sit eget flygtninge- og indvandrerudvalg (der forudså drastiske konsekvenser af indvandringen) og fyrede forkvinden Vibeke Storm Rasmussen (A1). Hun bekræfter i Jyllands-Posten ca. 4/12 95 at hun de facto blev fyret som formand for flygtninge- og indvandrerudvalget.

(III.2)

Professor dr. jur. Ole Espersen, MF og fhv. justitsminister benægtede dette ved et møde med fagforeningsfolk Aalborg 21 MAR 1990 (A2).

(III.3)

Talrige politikere fra de fleste af Folketingets partier deltager i hetz mod DDF. Daværende formand for Folketingen, socialdemokraten Svend Jacobsen, lagde ud med fordømmelse endnu inden DDF's formålsparagraf var vedtaget i marts 1987. (A1).

(III.4)

Politikerne hævder ofte at internationale konventioner forpligter Danmark til at acceptere den igangværende masseindvandring. Dette er i strid med sandheden (rent bortset fra at en suveræn stat selvfølgelig kan opsige konventioner).

(III.5)

Det radikale Venstre afviste (1919 og 1946) at acceptere Sydslesvigs genforening med Danmark. Et hovedargument var at man frygtede en stor ikke-dansk folkegruppe indenfor rigets grænser. I dag er der intet parti, der med mere virkelighedsfjerne argumenter, søger at opretholde masseindvandringen fra vildt fremmede lande. Hvis argumentet var gyldigt overfor sultende hjemmetyskere, burde det være endnu stærkere overfor tyrkere og tamiler.

(III.6)

Peter Duetoft, CD citeres i Kristeligt dagblad 16/9/94 "de få tusinde muslimer, der kommer til landet...."

På dette tidspunkt var det samlede antal muslimer i Danmark et sted mellem 100.000 og 200.000. (Det "officielle" tal var 60.000 for flere år siden) (NB: Bemærk at dette blev skrevet i 1995!!!).

(III.7)

Partiet Venstre har på flere landsmøder helt åbenlyst "lagt låg på" debat om indvandringen, åbenbart med formanden, Uffe Ellemann Jensens vilje og accept. (Almen viden).

(III.8)

Det konservative Folkepartis leder, statsminister Povl Schlüter, undlod at udskrive valg på "tamilsagen"JAN 1993, til trods for at et sådant valg kunne have sikret en konservativ-venstreregering for de næste fire år (almen viden).

(III.9)

Omkring 1980 udstedtes interne "Parteibefehl" til socialdemokratiske partisoldater. Gæstearbejdere skulle nu omtales som indvandrere (E2) ("Information" 23 JAN '95). I perioden 1970-1980 var en stor del kurdere, mange af kraftig marxistisk observans (almen viden).

(III.10)

Ballerup-borgmesteren Ove E. Dalsgaard, formand for socialdemokratiets udlændingekomite, citeres (J-P 04/12/94):

"Det er meget vanskeligt at diskutere flygtninge- og indvandrere  i socialdemokratiet, for synspunkterne varierer fra det meget positive  til det meget negative...".

(III.11)

Iflg. Dansk Flygtningehjælps formand, Nils Foss anmodede hans forgænger (Thor A. Bak) statsministeren (Povl Schlüter) om at få de virkelige udgifter på flygtningeområdet oplyst. "Dette fandt man ikke formålstjenligt". (A.2).

Konspirationer  III

IV) NYHEDSMEDIERNE

(IV.1)

DR og TV fører massiv indvandringspropaganda, og må betegnes som araber-venlige og Israel-fjendtlige. Det samme gælder store dele af dagspressen. Muslimske indvandreres overfald på jødiske børn er således blevet fortiet i dagbladene, der næppe ville have fortiet overfald på indvandrere. (Cain, J-P 04/09/94). Bl.a. TV-2 førte en tilsviningskampagne rettet mod DDF, der blev kædet sammen med (ny)nazister og en nervesvækket hjemmeværnsmand, der påstod at han var bestilt til at udføre politiske attentater (AUG 1994).

(IV.2)

En journalist fik (antagelig omkring 1990) tilbudt en stor sum indsat på en schweizisk bankkonto for at skrive positivt om indvandringen. (B3).

(IV.3)

Rent bortset fra Ekstrabladets løgnehistorier kan vi stante pede nævne adskilligt tilfælde, hvor ansete dagblade  på usaglig vis har undertrykt væsentlig information dels til skade for DDF, dels for at hindre information og holdningstilkendegivelser om indvandringen i at komme til læsernes kundskab.

(IV.4)

Den løbende propaganda indikerer at trænede PR-folk fabrikerer standardargumenter til støtte for indvandringen. Altså at der eksisterer et "AGIT-PROP" apparat. (Personlig vurdering).

(IV.5)

Tidsskriftet "Danskeren" er udsat for de facto censur på landets folkebiblioteker. Derimod er alskens indvandringspropaganda til disposition sammesteds.(A1),

(IV.6)

Tidsskriftet "Danskeren" må ikke sælges i landets DSB-kiosker. (A2).

