Pacifisme - Påtaleret

Vigtigt, åben i et nyt vindue. PDFUdskrivEmail

Pacifisme - påtaleret

Pacifisme. Exogen (udefra påført) psykose, der opstår i overbeskyttede miljøer. Robert A. Heinlein kalder pacifisten det pattedyr, der har den mindste hjerne og den største kæft på denne klode.
Modsat mange andre psykoser rammer pacifismen mest kvinder(s.d.). Bl.a. derfor tiltrækkes en del unge mænd til pacifistiske bevægelser. Pacifismen stikker dog sjældent særlig dybt hos mænd. Bare-tæer-i-sandaler pacifisten Albert Einstein startede udviklingen af atombomben med sit brev til præsident Roosevelt.
Se: (Det) Radikale Venstre, Fredsbevægelser, Selvgodhed, Krig, Moral.

Palme, Olof. Svensk statsminister 1969-76 og 1982-86, hvor han blev myrdet (28 FEB). Trofast støtte for kommunistiske despotier. Forsøgte at splitte vesten til Sovjets fordel i konflikten omkring de sovjetiske mellemdistanceraketter (SS-20'erne). Et forbillede for mindre ånder, som fx. Anker Jørgensen(s.d.).
Palmes død var ikke noget ubærligt tab. Det er utroligt, men sandt, at han stod skulder ved skulder med den cubanske tyran Fidel Castro. Samme Castro hyldede De røde Khmerer i 1975, på et tidspunkt, da alverden vidste at de var i gang med et kæmpemæsigt folkemord. Aldrig kritiserede han Mao's regime, det mest morderiske, der er opstået siden 2. verdenskrig. Aldrig kritiserede han de forfærdelige muslimske regimer i Mellemøsten. Men han angreb Israel, som han endda sidestillede med nazisterene.
Skingert skreg han "satans mördare" efter Franco's regime, der - helt efter bogen - henrettede seks oprørere.
"Her, 16 år efter mordet, må Sverige og Vesten forholde sig til hvad Palme efterlod sig, hans antivestlige agitation og hans villighed til at se fundamentale frihedsidealer som rent relative værdier. For mennesker, der søgte eller forsvarede demokrati og menneskerettigheder var Palme en upålidelig partner. (Fhv. vicestatsminister Per Ahlmark, Kr. Dagbl. 18 MAJ 02). Se: Tankeforbrydelse.

Papirdansker. Se: Borger, Dansker, Identitet, Minoritet, Nation, Nydansker, Parasit.

Paradigme. Sæt af overordnede fordomme(s.d.). Ex: Chauvinisme(s.d.), Evolutionsteorien(s.d.), Etatisme(s.d.), Fundamentalisme(s.d.), Humanisme(s.d.). Idealisme(s.d.). Liberalisme(s.d.), Materialisme(s.d.), Nationalisme(s.d.), Socialisme(s.d.)

Paradox. Verden er fuld af paradoxer. Mange af dem er sprogligt-logiske, og opløser sig, når man opdager at man har brugt sproget forkert.
Man træffer også gåder indenfor naturvidenskaberne, som kaldes paradoxer. I begge tilfælde er de yderst interessante, fordi man ved at løse dem opnår ny indsigt og - hvis man ikke kan løse dem - bliver opmærksom på spørgsmål, som kræver svar.

Paragraf 266b. Se: Lighed for loven.

Parasit. Snylter, udbytter. I Sovjet havde ordet den modsatte betydning; her brugtes det om folk, der IKKE var parasitter, men virkede på et frit marked(s.d.) og selv skaffede sig deres udkomme.
Se: Asylsøger, Overførselsindkomst, Offentlig ansættelse, Politiker, Slave, Snyltegæst, Staten.

Pareto's princip, også kaldet 80-20 reglen eller loven om de vitale få, udsiger at ved mange begivenheder stammer ca. 80% af virkningerne fra 20% af årsagerne.
Exempler: En fabriksvirksomhed har omkring 80% af sin handel med ca. 20% af sine kunder.
Et lands produktion afhænger af meget færre mennesker end der i alt deltager i produktionen.
Der er utallige andre exempler...
Hvis man i ligemageriets/socialismens/marxismens hellige navn negligerer dette princip, som faktisk er en naturlov, bliver alle fattigere - måske med undtagelse af den politiske overklasse - hvorved princippet blot bekræftes endnu en gang.
Se: Egalitarisme.

