Valgflæsk - Værnepligt

Vigtigt, åben i et nyt vindue. PDFUdskrivEmail

Valgflæsk. Hyppigt forekommende fænomen og et ypperligt exempel på at vore herremænd og -damer aldeles ikke respekterer loven, når den berører dem selv.
Statsminister Povl Nyrup Rasmussen begik fx. en ganske alvorlig straffelovs-overtrædelse forud for valget 11 MAR 1998, da han udstedte sin berømte "efterlønsgaranti" (som han så iøvrigt senere løb fra). For det er faktisk strafbart at tilbyde "formuefordel" for at stemme på en bestemt måde. Det kan koste to år i skyggen, jfr. Straffelovens  §117 stk.4. Men påtaleretten ligger gemt af vejen hos  justitsministeren, hvis vilje sidder i statsministerens lomme, så Pollemand kom ikke i brummen ved den lejlighed.
Se: Rasmussen, Povl Nyrup, Tugthuskandidat.

Vanvid
..."The definition of insanity is doing the same thing over
and over again and expecting different results"...

Albert Einstein
(... Definitionen på vanvid er at gøre den samme ting igen og igen og forvente forskellige resultater).

Velfærdssamfund. Velfærden (forstået som lykken) i et samfund, er ikke særlig afhængig af materielle goder, endsige regeringsform. Psykiateren Robert Skynner mener således at det samfund, hvor han har mødt det højeste niveau af velfærd, er Ladakh i Himalaya.
Se: "Velfærds"stat.

"Velfærds"stat. Vel indarbejdet propaganda-bebetegnelse. Når propagandaen bliver rigtig fed taler politikere (samt hjerneblæste og/eller velafrettede journalister) om "velfærdssamfund".

Velfærdsstaten er oprindelig et konservativt (Estrups Højre) projekt fra 1891, nemlig revision af alderdomsforsørgelseslov  og fattiglov, med støtte fra det moderate venstre (gårdmændene). Lignende tanker kendes hos de engelske og de tyske konservative (Disraeli, hhv. Bismarck):

"Staten må tage sagen (om understøttelse og visse serviceydelser) i egen hånd. Ikke som velgørenhed, men som en rettighed til at få tildelt midler til at leve for." (Otto v. Bismarck).

Den borgerlige (konservative/socialliberale) velfærdsstat skulle være en soci-alstat, hvor staten sørger for de svageste(s.d.). Specielt skulle ydelserne mod-virke social uro. Men:
"Det specielle ved den danske model er, at den kun har meget lidt at gøre med en egentlig socialstat, hvor staten skal sørge for de svageste. Den danske model var i højere grad blot etableringen af et fordelingsprincip, hvor lighed skulle herske." (Henning Fonsmark Brl.T. 19 MAR 02)
Velfærdsstaten er nu løbet helt grassat. Den er blevet et socialdemokratisk monstrum, men mere stabilt end det tilsvarende kommunistiske - omend det (heller) ikke er økonomisk holdbart. Hver dansker koster staten et underskud på ca. 850.000 kr livet igennem. ("flygtninge"/indvandrere derimod et par millioner). I stedet for at socialisere erhvervslivet, hvorved finansierings-grundlaget for velfærdsstaten forsvinder, har man "socialiseret" befolkningen ved at bringe den i et afhængighedsforhold til staten, som vi typisk ser det med overførselsindkomsterne.

Velfærdsstatens skadevirkninger blev klart forudset af Henning Friis, som var sparringspartner for Jens Otto Krag:"....at velfærdsstaten svækker bistands-modtagernes ansvarsbevidsthed, at den svækker de virkelystnes initiativ og opsparingsvilje, at staten, ved at tage med den ene hånd og give med den anden, optræder som formynder, at betoningen af materiel tryghed svækker interessen for kulturelle og åndelige værdier, at trygheden gør folk apatiske og sløve  og at fornemmelsen for personligt ansvar undergraves...." (Friis 1956, her efter Ulrik Høy, WA 02 APR 04).

