Salonkommunist - Slaveri

Vigtigt, åben i et nyt vindue. PDFUdskrivEmail

Salonkommunist. Se: Kulturradikal.

Samfund. Samlingen af mennesker, der  har fundet sammen om et omfattende sæt af fælles interesser. Et samfund kan ikke agere og derfor ikke pådrage sig ansvar. Samfundet er derfor ikke nogen juridisk person.  Men det kan som bekendt, ligesom en husdyrbesætning, udnyttes og slagtes.

Ordet lyder varmt og kærligt, og bruges derfor propagandamæssigt også i en helt anden betydning, nemlig i betydningen staten, hvilket - mildt sagt - er noget ganske andet. I heldige tilfælde er samfundet lig med folket. Sammen-lignes samfundet med et husdyrhold, kan staten sammenlignes med ejeren. Og staten ER en juridisk person
Se: Staten.

Sammensværgelser
"Et vist mål af moderat paranoia er sundt, præcis fordi sammensværgelser aldrig sover. Når vi sjældent ser dem er det fordi vi ikke ser skarpt nok."

- Hvorfor ikke?

"Forræderiet blomstrer sjældent ", skrev en engelsk digter en gang. og hvad er grunden? Hvis det blomstrer, er der ingen, der vover at kalde det forræderi." (Instruktøren Oliver Stone (Nixon- og Kennedyfilm) Cit. Carsten Jensen JP Kultur 24 OV 1998).

Det er én mening; der er andre. USA's præsident Franklin D. Roosevelt sagde, at hvis noget ser tilfældigt ud i politik, så kan man bande på at det er planlagt. På den anden side skriver professor Morton Kaplan, rådgiver for flere USA-præsidenter, at: "kronisk inkompetence, ikke sammensværgelser, kan forklare vore fejl og tilbageslag i udenrigspolitikken." Kaplan har dog siden erkendt at det japanske angreb på Pearl Harbor i 1941 var fremprovokeret i hemmelighed af præsident Roosevelt for at få USA inddraget i anden verdenskrig.

Sammensværgelser/konspirationer udgør en meget omfattende, men van-skeligt udforskelig baggrund for mange, måske de fleste historiske begi-venheder. Hvor stor deres indflydelse er og har været er det umuligt at vur-dere, men der står enorme  kræfter bag, hvis konspirations-historikerne har blot delvis ret.

Det er en måske uoverstigelig vanskelighed at enhver med blot nogen historisk indsigt kan finde ganske stærke argumenter til støtte for sin specielle konspirationsidé. Logisk set er dette naturligvis ikke noget gyldigt modargument, men alligevel er det blevet comme-il-faut og et karriere-gavnligt tegn på på sund sans for faghistorikere at afvise konspirationsteorier.

De såkaldte ILLUMINATI byggede på persisk/babylonisk/ægyptisk mysticisme, og der kan trækkes kæder af personsammenfald meget langt tilbage i historien. En illuminati-bevægelse blev startet af Adam Weishaupt i Bayern 1. maj 1776. Den blev finansieret af Meyer Amschel Rotschild i Frankfurt. (1. maj blev som bekendt senere "arbejdernes internationale kampdag).  Målet var en verdensregering(s.d.). Man ville ødelægge alle bindinger mennesker imellem, der kunne ligge i vejen for målet.

Regeringer skulle væltes, patriotisme(s.d.) skulle udryddes, borgerrettigheder, incl. privat ejendomsret, afskaffes. Familien som social enhed afskaffes, religioner ødelægges...

Lyder det bekendt?

Begrebet sammensværgelse indebærer hel eller delvis hemmeligholdelse, eller i det mindste forsøg herpå. Det er da også tilfældet hvad angår verdens-omspændende netværk som Islam(s.d.) i sin stræben efter verdensherre-dømme og det netværk som rummer BILDERBERG-GRUPPEN, DEN TRILATERALE KOMMISSION, ROYAL INSTITUTE FOR FOREIGN AFFAIRS og COUNCIL OF FOREIGN RELATIONS (herefter benævnt BTIC). Disse er dog så omfattende at hemmeligholdelse kun har været mulig i stærkt begrænset omfang. Der foreligger derfor en meget omfangsrig og gennemdokumenteret litteratur.

Det er rimeligt at betegne BTCI som en "åben konspiration", og man kan spørge hvor meget BTCI har påvirket historiens gang. Regelmæssige møder blandt indflydelsesrige personer betyder noget, men hvor meget?

I 1960'erne ændredes ånden i det danske skolevæsen. Systematisk under-visning i Danmarks historie  forsvandt og blev til "orientering". Elevernes "projektarbejder" fik den mest positive bedømmelse, hvis de havde en marx-istisk/socialistisk og antiamerikansk vinkel. Det ledte frem til "68-oprøret"(s.d. søg under otteog..), hvor stort set hele undervisningssektoren efter få års forløb var marxistisk/kommunistisk præget. Dette var udpræget i Danmark, men forekom vist overalt i den vestlige verden. Løgnene og navnlig holdningerne fra den gang præger stadig det ideologiske klima et årti inde i det 21. århundrede.