(IV.7)

SEP 1994 afviste Ekstrabladet og BT at bringe en valgannonce fra"Stop Indvandriingen", som opfordrede til at undlade at stemme på indvandringspartierne (A2). Dette er specielt interessant, fordi begge blade i 1983 uden problemer bragte en lignende annonce, der opfordrede socialdemokrater til at blive på sofaen, indtil partiet kom til fornuft m.h.t. solidaritet med vore NATO-allierede og m.h.t. gældssætningen (A1).

(IV.8)

12/12/93 måtte Ekstrabladet på side 3 offentliggøre en beklagelse af at have fremsat ikke mindre end seks grove og bevidste løgne om DDF, samt at man havde betalt kr. 30.000 i erstatning. (Redaktøren stod overfor en fængselsstraf for bagvaskelse). Ingen dagblade refererede (så vidt vides) denne sensation (A1).

(IV.9)

DR/TV har afvist at bringe dementi af grove og usandfærdige injurier overfor DDF's formand, som TV havde bragt i forbindelse med interview med en DSU-formand. (Danskeren APR 1995).

V) "PRIVATE" ORGANISATIONER

(V.1)

I 60'erne og i begyndelsen af 70'erne var Arbejderbevægelsen stærkt kritisk overfor fremmedpolitikken. Man ønskede indvandringen begrænset eller stoppet med den begrundelse at indvandringen af lavt betalt arbejdskraft stred mod danske arbejderes interesser(hvilket svarer til den holdning, der medførte stoppet for indvandring af polske roearbejdere i tyverne, efter at ca. 5000 var indvandret i løbet af en snes år). Det var da også arbejdsgiverne, der stod bag indvandringen af nogle få tusind fremmedarbejdere i 60'erne og begyndelsen af 70'erne. I 1970 vedtog Folketinget "indvandringsstop". (Almen viden).

Senere svingede Arbejderbevægelsen helt om. Fagforeningsmidler bruges nu i stort omfang til at finansiere indvandringspropaganda (A1).

(V.2)

Velkvalificerede og veldokumenterede indvendinger mod indvandringspolitikken og forslag om nedsættelse af en uvildig kommission forbliver ubesvarede. Dansk Flygtningehjælp, der hævder at målsætningen for organisationens arbejde er "effektivt og medievarieret at levere kendsgerninger og reel information om flygtningearbejdet nationalt og internationalt for at bidrage til at den danske debat kan foregå på et kvalificeret og oplyst grundlag" har afvist at støtte forslaget om en uvildig kommission (A2).

(V.3)

Der eksisterer snævre bindinger mellem venstrefløjen incl. Socialdemokratiet og SF, Mellemfolkeligt Samvirke, Centret for Menneskerettigheder og Dansk Flygtningehjælp. (Almen viden).

(V.4)

Forfatteren cand.jur. Niels Schou udtalte (Weekend-Avisen Bøger 04 MAJ 1990): på spørgsmålet "I "Rosenkavaleren" hører vi om en mægtig og vidtforgrenet loge i det danske samfund, en stat i staten, der har rødder i besættelsestiden og i dag lever i bedste velgående helt oppe på det højeste politiske beslutningsplan. Hvor har du den ide fra?" "Der var simpelthen èn, der satte mig på sporet af denne loge på højt plan. Og den har vi lavet research på - alt hvad vi overhovedet kunne komme til. Nogle logebrødre ......ville gerne fortælle......."

Bogen (ISBN 87-7445-405-6) beskriver et efterretningsnetværk, der er en direkte videreførelse af modstandsbevægelsens efterretningstjeneste. Metoden er angiveligt at samle og gemme oplysninger om enhver, der har eller kan tænkes at opnå magt og indflydelse i samfundet, for derigennem at kunne øve påvirkning. "Vi er en lille stat i staten....vi har oplysninger om alle indflydelsesrige borgere i landet. Oplysninger kan bruges til at påvirke udviklingen i den retning, vi ønsker det...oplysninger er magt." (Citater fra bgen).

(V.5)

Det vides at KGB's afdeling for aktive forholdsregler (bl.a. disinformation) har arbejdet med racismetemaet (A1).

Konspirationer  IV

Kontraindikatorer

* Få direkte udsagn om eksistensen af konspirationer.

* F.s.a. indikator (IV.5): Ikke alene tidsskriftet "Danskeren"bortcensureres fra folkebibliotekerne. Det samme gælder bladet "Nyt fra Folkebevægelsen for Frie Fagforeninger".

* Marts  1995 startede Ekstrabladet en kampagne, der afslørede den massive svindel, der går i svang i asyl-systemet. September 1995 kørte bladet en kampagne om fremmede narkohandlere på Vesterbro.

* I slutningen af 1994 begyndte Jyllands-Posten, inspireret af Aarhus' socialdemokratiske sværvægter, borgmester Thorkild Simonsen (der iøvrigt har en dom for at kalde Søren Krarup for "små-racistisk"), at behandle problemerne. Man erkender nu at indvandringspolitikken er helt forfejlet og flæber over at man ikke har turdet tage en åben debat i tide. (Se fx. J-P 04 DEC 1994).

