Rabiat - Røveri

Vigtigt, åben i et nyt vindue. PDFUdskrivEmail

Rabiat - Røveri   Senest opdateret: Torsdag, 27. juni 2013 15:56 Skrevet af P. H. Bering Onsdag, 10. november 2010 15:30

Rabiat. Et som oftest meningstomt ord, der, når det kommer højt, blot signa-lerer den talendes/skrivendes egen holdning. Ordet ses i journalistisk vrøvlesprog såsom "bomben var anbragt af rabiate xxx-ister". Ordet oplyser intet nyt om gerningsmændene, eftersom brug af bomber almindeligvis betragtes som ret rabiat. Den, der foretager handlingen er følgelig pr. definition rabiat.
Ordet bruges i politisk propaganda til at udtrykke mishag med virkeligheden, Exempel:

..."den højreekstremistiske organisation Dansk Forum, der på sin hjemmeside varter op med citater som dette:

"På gaderne hersker venstreekstremisternes brutale hætteklædte bøller i tæt parløb med muslimske gadebander. Den danske befolkning overvåges fra særlige overvågnings-centre, som lader en syndflod af racisme-beskyldninger og anmeldelser hagle ned over enhver kritisk røst."

Personer, der hylder så rabiate synspunkter, kan ikke have hjemme i et parti, hvis ledelse arbejder ihærdigt for at gøre sig så salonfähig at den kan komme i nærheden af reel politisk indflydelse." (JP leder 19 AUG 99).

Det kan JP nok have ret i. Disse "rabiate" unge mennesker beskriver virkelig-heden, og det lyder rabiat, for den er ikke salonfähig. "Sandheden bider og river og slår." "Danskere skal ikke have sandhed, men sofa." (Kaj Munk).

Race. Gruppe af individer(s.d.) indenfor samme art med fælles fremtonings-præg, der tydeligt adskiller gruppen fra andre grupper med et andet frem-toningspræg. (fx. europider, mongolider og negre), og hvis medlemmer er i stand til at avle frugtbart afkom med individer fra disse andre grupper (som altså pr. definition tilhører samme art.) Exempler: Samtlige hunde indbyrdes, samtige mennesker indbyrdes, trods højst forskelligt udseende og adfærds-mønster. (Heste og æsler kan også få afkom indbyrdes, men det er alminde-ligvis ufrugtbart, hvorfor heste og æsler regnes for at tilhøre forskellige, omend nært beslægtede arter.


I disse politisk korrekte tider påstås det ofte at racebegrebet er meningsløst. Påstanden støtter sig på at der kun er konstateret forskelle på 0,2% indenfor det menneskelige genom (samlingen af arveanlæg). Men sund fornuft tilsiger at begrebet menneskerace HAR mening. To negre får ikke et hvidt barn sammen. Den kendsgerning har vi brug for at kunne italesætte. Derfor ordet race.
Forøvrigt har hunde og ulve en lignende indbyrdes genetisk lighed. Har begrebet hunderace så heller ikke nogen mening? Iøvrigt bruges ordet race også i en videre betydning som "menneskeracen". 
Se: Intelligens.

Racehygiejne. "Det svenske racebiologiske institut var forgængeren for instituttet i Berlin; som socialdemokratisk minister gennemførte lva Myrdal tvangs-sterilisering af handicappede ... den sociale ingeniørkunst, som vores land bygger på, har et racebiologisk udgangspunkt fælles med nazismen" (Jan Arnald WA Bøger 29 AUG 03).


Racehygiejne blev også praktiseret i Danmark i samme periode.
Ordet har reelt to betydinger dels etnisk udrensning (fx. nazisternes masse-drab på jøder og zigeunere; vi har friske exempler på Balkan og i Afrika) dels foranstaltninget m.h.p. at bremse spredningen af skadelige arveanlæg, som normalt ville elimineres i naturtilstanden, men som kan opformeres i "velfærdsstaten".


OKT 2003 vakte professor Helmut Nyborg voldsom opsigt med sit forslag om at bremse velfærdsstatens langsomme, men tydelige udhuling af intelligens-massen ved at de dummeste får langt flere børn end de bedst begavede. Sådanne statsforanstaltninger, som fx. at belønne de svagt begavede for at lade sig sterilisere, er en logisk konsekvens af velfærdsstaten.

Personligt bryder jeg mig hverken om velfærdsstaten eller denne ide. Desuden kvæles velfærdsstaten i sin egen dumhed via masseindvandringen, som den (socialdemokratiske) tyske økonom dr. Thilo Sarrazin så grundigt redegør for i sin bog "Deutschland shafft sich ab".

Race og evner. USA: De nationale tests, primært SAT- og ACT-testen, der skal vurdere, om den håbefulde studerende er klar til at gå på universitetet, er således særdeles sigende for, hvor godt USA kan forventes at klare sig fremover.

Resultatet er groft sagt det samme år efter år. Asiater i USA klarer sig bedst af alle, dernæst hvide, derpå latinoer og endelig sorte amerikanere. Tallene for 2013 ser således ud for dem, der blev bedømt klar til universitetet i grundlæggende discipliner som læsning, matematik, engelsk og naturvidenskab: Asiater, 43 procent, hvide 33 procent, latinoer 14 procent og endelig sorte med 5 procent. (Urskov, ref. fra New York Post 21 AUG 2013)

Racisme. Tidligere betydning: teorier om at nogle racer(s.d.) er berettiget til at herske over andre på grund af medfødte bedre egenskaber. (Se: Politisk (u)korrekthed, Chauvinisme).

Men når vestlige læger hovent afviser kinesisk "traditionel medicin" som overtro, til trods for at kineserne er et yderst praktisk folkefærd, der næppe ville ofre kæmpesummer på fx. pulverisere næsehorns-horn, medmindre det virker ... så er det skam ikke udtryk for racisme - uha nej! Politisk korrekte danskere(s.d.) går mere eller mindre underforstået ud fra at danskerne er klogere, højere udvikede og mere "tolerante" end alle andre folk. Så vi finder os uden protester (fra andre end "racistiske" idioter) i at fremmede invaderer vort land og snylter på det offentlige velfærdssystem. troen på at danskerne er sødere og bedre end andre - at Danmark må og skal "være foregangsland" - må skam ikke forveksles med racisme - uha nej!