Patriotisme. Beredthed til, om nødvendigt, at kæmpe for sit fædreland. Som Thomas Jefferson skrev: Frihedens træ må tid efter anden gødes med patrioters blod.". Horats skrev: "Dulce et decorum est pro patria mori".
Se: Moral.

Pattemænd. Én af de allermest respekterede hadith'er (beretninger om Muhammeds liv og gerninger) foreskriver at en ikke-beslægtet mandsperson kan få lov til at opholde sig sammen med husets kvinder, såfremt han har drukket brystmælken fra én af dem. Dette henføres til at selveste Muhammed har anbefalet metoden. Dette er ramme alvor! En højt agtet islamisk lærd Sheikh Abdul Mohsin al-Abaican, rådgiver ved Saudi-Arabiens kongelige hof, har udstedt en fatwa, som fastslår at kvinder kan give deres mælk til mandlige kolleger for at skabe en grad af moderlige relationer og omgå det strenge religiøse forbud mod at ikke-beslægtede mænd og kvinder omgås hverandre. Hvis en mand tit kommer ind i et hus og kommer i kontakt med kvinderne, bør han gøres symbolsk beslægtet med kvinderne ved at drikke mælken fra én af dem. Ifølge denne fatwa vil handlingen udelukke enhver sexuel forbindelse mellem manden og donor-kvinden og hendes familie.
Sheiken bløder endda fatwa'en lidt op, idet han tillader at manden ikke drikker direkte fra brystet. Det fører til videre praktiske overvejelser: Måske man skulle spørge den lærde imam Abdul Wahid Petersen om det er ok at opbevare mælken fra den/de lakterende kvinde(r) i køleskab. Eller måske nedfryse den? Er det halal at inddampe produktet til tørmælk, som en taxachauffør blot kan slikke i sig, inden han kører for damen?
Eller er det godt nok at bruge det i flødekarameller? - Eller til crème fraiche - eller en ispind på varme dage?
I alle fald er det nødvendigt at specificere hvor meget mælk/mælkefedt/ mælkesukker hver fremmed mandsperson skal indtage for at den ønskede liderlighedsdulmende beslægtningseffekt opnås.
Disse spørgsmål burde kunne beskæftige muhammedanske "lærde" i ganske lang tid. Men rigtigt anvendt kunne "voksenamning" blive en del af løsningen på de problemer, der uvægerligt vil opstå, når danskerne skal integreres i det kommende muhamedanske samfund, som flertallet af vore politikere så åbenbart tilstræber.
Ellers er ingen vej uden om streng kønsadskillelse og pisk og endda dødsstraf ved stening ved brud på denne regel. Islam er en samlet pakke, som imam Petersen siger. Man kan ikke fravælge pisk og stening. Koranen og traditionen kan og må der ikke rokkes ved! - Så frem med sutteflasken, og husk at lune den!
Vi kunne selvfølgelig også vælge at sende muhamedanerne hjem til deres egne lande. Men det har danskerne åbenbart uhyre svært ved at finde ud af!

Penge. Politiske opviglere bruger tit det argument at "ikke alt drejer sig om penge" som om nogen nogensinde har påstået det. Men de, som bruger argumentet, er som altovervejende hovedregel netop ude efter penge. Andres penge

Papirpenge er ihændehavergældsbeviser. Deres værdi afhænger af tilliden til at de kan byttes for varer og tjenesteydelser. De har ingen egenværdi. Priser, normalt angivet i penge/møntværdi, er markedets informationssystem. De viser hvad der er, og hvad der ikke er, praktisk muligt.

Nogle kulturer er uegnede til pengeøkonomi. De foretrækker at nyde tilværelsen fra dag til dag, fremfor at arbejde for en pengeløn, når de har nok at spise både i dag og i morgen. Dem er det let at sympatisere med. Men disse folk fortrænges i det lange løb af mere bjergsomme kulturer.
Se: kommandoøkonomi, Spontan orden.