Fosterdrab(s.d.) blev legaliseret og foranstaltet på det offentliges regning, nyopdagede psykedeliske stoffer gav en illusion om nye åndelige erkendelser, hvorfor staten iværksatte en forbudspolitik - ikke alene mod psykedelica, men hovedsagelig mod narkotika, hvilket åbnede et enormt og lukrativt illegalt marked. Det kunne se ud som en sammensværgelse, som et resultat af sovjetisk strategi, og var det måske også - men i hvor høj grad?

Set i "bagklogskabens ulideligt klare lys" er visse handlinger (fx. vedtagelsen af den danske fremmedlov i 1983 og de efterfølgende mange års fremmedpolitik) så monumentalt tåbelige, at det er nærliggende at ane en sammensværgelse. Dette er aldrig blevet bevist, men indicierne er stærke. Se: specialartikel: Konspirationer

I andre tilfælde er sagen mindre klar. BTIC får således skylden for næsten alle ulykker, incl. første og anden verdenskrig, narko og nedbrydningen af familien i vesten. Der er næppe den yndlingsaversion, nogen ikke har beskyldt BTIC for at være skyld i.

Dokumentationen støtter sig hovedsagelig på et utal af referater af hvad meningsdannere har udtalt offentligt og indbyrdes siden slutningen af 1800-tallet. Og hørt gennem nutids-ører støder meget af det an mod nutidige forestillinger og fordomme. Meninger og udtalelser fra folk som G.B. Shaw, H.C. Wells og Bertrand Russell(s.d.) har utivlsomt påvirket mange, så de har haft stor indflydelse på den offentlige mening. Men er det nok til en "skyldig" -kendelse? Næppe i strafferetlig forstand. Men det ville være interessant at vide hvem der finansierer de verdensomspændende nedbrydende aktiviteter, der pågår.

Sammensværgelser optræder efter sigende ofte i sammenhæng med hemmelige selskaber, såsom Frimurerne. Dette er vanskeligt at verificere. For en umiddelbar betragtning forekommer disse  nærmest som "mutual admiration societies" - selskaber til gensidig beundring - men hvem ved? Lukketheden indbyder til mistænksomhed.

Men sandheden er vel at en del sære begivenhedsforløb faktisk skyldes (skjulte) sammensværgelser, andre  lighed i tankegangen hos de pågældende aktører og atter andre inkompetence. Tilværelsens uforudsigelighed (Se: Sommerfugleeffekt og Kaosteorier) gør, at når skaden er sket, kan alle se at der er begået en dumhed(s.d.) så stor, at mistanken om "foul play", ond tro og skjulte hensigter naturligt melder sig.  Dansk indvandringspolitik er helt sikkert en uskøn blanding af alle tre faktorer.

Helt sikkert er det også at mange andre end de åbenlyse, legale røvere (politikerne) har et stort ord at skulle have sagt. Det som politiet kalder "organiseret kriminalitet" (uden at sigte til skatteplyndrig o.lign)  har en meget stor indflydelse mange steder. Fx. malkes EU's støtteordninger kraftigt af sådanne grupper, og en del politikere er udenfor al tvivl i lommen på dem.

Al målrettet snak indenfor et netværk (skole/regimentsslips, parti/ rockerbande/mafia), som ikke refereres i offentlgt tilgængelige skrivelser, kontaktrapporter eller mødereferater, kan principielt kaldes konspiration. Afgrænsning mellem "normalt" politisk arbejde og konspiraton er derfor vanskelig. Historiens understrømme kan kun kortlægges ufuldstændigt og mangelfuldt. - Også fordi folks holdninger ændrer sig fra generaton til generation. Én generations historikere er aldrig helt indlevet i den tidligere generatons tanker og idéverden.
Se: Indvandringspolitik, Komplot, Løgn, Landsforræderi, Marx.

Samvittighed. betyder egentlig helt det samme som det engelske conscience dvs. med-viden. som også - på engelsk - betyder bevidsthed. Men vi har vænnet os til at opfatte begrebet som en "indre stemme", der (forhåbentlig - holder os på dydens smalle sti.
Den nyeste forskning synes at vise at en basal komponent af samvittigheden er medfødt. Den er m.a.o. hardwired i hjernen. Det ser ud til at vi har en moralsk sans. (Hauser, Greene m.fl. WA Ideer 21 JAN 05).
Denne synes at være fælles for alle mennesker, uanset køn, kultur, uddannelse og etnicitet. Men den modificeres til en vis grad af disse faktorer ("æres"drab, blodhævn o.s.v.)
Vore handlinger dikteres formentlig langt mere af følelser (dvs. af en medfødt moralsk sans) end af logiske overvejelser.
Er moralens grundlag hard-wired i os, er dette sket i ældre stenalder, eller endda langt tidligere.

Det forklarer mange ting, for exempel at socialismen er så populær, som den er, den forklarer vor flokmentalitet og vore forvirrede reaktioner på masse-indvandringen.(s.d.).
Se: Flokinstinkt, Moral, Social retfærdighed, Kontroversiel.