Racismen har ældgamle rødder. Den viise Aristoteles mente således at fremmede folk ("barbarer"(s.d.)) var naturlige slaver for grækerne. I nutidens Danmark er "racist" det almindeligste skældsord i propagandaen(s.d.) for fortsat masseindvandring. Se: Folk, Fædreland. Indtil indvandringspropagandaen satte ind med fuld styrke betegnede ordet racisme holdninger, der lå bag massedrab på jøder og zigeunere i Nazitysk-land, massemord på ca. 10 millioner negre i Congo under kong Leopold, hvide australieres masseudryddelse af aboriginer (bla. ved udlægning af forgiftet korn), Kejsertysklands masseudryddelser af indfødte i det nuværende Namibia, undertrykkelse og lynchninger af negre i USA'a sydstater.
- At nogen dansker kan få sig selv til at klistre denne infame betegnelse på landsmænd siger en del om det åndelige klima i Danmark.

Men det må erkendes at der faktisk findes racisme i Danmark. Den findes endda i store dele af befolkningen. Den findes hos alle de danskere, der - bevidst eller ubevidst - er overbeviste om at vi danske er de fremmede indvandrere så overlegne, at vi ikke behøver at frygte for vores danske kulturs fremtid. Disse ideer findes særdeles markant på venstrefløjen; venstrefløjen har nemlig et voldsomt behov for at markere sig, efter at dens store mærke-sager er fordampet. Men de kan træffes også hos traditionelt højreorienterede.
Oprindelsen til racismesnakken i nyere tid må tildels søges i den amerkanske borgerrettighedsbevægelse i slutningen af 50'erne og i 60'erne. "So ein Ding müssen wir auch haben", synes nogen at have tænkt, og så lukkede man (Det radikale Venstre) op for masseindvandringen i 1983, så også vi kunne få rigtige racismeproblemer at slås med.
Nu da vi så sandelig har fået anskaffet os nogle etniske mindretal, må vi jo også have nogle racister at skælde ud på og bekæmpe. Det problem er let løst. Bare skæld ud på alle dem, der ikke synes. det er særlig smart at oversvømme vort gamle land med med afrikanske kameldrivere, anatolske fåreavlere og kioskejere fra Mellemøsten - så er den hjemme, og humanist-glorien stråler i al sin pragt!

Racister og fremmedhadere. Nudansk betegnelse for modstandere af masse-indvandring. 
Se: Propaganda.

Radikal. Af latin radix = rod. Betegnede for meget længe siden viljen til at gå til ondets rod. Nu betegner ordet (politisk) snarere selve ondets rod.

Radikale Venstre. "At være radikal er ikke en politisk holdning, men en karakterbrist." (Almindelig talemåde).
Det Radikale Venstre er en kronisk, dødelig sygdom i et danske folkelegeme. Økonomisk kan partiet udvise glimt af liberal fornuft, men får de chancen, gør de radikale alt, hvad de kan, for at skade og nedbryde.


# Da de så chancen for at reducere rigets besiddelser, solgte de De vestin-diske Øer for nogle kasser amerikansk ammunition (25 mill. $)
#

Den egentlige årsag til den tyske besættelse i 9. april 1940 var tofoldig. Tyskland havde brug for kontrol med malmhavnen Narvik. Den var af "kriegesentscheidende Bedeutung" iflg. Oberst Warlimont, Oberkommando der Wehrmacht (interview i dansk TV). Desuden måtte man komme de allierede i forkøbet og hindre at de åbnede en nordfront mod Tyskland. Radikale politikere havde i samarbejde med socialdemokratiet arbejdet målbevidst for at nedbryde det danske forsvar. Tyskerne fik derfor let adgang til den svenske malm og de danske slagtesvin og kunne føre krig i endnu fem år og bl.a. myrde 6 millioner jøder.


#Da der i 1945 blev mulighed for at genskabe det oprindelige danske område ved at retablere den gamle grænse ved Ejderen, hvilket englænderne tilbød, sagde de radikale nej tak. Hvorfor? Jo, de var bange for at få så mange fremmede indenfor rigets grænser!!
 Det radikale Venstre har siden sin stiftelse været slemt angrebet af sindsli-delsen pacifisme(s.d.). I dag erkender man - efter ca. 100 års pacifisme - at man tog fejl, og er røget over i den anden grøft. Den radikale udenrigsmi-nister Helveg Petersen blev endda overordentlig kampglad. Efter de radikales mening skal dansk militær åbenbart i vid udstrækning anvendes til krig i FN-regi, dvs. for fremmede folks interesser, medens forsvaret af Danmark tildels skal overlades til tysk og polsk militær.
Den nyvundne radikale krigeriskhed strækker sig dog ikke til at man vil yde de nødvendige bevillinger til en forsvarlig udrustning til nutidens high-tech krigsførelse. Der skal være måde med alting, specielt når masseindvandringen belaster de offentlige kasser med langt større beløb, end forsvaret nogensinde har gjort.

Jeg har aldrig kunnet finde nogen rationel forklaring på Det Radikale Venstres adfærd. For mig at se udgør denne et impirisk modexempel på Sokrates' ellers særdeles vel argumenterede tese, at ingen gør noget ondt med vilje til at gøre ondt. Gør man ondt skyldes det dybest set uvidenhed. Men måske ligger forklaringen alligevel her: at adfærden skyldes massiv, kronisk uvidenhed. Men er det hele forklaringen? I partiets ungdom var der to fløje: Georg Brandes fløjen og Viggo Hørup fløjen. Georg Brandes så klart behovet for at styrke dansk forsvarsvilje efter det katastrofale nederlag i 1864, og han betragtede en national holdning som naturlig. Den må ikke forveksles med chauvinis-me(s.d.): "Nationalfølelsen har ikke det Ringeste at gøre med national Ind-bildskhed eller Fremmedhad; den er kun et udtryk for den mest berettigede Selvopholdelsesdrift. Denne Selvopholdelsesdrift er desværre temmelig svag i det moderne Danmark.... Tyske skibe med Landgangstropper kan hvilken tidig Morgen som helst ligge i Frihavnen, før vi er forberedt på deres Komme." (Georg Brandes. Gads Danske Magasin 1908). Brandes søgte endda ind i Borgervæbningen, men blev kasseret på grund af svage lunger.