Penge og magt. "For at undgå at de, der har pengene, har magten, har man udtænkt systemer, hvor de, der har magten, har pengene" (Piet Hein).

Pension. I tidligere sprogbrug penge som, i medfør af et kontraktforhold, udbetales periodisk ved alderdom eller invaliditet. Pensionen var således en del af lønnen. For at forstyrre begreberne bruger man nu også betegnelsen om stats-almisser (såkaldte overførselsindkomster).

Peter-princippet, (Laurence J. Peter (1919-1990)). Udsiger at dygtige ansatte i et firma som oftest vil blive forfremmet, indtil de har opnået en position, som de ikke har de nødvendige evner til at bestride.
Ansatte i overordnede stillinger sidder derfor ofte længst tid i de stillinger, hvor deres kompeténce ikke slår til. De bedste medarbejdere i et firma vil derfor tit være dem, som endnu ikke er blevet forfremmet til det stade, hvor deres inkompetence melder sig.
Princippet minder om evolutionslærens "Evolutionary Stable Strategies". Når en dyreart virker optimalt i sit miljø, udvikler den sig ikke yderligere. Derfor finder man ældgamle livsformer, som overhovedet ikke har udviklet sig gennem hundreder af millioner af år.
Se:Evolutionsteori.

Pinochet, Augusto. Højreorienteret(s.d.) chilensk hærchef, som ryddede op efter socialisten(s.d.) Salvador Allende i 1973. Da var Chile var på vej til at blive et folkedemokrati ved cubansk/sovjetisk hjælp. Dette ville have destabiliseret Latinamerika og givet Sovjet frie hænder i Europa. Ikke sært at USA støttede Pinochet!

Ca. tre tusind gik til (heriblandt mange tilrejsende "solidaritetsarbejdere" dvs. professionelle revolutionære), da generalen brutalt ryddede op i det kaos, Allende efterlod. Militær bruger nu en gang andre metoder end politi.

Sammenlignet med venstreorienterede mega-massemordere som Hitler, Lenin, Mao, Stalin og Pol Pot var Ponochet en ren sinke i morderfaget. Disses ofre tælles i trecifrede millioner! Siger disse dødstal noget om forskellen mellem højre- og venstreorientering? Ja, det gør de faktisk!

Platon. Ifølge Karl Popper(s.d.) er al vestlig filosofi fodnoter til Platon. Han og hans elev Aristoteles åbnede op for mange af de spørgsmål, filosofferne stadig tumler med.
Måske derfor har de fleste - i ærbødighed for hans autoritet - taget hans "Staten" alvorligt. Ja, man har endda forsøgt at følge de anvisninger for statens indretning, som Platons hovedperson, Sokrates giver i sin dialog med Glaucon. Men dialogen er et tankeexperient. Den bygger på forenklede forudsætinger om hvordan mennesker fungerer, og når man opbygger en kæde af argumenter op på så usikre præmisser skal det gå galt.
Netop denne måde at tænke på - hvor bestikkende den end er, og Sokrates er særdeles dygtig til at overtale - danner grundlaget for social ingeniør-virksomhed(s.d.) og den totalitære stat. Moderne exempler er bl.a. Sovjetunionen og Hitlertyskland. Formålet er altid at danne den idelle stat.

Det bør ikke bebrejdes Sokrates/Platon. Disse og andre morderiske projekter var ganske vist i deres ånd. De byggede på statens ubegrænsede "ret" til at "regulere" deres borgeres tilværelse. Men de afveg også drastisk fra de forskrifter, Sokrates/Platon gav for denne regulering.

Pleonasme. Sproglig dobbelkonfekt. Exempler: Modreaktion, "ny reform", "nybegynder", "omrokering". Bør undgås!

Pligt. "Taler man om pligter, er man moralist. Taler man om rettigheder, er man etiker, og selv det utrænede øre kan høre forskel. Det sidste er fint, det første ufint..." Ulrik Høy.