Jyllands-Posten interview'ede mange, men ikke nogen fra DDF i den anledning. Der fremkom kun lidt om den mangeårige mørkelægnings og debatunderkuelses egentlige årsager.

* Svagt udviklet intelligens og manglende visdom, parret med karaktersvaghed og opportunisme samt mangel på elementær historisk viden hos adskillige "folkevalgte". Vanetænkning bevirker at naive vbelfærdsstats-politikere pr. rygmarvsreflex udstrækker velfærdsstatens behove (trangs-) kriterium ud over landets grænser. (Udbredt opfattelse).

* I en artikel i Ingeniørens Ugeblad 20 APR 1973 meddelte Selskabet for Fremtidsforsknings formand, fhv. minister Arne Sørensen, at det vil være "vigtigt for Danmarks dynamik fremover, at vi løbet af et par generationer får en fordobling af befolkningstallet.... løsningen på dette tilsyneladende utopiske mål er en betydelig indvandring af udlændinge, som vil slå sig ned i Danmark og integreres i den oprindelige befolkning".Arne Sørensen hævder i interview'et at dette vil være "af vital betydning for Danmarks fremtid" og videre: "Hvis vi ønsker at opretholde, hvad vi vil kalde dansk identitet, vil det .... være bedre, rent bogstaveligt, med et større indbyggertal." Og "Ser man på USA har det i høj grad været til fordel for nationen, at der var disse nationalitetsblandinger."

Kommentar til kontraindikatorer

At der ikke er fundet flere direkte udsagn om eksistensen af konspirationer viser intet. Det må forventes at kun ganske få kender til de inderste hemmeligheder. Dette er iøvrigt konspirationsforskningens achilleshæl; tesen er svær at underbygge  og svær at modbevise. Men en tese, der ikke udsætter sig for falsifikation, er sjældent af værdi. Det må dog understreges at konspirationsteori ikke er uvidenskabelig.  Ud fra konspirationsteori kan der drages forudsigelser, som kan afprøves og evt. falsificeres.

Ekstrabladets kampagne viser at disciplinen indenfor en eventuel konspiration med deltagelse af dagspressen ikke er ubetinget. Det kunne man heller ikke forvente. Iøvrigt var kampagnen antagelig bl.a. motiveret at bladets oplagstilbagegang. Bare en halv uges kampagne gav en fremgang i salget på 10.000 eksemplarer (A2).

Diverse mentale og åndelige svagheder hos de folkevalgte er en dårlig kontraindikator. Man kunne lige så godt anse disse fænomener som indikator for at at det er let for en konspiratorisk inderkreds at løbe om hjørner med de folkevalgte. Derimod er den den gang højt respekterede Arne Sørensens udtalelse interessant. Set med nutidens øjne er det naturligvis på ingen måde udtryk for visdom, men udsagnet kan godt have bestemt datidens politikere og en del af deres elever til den holdning, de nu er låst fast i.  Arne Sørensens udtalelse er iøvrigt kun anbragt blandt kontraindikatorerne fordi den næppe strider mod Selskabet for Fremtidsforsknings formål. I sig selv kunne den godt være indikator på eksistensen af en konspiration specielt set i sammenhæng med Johan Nielsens udtalelse (II.2) og Mogens Lykketofts "alternative fremtid" (I.4).

Konspirationer  V

Delkonklusion

Det må anses for bevist at der foreligger èn eller flere politiske konspirationer rettet mod det danske folks vitale interesser

Ove E. Dalsgaards udtalelse (III.10) er reelt in indrømmelse af konspiration indenfor socialdemokratiet. At et parti, der udpeger kandidater til landets lovgivende forsamling, ikke vil/tør diskutere sine planer og handlinger åbent er pr, definitionkonspiration.

Langt mere alarmerende er dog Lykketofts ordre om at regne med et fordoblet antal indvandrere for at få økonomien til at hænge sammen (I.4). Det viser at masseindvandring ses som en forudsætning for bevarelse af den politiske magt. Det har længe været klart at velfærdsstaten i dens nuværende stærkt socialistiske tilsnit ikke kan bestå, slet ikke i et land med faldende fødselstal og dermed færre i den produktive alder til at producere varer og tjenesteydelser til stadig flere ældre.

Lykketoft er Socialdemokratiets økonomiske strateg. Partiets ledere forestiller sig åbenbart at masseindvandring er nødvendig for bevarelse af den socialistiske velfærdsstat (selv i en barberet udgave) og dermed for bevarelsen af deres egen magt (jfr. holdningen til besættelsesmagten - se senere). Kort sagt: indvandrerne ses som kommende helt nødvendige skatteydere.. Når man ser på den organiserede propaganda forindvandring og den voldsomme, organiserede hetz imod denne politiks kritikere lades man ikke i tvivl om at masseindvandring længe har været målet for Socialdemokrati-ets udlændingepolitik.