Redaktør Viggo-"hvad skal det nytte?"-Hørup var imod forsvar overhovedet. Hørup-fløjen sejrede og partiet udviklede sig til den nationale katastrofe, det har været siden. 
Pudsigt nok var Brandes også manden, der introducerede overmenneske-tænkeren og værdinihilisten Friederich Nietzche på den europæiske kultur-scene. De radikale betragter vist stadig sig selv som et "naturligt aristokrati", baseret på Brandes' fortolkning af Nietzche i hans "Aristokratisk Radikalisme". Faktisk deler Det radikale Venstre åndelige rødder med nationalsocialismen! Berlingskes uhyre spidse pen, Claes Kastholm er heller ingen beundrer af de radikale: : ".....De Radikale lever højt på et image af ansvarlighed og seriøsitet, der ikke længere er dækning for Det er tvivlsomt, om de Radikale har haft kompetente lederskikkelser siden Niels Helveg Petersen. Med kompetente lederskikkelser mener jeg politikere af et format, der var stort nok til at administrere den magtposition, de fik i kraft af den radikale nøglerolle i regeringsdannelsen. Marianne Jelved lånte af den autoritet og kompetence, som Mogens Lykketoft og Poul Nyrup tilførte samarbejdet. Hendes indsats som partileder var at føre partiet i en sekterisk retning, stik mod den pragmatiske alsidighed, den radikale partihistorie tegner, og Margrethe Vestager foretager sig ting, der kun kan forstås rationelt, hvis de tolkes som en blanding af moralforladt taktik, magtbegær og vulgær opportunisme. Det mærkelige er, at Margrette Vestager i manges øjne stadig står som en politisk leder, man trygt kan regne med.

DER ER NOK IKKE TVIVL OM, at hun er en udmærket fagminister, hvis man ved udmærket fagminister forstår en, der kender og taler embedsværkets sprog. Hun gør god fyldest som økonomiminister og var i sin tid en dygtig undervisningsminister. Ganske vist stiller de pædagogiske resultater voldsomme krav til fortrængningsevnen. Man skal være i stand til at fortrænge det forhold, at næppe noget har skadet Danmark mere end de realiserede radikale fantasterier om ansvar for egen læring.

I det hele taget er det radikale register over fejltagelser imponerende. Havde de Radikale fået gennemført deres udlændingepolitik, ville vores socialsystem være brudt sammen og landet stå på randen af en borgerkrig. Havde de Radikale fået gennemført deres uddannelsespolitik, ville ingen kunne læse og ingen ane, om Danmark var et land med en historie eller en sygeforsikring. Havde de Radikale fået gennemført deres ide om, at for fremtiden skulle vi leve af den kreative klasse, var Danmark endt som et gadeteater. Havde de Radikale fået gennemført deres vision om, at Danmark skulle være et rent videnssamfund, ville vi være på vej til at blive et u-land, der måtte satse på nødhjælp fra FN. Og hvis de Radikale virkelig får gennemført deres plan om, at i 2020 skal over halvdelen af vores energibehov dækkes af vindkraft, så bliver Danmark det land i verden, som betaler mest for elektricitet, samtidig med at vi bliver et af de lande, der importerer mest gas, kul og - elektricitet !

Egentlig er det fantastisk, et rent eventyr, at et parti, der i de seneste år har taget så grundigt fejl og været til fals for hver eneste modebølge, fortsat står som et monument over politisk seriøsitet. Hvis partiet også overlever, at Margrethe Vestager har indsat en reklamefigur som statsminister og en kirkeminister, der ved sin dagligt demonstrerede uduelighed er en hån mod folkestyret, kan det overleve alt. Selv syndfloden." (Claes Kastholm, Berlingske Magasin 08 APR 2012).

Vi må dog af fuldt hjerte takke Det radikale Venstre for én ting. Partiet nægtede at gå i regering med socialdemokratiet, før den højt begavede men gennem-upålidelige fantast Svend Auken(s.d.) var udskiftet som partiformand, hvilket så skete, Om hans afløser var mere pålidelig kan dog nok diskuteres. 
Se: Adel, Kulturradikale, Landsforræderi, Nyttige idioter, Politisk Økonomi, STASI, Værdier.

Ran. Berigelsesforbrydelse, som gennemføres åbenlyst, uden brug af vold. Ses når ofret resignerer overfor en overmagt. 
Se: Told & Skat.

Rarhed. Overfladisk venlighed. Kan være ødelæggende for den, rarheden går ud over. Ses i volsomt omfang i forbindelse med dansk flygtninge- , social- og sundhedspolitik.

Rasmussen, Povl Nyrup. Dansk statsminister 1992-2001. I Den Blå Bog kalder han sig cand. polit fra 1971. og Københavns Universitets rektor har på opfordring skrevet et brev til ham, hvori rektor erklærer ham for cand. polit. fra Københavns Universitet. Der foreligger dog ingen udskrift fra examenspro-tokollen. Den hævdes at være "bortkommet". Og navnet forekommer ikke på listen over dimmitender, hverken fra vinterexamen eller sommerexamen 1971, og han har åbenbart intet examensbevis. 
Se: Tugthuskandidat, Valgflæsk. Raxen.Stikkernetværk, der betjener Europaunionens tankepoliti(s.d.), EUMC. Den "danske" afdeling kalder sig "Rådgivningscentret vedrørende Racisme og Fremmedhad."

Reagan, Ronald Wilson 1911-2004. USA's største præsident (1980-1988) i sidste århundrede. Oprindelig økonom og sociolog (betalte studierne ved livredder-jobs, hvor han reddede i alt fald 71 menneskeliv (Jfr. interview i tidsskriftet "The World&I" et år før hans sind tragisk formørkedes af Altzhei-mers sygdom). Han blev filmskuespiller og kaldte selvironisk sig selv for "the Gary Grant of B-movies".