Polemik. I polemkken anskues den, man taler med, som en modstander, en fjende i ond tro. Én hvis existens udgør en trussel, og som skal nedgøres med alle til rådighed stående midler. Forsøg på latterliggørelse, injurier og ad hominem -argumenter er typiske for denne form for interhuman vexelvirkning.
Se: Dialog, Konflikttrappen, Propaganda, Retorik.

Politik. Aktivitet bedrevet af folk, der ikke kan passe deres egne sager - og af folk, der forsvarer sig mod de første.

Politi. -Er ideelt set et udtryk for at borgerne har forbedret deres muligheder for selvforsvar gennem en professionel organisation. Politiet er desuden et serviceorgan og et statsligt kontrol- og undertrykkelsesapparat. I mange lande er forsvars- og servicefunktionen næsten forsvundet, medens de to sidste funktioner er altovervejende. I Danmark står det ikke for godt til:

"Politiet har nogle steder i landet opgivet at efterforske indbrud i villaer og lejligheder, fordi der ikke er personale til at udføre arbejdet...." (JP 16 MAJ 99)

Det samme gjaldt i Aalborg år 2000. Det er næppe blevet bedre siden, tværtimod. Socialstaten er principielt uforenelig med retsstaten

I 2003 var opklaringsprocenten for indbrudskriminaitet tre (3)! For omkring fyrre år siden kunne man læse i aviserne, at den var faldet til under halvtres (50). Til gengæld er skatten mere end fordoblet. Op gennem 90'erne har Frederikssunds politikreds undladt at efterforske mange hundrede store og små sager...de fleste af sagerne, bl.a. om en spritbilist, der skulle sigtes for uagtsomt manddrab, måtte opgives på grund af forældelse. Den direkte ansvarlige politimester beholdt sin stilling, idet han højt og tydeligt havde påpeget at hans folk manglede ressourcer, hvilket politikerne havde ignoreret, indtil sagen kom frem i dagspressen.

Hvad skal vi så egentlig med staten(s.d.)?

Politik. Betegnelse for processer, hvor mennesker med større eller mindre held forsøger at leve sammen unden blodsudgydelse. Når politikken ikke virker, slås vi som bekendt.

Politik består hovedsagelig i enkeltpersoners forsøg på at skaffe sig magt(s.d.) til at bryde det frie markeds essentielle og basale kontraktfrihed. Politik er dog ikke alene et menneskeskabt fænomen. Fx. danner makak-abe hanner koalitoner og uddeler belønninger til vennerne for at vinde lederposten. Men finder flokkens ældre hunner at lederen er for strid, får han grove bøllebank, og en ny leder udpeges. En idé til efterfølgelse?
Se: Diskursteori, Løgn, Magt.

Politiken. Kulturradikal(s.d.) propagandatryksag. Evt. underskud dækkes af Ekstrabladets annoncer for prostitution.
Pr AUG 2011 sammenligner Søren Krarup avisens kvalitet med national-socialisternes propaganda-avis, Der Stürmer: "»Men dette«, sagde han, »det er dog bunden af dansk journalistik. Er det, fordi bladet ikke har en myndig chefredaktør med kendskab til presse og presseforhold? Er det, fordi propagandister derfor har kunnet erobre bladet og slippe et ideologisk og politisk hysteri løs? Hvordan har Politiken dog kunnet bevæge sig ned på dette Stürmerplan?«. JEG KUNNE ikke svare. Jeg læser ikke Politiken." (Søren Krarup, Politiken 19 AUG 2011).
(Der Stürmer var nationalsocialisternes svinske propaganda-avis - en slags "Ekstrabladet").
Se: Bermudatrekanten, Rufferi.

Politiker.
"En politiker bør anses for skyldig i det han/hun beskyldes for, indtil det modsatte er bevist" (Robert A. Heinlein)

Citatet kan stamme fra David Hume: "Det er ... en sund politisk forholdsregel at betragte enhver som svindler". Ikke at enhver er det, men det er en klog grundregel.
Som Trotskij sagde: "Den, der står for fordelingen, glemmer ikke sig selv."

Én af politikernes hovedbeskæftigelser er at bremse den frie prisdannelse på varer og tjenesteydelser. De er ofte velmenende og gør et stort og uegennyttigt arbejde. Men når man kan skalte og valte med andres ejendom uden egentligt, personligt ansvar, er vejen tll alskens fejlgreb, korruption og slendrian vidt åben.