Systemet er i dag indrettet således at de 85% rigeste i befolkningen betaler et utal af ydelser til de 85% fattigste, hvorved et enormt bureaukrati af offentligt ansatte og politikere har deres udkomme. De virkeligt nødlidende og de vir-keligt fattige bliver sorteper. De evner ikke at råbe op.
"Velfærds"staten har gjort adgangen til livsfornødenheder og bekvemmelig-heder til reelt ubetingede privilegier. Desuden har den - på grund af statsin-stitutioners uundgåelige ineffektvitet - bevirket månedlange ventelister mange steder. Den har elimineret tidligere tiders netværk til gensidig hjælp og støtte. Begreber som æresfølelse og stolthed ved at klare sig selv og forsørge sin familie(s.d.), taknemlighed overfor giveren af tiltrængt hjælp, den dybe glæde ved at hjælpe et medmenneske er stort set forsvundet ud af vor tankeverden.
Størstedelen af befolkningen er statens ofre og klienter. Mindretallet er bare ofre. Ordet næstekærlighed(s.d.) har mistet sin mening, når kærlighedens udslag, den praktiske hjælp, styres af et statsfinansieret bistandskontor.

I Romerretten hedder det: "Salus populi suprema lex", dvs. Folkets velfærd er den højeste lov. Men velfærd er mange ting for forskellige mennesker. For nogle få er frihed(s.d.) det højeste gode; for flertallet synes det højeste gode at være et trygt slaveri(s.d.) under en velmenende nådigherre. De fleste fore-trækker tryghed fremfor frihed. En AIM undersøgelse i Ugebrevet Mandag morgen 29 MAJ 2000 viser at flertallet af de ca. 1300 adspurgte gerne betaler mere i skat for at få flere "velfærdsydelser". Dog mener man, at der bør spa-res på u-landshjælp og integration af indvandrere.

Der er en grundliggende forskel mellem liberalisme(s.d.) og de forskellige former for etatisme(s.d.). I et frit (dvs. liberalt) samfund(s.d.) kan vi danne kollektiver baseret på forskellige politiske og religiøse ideer, hvor vi kan påtage os alskens kollektive forpligtelser. For i et liberalt samfund respekteres folks frie valg af livsstil. I et etatistisk/totalitære system, som fx. det danske, er vi tvangsindlagt til de julelege, politikerne finder på - med mindre vi løber risikoen og bryder loven.

Velgørere
"Folkenes Konger herske over dem, og de, som bruge Myndighed over dem, kaldes deres Velgørere." Lukas 22.25.

Velstand. Et lands materielle velstand hidrører udelukkende fra produkti-on(s.d.) af varer og tjenesteydelser, men mange overser denne enkle kends-gerning.  Måske er det endda endnu flere, der glemmer, at en betingelse for generel velstand er balance mellem hvad producenten tjener til sig selv og hvad han yder til samfundet. Med andre ord: arbejderne skal betales ordentligt og hverken plyndres af staten eller andre, hvis systemet skal fungere optimalt. Arbejderne er jo en del af det økonomiske kredsløb; de er forbrugere og aktører på markedet. Og de færreste gider i længden yde noget uden at få noget for det. På den anden side er der ingen fremtid i at betale mere end markedsprisen for nogen vare eller tjenesteydelse. Højere lønninger, end produktionen kan bære, er lige så galt som for lave.