Lykketofts fremgangsmåde, at lægge "optimistiske" parametre ind i økonomiske prognoser minder om de metoder, man brugte, da det skulle "bevises" at en øresundsbro vil være rentabel. Men der skal iøvrigt ikke her tages stilling til, hvorvidt analysen er realistisk. Det kan kun tiden vise. (Foreløbig har fremmedimporten hovedsagelig betydet import af bistandshjælpsmodtagere og fremmedsprogede skoleelever, så udsigterne forekommer ikke lyse). Men det er påfaldende at argumenter om indvandringens økonomiske nødvendighed på længere sigt ikke har været fremført i forsvaret for den herskende indvandringspolitik, omend den har været nævnt en passant, i anden sammenhæng. Der har stort set udelukkende været anvendt  (iøvrigt logisk usammenhængende og generelt uholdbare) humanitære argumenter humanitære argumenter, koblet sammen med en hidtil uhørt, organiseret hetz mod kritikerne af denne politik.Politikerne forsøger med alle midler at fastholde indvandringen ud fra motiver, som de må mene at vælgerne ikke vil acceptere. (Jfr. Dalsgaard, (III.10)), og som politikerne derfor holder skjult.

Det kaldes konspiration.

Konklusionen underbygges af pastor Johan Nielsens udtalelse, af Arbejderbevægelsens holdningsskift, af ordren til socialdemokratiske partisoldater om at betegne gæstearbejdere som indvandrere og af regeringens og Dansk Flygtningehjælps afvisning af nedsættelse af en uvildig kommission til kulegravning af problemkomplekset. (Punkterne II.2. V.1, III.9 III.1, III.2 og V.2), hvilket strider mod disse organisationers officielle målsætning. Den underbygges endvidere af at Ugebrevet Mandag Morgen (09/01/95) bl.a. skrev: "Folk....giver jævnligt udtryk for den misforståelse, at det er nødvendigt at opretholde indvandringen for ikke at mangle arbejdskraft i fremtiden..."

Det radikale Venstres adfærd (pkt. III.5) unddrager sig  - som så ofte før - rationel vurdering.

Det er let at se hvorfor man skjuler indvandringspolitikkens virkelige motiver. Det er meget lettere at spille "humanist" og "flygtningeven" og skyde skeptikere og kritikere moralsk fordømmelige motiver i skoene ud fra denne høje moralske position end at skulle sige: "Det er bare ærgerligt, venner, men den socialdemokratiske velfærdsstat er faktisk fallit. vores udlandsgæld er uhyggeligt stor, og snart er mange af jer for gamle til at arbejde og betale skat. Så vi er nødt til at importere nogle millioner unge fra den tredje verden til at forsørge os."

Måske ville danskerne foretrække at arbejde nogle flere timer til en ringere løn fremfor at overlade landet til fremmede - men det valg synes politikerne altså ikke, vi skal have. De har besluttet sig for indvandringen - i hemmelighed.

Peter Duetofts udtalelse (III.6) kan lige så godt skyldes kognitiv dissonans (den af alle eftrretningsfolk kendte og frygtede blindhed overfor uønskede kendsgerninger) som bevidst, konspiratorisk bestemt løgnagtighed.

I hvor stort omfang andre partier end Socialdemokratiet er inddraget i konspirationen vides ikke. Meget tyder dog på at de øvrige partiers ledere er medvidere. Se (III.7), III.8), og (III.11). Folketingets udlændingedebat 04 APR 1995 viste således en generel enighed blandt alle partier med undtagelse af Fremskridtspartiet. "Det er som om det hele er aftalt på forhånd, at der ikke skulle ske noget i debatten. Det er en skindebat til ære for pressen." (Kristian Thuesen Dahl, FRP).

Pressens holdning er flagrende, men generelt perfid overfor DDF. Helst vil man vel regnes blandt de "gode", men der er jo oplagstallet at tage hensyn til.

Den "liga", der beskrives i "Rosenkavaleren" (V.5) tilfredsstiller alle kriterier for konspiration. Det er mere tvivlsomt a)  om den eksisterer (det gør den nu nok) og b) på hvilken side, den befinder sig (om  nogen), hvis den eksisterer.

Hvis vi antager delkonklusionen, melder spørgsmålet sig: Hvem står bag?  Her har vi ikke brug for indikatorer, men data, d.v.s.:

Konspirationer  VI

Basal  efterretning

*Dansk Arbejderbevægelse deltager i internationalt politisk arbejde via Socialistisk Internationale. De officielle parti-holdninger til indvandringen i Tyskland, Sverige, Norge, England og Frankrig, er så vidt vides parallelle med holdningerne i det danske socialdemokrati. Holdningerne i øvrige socialistpartier er ukendte.

* Danmark deltog NOV 1973 i et møde på udenrigsministerplan mellem de ni daværende EF-medlemstater og Den Arabiske Liga. Mødet var indkaldt i største hast, kun tre uger efter Yom Kippur -krigen, med det formål at sikre Europa "olie til rimelige priser" mod til gengæld at hjælpe med til "gensidig (i praksis vistnok helt énsidig) forståelse". Herunder indvandring  og propagandatiltag mellem den arabiske verden og Europa. Denne "Europæisk-arabiske dialog" fortsætter. Papirer fra de pågældende møder fremtræder som hensigtserklæringer (A1).