Sandheden
Sandheden er et centralt begreb i dette lille lexicon - som den er i al sproganvendelse. Den kan ikke defineres - højst beskrives med omskrivninger, der reelt betyder det samme. Ellers ville der existere et endnu mere centralt begreb. - HOV!, man kan slet ikke gradbøje "centralt".

"Sandheden er så mærkeligt beskaffen, at den ikke kan overdrives" (Piet Hein).

"Sandheden er nyttig for dem til hvem den siges, men den er skadelig for dem, der siger den, da de derved gør sig forhadte." (Blaise Pascal).

"Erfarenhed viser at man ved Sandheden styrter sig i Fortræd alle Vegne" (Ludvig Holberg).

"Sandheden er ikke for forsigtige folk. De skal ikke have sandhed, men sofa."
"Spørg aldrig, aldrig, aldrig om det kan nytte. Spørg om det er sandhed."
"Jeg spørger ikke om følgen, jeg spørger om sandheden."
"Sandheden er ikke rolig og værdig og ophøjet, den bider og river og slår."

(Kaj Munk)

"Den, der siger sandheden, skal have en hurtig hest," (Arabisk ordsprog)

Den absolutte,  uigendrivelige sandhed møder vi i det matematiske bevis. Her er man absolut sikker på konklusionen, hvis præmisserne er sande og argumentet gyldigt. Sådanne sandheder er evige og kan ikke modsiges. De har "platonisk existens". Et exempel blandt uhyre mange er den pytagoræiske læresætning: At  i en retvinklet trekant med katetelængderne a og b er hypotenusens længde c bestemt ved; c2= a2+ b2

Analytisk filosofi opererer med såkaldte fornuftsandheder. De er ikke impiriske (dvs. erfaringsbaserede, som naturvidenskabens sandheder er det). De er sande med logisk nødvendighed. Descartes' berømte "cogito, ergo sum" . "jeg tænker, altså er jeg til" er en sådan.

Naturvidenskaben stræber efter at nærme sig sandheden i "virkelighedens verden", udenfor det platoniske idé-univers. Man kan sjældent vide om man har nået den. Der findes nemlig ingen absolut pålidelige oplysninger eller data, kun varierende grader af (u)sikkerhed og (u)pålidelighed. Se: Falsifikation.

I politik er sandheden sjælden og dyrebar. Derfor sparer politikerne omhyggeligt på den.
Se: Absolut, Politisk korrekthed, Nietsche, Retfærdighed.

Sartre, Jean-Paul. Fransk forfatter og filosof. Hans politiske indstilling kan illustreres  ved følgende citater;"Et revolutionært regime skal skaffe sig af med et vist antal mennesker, som truer det, og jeg ser ingen anden udvej end døden; man kan altid slippe ud af fængslet, og de revolutionære i 1793 begik formentlig den fejl at de ikke dræbte nok"..."Jeg betragter ikke Sovjetunionen som et fascistisk land"..."En antikommunist er en hund, det fraviger jeg ikke og skal aldrig fravige det."

Han løj (naturligvis) offentligt om forholdene i Sovjetunionen. Han var en skampet på menneskeheden.

Schmidt-Nielsen, Johanne. Politisk ordfører for Enhedslisten. Enten er hun dum som en dør eller også lever hun i en anden verden. En fantasiverden, hvor alle principielt er statens slaver og tildeles midler til livets opretholdelse efter individuelle behov. Ganske som i diverse totalitære diktaturstater.
Anderledes kan man ikke tolke hendes udtalelser om at staten "stjæler" fra arbejdsløse.
Men hvor er hun dog køn! Man kunne drukne kattekillinger i hendes store, blå øjne.
Se: Slaveri, Socialisme, Venstrefløjen.

Selvforsvar. På egen hånd at forsøge at sikre sikre sin frihed, heri indbefattet liv, ære og velfærd. Retten til selvforsvar hviler på naturretten(s.d.).
Se: Snyderi, Rettighed.

Selvgodhed. Fremhævelsen af egen påstået godhed på andres bekostning. Typisk for venstreorienterede, men ikke for højreorienterede. Man behøver ikke at opfatte sig selv som bedre end andre for at mene at staten ikke bør blande sig i folks tilværelse, og at politik er et beslutningssystem, ikke noget arrangement til fremme af specielle ideer.

Men egentlig burde man nok være mere selvglad som højreorienteret. Langt de største og mest uhyrlige forbrydelser er faktisk begået og forsvaret og søges fortsat underspillet eller fejet ind under gulvtæppet af venstre-orienterede. Altså af socialister, incl. nationalsocialisterne, naturligvis.
Se: Danske Encyklopædi, Farisæere, Frelsthed.