Senere blev han guvernør i Californien, inden han efterfulgte den velmenende, men vakkelmodige Jimmy Carter i det hvide Hus.
 Gennem omfattende dereguleringer og en fast kurs overfor fagforeningerne bragte han landets økonomi på fode. Han genoprettede USA's selvtillid ovenpå nederlaget i Vietnam og katastrofen i Iran. Her havde USA svigtet den vestligt orienterede shah Reza Pahlevi og overgivet landet til et fanatisk anti-vestligt præstestyre, hvis håndlangere holdt amerikansk ambassadepersonale som gidsler.
Han genrejste USA's militær.
Ved at deployere neutronvåben(s.d.) neutraliserede han den sovjetiske trussel mod Vesteuropa. Med "stjernekrigsprojektet" engagerede han derefter Sovjet-unionen (som han med god grund kaldte "the Evil Empire") i en teknologisk kappestrid, som Sovjet måtte tabe, fordi en sådan anstrengelse slet ikke kan overvindes i en lukket kommandoøkonomi(s.d.) i fredstid.

Men han forhandlede også dristigt nedrustning med russerne, da han havde fået et tip fra Margaret Thatcher(s.d.) om at den nye sovjetleder, Michail Gorbatjëv var en helt anden og langt mere åben og fremkommelig person end sine forgæn-gere. "A man, you can do business with".
Reagan blev konstant bagtalt af en vrangvillig og overvejende venstresnoet presse. Således blev han ofte beskyldt for at være overfladisk og ikke interessere sig for detaljer. Det er sikkert rigtigt at han (modsat sin forgænger, Jimmy Carter) forstod at uddelegere. Men hans britiske ven og politiske allierede , Margaret Thatcher udtalte:

"Hvis han forhandlede eller var på et vigtigt besøg, så havde han alt på rede hånd. Han var den mest grundige person til at forberede sig, jeg nogensinde har kendt. Og alle, han mødte, var selvfølgelig overordentligt imponerede. Han kendte alle svarene, og havde altid selv en række spørgsmål. Præsident Reagan kunne dominere ethvert møde med to deltagere. Han er en meget stor mand, og vi er meget heldige, fordi vi har ham på det tidspunkt, fordi jeg tror at havde det ikke været for ham, ville vi ikke have begyndt at se Sovjetunionen bryde sammen." (IMPRIMIS APR 2001).

Ronald Reagan døde 5. juni 2004. Æret være hans minde.

Reaktionær. Person, som mener, at en tænkemåde fra den ældre stenalder (socialismen(s.d.)) måske nok er en kende forældet.

Regering. Industrisamfund kan kun existere hvor regeringen dels opretholder en brugbar infrastruktur (beskyttelse, vejnet osv.) dels ikke raner så meget at produktionen bliver ulønsom. Politologen Charles Tilly skrive om regeringer: "I grunden er de lig gangsternes beskyttelsesforretninger, med den extra fordel af legitimiteten. De er vort største exempel på organiseret kriminaitet." 
Se: Mafia, Politiske systemer.

Registerloven existerer for en stor del for at spænde ben for politisk efterretningsirksomhed. Den blev i sin tid vedtaget på initiativ af Socialistisk Folkeparti.
Efterdønningerne after Breivik-episoden viser at i alt fald den extreme venstrefløj bestemt ikke har holdt sig tilbage fra at bedrive politisk efterretningsvirksomhed og personregistrering.

Relativ. Bestemt i forhold til noget andet. Værdirelativisme betegner således den holdning at fx.regler for moral(s.d.) kun skal ses ud fra de herskende omstændigheder. Modsat absolut(s.d.).

Religion. Se specialartikel

Religiøsitet og intelligens. Der er utvivlsomt en sammenhæng mellem den målte gennemsnits-intelligens (IQ) og den konstaterede religiøsitet i et samfund. Men den er ikke simpel. Dog kan det konstateres at MEGET groft sagt: jo dummere folk er, jo mere religiøse er de.

Ret. Ordet bruges som betegnelse for en moralsk(s.d.) mulighed. M.a.o. en tilstand, som jeg mener burde existere, men som langtfra altid gør det. Må IKKE forvexles med lov(s.d.), og heller ikke med rettighed(s.d.) De to ord har ofte stik modsat betydning.

Lakmusprøven er følgende: EN RET er noget, du har, medmindre andre mennesker tager den fra dig (fx.: talefrihed, forsam-lingsfrihed, liv, frihed og ejendom). EN RETTIGHED er noget, andre mennesker kan give dig, evt. i bytte for noget andet (fx. pension (i bytte for langvarig arbejdsindsats), politibeskyttelse (i bytte for skat), overførselsindkomst (i bytte for din stemme ved valg)). Politisk tillagte rettigheder kan som hovedregel kun etableres ved krænkelse af andres ret. 
Se: Frihed, Privilegier, Rettighed.

Retfærdighed. Retfærdighed er et almenbegreb, og kan (som fx. godhed) kun illustreres konkret, ved exempler. (Jfr. moral(s.d.)).
Retfærdighed er et primært gode. Man kan sige: "du skal tale sandt, med mindre du gør skade derved." Men man kan ikke meningsfuldt påstå at "du skal handle retfærdigt, medmindre, du gør skade derved."

Thomas Hobbes definerer begrebet ved sin modsætning: uretfærdighed. Denne defineres som ikke-overholdelse af aftaler.


Platon provokerer med påstanden at "retfærdighed er bare den stærkes interesse. En mental indstilling, som er plantet i borgerne for at tjene deres regerendes/deres herrers interesser." (Påstand om retfærdighed, lagt i munden på den hidsige provokatør Trasymachos).
Kommentar: Dette er totalitærstatens "retfærdighed".

Dansk statspropaganda, der sidestiller skattesnyderi med kriminalitet, er såmænd lige efter Platons lærebog.
Nogle retsfilosoffer (retspositivisterne) betragter begrebet retfærdighed som meningstomt. De definerer en "retfærdig dom" som en dom, der er afsagt i overensstemmelse med gældende lov. Med den definition bliver de nazistiske jødeforfølgelser retfærdige, fordi de - i alt fald i Tyskland - foregik i fuld overensstemmelse med Nürnberg-racelovene.

Dette retspositivistiske stand-punkt passer som hånd i handske med den totalitære stat(s.d.), hvor magt(s.d.) er ensbetydende med ret. Retspositivismen er da også udbredt i de nordiske lande, der er stærkt prægede af totalitære tendenser. 
Se: Lov, Magt, Ret, Rettighed.