Ven, fjende & fremmed. Den tyske retsfilosof Carl Schmitt definerer fjenden som "den anden, den fremmede", idet han påpeger at  ordet "ven" oprindelig kun omfattede blodsbeslægtede (Freund - frænde, phb). Det rimer med den smule, jeg ved om såkaldte naturfolk. Når en newguineaner møder en anden, han ikke kender, er hans første tanke at finde ud af om de på én eller anden måde er i familie, så han ikke behøver at slå ham ihjel. "Uciviliserede" stam-mefolk er som regel hunderædde for at færdes på nabostammens område. Det kan koste livet.
Her i "Foregangslandet" er vi jo åh-så-civiliserede og oplyste. Vi står langt over sådanne primitive mennesker. Alligevel har vi nu ghettoer, hvor politiet kun vover sig ind i flok.
Den fremmede fjende hedder på latin hostis. Og Jesu befaling "elsk jeres fjender" hedder på latin "diligite inimicos vestros"Inimicos betyder personlige uvenner. Jesus befaler bestemt ikke at vi skal elske vore politiske modstan-dere, endsige vort lands fjender. Iøvrigt betyder "diligite" ikke du skal elske, men snarere du skal være være opmærksom på deres behov.

Som mange ved kan vi udmærket udvikle venskabelige og kærlige følelser på tværs af slægts-, folke- og racegrænser. Men det er faktisk ikke noget, Det Nye Testamente udtaler sig om.

Venstrefløjen. I tidigere sprogbrug omfattede venstrefløjen samtlige social-ister: nationalsocialisterne (de brune), socialdemokraterne (de lyserøde) og kommunisterne (de højrøde). I 1920'erne sloges de tre grupperinger på liv og død om magten i Tyskland, indtil nationalsocialisterne sejrede i 1933.
I dag er nationalsocialisterne blevet skilt fra, og de fleste ser venstrefløjen som de politisk korrekte, de gode og varmhjertede. Gamle tilhængere af historiens mest morderiske ideologi, marxismen, har let adgang til radio og tv. De får tilskud til projekter. På grund af årtiers intensiv propaganda repræsenterer de nu Godheden. De har en moralsk blanco-check. For formålet er jo så godt, så godt:

"I Politisk Revy fortalte folk som Jan Bredsdorff, Ebbe Kløvedal, Ellen Bruun og Jacques Hersh hvor vidunderligt der var i Kina (Mao-Kina, phb). Og folk som Bente Hansen, Preben Wilhjem, Ole Lange, Christian Braad Thomsen, Johan Fjord Jensen og bl.a. Morten Thing lagde villigt navn til tidsskriftets propa-ganda".... "VS'ere, folk som Anna Grete Holmsgaard. Lone Jensen og Steen Folke, som åbenlyst fremsatte bemærkninger, hvor vold blev forherliget." (Blüdnikov, INF 06 JUN 97).
"Monopolmediet Danmarks Radio lod daværende DKP'er og nuværende pro-gramdirektør for Danmarks Radio, Blørn Erichsen, sammen med Ebbe Reich Kløvedal fabrikere udsendelsesserien "Snart dages det" om arbejderbevægel-sens historie .... ren misinformation til landets befolkning ...serien står stadig som en skamstøtte til minde om medløberiet i tv-monopolets sidste tid." (Blüdnikov, 20 MAJ 98).
"Bjørn Erichsen kaldte (i bogen "Om Arbejderbevægelsen") det brutale Prag-kup for et perfekt eksempel på, hvordan en velorganiseret arbejderklasse.... kan tvinge den herskende klasse fra magten uden vold eller blodsudgydelse ...(og kaldte NATO) "Kapitalismens og imperialismens militære offensiv mod den socialistiske verden"" (Orla Jensen JP 27 JUN 99).

I forbindelse med Informations behandling af Blekinggade-sagen(s.d.) faldt venstrefløjen over journalisten Lars Villemoes, der havde dristet sig til at kulegrave sagen i sine artikler. Her gjorde professor Ole Krarup, kriminolo-gerne Flemming Balvig og Jørn Vestergaard samt Preben Wilhjelm sig stærkt gældende. Artiklerne betegnedes med grove skældsord. I samme sag rykkede Politisk Revy naturligvis også ud (Morten Thing, Niels Bredsdorff, Niels Frølich).
Frede Jacobsen, én af lederne i Socialistisk Arbejderparti,  skrev lederne i Dansk Journalistforbunds blad "Journalisten", og tilsvinede ligeledes Lars Villemoes' arbejde. Det fulgtes op af journalisternes faglige formand Lars Poulsen og lektor ved Journalisthøjskolen, Helle Nissen Kruuse.