Selvmordsmordere
Efter reformationen blev det - navnlig i 1700-tallet - moderne at sikre sig en plads i Paradis ved at myrde uskyldige, for derefter selv at blive henrettet på grusom vis (fx. ved radbrækning). Ideen var at selvmord jo (ifølge Martin Luther) fører direkte til Helvede, mens man sikrer sig en plads i Paradis, hvis man angrer sine synder og får syndsforladelse af præsten inden henrettelsen. Hvis man udsætter sig for en grusom straf for at tro på Biblens ord, så har man jo da bevist sin tro godt og grundigt.
Det gik så vidt at staten (dvs. kongen) besluttede at stoppe henrettelserne af selvmordsmordere. I stedet blev de idømt livsvarigt strafarbejde, brændemærkning og pisk én gang om året. Det hjalp lidt efter lidt.
I vore dage har vi som bekendt en anden og langt farligere slags selvmordsmordere. De er ikke kristentroende, men muslimer. De dræber ikke en enkelt uskyldig, men gerne mange. Og dem, der dræbes, er ikke uskyldige i morderens øjne, tværtimod. Ofrene er vantro, og fortjener døden. Det er derfor ikke nogen synd at dræbe dem. Morderen har ikke brug for Guds tilgivelse, tværtimod. Han adlyder Guds (Allah's) befaling, og fortjener Allah's belønning.
Men de kristne og de muslimske selvmordsmordere har èt til fælles: de myrder for selv at dø og komme i Paradis.

Sex i velfærdssamfundet


Forslag til betænkning

(Essay med flere afsnit)

"Næst efter Kjønsdriften er Jernbanedriften den vanskeligste at haandtere." Sådan lyder et gammelt rigsdagsreferat. Men politikerne prøver ufortrødent. I alt fald for så vidt angår jernbanedriften. Hvad kønsdriften angår har indsatsen været mere sporadisk. i Juli 2000 udsendte socialministeriet dog vejledningen "Sex - en del af livet" til høring. Personalet omkring handicappede skal lære disse at onanere, have samleje eller bestille en prostitueret. Det pointeres at demente, psykisk syge og fysisk handicappede har "ret til sexliv", og at "det er samfundets pligt at hjælpe" (DR TV Nyhederne 29 JUL 2000).

Ret til sexliv?? En epokegørende ide! Den burde indskrives i menneske-rettighedskonventionerne, hvorefter retten til et sexliv vel automatisk bliver til dansk lov. Så kunne man anlægge sag mod stat og/eller kommune, hvis man ikke havde fået noget på den dumme i en periode.

04 MAJ 2004 skrev Nordjyske Stiftstidende at prostituerede i stort antal lader sig momsregistrere. Samme avis kunne meddele at tyske bordeller fremover ville blive pålagt bøder. hvis de ikke rettede sig efter en ny lov, der påbyder virksomheder med flere end 15 ansatte at antage en lærling.

Dette og sikkert meget andet har inspireret et dansk parti til et forslag til partiprogrammet, som en hacker har sendt videre til mig. For at beskytte kilden er partiet ikke nævnt, men som man vil se kunne det såmænd være adskillige partier, eftersom samtlige danske partier reelt har overtaget socialdemokratismens tankegods.

Statsreguering

i Juli 2000 udsendte socialministeriet vejledningen "Sex - en del af livet" til høring. Det pointeres at demente, psykisk syge og fysisk handicappede har "ret til sexliv", og at "det er samfundets pligt at hjælpe". August 2000 udgav en sociolog en bog om brugere af prostituerede. Konklusionen var at brugerne er mænd i krise, der har brug for hjælp...

Det problem kunne løses ved at en længst tilladte sexløse periode fastsættes ved lov i Folketinget. Eller den kunne - efter en bemyndigelseslov - fastsættes i et cirkulære fra kulturministeriet, sundhedsministeriet eller socialministeriet.

Noger så vitalt vigtigt som sex bør naturligvis ikke overlades til det private initiativ og det frie marked i et velordnet velfærdssamfund. Derfor bør der oprettes kommunale bordeller (det har en socialdemokratisk socialminister tidligere foreslået). Tjenestemandsansatte sexarbejdere m/k, kan her sørge for at borgernes behov opfyldes på optimal vis. Arbejdstilsynet påser naturligvis at hviletids-bestemmelser og sikkerhedsregler overholdes.
Som tilsynsmyndighed skal bør det ansvarlige ministerium sikre at ydelserne har den optimale kvalitet i forhold tilnærmere fastsatte standarder for normalpersoners kønslige behov og disses tilfredsstillelse. Sundhedsstyrelsen inspicerer de fysiske rammer for aktiviteterne og autoriserer sexarbejderne efter aflagt prøve. Disse skal naturligvis gennemgå et undervisningsforløb, som dog nok kan afkortes for ansøgere, der har kvalificeret sig gennem mange års arbejde for partiet (politik er en glimrende forskole til prostitution).
Det siger sig selv at der bør etableres en klageinstans for klienter, der ikke mener at deres behov er blevet forskriftsmæssigt opfyldt.

Der bør desuden vedtages et tillæg til lov om arbejderbeskyttelse, der fastsætter hvor mange kunder, en prostitueret må betjene pr. døgn, evt. med fradrag for specielt anstrengende ydelser. Nogle ydelser kunne måske tælle dobbelt. I den anledning bør der naturligvis oprettes en ny afdeling under arbejdsministeriet til at sikre at bestemmelserne overholdes.
Efter sigende har vi mere end én kontrollant for hver fisker og bonde i landet. Vi må kræve samme service for sexarbejdere!
Danske sexarbejdere bør kunne opretholde en rimelig levestandard, og ikke underbydes af fremmede. Der bør derfor indføres mindsteløn på området.
Arbejdstilladelser bør kun tildeles udenlandske specialister, hvis der ikke kan findes danske. Sort arbejde imødegås ved elektronisk registrering af betalinger. Der betales 25% moms.