Domfældelse og strafudmåling er to forskellige ting. En drabsmand er fx, afsløret og der hersker ingen tvivl om hans skyld. Dommen må altså blive "skyldig". Alligevel vil de fleste ikke alene lægge handlingens natur til grund for strafudmålingen (gerningsetik) men også tage hensyn til motivet (holdningsetik). Hensigten med handlingen er altså vigtig for bedømmelsen. En ung mand, der slår sin far ihjel, fordi han mishander hans mor, bedømmes ikke på samme måde som en rovmorder, der slår sit offer ihjel på nøjagtig samme måde.
Men hvad nu hvis der ingen hensigt er - ingen bevidsthed? En søvngænger kørte 20 km i søvne og dræbte sin svigermor med hendes egen køkkenkniv. På hjemvejen vågnede han og kørte til nærmeste politistation med dybe sår i hænderne og fremstammede, at han måske havde gjort noget forfærdeligt.
Han blev frikendt. Retten anså det for sandsynligt, at han ikke havde vidst hvad han gjorde. Der forelå ingen (bevidst?) beslutning om at dræbe sviger-moderen. Der forelå en grusom handling, men ingen hensigt. Var frifindelsen rimelig og retfærdig? Godt spørgsmål!


Rawls forsøger at opstille et objektivt, socialt retfærdighedsbegreb ved at sige at vi skal opstille regler for samfundets indretning, som om vi ikke vidste, vor vi selv ville blive indplaceret i samfundet. Den går ikke! Måske ville jeg, ud fra frygt for at blive født totalt hjælpeløs, foreskrive et system, hvor staten(s.d.) fratager de mere evnerige frugten af deres arbejde for at holde liv i mig. Så ellers tak! Rawls' idé bygger på vold. ma.o. krænkelse af den enkeltes frihed. Og frihed er forudsætningen for moralsk handlen. 
Det er uacceptabelt. Men socialdemokrater elsker Rawls, selv om de kalder ham liberal! 
Se: Retspositivisme.

Retorik

Essay med flere afsnit Retorik er kunsten at overtale. Mange moderne propagandetricks bygger på dette ældgamle skolefag. Kender man virkemidlerne, kan man gennemskue hulheden i megen propaganda.

Usaglige argumenter

Retorik er ren teknik. Budskabets sandhedsværdi spiller ingen rolle. Hvis man ikke har rent mel i posen (har en skjult dagsorden), kan man dreje tilhørernes opmærksomhed væk fra det væsentlige fx. med:

Argumentum ad hominem ("At spille manden i stedet for bolden").
Exempel: man kalder folk for racister (s.d.), når de påpeger at Danmark ikke skal være et indvandrerland, og ikke kan være socialkontor for alverdens overbefolkning. Undgå at diskutere en påstand ved at angribe den, der fremsætter den. Drej diskussionen væk fra det, du ikke vil snakke om.
Metoden bruges til at tryne budbringeren af et ubehageligt, men sandt og derfor farligt budskab.


Men argumentum ad hominem kan også bruges effektivt og sagligt, for det kan jo godt være at modparten faktisk har en skjult dagsorden, som det kan være vigtigt at hive frem. Det er jo det, tilhængerne af masseindvandring forsøger at bilde folk ind, når de påstår at modstanderne af masseindvandring er "racister", som går og gemmer på planer om at holde Danmark racerent. Det virker bare ikke på nogenlunde intelligente mennesker, for er der noget, danskere ikke er, så er det racister - og det ved vi jo godt - de allerfleste af os.
Men ad hominem argumentet virker da til en vis grad - overfor det store, uvidende og meget lidt tænksomme flertal. Navnlig fordi det slører og blokerer for selve sagen. Det blokerer for indvandringsmodstandernes saglige argument - det argument, som faktisk altid burde være det eneste i enhver sag, argumentet til sagen. Det kaldes:

 

argumentum ad rem. Et eksempel på saglig brug af ad hominem argumentet er påpegning af at venstrefløjens kamp mod atomkraft og mod Apartheid i Sydafrika hang meget nøje sammen med Sovjetunionens strategiske interesser. Nuvel, at Sovjet ønskede at kunne kontrollere Europas energiforsyning, som for en stor del skete via supertankere syd om Afrika og derfor var uinteresseret i at der blev indført atomkraft i Vesteuropa og  bestemt MEGET uinteresseret i at deres u-bådsflåde kunne trues fra Sydafrika, er naturligvis ikke i sig selv gyldige argumenter for indførelse af atomkraft eller opretholdelse af Apartheid (det kunne der måske være andre andre argumenter for), men her hører ad hominem argumentet - om Sovjets aktive interesse - så afgjort med til billedet. Og hvis modparten overser eller benægter dette kan man let vise at han enten var idiot eller kæmpede en (nu uaktuel) kamp for Sovjets interesser.
Racist-påstanden er en specielt perfid version af ad hominem argumentet. Det er det

psykologiserende argument også. Man tillægger modstanderen motiver og følelser, som det er vanskelige eller umulige at modbevise. Endnu en variant er:

 tu quoque ("det ka' du selv være") - argumentet, der ofte virker overfor børn og barnlige sjæle. Det imødegå's let med "two wrongs don't make a right".
Desuden kan man jo altid påpege at bruger modparten tu quoque-argumentet, gør han hele diskussionen til en tilståelsessag - med ham selv som den skyldige part.

Argumentum ad baculum - argumentet til stokken. "Stokkemetoden" appellerer til frygt. Det har vi masser af exempler på. OOA(atomkraft-modstanderne) og "freds"bevægelserne brugte det uafladeligt; frygt for arbejdsløshed skulle presse folk til at stemme for EU. Denne argumen-tationsform kombineres med:


Argumentam ad ignorantam. Argumentet til den uvidende. Det kan gøres på flere måder. Man kan gøre som Piet Hein skriver: En yndet form for polemik, består i det probate trick, at dutte folk en mening på, hvis vanvid alle kan forstå." M.a.o. at spille på folks uvidenhed om éns modpart, og få ham til at fremstå som "extremistisk", "rabiat" osv. En effektiv variant af dette argument er at afkræve modparten en umulig garanti. Exempel: "Kan NN garantere at der aldrig vil blive fundet sygdomsfremkaldende faktorer i det affaldslager, NN vil have oprettet?"

Argumentum ad forteori. Argumentet ud fra styrke. At slå på at éns påstand er mest acceptabel, fordi jeg er mest respektabel - stærkest.