* Arabernes hovedforhandler Sheik Yamani, udtalte i forbindelse med denne første oliekrise, at han antog at Europa ville være afhængigt af arabisk olie i ca. 15 år. Herefter ville man have sikret sig på anden vis. (Det hørte/så vi på TV)

* Historien kan opvise talrige eksempler på hemmelige aftaler.

* Det er enhver muslims pligt at udbrede Profetens lære. (Almen viden).

* Saudierne, ikke mindst deres ledere er kendt som fromme muslimer. (Almen viden).

* Muslimske ledere  (Fx. Quadaffi) har udtalt Europa vil blive erobret for Islam via den muslimske formeringsevne (Se.fx. J-P 07/09/94),

Dansk Flygtningehjælp har ansat "informationsmedarbejdere", Det gælder utvivlsomt andre indvandrings-profiterende foretagender.

* Dagbladet Børsen kunne i 1994 (datoen er desværre smuttet; det var formentlig DEC '94) berette at Danmarks Statistik nu mener at der vil bo 5.3 millioner mennesker i Danmark år 2025. For 12 år siden skønnede man at tallet ville være 4.2 millioner. Da danskerne for øjeblikket ikke får børn nok til at opretholde folketallet (hvilket iøvrigt, rent miljømæssigt, er noget positivt) må disse overskydende 1.1 million være af fremmed herkomst. Som tendensen er for øjeblikket  skulle det ikke undre om Danmarks Statistik vil blive nødt til at fordoble dette skjulte antal fremmede til 2.2 millioner.

Rimelige antagelser

Arabiske fyrster er ikke tåber. De nøjes ikke med vage hensigtserklæringer, når de har tommelskruerne på deres forhandlingspartnere. Slet ikke når disse  er "vantro" og dermed pr. definition uværdige til velgørenhed.De må have sikret sig at hensigtserklæringerne ville blive fulgt op af handlling.

Troende muslimer ser arbejdet for islamisering af Europa som en sikker vej til Paradiset (insh Allah!). Drømmen knustes af Carl Martell ved slaget ved Poitiers i 732 og senere foran Wiens porte af den polske konge Johannes III i 1683. Men muslimernes historiske hukommelse fejler intet. I modsætning til hvad der er tilfældet hos de fleste danske politikere!

Hvis aftalen mellem "de ni" og araberne ikke var kommet i stand, og hvis araberne havde fortsat deres olieboycott, ville olieprisernes himmelflugt det deraf følgende økonomiske kaos, have bragt mange politiske taburetter og troner til fald.

Endelig konklusion

Ingen af de har anførte indikatorer peger på at danske politikere og en følgagtig og måske korrupt presse  (IV.2) har konspireret med araberne om at opnå disses erklærede mål: islamisering af Europa. Men "dialogen" giver uimodsigeligt øgede muligheder for realisering af dette mål.

Sammenholdt med andre observerede kendsgerninger må sandsynligheden for eksistensen af to parallelle konspirationer, en europæisk-socialistisk og en muslimsk vurderes som meget høj. De må antages at have hvert sit mål, selv om de sandsynlige resultater er sammenfaldende. Den ene konspiration kan som oprindeligt formål have haft at redde magthavernes politiske liv (eller  pænere formuleret: at redde de pågældende landes økonomier fra sammenbrud), da oliekrisen i 1973 truede med at undergrave de økonomiske systemer. Nu fortsætter den, dels via sin egen inerti (en selvpromoverende indvandringsindustri), dels næret af forestillingen om et behov for nye skatteydere til erstatning for dem, der er mistet gennem mange års fødselsunderskud.

Konspirationens mål støttes af et netværk af revolutionære, der har ombyttet "NATO og atomprustningen" med "fascismen og racismen" som livsnødvendige hadeobjekter.

Det er let at finde frem til navne på personer som har været højaktive i forbindelse med propaganda for masseindvandring og undertrykkelse af andre meninger. Derimod er det umuligt for nærværende at diagnosticere hvorvidt denne adfærd skyldes bevidst konspiratorisk holdning/tilknytning  eller slet og ret dumhed, fejghed og medløberi. Personnavne er derfor kun nævnt når disse er relevante i den foreliggende sammenhæng, og dette bør ikke tages som udtryk for at de nævnte personer  nødvendigvis er bevidste konspiratorer.

Det postulerede AGIT-PROP er på plads i form af diverse informations-medarbejdere, ansat i invandringsprofiterende institutioner.

Konspirationer VII

Efterretningsbehov

Med henblik på et fremtidigt retsopgør må vi have klarhed over begivenheder og ansvarsfordeling. Endvidere må vi kende konspiratorernes strategi nøjere. Hvor mange forestiller de sig som det optimale antal indvandrere, for eksempel?  Det vil derfor være godt om behjertede personer borer i følgende interessante emner og offentliggør resultaterne:

1) Økonomiske konferencepapirer, notater og afhandlinger, som belyser indeen om indvandring som velfærdsstatens økonomiske redningsplanke. Der må foreligge referater fra møder, hvor man anbefaler at undgå dette argument i debatten. Dokumenter fra den interne partidebat, specielt i Socialdemokratiet og specielt i perioden 1971 - 1983 burde kunne give interessante resultater. De bør findes!