Det siger sig selv at arbejdsformidlingen må inddrages. Jfr. EU direktiv for-bydes race- køns- og aldersdiskrimination, og ligeløn sikres. Ledige m/k'er (herunder flygtninge og indvandrere) skal kunne anvises til aktivering, også i sex-branchen, som forudsætning for fortsat offentlig hjælp i ledigheds-perioder.

Der kan forudses afgrænsningsproblemer. Hvem skal organisere sexarbej-derne? 3F?, Nærings-og nydelsesmiddelindustrien? Eller Dansk skuespil-lerforbund? Et helt fjerde?

Privat sex, "kørselsregnskab"

Privat, uorganiseret sex må fordømmes som usolidarisk i forhold til handicappede og andre, som må betale. Det er naturligvis uholdbart at masser af mennesker skaffer sig kønslig tilfredsstillelse uden at betale hverken kildeskat eller moms.

Der bør derfor installeres sex-detektorer med tælleværk i samtlige private soveværelser. Herefter kan skattevæsenet beregne hvor meget hver enkelt skal betale i efterskat (incl. moms og gebyr for skat's arbejde). Onani og sex udenfor soveværelserne forbydes som skattesnyderi og belægges med høje bødestraffe. I grove gentagelsestilfælde kunne straffen evt. forhøjes til et weekendophold i selskab med Marianne Vestager eller Villy Søvndal, eller i virkelig grove tilfælde Birthe Rønn Hornbech.

Skattevæsenet i Vejle nægtede en kvindelig privat næringsdrivende i sexbranchen fradrag for investering i forstørrede bryster. Kvinden påstod at forstørrede bryster er fradragsberettiget investering i forbedring og vedligeholdelse af midler til erhvervsmæssig drift.
Skattevæsenet sammenlignede med sager om firmabiler, hvor det kan være vanskeligt at skelne mellem erhvervsmæssig og privat kørsel. Tilsvarende ville det være vanskeligt at skille den erhvervsmæssige fra den mere private brug af de forstørrede bryster (JP 19 SEP 2000).

Næste skridt bør være at prostituerede som betingelse for skattefradrag fører et nøjagtigt "kørselsregnskab", både for betalende kunder og eventuelle gratister, og kun fratrækker den del af investeringen i reproduktionsapparatet på selvangivelsen, som direkte vedrører erhvervet. Seksuelt inaktive bør naturligvis sættes i skat i forhold til hvad de burde have betalt, såfremt de havde været aktive.

Sexministerium?

I betragtning af områdets enorme omfang og potentiale for statslig styring og regulering bør de ovennævnte funktioner naturligvis i sidste ende samles under et særligt sexministerium.

Administrationsomkostningerne vil blive høje, men det vil indtjeningsmulig-hederne (for staten) også være. En effektiv beskatning af sexarbejdernes indtægter, foruden momsbetaling for privat sex, må let kunne opveje disse tilsyneladende ulemper. - Og endda skaffe betydelige midler til statskassen.

Historisk perspektiv

Beskatning af kønsdriften går langt tilbage i historien. I slutningen af Middelalderen tjente pave Leo X 22.000 guld-dukater på salg af licenser til prostituerede og opkrævede skat af deres indkomster. Hertil kom at almindelige mennesker måtte købe afladsbreve for ikke at komme til at brænde alt for længe i Skærsilden efter døden, hvis de dyrkede sengens fornøjelser ud over de 55% af årets dage, som kirken tillod.

I halvtresserne, da Viggo Kampmann var finansminister, blev der lagt skat på prostitueredes indtægter, til trods for at prostitutiion ikke blev betragtet som et lovligt erhverv.

I det shia-muslimske Iran står mullah'er for bordelvirksomheden. For god betaling vier de pigerne som "midlertidige hustruer" til klienterne. Det minder en hel del om den tempel-prostitution, der tidligere var udbredt i Mellemøsten..

++++++++++

Sharia. Islamisk  lov. Her gælder øje-for øje og tand for tand-princippet, blodpenge, stening, afhugning af lemmer, stokkeprygl og halshugning. Familieretten er dybt kvindeundertrykkende. Og så er der privat påtale, så enhver kan anklage enhver for alt muligt...

Iflg. Brl.T 14 SEP 2000 rejste islamiske studerende ved Danske universiteter spørgsmålet om shariaens indførelse i Danmark. Per Kaalund (S) udtalte at danske  normer ikke er til diskussion. Han bliver klogere - men, som sædvanlig, for sent.

Shit. "Eat shit, 100 billion flies can't be wrong." (Amerikansk mundheld).
Se Retorik.

Signalord. Mange ord signalerer andet og mere end deres ordbogsmæssige betydning. De kan have positiv eller negativ valør, alt efter hvem der bruger dem, og hvem de bruges overfor, og de kan lede på vildspor, hvis man ikke er vagtsom.