Argumentum a posteri. Argumentet ud fra erfaring. "Vi har jo allesammen erfaret at...". Dette argument kan være berettiget, sagligt, og pædagogisk virkningsfuldt, men man glider let over i det misliebige:


Argumentum ad verecundiam. Appel til autoriteten. - Som når "eksperter" udtaler sig om dette og hint i stort opsatte underskriftlister eller på tv. Det er ikke et gyldigt argument i sig selv at man er professor eller kulturperson.


Argumentum e consensu gentium/omnium. Argumentet ud fra enighed med det store flertal. "Vi er mange, der mener at..." osv. Det almindeligste signal-ord i så henseende er det lille ord "jo". Fx "alle, der har behov, skal jo have hjælp." Ordet signalerer at hvis man er uenig, sætter man sig udenfor det gode selskab. Hvis man tør, kan argumentet imødegås med citatet: "Eat shit, ten billion flies can't be wrong".

Saglige argumenter

Argumentum ad rem. Det saglige argument, der forholder sig til sagen.

Argumentum apriori. Argument ud fra veldefinerede og kendte forud-sætninger. I Matematikken er denne argumentationsform næsten enerådende. I lidenskabsløs og saglig diskussion bruges ofte:

Argumentum ex concesis: Man går ud fra det allerede indrømmede.
Endelig har vi:

Argumentum ex contrario. Man antager at det modsatte af, hvad man vil bevise er sandt, og viser ar denne antagelse fører til modsigelse. Matematikerne kalder dette for "det indirekte bevis". Bemærk at dette naturligvis forudsætter at der kun er to muligheder: Enten er udsagnet sandt, eller også er dets modsætning sand. En tredje mulighed skal være helt udelukket.

Retspositivisme. Den fremherskende retsfilosofi her i landet, og en negation af naturretten(s.d.).
Retspositivismen identificerer retten med den lov. som er fastsat af staten. Og staten defineres som det faktiske voldsmonopol i samfundet(s.d.). Når en forbryderbande tiltvinger sig magten (= voldsmonopolet) i landet, er dens ordrer derfor ikke alene lov men pr. definition, ret. "Retfærdighed" ses som et logisk tomt begreb; naturretten er "nonsens på stylter", som Jeremy Bentham skrev.
Det er da også karakteristisk for denne tænkemåde at grove forbrydelser (dvs. krænkelser af naturretten, såsom tyveri og røveri) her i landet betegnes på ganske samme måde som at gå over for rødt lys - nemlig som "ulovligheder". Men det fremmer ikke just hvad almen sund fornuft betegner "retsbevidst-heden". Ejheller æresfølelsen.
Bemærk iøvrigt at Nazitysklands jødeforfølgelser, som var lovlige ifølge nürnberglovene, bliver til ret i retspositivismens optik!

Retssamfundet.
Befolkningen har en større tillid til retssamfundet, end den ville have, hvis den havde indsigt i, hvad der virkelig foregår. Det danske retssamfund er nøjagtig lige så anløbent, som nogle af dem, vi ynder at kritisere." (Advokat (H) Jesper Berning, JP 06 JUL 1986). (Dansk retspolitik) "giver bedre retssikkerhed for røvere, rockere og rovmordere end for bagere, bønder og brugtvognshandlere." (Birthe Rønn Hornbech, JP 15 MAJ 2001).

I et retssamfund er alle lige for loven, og domstolene(s.d.) er upåvirkelige og uafhængige. Her er loven kendt af alle. Loven og kun loven danner grundlag for domfældelse og straf. Talefriheden, husfreden og ejendomsretten er effektivt beskyttede af statsmagten.
Hvad lighed for loven angår er det påfaldende at erstatningen for massevold-tægt er den samme som erstatningen for at få forbud mod at bære (muslimsk) tørklæde. Straffen for at påkøre en bandit, der er ved at save éns plankeværk i stykker med en motorsav er ét års ubetinget fængsel, hvis gerningsmanden med bilen er nationalsocialist. - Hvorimod det kun koster 6 måneders betinget fængsel et deltage i massevoldtægt af en lille dansk pige - hvis man er "etnisk".


I praxis optræder Folketinget som domstol, når det vedtager særlove. Arbejds-tilsynet og diverse andre myndigheder kan uddele bøder i løs vægt på basis, ikke af love, men af bekendtgørelser og cirkulærer - uden regelret rettergang. Loven er ikke kendt af alle, der berøres af den, eftersom mange afgørelser grunder sig på bemærkninger til loven og på ministerielle bekendtgørelser. Der findes ingen retsplejelov indenfor andre myndighedsområder end politiets, selv om det faktisk er yderst tiltrængt. Måske særlig på områderne omkring Skat. 
Se: Grundlov, Lighed for loven, Lov, Naturret, Straf, Retsstat.

Retsstat. I alt fald tre betydninger: 1) En stat(s.d.), hvor statsmagten fuldt ud er underkastet loven, 2) En stat, hvor loven også i praksis begrænser statens magtudøvelse overfor samfundet(s.d.), 3) En stat, hvor statsmagten udøver jurisdiktion, dvs. dikterer, hvad der er gældende lov, og har monopol på voldsudøvelse og dommerfunktion.
I hvor stort omfang og i hvilke betydninger Danmark kan kaldes en retsstat er en smags sag. Personligt mener jeg at Danmark så nogenlunde passer med definition 2).

Se: Lighed for loven, Retssamfund,

Retssubjekt Person der har evnen til at være berettiget eller forpligtet subjekt i retsforhold. Børn og andre dyr kan ikke være retssubjekter efter denne definition. 
Se: Rettighed.

Rettighed.
"I kristendommen er der ingen rettigheder, men derimod bud at overholde. Som man selv skal overholde, ikke som de andre, eller som samfundet skal overholde". (Jørgen Grimstrup).

Vore rettigheder krænkes ikke, hvis vi bliver ramt af lynet eller dør af tørst i Sahara. Vi har ingen rettigheder overfor naturen. Ordet har kun mening mennesker imellem. Her har det flere betydninger.

I naturretlig(s.d.) forstand er en rettighed noget, man er født med ("naturlige rettigheder") eller har erhvervet ved handel eller gave ("erhvervede rettig-heder"). Se: Fortjeneste.