"Når politikerne er bundet til en fejlstrukturering - og det er de næsten altid - vil der opstå en række patologiske behov, som vil binde dem på hænder og fødder. Deres egen potentielle sunde fornuft må blive hjemme, for i organisationen gælder kun specielle former for "fornuft", som organisatioen tillader ifølge sin struktur." (Poul Bjerre "Menneskets natur", Gyldendal 1968)

En politikers klogskab ytrer sig for en stor del som bagklogskab. Bakspejlet er hans navigationsinstrument. Som Per Stig Møller (dr. phil, udenrigsmin. mm) bemærkede (i DR P1 11 AUG 99) skal politikerne findes blandt ca. 1% af befolkningen. Resten kan/vil/tør/gider ikke bekæftige sig med politik på anden måde end ved at stemme ved valgene. PSM bemærkede tørt: "Så skal man være heldig, hvis man får fat i de klogeste og de smukkeste."

Det er et centralt probem at politikerne er sovset ind i detaljer og presset af en hidsigt arbejdende lovmølle. De mister overblikket. De kan ikke overkomme at sætte sig ind i andre sager end dem, der vedrører de snævre udvalg, de er valgt ind i. Det er i alt fald én af årsagerne til at det tog politikerne alt for lang tid blot at forstå at masseindvandringen er et dødsens alvorligt problem. Ja, mange forstår det såmænd næppe endnu (pr. DEC 22010).

"Enhver politiker bør afslutte sin aftenbøn med ordene:"Gud fri os fra os selv." De fleste problemer, vi tumler med, har vi jo selv skabe ved ukloge løfter og manglende mod til at gribe ind i tide." (Bertel Haarder, WA 18 FEB 02).

Se: Folkestyre, Korruption, Public choice, Løgn, Magt, Magthaver, Parasit. Politikerlede.com

Politisk dyr (Zöon politikon). Aristoteles' berømte definition på mennesket betyder ikke at det er naturligt for menneskt at bedrive politik. (i ordets moderne betydning, jfr. nazisters/marxisters slogans om at alt er politik). Aristoteles påpegede blot at mennesket er et dyr (zöon), der befinder sig bedst ved at leve i samfund (polis: bystat).
Også myrer og ulve og mange abearter er politiske dyr i Aristotelisk forstand.

Politiske systemer

Længere essay

Politiske systemer kan bedømmes efter graden af individuel selvbestemmelse. I hvor høj grad bestemmer den enkelte over sit eget liv? - Over hvor en stor en del af sin indtægt han/hun vil bruge til mad, bolig, sygeforsikring, pensi-on, egen og egne børns uddannelse, til fornøjelser? I forhold til disse vitale beslutninger fylder stemmeretten faktisk meget lidt.

Pengesedlen er langt den mest betydningsfulde stemmeseddel, når markedet er frit. Men efterhånden som systemet bliver mere og mere totalitært(s.d.) og staten(s.d.) træffer flere og flere beslutinger for os, føler vi naturligvis et stigende behov for at få indflydelse på staten. Politik (som vi i dag forstår begrebet) får derfor stigende betydning, jo mere staten breder sig ud over samfundet.

Frihed til at træffe dagligdagens beslutninger kan ligefuldt findes i et autoritært politisk system som i et demokratisk, og den kan lige så vel begrænses i et diktatur som i et demokrati. Måske endda mest i et demokrati, fordi dette på overfladen er legitimeret gennem regelmæssige valg. Men en kategorisering - om enhver kan modificere efter behag - kan være tankevækkende.

Jeg skelner mellem anarki (fravær af regent), teokrati (guds-/præstestyre), monarki(s.d.), præsidentstyre (republik), demokrati, oligarki (fåmandsvælde), aristokrati (styre ved de bedste, i praxis overklassen), Tyranni (illegitimt, ofte autoritært eller totalitært styre) og diktatur (tidsbegrænset eneherredømme). I praxis smelter de sidste to kategorier som oftest sammen.