Tænk over hvordan følgende ord bruges:
Demokrati(s.d.)
Ekstremistisk(s.d.)
Etnisk
Fascisme(s.d.)
Fundamentalisme(s.d.)
Højreorienteret(s.d.)
jo
Menneskerettigheder(s.d.)
Militant(s.d.)
Minoritet(s.d.)
Nationalisme(s.d.)
Populisme(s.d.)
Racisme(s.d.)
Rettighed(s.d.)
Rimelige priser
Rød
Samfundet(s.d.)
De svageste(s.d.)
Social retfærdighed(s.d.)
Solidaritet/s.d.)Sort(s.d.)
Staten(s.d.)

Skat. Der bør sondres skarpt mellem frivillig og tvangsinddrevet skat.

Frivillig skat bør nævnes, fordi en fornuftigt indrettet stat(s.d.), som administrerer et frit samfund(s.d.), kunne anvende netop denne metode til at skaffe sig de nødvendige indtægter. Fx. som betaling for stemmeret.

I et monarki(s.d.) rummer skatten et vigtigt symbolsk aspekt: den er en tribut til monarken. Et tegn på underkastelse og loyalitet, på skatteyderens accept af at leve i et monarki under monarkens beskyttelse. I dag er monarken de fleste steder hovedsagelig en topfigur, men personlig kan jeg ikke få mig selv til at betragte britiske dronning Elisabeth, der betaler skat, som en egentlig monark.  En rigtig monark betaler ikke skat. Han/hun er den, skatten betales til.

I en latinsk læsebog faldt jeg over udtrykket "Misera contribuens plebs", dvs. det ulykkelige, skattebetalende folk. Åbenbart en stående vending siden oldtiden. Se: Ran.

I naturrettens(s.d.) lys er tvangs-skat  naturligvis en berigelsesforbry-delse(s.d.), med mindre skatteyderen er skatteopkræverens slave. I 1919 foreslog de svenske socialdemokrater at skatten gerne måtte overstige 100%. Målet var at etablere den totale stats(parti-) kontrol med samfundet(s.d.) efter den sovjetiske model, men uden dennes voldsmetoder. Mange danske politikere tænker tilsyneladende inderst inde i nogenlunde de samme baner.

"Man skal som grundlag gå ud fra, at alle folk i skattevæsenet er nogle forbrydere, der kun tænker på at stjæle og hugge fra folk - de er løgnagtige, og man kan ikke stole en disse på hvad de fra skattevæsenet siger." Det fik jeg indprentet (af en californisk lærer i skatteret, phb) og huskede det siden - for det er nemlig rigtigt!" (Mogens Glistrup).

"... Staten kaster alle hæmninger over bord i skatteopkræv-ningen, for mens det i strafferetten er et fasttømret og ubrydeligt princip at ingen - selv den værste forbryder - kan tvinges til at udlevere oplysninger til myndighederne, hvis de dermed kan udsætte sig selv for at blive strafforfulgt, så gælder dette princip ikke i skattesager... ... Der er visse principper, visse menneskelige principper, man overholder, selv overfor noget så vigtigt som at bekæmpe forbrydelser. Når vi går til skatten, så er der ingen hæmninger. Så er der ingen menneskelige principper, som myndighederne føler sig nødsaget til at respektere. Dér er det selve formålet at indkræve skat - der gør at myndighederne handler uden nogen form for begrænsning ... det forekommer helt urimeligt  at tyve, voldsmænd og mordere har bedre retssikkerhed end borgere...      .....Du har omvendt bevisbyrde i nogle situationer i skattesager ... du kan blive ransaget uden dommerkendelse, de kan ransage din bankkonto, uden at du nogensinde får noget at vide om det..." (Fhv. skatteminister og fhv. dommer ved Menneskerettighedsdomstolen Isi Foigel, WA 04 SEP 99)

Isi Foigel ved hvad han taler om. Som skatteminister fremførte han følgende forsvar for en lov om beskatning af visse aktionærgrupper, der skulle vedtages 1. december 1984 med virkning fra 1. januar 1984 - altså have tilbagevirkende kraft:

"Man må formode at det kun vil være et fåtal af skatteydere, der vil blive berørt af reglerne, men at der hyppigt vil være involvere beløbsstørrelser, der må betegnes som betydelige."

(Cit. Poul Boeg, der dog ikke nævner Foigels navn - men det må være ham. Det fik mig til at udmelde mig af Det Konserative Folkeparti i dybeste væmmelse).

Skattefrihedsdagen markerer den første hele dag i året, hvor den gennem-snitlige dansker ikke længere arbejder for staten, men for sig selv - hvis vi antager at alt hvad vedkommende tjente indtil da var blevet betalt i skat.
I 2011 udrandt skatteåret den 19. juli kl. 16.43.12 (sommertid). Årets skat-tefrihedsdag var derfor 20. juli.
Se: Slaveri.

Skattemotoren. Den motor, der driver skatterne i vejret, er let at få øje på.

Politikerne vedtager skattestigninger primært for at beholde deres job, også selv om de ikke er ideologiske socialister. Jamen vælgerne bryder sig da ikke selv om at betale skat? Nej, men højtråbende interessegrupper fx. i social- og sundhedssektoren udstiller politikerne som menneskefjendske uhyrer, hvis de ikke bevilger penge til snart det ene, snart det andet.