2) Spillet  bag kulisserne forud for vedtagelsen af fremmedloven i 1983?

3) Hvem blandt politikere og højere embedspersoner var specielt aktive i forbindelse med de tiltag, der er opregnet under "indikatorer"? Hvem beordrede fagbevægelsen til at lægge kursen om? Hvem gav ordre til at kvæle Vibeke Storm Rasmussens rapport?

4) Hvem bedrev en sådan efterretningsvirksomhed i 1987, at voldelige demonstrationer mod DDF's stiftende møde kunne iværksættes? Den gang var Sovjetunionen endnu ikke afgået ved døden, og KGB styrede den danske venstrefløj - sådan da!

Dette er måske det mest mystiske og foruroligende ved hele denne sag. For det peger ud over landets grænser - mod den globale konspiration. Det bør nemlig huskes at de første organiserede flygtningestrømme i stort omfang blev kanaliseret  gennem sovjetkontrolleret territorium.  Denne vinkel er ikke behandlet yderligere i denne rapport.

Den ekstreme venstrefløj, der står for volden og en vis efterretningsvirksom-hed, led et sviende nederlag  med "Verdensfredskonference" -fiaskoen i 1986. (Man måtte stille til streng spanking hos KGB bagefter (A2)), På det tidspunkt var man ikke specielt "anti-racisme" - fixeret, som man er det i dag. Sideløbende med "freds"arbejdet  spillede man dog på racisme-temaet (KGB arrangerede således vandalisme på jødiske kirkegårde i Vesttyskland, samtidig med at sovjet-propagandaen gladeligt kaldte zionismen for "en form for racisme"). Se f.eks tegneserien "Thorfin", Politisk Revy's Forlag  1972 og bladet "Folkefronten" nr.4 1982, der bringer artiklen ""Racismen baner vejen for fascismen". Men hovedtemaet under hele Sovjetunionens levetid siden 1949 var "kamp mod NATO-medlemskabet, mod alle krigsforberedelser og mod alle imperialistiske krige overalt i verden". I tre tilfældigt valgte kommunist-tidsskrifter fra 80'erne er anti-racisme -temaet overhovedet ikke nævnt. Altdominerende er støtten til Sovjets udenrigspolitik, når vi skærer de slørende fraser fra.

5) Teksten til (de foreløbig hypotetiske) hemmelige aftaler mellem "de nni" og Den Arabiske Liga i 1973.

6) Andre hemmelige forholdsordrer i den forbindelse.

Kilder

Kildernes pålidelighed og oplysningernes sandsynlighed er vurderet efter hvad der er standard for militær efterretning. Der er ikke lagt større vægt på detailler, idet de fleste forudsættes alment kendt. En del A2 -vurderinger kunne utvivlsomt efter en vis efterforskning flyttes op i kategorien A1, hvis man ville gøre sig ulejligheden. Men læseren må gøre sig klart at en efterretningsrapport ikke er et primært kildeskrift. Den er en syntese af oplysninger fra mange kilder.

Kildens pålidelighed bedømmes som følger:

A: Helt pålidelig

B: Normalt pålidelig

C: Nogenlunde pålidelig

D: Normalt ikke pålidelig

E: Upålidelig

F: Pålideligheden kan ikke afgøres

Meddelelsens sandsynighed bedømmes som følger:

1. Bekræftet fra andre kilder

2. Sandsynligvis rigtig

3. Muligvis rigtig

4. Tvivlsom

5. Usandsynlig

6. Sandsynligheden kan ikke bestemmes.

Bedømmelsesmetoden er ikke uden problemer. Som eksempel kan nævnes landsretssagfører Carl Madsen. Han vurderes som A-kilde for så vidt angår konkrete beskrivelser af misliebige forhold i "det borgerlige samfund" som han hadede af et godt hjerte. Han har så vidt vides aldrig været dømt for injurier, og må derfor i denne henseende anses for troværdig. Men han var utilregnelig hvad angår beskrivelse af Sovjetunionen og kommunismen.

Konspirationer IIX

Globale konspirationer?

Findes der bagved disse mullige konspirationer en global konspiration med sæde i Council of Foreign Relations/ Verdensbank/Bilderberg -netværket og/eller talløse andre hemmelige selskaber ....eller for den sags skyld "den internationale jødedom"? (At nazisterne forfulgte jøderne og udøvede folkedrab på dem er jo ikke i sig selv nogen garanti for at f.eks. jødiske finansfolk er uskyldsrene, lige så lidt som Hitlertysklands overfald på Sovjetunionen i 1941 renser kommunisterne for skyld i massemord i langt større skala end nazisterne kunne overkomme i deres langt kortere magtperode).

Det må man selv tage stilling til. Dog bør den meget vidende Morton Kaplan's dybe skepsis tages alvorligt, når han skriver (om USA's politik) "Chronic incompetence, not conspiracy accounts for our foreign policy failures." Dette bør sammenholdes med at dr. Kaplan så sandelig kender til konspirationer i praksis, hvilket fremgår af hans anmeldelse af bogen"The Secret World of American Communism". (The World and I OCT 1995).