Flere exempler:
* "Som det går for tiden behøver vi en ny oktoberrevolution," (Søren Sønder-gaard, Enhedslisten WA 05 DEC 98).
* Vi har eksempelvis Preben Wilhjelms egne ord for at man i VS ikke kunne blive enige om, hvorvidt terrorisme og gidseltagning kunne anses for legitime midler i den politiske kamp." (Jørgen Granum Jensen. JP 14 APR 98).
*"Baader- Meinhoff gruppen kan og skal naturligvis forsvares....sabotageak-tioner kan have sin (sic!) berettigelse." (DR journalist Vibeke von Sperling, Politisk Revy AUG 72 iflg. Blüdnikov, INF. 18 APR 97).

Ikke for ingenting er partifarven for venstrefløjspartierne blodigrød.
Se: Autonome, Højrefløjen, Kulturradikale, Intellektuelle, Paretos Princip, Politisk Økonomi, Socialisme, Undergravende virksomhed, Venstresocialisme.

Venstreorienteret. Et ejegodt og solidarisk(s.d.) menneske, der vil gøre godt for alle, fortrinsvis dog med andres penge. Modsat højreorienteret(s.d.).

Som bekendt myrdede kommunisterne mindst 100 millioner mennesker under deres kamp for at undertrykke befolkningerne i de lande, hvor de havde erobret magten. Castro var måske den mest moderate; han myrdede vist kun omkring 70.000.
Højreorinterede myrder normalt ikke stort flere, end de er nødt til for at fastholde magten. I Argentina forsvandt ca. 30.000 i perioden 1976-83. Chiles Pinochet nøjedes med at slå ca. 30.000 ihjel.
I lyset af denne kendsgerning er jeg egentlig mest tilbøjelig til at betragte fascismen som højreorienteret. Mussolini slog kun ganske få modstandere ihjel. Nationalsocialismen, derimod, er typisk venstreorienteret efter disse kriterier.
De spanske nationalister under Franco falder udenfor dette skema. De myrdede efter sigende endnu flere civile end deres modstandere. (ca. 200.000 mod ca. 50.000, hvis man skal tro anti-Franco historikeren Paul Preston) (Anmeldt JP 11 JUN 2012).

"Der var en gang da europæisk venstrefløj havde den gule førertrøje, når det gjaldt kritik af undertrykkelse og krav om demokrati." (Anders Jerikow, Pol. 21 MAR 04).
Tænker hr. Jerikow på opslutningen om Lenin, Stalin, Mao, Pol Pot...eller måske Fidel Castro? Hvad angår "førertrøje", så er venstreorienterede langt mere tilbøjelige til førerdyrkelse end højreorienterede. Hvor venstreorienterede overtager den totale politiske magt, har det meget ofte resulteret i masse-mord. Socialistiske diktatorer som Lenin, Stalin, Hitler, Mao og Pol Pot tæller deres ofre i millioner, hvor de mere skikkelige højreorienterede ditto, som ovenfor omtalt, normalt højst svinger sig op til nogle få tusinde, hvoraf mange reelt er farlige for stabiliteten i deres regime.

I et opgør med Gunner Frøberg, der (WA 16 MAR 01), skriver "Jamen vi ville jo bare hjælpe de svage" og hævder at man ikke kan være humanist uden også at være socialist, skriver historikere David Gress:bl.a.:

(Sagens kerne er) "at venstreideologien, den blanding af vulgærmarxisme, revolutionsromantik, påstået egalitarisme og foragt for det "borgerlige demokrati" og dets kapitalistiske markedsøkonomi, der herskede i hovederne på den vestlige verdens intellektuelle  elite i en menneskealder, ikke på nogen måde "hjalp de svage". Tværtimod. Venstreideologien påstod at være på de undertryktes side, men var i stedet solidarisk med undertrykkerne. At ideologiens tilhængere i mange, måske de fleste tilfælde troede at de stod på de svages parti viser kun, at de var idioter...."
"Det nye venstres generation kaldes for den mest oplyste og veluddannede i historien. Det kunne den være blevet. Den havde alle muligheder, for den voksede op før den fordummelsens tidsalder, vi nu lever i. I virkeligheden var den nok den mest bigotte, snæversynede og selvoptagne. Den troede den vidste bedre end de generationer, der gennem århundreder skabte det mo-derne, demokratiske, kapitalistiske samfund, hvordan  folk  bliver politisk frie og materielt bedre stillede.
Hvor kom vildfarelsen fra? Jeg tror at én årsag skal søges i disse så sværme-riske unges sociale og intellektuelle identitet. De studerede humaniora eller de marxistisk dominerede samfundsfag. De havde intet begreb om økonomi og egentlig heller ikke om historie, for de læste den gennem marxistiske briller. De så ulighed og vold i verden - dog kun i kapitalistiske samfund - og  øn-skede dem fjernet, men fordi de ikke forstod økonomi, historie eller menneskets natur mente de, at det kunne opnås ved at give folk som dem selv, med de rigtige meninger, politisk magt.
En anden og beslægtet årsag er det paranoide verdensbillede, som Frøberg deler. Han taler om den "neokolonialistiske liberalisme" som om dette ideo-logiske dyr fandtes i virkeligheden. Det gør det ikke. Liberalisme er, økonomisk set, frihandel og frit forbrugsvalg.....
Godtroende socialisme er efter alle disse år hverken forståelig eller undskyl-delig. Og at påstå at en humanist skal være socialist er ikke bare oprørende forkert, det er en hån mod alle de humanister, som socialister ved magten har myrdet, pint, fordrevet undertrykt og mishandlet."
(David Gress 23 MAR 01).

En nærliggende forklaring på venstrefløjens mærkværdigheder er at de simpelthen er dumme/uvidende. I en artikel af professor Daniel B. Klein i Wall Street Journal, beskrives en grundig undersøgelse, hvor en stor gruppe mennesker fik mulighed for at bedømme otte elementære nationaløkonomiske forhold. (Wall Street Journal 08 JUN 2010).
Her viste det sig at de, der betegnede sig selv som "progressive/very liberal" (amerikansk for venstreorienteret), i snit svarede forkert på 5,26 af de stillede 8 spørgsmål. "Very conservative" svarede forkert på 1,3 ud af de 8. Hele resultatrækken så således ud. Very conservative, 1.30; Libertarian, 1.38; Conservative, 1.67; Moderate, 3.67; Liberal, 4.69; Progressive/very liberal, 5.26.
Det er helt tydeligt at de, som betragter sig som moderate eller endda extremt venstreorienterede, har meget lille begreb om samfundsøkonomi. Og mindre begreb, jo længere ude på venstrefløjen, de befandt sig.

Om overgangen fra det antisemitiske Polen til Damark siger forfatterinden Janina Katz:
"Det var på mange måder chokerende. Jeg havde aldrig mødt så mange kommunister som herhjemme (i DK, phb). Det system, jeg flygtede fra, var i højsædet blande danske intellektuelle. Folk i vesten har aldrig forstået omfan-get af den undertrykkelse, der fandt sted under sovjet-kommunismen.... for ikke at miste mine danske venner var jeg forsigtig med at kritisere Castro, Mao og de andre totalitære systemers udøvere. De havde højstatus blandt danske venstreorienterede." (Blüdnikov, Inf. 06 JUL 97).

De er faktisk simpelthen dumme! Og det er jo desværre en egenskab, som selv guderne forkæves kæmper imod.
Desuden trækker venstrefløjen en forældet ideologisk ballast med sig med Marx' og Engels spådomme om at alle "reaktionære" folk og riger skal gå til grunde. Det kan forklare meget af venstrefløjens had til eget folk. Se: Engels, Kulturradikale,  Intellektuelle, Paretos Princip, 68-oprør, Socialisme, Svage grupper.