Det gi'r pæne overskrifter i aviserne og pæn omtale i tv at foreslå øgede bevillinger. Udgiften spredes på alle; den enkelte skatteyder mærker det ikke. "Herregud, det par kroner!" Men "En milliard her og en milliard dér bliver alligevel til penge", som en amerikansk politiker sagde.

Skatteudskrivning er principielt i strid med menneskerettighederne (friheds-rettighederne), og er unødvendig i fredstid, hvis staten(s.d.) begrænses til sin eneste legitime funktion, som er at opretholde freden.

Midler hertil kunne skaffes ved lotterier, bortauktionering af forureningstilla-delser, borgerkontingent som betingelse for stemmeret og andre borgerlige rettigheder, for blot at skitsere nogle muligheder.

Skattesnyderi. Se: Selvforsvar.

Skatteyder. Person, af staten fratages frugten af hans/hendes arbejde ved vold eller trussel om vold.
Se: Skat, Slave, Socialisme, "Velfærds" staten.

Skjulte skader. Hvorfor skader det økonomien, når en idiot smadrer en butiksrude? Det skaber da arbejdspladser?

Ja, men andre forsvinder. Når butiksejeren skal betale glarmesteren, må han lade være med at købe noget andet, som også kunne have skabt arbejds-pladser. Økonomerne kalder dette en "skjult skade", fordi glarmesterarbejdet er synligt, mens det arbejde, der ellers skulle have været udført, jo ikke ses.

Statsindgreb i markedet medfører talrige sådanne skjulte skader.

Skovflåt. Uanset den beklagelige skade, denne lille arachnid tilføjede Mimi Jacobsen, må det indrømmes at dette rigeligt opvejede nytten af at slippe for indvandringspartiet Cetrumdemokraterne på den politiske scene

Skråplan. De, der rider på den absolutte morals højbenede hest, bebrejder tit os andre at vi er "inde på et skråplan". De har som regel ret, for livet igennem færdes vi fra det ene skråplan til det andet. Kunsten består i ikke at glide i afgrunden.

Skyld og ansvar. Begreber, som er uløseligt knyttet til begrebet frihed(s.d.).Vi kan altid sige nej. Et nej kan i extreme tilfælde betyde død og/eller tortur mod os selv eller andre. Men valget er vort. Det valg, vi træffer, kan måske undskyldes ved det pres, vi er under, men det ændrer ikke ved denne fundamentale kendsgerning. Se: Fri vilje.

Det er let at opstille regler ved et skrivebord, men virkeligheden er barsk. Det er vist nok Hanna Arendt, der beskriver denne helt forfærdelige situation: ældsten i en jødisk menighed i en lille by i Lithauen blev beordret til at møde hos den lokale SS-kommandant;"Giv mig en liste over samtlige jøder i byen. så vil jeg spare dit og tyve andre jøders liv. Hvis du nægter vil du dø på en yderst ubehagelig måde. Jeg kan naturligvis få oplysningerne alligevel, men jeg sparer tid på den måde, og det er jo også en fordel for dig!"

Hvad  skulle ældsten have gjort?

Hvis jeg husker ret, gjorde han som SS-manden ønskede, og reddede tyve jødiske liv på bekostning af resten af den jødiske menighed. Bagefter begik han selvmord.

Hvad ville DU have gort?

Andre situationer er ikke så tilspidsede. Vi ved med os selv at vi handler ret, men loven siger noget andet. Hvad skal vi så gøre? Sokrates viste en vej ud af det dilemma.

Han var anklaget ved Athens folkedomstol for at fordærve ungdommen og spotte guderne. Sokrates' påstand var at han altid havde æret guderne, men at han da rigtig nok havde brugt sin tid på at snakke med folk, specielt unge mennesker.
Sokrates lærte de unge at stille kritiske spørgsmål til de ældre. Disse kom tit til at tabe ansigt,  fordi det viste sig at de reelt intet vidste om de dybeste etiske spørgsmål. (Det gjorde Sokrates ganske vist heller ikke altid selv, men han vidste dog at ham intet vidste). Der blev rokket ved autoriteterne, og autoriteterne slog igen,

Sokrates blev dømt til at tømme giftbægeret. Vi har fine referater af  hans samtaler med vennerne, inden han forlod denne verden. Sokrates mente selv at han havde handlet rigtigt, og at dødsdommen var uretfærdig. Han kunne let have flygtet, men det ville han ikke gøre. For derved ville han forbryde sig mod bystatens lov, og forkaste hvad han havde stået for hele sit liv.
Sokrates forlangte ikke retfærdighed fra domstolen. Han bad ikke om nåde, men foreslog tværtimod inden stafudmållingen at han skulle belønnes for sin indsats. Han fortrød ikke, hvad han havde gjort, men tog sin straf.

Gør hvad du selv føler er rigtigt og tag straffen, hvis  du bliver slæbt for retten.. Husk at retten (i betydning domstolene) og retfærdigheden er to,  ofte to vidt forskellige ting.