Det såkaldte "mellemkirkelige arbejde" er ikke nogen konspiration, men virker næsten sådan. Vi tør ikke påstå at noget skjules bevidst - måske endda tværtimod - men eftersom procentvis ret få interesserer sig for hvad der foregår, bliver resultatet det samme som hvis der havde foreligget en konspiration. Biskop Hubertus Brandenburgs (SJ?) rapport, som er gennemgået i Tidehverv APR 1994 er relevant i denne sammenhæng.

Artiklen beskriver i detailler den "mellemkirkelige" planlægning og lobbyvirksomhed. Under dække af krav om indvandrerkvoter forlanger man opblødning af familiesammenføringsreglerne for dermed bevidst at slå det eksisterende Europa, fyldt med irriterende nationalstater og stammementalitet endeligt i stykker og fremskynde udviklingen hen imod"Fremtidens multikulturelle Europa". "Europa vil enten bliv en åben og positiv del af denne kommende verdensorden eller være dømt til fiasko.CARITAS EUROPA skal ses som en del af denne globale fremtidsversion". (Citeret fra omtale af rapport forfattet af den katolske biskop i Stockholm, Hubertus Brandenburg). I artiklen omtales iøvrigt bl.a. "de protestantiske, katolske og anglikanske kirkers indvandrerlobby i Bruxelles" (Churches Committee  for Migrants in Europe).

På dette sted bør vi gøre opmærksom på Monica Papazu's store essay:"Det vesteuropæsike tabu: Det nationale" i tidsskriftet "Tidehverv"OKT 1994: Her gøres der rede for den "antiracistiske ideologi's rødder i det franske totalitære, marxistiske miljø, hvor den kan spores tilbage til i alt fald Sartre. Bl.a. forherligede han drab på alle hvide i et berygtet forord til Fanon's bog "Fordømte her på jorden":

(Ikke-europæere) bliver mennesker ved at myrde europæere".... "denne vold, der ikke lader sig holde tilbage....det er mennesket, der skaber sig selv påny"...."At skyde en europæer ned er at slå to fluer med ét smæk ....tilbage bliver en død mand og en fri mand."

Essay'et er aldeles fremragende og bør være et must for den, der vil forstå hvad der foregår. "Antiracismen" er blevet en erstatningsreligion for marxismen, og antagelig meget farligere end denne. Thi marxismen havde som base og bagland en kriminel militær stormagt, der viste sig at stå på meget svage fødder.'

Almenheden forstår endnu ikke at "antiracismens" basale tankegods er fuldt så morderisk og utopisk som den værste form for stalinisme eller nazisme. Den har skaffet sig alle "gode" mennesker som base. For gode mennesker er da imod racisme! Teknikken er den samme som den gang KGB organiserede "fredsbevægelser". Det var dog gennemskueligt for andre end et ret stort antal dybt naive at der her var tale om støtte til Kremls erobringsplaner. Det er mindre gennemskueligt at  "kampen mod racismen" og for en "multietnisk" verden i sig selv er dybt racistisk og bunder i en venstreekstremistisk utopi om én verden, som nødvendigvis må blive et totalitært regeret monster. Marxismen kunne kun lukke munden på sine kritikere bag jerntæppet. "Antiracister" prøver at true alle til tavshed, der i respekt for den konkrete virkelighed og for de generationer, der er gået forud, vil bevare deres land for deres egne efterkommere.

Monica Papazu's essay blev tilstillet landets dagblade til anmeldelse. Dette skete i samme måned som landet gik amok i et vel tilrettelagt presse- og TV-promoveret "antinazistisk/antiracistisk"  fakkeltogs-hysteri mod et par ubetydelige nazister i Sønderjylland. Til dato har ingen dagblade - end ikke Weekend-Avisen og Jyllands-Posten, for hvem sådant stof burde være en selvfølge, fundet det interessant at omtale afsløringen af "anti-racisternes" ideologi og baggrund. Derimod bragte"Information" Søren Krarups kronik om essay'et (25/10/94). I den forbindelse er juraprofessor Ole Hasselbalchs bog "den offentlige mening" og juraprofessor Jacob W.F. Sundbergs skrifter om "tystnadsspialen" i Sverige værd at studere. Konklusionen må være at der er en glidende overgang fra hvad man kan kalde bevidst konspiration til noget mere diffust - man kunne vel kalde det medløberi. Den situation hvor journalister, jurister og andet godtfolk i karrierens interesse mere eller mindre bevidst skjuler eller søger at skjule sandheden for almenheden. "Den offentliga lögnen i Sverige är at der inte finns nogon offentlig lögn", som Sundberg citerer  Marianne Alopaeus for at skrive.