Venstresocialisme. Variant af marxismen(s.d.). Udskilt at Socialistisk Folkeparti(s.d.),  som igen er udskilt af DKP(s.d.).

For udenforstående adskiller VS' tankegang  sig ikke mærkbart fra andre marxisters, men her, som ved ægte religioner(s.d.), spiller sekteriske detailler ofte en afgørende rolle. Venstresocialisterne ville uden al tvivl have handlet som andre totalitære martxister, hvis de var kommet til magten. Først konsolideres magten med rød terror, så fastholdes den med et omfattende hemmeligt politi med stikkere(s.d.) overalt. Økonomien dirigeres centralt, med deraf følgende generel forarmelse for alle andre end de privilegerede (Nomenklaturaen).
"Den borgerlige stat kan ikke overtages eller erobres af arbejderklassen - den skal knuses. VS tror ikke på teorien om den fredelige overgang til socialismen. Borgerskabet giver ikke frivilligt magten fra sig og kan ikke langsomt fratages magten. Det er nødvendigt med en bevæbnet arbejderklasse og etablering af proletariatets diktatur for at hindre en borgerlig kontrarevolution." (Fra VS skolings-kursus 1978, jfr. Bent Blüdnikov kronik Inf.. 06 JUL 78).
"Jeg mener at sabotagevirksomhed mod amerikansk ejendom i Danmark ... også i den danske afdeling af den internationale klassekamp." (Steen Folke, VS Bulletin DEC 1971, cit. Blüdnikov Inf. 19 APR 97).

Tja...  Prædikerens Bog 10.2 lyder (ordret oversat fra hebraisk): "Den vise har sin forstand til højre, tåben har sin til venstre".
Se: Venstrefløjen.

Ventelistestat. Køer og ventelister er uundgåelige følger af en socialistisk økonomi.
Se: "Velfærds"stat.

Verdensfrelsere. Det er lige så umuligt at frelse verden som at realisere Eschers trekant(s.d.). Forsøg herpå fører til helvede. Den viise prøver at  undgå helvede.

Videnskab.
"Det mest afgørende øjeblik i den vesteuropæiske civilisation var den 11. november 1572, kl. 19. Da gik Tycho Brahe, som den gang boede på Herrevad Kloster i Skaane ind for at spise til aften. Sin vane tro kastede han et blik på stjernehimlen. Han fik da sit livs chok. I stjernebilledet Cassiopeja så han en ny stjerne. Alle, både verdslige og religiøse autoriteter, havde hævdet at himmelhvælvingen var evig og uforanderlig. Nu så Tycho Brahe med egne øjne at det ikke passede. Kan der så ikke være så meget andet, der er forkert? Tycho Brahe kaldte derfor den nye stjerne "det største under, der har vist sig i naturen siden verdens begyndelse."
På denne minderige aften blev den europæiske civilisation født. Fra nu af skulle nøjagtige målinger - og ikke filosofiske diskussioner - være afgørende for vor opfattelse af verden.  Åbenbarede sandheder og overleverede opfattelser må vige for observationer og iagttagelser. Et afgørende træk i den naturvidenskabelige metode var født, og verden ændret for bestandig."
(Hans Martin Knudsen WA 12 DEC 03).

"I almindelighed leder vi efter an ny lov via følgende proces: Først gætter vi den. Så beregner vi konsekvenserne af vores gætteri for at se hvad det ville indebære hvis den lov, vi gættede på, var rigtig. Så sammenligner vi bereg-ningsresultatet med naturen, med experiment eller erfaringen; sammenligner loven direkte med observationer for at se om den virker. Hvis den strider mod experimentet, er loven forkert. Dette enkle udsagn er nøglen til videnskaben. Det er ganske ligegyldigt hvor smukt dit gæt er; det gør ingen forskel hvor klog, du er, hvem der kom med gættet, eller hvad hans navn er. Hvis det strider mod experimentet, er det forkert." (Richard P. Feynmann, cit. fra John Gribbin's fremragende "Almost Everyone's Guide to Science").