"Somme tider sidder de  bedste menesker på anklagebænken, og de mest korrupte i anklagerens og dommerens sæder.. Vores vestlige civilisation er, når det kommer til stykket, produkt af en religion, der blev grundlagt ef én, som blev tiltalt, dømt og henrettet som forbryder i en retssag som en central gruppe af Jerualems borgere var godt tilfredse med." (Sir John Mortimer, jurist og forfatter (TV-serien Rumpole) i "Introduction to Folio Society's "Notable Historical Trials"").

Sokrates mente at han ville gøre hele sit liv til en løgn, hvis han brød loven. I Athens lille bysamfund havde han (som borger) både ret og pligt til at deltage i styret, og han havde derfor et medansvar. Det måtte han respektere i medgang og i modgang.

I dag føler de færreste medansvar for mastodont-klientstatens indretning og love. Her er der intet fortjenstfuldt i at adlyde loven. Det er blot som regel det klogeste.

Ulla Røder gjorde basen for fire engelske Trident missil u-både ukampdygtig, overmalede én af dem med ordet USELESS  og smadrede et Tornado-kampfly med en skruenøgle. Altsammen ud fra sin dybe overbevisning om at hun havde ret. Det synes jeg ikke, hun havde, men jeg beundrer hende.

Hvis du inderst inde virkelig mener at du gør det rigtige, så kør over for rødt (hvis der er fri bane), snyd i skat, arbejd sort, skjul flygtninge,  spil hasard, dræb en voldtægtsmand, skyd en politiker, smugl af hjertens lyst.

Men flæb ikke, når du bliver afsløret og straffet.TANSTAAFL (s.d.) :
Se: Fri vilje.

Slaveri. En slave er et menneske, som ikke har rådighed over sin egen krop, herunder frugterne af sit eget arbejde.

Danmark kan ingen dømmes til at opfylde en arbejdsforpligtelse, men det produktive mindretal er alligevel over 50 pct. statsslaver, eftersom det offentlige beslaglægger over 50 pct. af bruttonationalproduktet(s.d.). Se: Skattefrihedsdagen.
Slaver kan ikke påstå at deres herre raner(s.d.) deres ejendom. Slaver har ingen ret overfor deres herre. Enten er vi frie mennesker, og i så fald er told og skat berigelsesforbrydelser(s.d.) begået af staten(s.d.).  Eller også er vi slaver, og så kan vores herre, staten, tage hvad der passer ham. Så bør vi, som undersåtter i orientalske despotier(s.d.),  være taknemlige for det, vores ejer lader os beholde og for hvad han måske i  sin nåde skænker os af det, han har frataget vores medslaver.

Slaveri strider mod naturretten(s.d.). Et frit menneske kan naturligvis opgive sin frihed(s.d.) og aftale at en anden skal have total råderet over hans person. Men i så fald er der jo tale om et frit valg. Nogle mener at danskerne har accepteret at staten råder over dem og bestemmer for dem, fordi størstedelen af dem stemmer på politikere, som faktisk gør dette. Det ville være sandt, hvis  man kunne betragte begrebet "danskere" som ét individ. Men det kan man ikke; det strider mod ordets begrebsindhold. Følgelig strider den danske statstanke (hovedsagelig socialdemokratismen) mod naturretten.

Men mange - antagelig flertallet - foretrækker fornemmelsen af tryghed  i slaveriet fremfor frihedens(s.d.) uoverskuelige farer og muligheder. Har flertallet ret, eller er de bare de fleste?
Se:Dyrlægemoral, Etatisme, Skattefrihedsdagen.

Privatslaveri (til forskel fra statsslaveri) har mange former og grader. Det er ret udbredt. Et voksende  overskud af sultne og uuddannede mennesker vil gøre hvad som helst for at undgå sultedøden. I den islamiske kulturkreds er der en lang og ubrudt tradition  for privatslaveri.
Der er over 27 millioner privatslaver i verden. 50.000 kvinder og børn indføres hvert år med det formål alene i USA. De fleste af disse kommer fra Brasilien, Cameroun (producentpris for 7-12 årige negerbørn er ca. 200 kr. pr. stk på Elfenbenskysten). Andre kommer fra Ethiopien, Indien, Kina, Mauritanien, Mexico, Nigeria, Polen, Rusland og Thailand.
I Brasilien lokkes unge mænd dybt ind i regnskoven som kulsviere, og kasseres, når de er slidt op. I Thailand og Indien sælges piger fra landet til prostitution og kasseres, når de får AIDS i udbrud. Pakistan har traditionelt arveligt gældsslaveri. Mauritanien har måske den største slavebefolkning, Her avles og handles slaver. I Sudan henter de herskende muslimer i nord slaver fra det kristne og hedenske syd. (The World & I,  FEB 2001).
USA's udenrigsministeriums rapport  JUN 2004 anslår at  der årligt trans-porteres  800.000 slaver over statsgrænser.
Se: Staten, Socialisme.

Censur

Censur. Beskrives i Grundloven (s.d.) som en "forebyggende foranstaltning". Det frie ord er farligt, men uundværligt. Grundloven forbyder censur. For-andring skal være mulig, selv om den mishager magthaverne.

Tilfældigt citat