USA's frihedserklæring hævder tre rettigheder som selvindlysende og umistelige, nemlig liv, frihed og stræben efter lykken.
Retten til livet og friheden, dvs. retten til egen krop er naturlige rettigheder. Heraf udspringer retten til selvforsvar(s.d.) og ejendomsretten(s.d.). Omvendt kan naturlige rettigheder ikke eksistere uden ejendomsret og selvforsvar. For nok kaldes de umistelige (på engelsk unalienable), og det ER de, for så vidt som du ikke behøver at bevise, at du har dem, men de er langtfra umistelige i virkelighedens verden. Her er intet gratis; forsvar af liv og ejendom koster. Mange har ofret liv og ejendom for disse værdier. T A N S T A A F L (s.d.)

"Stræben efter lykken" er ren poesi. Ingen kan hindre nogen i at stræbe efter lykken, uanset hvad deres udgangspunkt måtte være.   Men de kan uden tvivl gøre en del for at hindre at den nås.
 Ordet rettighed har en klar juridisk betydning, der er afledt af naturret-ten(s.d.). En sådan rettighed er en form for ejendom, i teorien beskyttet af Grundlovens(s.d.) § 73.
Men ordet rettighed bruges også i en anden betydning, nemlig som en politisk tillagt, m.a.o. fysisk tvang (fx. "gratis" undervisning, lægebehandling, asyl(s.d.), herremandens førstenatsret til den nygifte bondepige osv.).

En politisk tillagt rettighed kan sammenlignes med stjålet eller ranet gods og er en krænkelse af andres naturlige rettigheder. Modsat naturlige rettigheder hviler bevisbyrden for at man besidder tillagte eller erhvervede rettigheder på rettighedsindehaveren. Tidigere kaldte man sådanne tillagte rettigheder for privilegier(s.d.). I dag kalder man dem for "kravsrettigheder" eller sociale rettigheder. (I modsætning til de førstnævnte, som også benævnes frihedsret-tighederne.) Det udvidede rettighedsbegreb er sporet tilbage til Bismarck, som i en parlamentsdebat fastslog at "Staten må tage sagen (understøttelse, visse serviceydelser) i egen hånd. Ikke som velgørenhed, men som en rettighed til at få tildelt midler til at leve for."


"Børns rettigheder ", "dyrs rettigheder", "menneskerettigheder", er tillagte, til forskel fra den enkle, naturretligt begrundede ret til frihed og ejendom. I dette rettighedsbegreb begrundes rettigheder i reelle eller indbildte behov, fremfor i naturretten. (Det hænger nøje sammen med "frihed 2)"-begrebet.
De skabes ikke ved at den, der får tillagt rettigheden, har erhvervet den i fri og åben handel. De skabes ved at statsmagtens magtmonopol bliver brugt, ikke til at beskytte den frie og åbne handel, men til at hindere denne.

Politisk tillagte rettigheder kan kun skabes ved magtbud. Men de har en stærk følelsesmæssig appel, fordi de overfladisk set ligner de naturlige forpligtelser, vi har indbyrdes i familien(s.d.). Herfra stammer utvivlsomt manges naive accept af det socialistiske slogan om at "nyde efter evne og modtage efter behov", som vi slæber med os lige fra jægerstenalderen. I Indien lever for exempel ca. 50 millioner "stammefolk" (aboriginals). Staten kan forflytte dem, fx. der bliver opdaget værdifude mineraler på den jord, de bor på. Dog skal de genplaceres i et tilsvarende jungleområde. De har ikke stemmeret og har således end ikke dette spinkle værn mod statens overgreb.

Har erobrerne/magthaverne krænket de oprindelige folks naturlige rettgheder? Ja, oprindelig har de naturligvis, men hvornår - om nogensinde - indtræder ejendomsret til erobret jord? - Og ejede de oprindelige folk jorden? De flytter jo blot rundt på den og lever af den. Mange af dem mener ikke at de "ejer" den. Indtræder erobrernes ejendomsret 1) Aldrig?, 2) Når de tidligere beboere er elimineret fysisk? 3) Omgående, ved besættelsen (Right of Conquest)?
I praxis er dette intet problem. Tillagte/selvtagne rettigheder er blot et andet ord for magt. Og magten sidder som bekendt i spydstagen.

Tillagte/selvtagne rettigheder kan ikke skelnes fra erobring. I virkelighedens verden gælder det ikke om at have ret, men om at få ret, hvilket er et paradox, der udspringer af at ordet ret bruges i to forskellige betydninger indenfor samme punktum.
Rettigheder i betydningen tillagte rettigheder eller privilegier er ikke af samme natur som de moralske krav, mennesker har overfor hinanden indenfor en familie(s.d.). Her mangler vigtige aspekter: kærlighed og gensidig respekt samt kontrol, når de første to svigter (Se: Socialisme). Rettigheder i denne betydning er derfor kun muligheder for-/magt til- (via politikere, der lukrerer på det) at krænke andres naturlige rettigheder, nemlig frihed og ejendom, via statens beskatning og diverse andre indgreb.
Her er derfor ikke tale om ret i ordets naturretlige(s.d.) betydning, men om magt til at krænke andres ret. - Nemlig de andre, som tvinges til at finansiere foretagendet gennem beskatning eller anden lovbeskyttet berigelses-kriminalitet. Se: Hæleri, Ret.

Forskellen er afgrundsdyb mellem de negative menneskerettigheder (de såkaldte afværge- eller frihedsrettigheder), der beskriver alt det, staten IKKE må gøre mod dig, kort sagt frihed for tvang, og de positive (såkaldte kravsrettigheder), der opremser hvad staten skal give dig, såsom "gratis" undervisning, eller arbejde til en fastsat mindsteløn. Denne forskel er parallel til de to tidligere nævnte, vidt forskellige betydninger af ordet frihed(s.d.) og til forskellen mellem liberalisme(s.d.) og etatisme(s.d.) - ja, og til forskellen mellem individuel frihed og underkastelse under totalitærstaten.


I Naturettens lys er ansvar(pligt) og rettighed to sider af samme mønt. De kan ikke adskilles. Dyr, åndssvage og småbørn kan ikke overskue følgerne af deres handlinger, og kan derfor ikke pådrage sig ansvar. Det kan fostre heller ikke. Derfor kan de ikke have rettigheder. De er ikke retsssubjekter(s.d.)
. Vi bør omgås naturen, de umyndige og de svage med kærlighed og omsorg. - eller i det mindste undlade bevidst at skade dem. Det er et personligt, moralsk ansvar. Det kan ikke overlades til andre, og da set ikke til statens/ politikernes/kollektivets forgodtbefindende, uden at de centrale elementer i tilværelsen, nemlig kærligheden og det personlige ansvar lider skade.
Se: Abort, Ejendomsret, Frihed, Magt, Menneskerettigheder, Oprindelige folk, Privilegier, Ret, Umistelig.