Bemærk at en videnskabelig lov/teori ikke nødvendigvis er rigtig fordi den passer med måleresultatet.

Ren videnskab beskæftiger sig med at besvare spørgsmål.

Svar, som ikke kan skydes i sænk med det samme (se falsifikation), afføder som oftest (måske endda altid) nye spørgsmål og så femdeles. Svarene på spørgsmålene er selvfølgelig interessante i sig selv, og ofte vigtige. De kommer til nytte for diverse teknikere.
Det kan være overordentligt betydningsfuldt hvad disse teknikere laver; det kalder man "anvendt videnskab",
Men husk: spørgsmålene er vigtigst; uden dem kommer vi ikke videre.
Videnskabens drivkraft er ikke viden, men mangel på viden, uvidenhed. "Man bliver ikke videnskabsmand ved at kende fakta. Den slags er for nørder. Man bliver videskabsmand ved at begive sig ud i det ukedte"(Stuart Firestein)
Se: Falsifikation, Fysik, Politisk korrekthed.

Vindere handler. Tabere går til møder. (Carvin&Belagas).

Vold. Brug af fysiske virkemidler overfor andre mennesker, som regel i den hensigt at tvinge, hævne eller straffe.
Ordet har en stærkt negativ klang, og bruges også i ordsammensætninger som "psykisk vold" o.lign.

"...selv i højt udviklede velstandssamfund er guerillakrig mulig. Den revoluti-onære vold er kun nødvendig fordi magtstrukturens vold er en realitet. Magten er hånden, volden er våbenet," (Jesper Jensen. PRÆK 1968).

"Enhver som klynger sig til den historisk usande - og gennemført umoralske - doktrin, at "vold aldrig løser problemer" vil jeg råde til at genopvække Napo-leon Bonapartes og hertugen af Wellingtons genfærd og lad dem diskutere det. Hitlers spøgelse kunne være  ordstyrer, og dronten, gejrfuglen og passager-duen kunne være jury. Vold, nøgen magt, har afgjort flere spørgsmål i historien end nogen anden faktor har gjort,, og den modsatte mening er ønsketænkning, når den er værst. De, der glemmer denne grundliggende sandhed, har altid måttet betale for det med deres liv og deres frihed." (Heinlein, Starship Troopers).
Se: Krig.

Voldsmonopol. Statens(s.d.) voldsmonopol retfærdiggøres som individer-nes(s.d.) delegering til staten af deres naturretlige(s.d.) selvforsvar. Derfor er statens voldsmonopol begrænset til at det ikke må hindre selvforsvar.
Statens voldsmonopol er ikke absolut i Danmark. Fagforeninger kan til en vis grad ustraffet udøve vold (fx. ved fysiske blokader) i den såkaldte "faglige kamp". Desuden findes der nu reelt muslimsk besatte områder i Danmark. Her er den danske stats voldsmonpol i bedste fald sporadisk. Og altså IKKE noget monopol
Desuden har ingen stater nogensinde fuldt kunne kontrollere verdenshavene, og pirateri er et voksende problem.

Vækst. De fleste økonomer anser vækst i bruttonationalprodukt(s.d.), produktion, beskæftigelse, befolkningstal and whatnot for et kriterium for succes. Denne tankegang er mildt sagt ikke bæredygtig for en klode med begrænset areal og begrænsede ressourcer.
I dag ses resultaterne af denne filosofi i form af  overbefolkning, folkevan-dringer, forurening - selv i verdenshavet, rovdrift i fiskeriet og vore vidun-derlige tropiske regnskove. Dertil truende vandmangel og (måske) CO2-fremkaldt global opvarmning.

Retfærdigggørelsen af vækstfilosofien er at vi stiler mod stjernerne, hvor vi så kan fortsætte svineriet.
Se: Fremskridt, Rumfart.