I litteraturen finder man vægtige indicier for globale konspirationer. Men uanset disses mulige eksistens findes ingen rationel forklaring på det omkring sig gribende globale vanvid, som Hans Magnus Enzensbergerbetegner som "moleculære borgerkrige ". Hans bog ("Med Udsigt til Borgerkrigen") viser, selv om forfatteren ikke erkender det explicit, at der er åndelige magter på spil i det tiltagende kaos, som intet menneske magter at gennemskue, endsige styre. Selv en dogmatisk materialist må erkende at udviklingen nøje følger Bibelens profeti: "Folk skal rejse sig mod folk i de sidste tider."

Imidlertid skal vi kæmpe kampen her, hvor vi er sat på jorden og huske påSun Tsu's kloge ord: "Efterretning er essentiel i krig". For dette er den mest skæbnesvangre krig, der er påført det danske folk i dets lange historie. Det vil måske heller ikke skade at huske på Martin Luthers råd til en soldat: "Fremsig din trosbekendelse og hug til!".

Og hvad så?

Hvad kan man - i lyset af konspirationsteorier og konstaterede konspirationer - stille op med udviklingen i Danmark i de næste tredive år?Jens Jackie Jensen beskriver i sit fremragende essay i "Tidehverv"JAN 1995 hvorledes velfærdsstaten vil gå i stå, når der efterhånden bliver for få "trækdyr" til at finensiere det svulmende statsapparats stadig  voldsommere udgifter. Mogens Lykketoft vil åbenbart gøre noget ved problemet. Men hans medicin har skæbnesvangre bivirkninger.

I denne efterretningsrapport er der uafviseligt konstateret konspirativ virksomhed. De tanker, der ligger til grund for "velfærdsstaten", med de dybt totalitære planer om at omskabe mennesket og samfundet efter ideologiernes ideer er velkendte og anerkendt af det store flertal, som ikke forstår og vel ikke kan forstå konsekvenserne uden først at have erfaret dem på egen krop. Man har nok i sit eget. Hvad der foregår i magtens korridorer betragtes som en sag, andre må tage sig af. Det gør tanken om demokrati i den danske udformning til en - omend smuk - illusion.

Rappporten viser at det langt fra er tilstrækkeligt at imødegå politikernes "humanistiske" argumenter. For de er skalkeskjul for en målbevidst, hemmelig økonomisk-strategisk politik, hvis formål det er at fremme masseind-vandringen. Så længe denne politik ikke er grundigt afsløret og angribes frontalt vil politikerne med alle midler fortsætte indvandringen, selv om de for et syns skyld lover "reformer" mod "misbruget".

Thi, som Sun Tsu også skriver: "Det bedste er at angribe fjendens strategi, det næstbedste er at angribe hans alliancer gennem diplomati..."Nu har vi endelig en ide om hvad fjendens - politikernes - strategi faktisk er, og vi har opdaget at han er hunderæd for at røbe den. Det viser at han er yderst sårbar netop på dette punkt. Nu kan vi argumentere mod fjendens hemmelige plan. Måske kan han endda bevæges til at forlade den og dermed ophøre med at være en fjende af det danske folk. Det ville være det lykkeligste.

Tilføjelse 12 OKT 2011

Lars Hedegaard havde en stor artikel i Sappo 10 OKT 2011.
http://www.sappho.dk/velkommen-tilbage-til-klassekampen.htm

Relevant i forbindelse med konspirationer er:

En begmand til højrefløjen

Den 23. oktober 2009 kunne det britiske dagblad The Telegraph citere Andrew Neather, en tidligere rådgiver for premierminister Tony Blair og udenrigsminister Jack Straw, for den oplysning, at den kæmpemæssige vækst i indvandringen i løbet at det seneste årti delvis var et politisk motiveret forsøg på radikalt at forandre landet og på at "gnide højrefløjens næse i diversitet ("rub the Right's nose in diversity"). Andrew Neather fortalte, at Labours lettelser i indvandringskontrollen, der blev gennemført i 2000, skyldtes en bevidst plan om at "åbne Storbritannien for masseindvandring", selv om ministrene havde været nervøse for at diskutere det offentligt af frygt for at støde "kernevælgerne i arbejderklassen" fra sig. I stedet argumenterede de med, at indvandring var en økonomisk fordel, og at der var brug for flere indvandrere. Han kunne også berette, at det af ikke-offentliggjorte regeringspapirer fremgik, at den nye indvandringspolitik var et bevidst forsøg på at gøre Storbritannien multikulturelt. "Men ministrene ville ikke tale om det," fortalte Andrew Neather. For det var ikke just noget, der ville bekomme deres kernevælgere. "Nu har vi i det mindste fået sandheden, og den er sprængfarlig," lød en kommentar fra Sir Andrew Green, formanden for tænketanken Migrationwatch. "Mange," fortsatte han, "har længe haft mistanke om, at masseindvandringen under Labour ikke blot var en tanketorsk, men også en sammensværgelse. De fik ret." "Denne regering har åbnet for tre millioner indvandrere af kyniske, politiske grunde, skjult bag en lusket økonomisk kamuflage."

Censur

Censur. Beskrives i Grundloven (s.d.) som en "forebyggende foranstaltning". Det frie ord er farligt, men uundværligt. Grundloven forbyder censur. For-andring skal være mulig, selv om den mishager magthaverne.

Tilfældigt citat