Revolution. Indførelse af en ny orden som vanskeliggør muligheden for at vende tilbage til en tidligere tilstand. De kan være snævert tids- og stedbestemte eller meget vidtrækkende (mega-revolutioner).


Exempler: Overgangen fra jæger-samlerkultur til agerbrug og kvægavl omkring år 10.000 f.Kr. Herefter fulgte en række store omvæltninger indenfor samme produktionsform, frem til den anden mega-revolution, den industrielle revolution, som begyndte i England midt i 1700-tallet. Den tredje mega-revolution startede med udviklingen af den elektroniske regnemaskine i forbindelse med anden verdenskrig, men tog rigtig fart, da den personlige computer blev hver mands eje. I skrivende stund kan det kun siges at følgerne er voldsomme, og vil blive voldsommere endnu, hvis det da ikke lykkes vore islamiske kulturberigere at rulle historien tilbage.

Rige. Kan omfatte flere folk(s.d.)/nationer(s.d.) Det danske rige omfatter således danskere, frisere, færinger og grønlændere, foruden mindst en halv million fremmede socialklienter.

Rifbjerg, Klaus. Sprogligt teknisk dygtig forfatter, som hærgede landet med kulturradikale(s.d.) udgydelser i sidste halvdel af sidste århundrede. Hans tilsvining af anderledes tænkende minder mest af alt om retiradepoesi. Fx. kaldte han Hakon Stangerup (der vitterlig havde et stort hoved) for "vandho-vedet fra Møn".
-

....... "En lokumsdigter plandt poeter..."
Bo Bjørnvig har kaldt ham "en stor digter og en stor idiot" (WA 24 APR 04).

I sin søgen efter nogen, som besad visdom, kom Sokrates til digterne, men de frembragte ikke deres digte ud fra visdom, "men i kraft af en vis naturbegavelse og i en begejstringsrus, ligesom spåmænd og sandsigere."

Ritualer og ceremonier har vi alle brug for. De betyder nemlig faste holdepunkter, "at man i sin dagligdag forsøger at erindre hinanden om hvad der er godt og rigtigt." (Etnografen Scousboe).

Rindalisme. Den idé at vi ikke bør tvinges til at betale for kunstværker, vi ikke bryder os om. Opkaldt efter lagerforvalter Peter Rindal, som fremsatte denne oprørende og politisk dybt ukorrekte tanke i 1965.
Rindalismen fordømmes naturligvis af alle rettænkende mennesker, specielt kunstnere.

Robin Hood. Socialister ynder at identificere sig med denne sagnfigur, som man hævder "tog fra de rige og gav til de fattige." Men ifølge myten røvede han fra de magthavere, der misbrugte deres voldsmonopol til at plyndre den produktive del af befolkningen (bønderne), og returnerede pengene til deres rette ejere.
Nutidens Robin Hood kunne være den computer-nørd, der hacker sig ind på skattevæsenets konti og overfører beløbene til plyndrede skatteslaver og forretningsdrivende. Han ville i alt fald ALDRIG kunne sammenlignes med SF-formand Villy Søvndal, der under valgkampen i 2011 krævede garanti MOD skattenedsættelser!

Romaer.Se: Zigeunere.

Rousseau, Jean Jacques. Fransk samfundsfilosof, hvis tanker har haft en skæbnesvanger indflydelse i den vestlige verden."... Rosseaus synspunkt er at samfundet korrumperer menneskets oprindelige rene, uforfalskede natur. Men det er ikke alene forkert, det har også haft dybe og farlige følger på vort samfund og vor holdning til forbrydelse og straf. Ikke alene har har Rousseaou's ideer fremmedgjort os fra vort ansvar for vore egne handlinger, de har også reduceret vor villighed til at holde andre ansvarlige for deres." (Dr. Dalrymple, interview JUL 2011). "Det er samfundets skyld!" var mantra'et i mange år...Og er det vel stadig i alt for høj grad.

Rufferi. At tjene på andres prostitution. Ulovligt i Danmark for andre end Ekstra-Bladet (s.d.) og skattevæsenet.

Rumforskning.
"Jorden er menneskehedens vugge, men man kan ikke leve i vuggen for evigt" (Konstantin Tsiolkovskij).

"But once a species has begun to move out
from its native world, and has become aware
of the universe around it, it was worthy of attention.
Only a spacefaring culture could truly transcend its environment,
and join others in the purpose of creation."
(Arthur C. Clarke) Rumforskning er langt det mest betydningsfulde forskningsområde. Den har betydet umådelige fremskridt indenfor en lang række videnskaber. Måske kan den en dag hindre at livet her på jorden udslettes. 
Se: Katastrofeteorier, vækst.

>Russell, Bertrand. Britisk jarl og filosof. Han var fræk nok til - ligesom Newton - at kalde sit hovedærk "Principia Matematica"! Her nåede han - efter mange års slid - frem til et u
igendriveligt bevis for at én plus én er toMen han har efter sigende ydet væsentlige bidrag til logikken og erkendelsesteorien.
Højlydt pacifist(s.d.), men anbefalede USA at atombombe Sovjetunionen, så snart USA havde oparbejdet det nødvendige lager, men inden Sovjet selv fik bomben. Senere støttede han Sovjetimperiet med slogan'et "hellere rød end død". Endvidere lod han sig misbruge til sovjet-arrangerede anti-USA tribunaler.

Rød terror. Se terrorisme.

Røverbaron. Se Robin Hood.

Røveri. Berigelsesforbrydelse(s.d.), som udføres ved vold eller åbenlys trussel om vold. 
Se: Ran, Skat, Tyveri.

Censur

Censur. Beskrives i Grundloven (s.d.) som en "forebyggende foranstaltning". Det frie ord er farligt, men uundværligt. Grundloven forbyder censur. For-andring skal være mulig, selv om den mishager magthaverne.

Tilfældigt citat