Vælgere. Økonomer, der stadig  går ud fra at folk handler økonomisk ratio-nelt, forstår ikke at folk gider stemme ved valgene. Det er ikke til nogen personlig fordel. Det arbejde, man må lægge i studiet af partiernes pro-grammer og faktiske adfærd for at kunne træffe et valg, som maximerer den personlige fordel, overstiger i økonomisk henseende langt den mulige gevinst, man kan have af at sætte sit kryds ved det for én selv mest fordelagtige sted.
Forklaringen er enkel. Vi er ikke særlig rationelle væsener. I begyndelsen havde kun ret få valgret, og den enkelte vælger havde større indflydelse. Det er meget længe siden, men vi bilder os stadig ind at vort kryds betyder noget. Vi føler at det er en borgerpligt at stemme. Kun de færreste bruger tid på at studere partiernes programmer og adfærd; de stemmer bare som de altid har gjort, på basis af  gammel vane og partiernes overfladiske propaganda og slagord.
Se: Champignon-metoden, Profit/nytte maximering, Stemmeret.

Værdier. Basale værdier er banale: høflighed, venlighed, selvrespekt og respekt for andre (når de vel at mærke fortjener det!), medfølelse, sand-druhed, ordholdenhed.... De er ikke noget, man "hylder" eller "kæmper for". De er indiskutable og absolutte(s.d.) for alle andre end måske kulturradika-le(s.d.) og nationalsocialister.
Men begrebet er blevet politiseret og dermed perverteret på det forfærde-ligste. Og ordet er i dag er meget anvendt propagandaværktøj. Da EU's socialdemokratiske magthavere (herunder hr. P.N. Rasmussen) overfaldt Østrig med fordømmelse og sanktioner under henvisning til "europæiske værdier", som østrigerne skulle have krænket, kom de dog i vanskeligheder.

I denne sammenhæng er "værdier" kommet til at betyde det, magthaverne til enhver tid ønsker at de skal betyde. "Værdier" indbefattede her åbenbart indgreb i et suverænt lands demokratiske regeringsdannelsesproces.
Definitionsbeføjelsen følger m.a.o. den politiske magt, hvilket viser at ordet (brugt politisk) er uden varigt betydningsindhold.

Der findes absolutter (s.d.), men værdien af en ting er aldrig absolut. Den er relativ og varierer fra menneske til menneske. Markedsværdien fx. er et gæt på hvad en gennemsnits-kunde er villig til at betale. Intet er gratis, men ikke alt kan købes for penge. Selve livet koster en voldsom anstrengelse.

"The best things in life are beyond money; their price is agony and sweat and devotion...and the price demanded for the most precious of all things in life is life itself - ultimate cost for perfect value." (Robert A. Heinlein).
Se: Absolut, Kulturradikal, Politisk (u)korrekt, TANSTAAFL, Østrigaktionen.

Værdirelativisme. Grundlaget for kulturradikalismen(s.d.).

Værnemager. Person, der hjælper en besættelsesmagt for personlig vindings skyld. Ordet stammer fra den tyske Værnemagts besættelse af Danmark 1940-45).
Se: Flygtningeindustrien.

Værnepligt. Er i princippet slaveri(s.d.). En slags presning, som den gang flådens "pressegæng" kidnappede søfolk til tjeneste i flåden.
Værnepligten burde ændres til værneRET. Princippet om sammenhæng mellem magt og ansvar dikterer at tager man et ansvar for samfundets beståen, bør der følge magt med. Følgelig bør en - helst ret lavtlønnet og vel at mærke hæderfuldt afsluttet - periode i statens tjeneste være en forudsætning for magt til at deltage i statens beslutninger, m.a.o. for stemmeret og valgbarhed.

Censur

Censur. Beskrives i Grundloven (s.d.) som en "forebyggende foranstaltning". Det frie ord er farligt, men uundværligt. Grundloven forbyder censur. For-andring skal være mulig, selv om den mishager magthaverne.

Tilfældigt citat