Desuden haves nedsættende, men malende (og ofte ganske dækkende) betegnelser som kakistokrati (styre ved de værste personer), kleptokrati (styre ved tyveknægte), plutokrati (pengestyre), despoti (brutalt, vilkårligt styre), anarki (i betydningen alles kamp mod alle).

Til disse betegnelser kan knyttes meningsfulde ord som: rettigheds- , deltager-, konstitutionelt-, oplyst-, uindskrænket. Og uanset betegnelse kan styreformer være mere eller mindre autoritære, centralistiske, stærke/svage, totalitære.

Der er således mange permutationsmuligheder, men det kan være nyttigt at tænke over dem. Nogle exempler:

Haiti: Uhyre svag republik. Tenderer mod anarki i ordets værste betydningsnuancer, kleptokrati, kakistokrati.

Irak under hønsetyven Saddham Hussein: kakistoratisk, autoritært, stærkt despoti.

Iran: Autoritært/totalitært stærkt teokrati.

Island i sagatiden: Anarki (men bestemt ikke lovløshed).

Kina: Autoritært, stærkt oligarki.

Nazityskland: Stærkt centralistisk, totalitært despoti.

Nigeria: Kleptokratisk oligarki.

Sovjetunionen 1917-1991: Stærkt centralistisk, totalitært despoti.

Sverige: Totalitært demokrati; dirigeret presse og meningskontrol.

Danmark: Formelt et demokratisk, konstitutionelt monarki. Systemet er centralistisk (dog næppe i så høj grad som i Frankrig) og med stærke totalitære tendenser. Som overalt i EU-området har der været stigende tendenser til meningskontrol og straf for meningsytringer på grundlag af udefinerlige forseelser, såsom at foranledige at andre føler sig krænket. Vi minder om at en sådan retsvilkårlighed kaldes despoti.
Her er Wikipedia's beskrivelse: Despoti græsk: δεσποτεία, despoteia) er en styreform baseret på frygt. Magthaverne skræmmer under trusler om straf landets borgere til at følge lederne. Om despoti sagde Montesquieu: "Det er umuligt at tale om disse monstrøse regeringer uden at blive vred." Han mente desuden at forskellen mellem monarki og despoti er at i monarkiet styrer en enkelt person ud fra faste love, hvorimod en despot styrer ud fra sin egen vilje.

Når man ser hvordan danskerne reagerer med frygt, hvis man opfordrer dem til offentligt at sige deres ærlige mening om masseindvandringen og dens sandsynlige følger, må man erkende at Danmark meget langt hen ad vejen er et despoti efter Montesqui's definition. Men det er uvist om dette skyldes magthavernes trusler eller undersåtternes fejghed. Mit personlige indtryk er at årsagen hovedsagelig ligger hos undersåtterne. De er simpelthen fejge og ikke modne til frihed.

Det ovenstående er rent beskrivende, uden forsøg på moralske vurderinger endsige historiske begrundelser for tilstandene. De er forskellige fra land til land. I Afrika har der mange steder udviklet sig kakistokratiske kleptokratier. Det skyldes utvivlsomt at dette område er præget af stammekultur, som vi var det i Europa for århundreder siden. Den, der søger politisk embede, gør det for at sikre 1) sig selv, 2) sin familie, 3) sin slægt, 4) sin klan og 5) sin stamme de størst mulige fordele. Ideen om at tjene "hele folket" giver ingen mening. Da landene ofte er opdelte med grænser, der går på tværs af stammeområder existerer der sjældent nogen nationalfølelse som vi kender den.
De muslimske stater er stærkt autoritære, hvilket også må tilskrives kulturen, hvis fælles træk er Islam. De konfuciansk prægede fjernøstlige regimer fungerer stort set heller ikke demokratisk, som vi forstår dette begreb. Men vor forståelse er vokset frem gradvis og justeret gennem århundreders krige og konfrontationer. Andre lande har en anden historie og andre traditioner. At bedømme dem med demokratisk-moralske briller er tåbeligt.
Men "kejser" Bokassa var alligevel en grotesk kannibal, Saddham Hussein en morderisk hønsetyv og Robert Mugabe en infam marxistisk slyngel...
Se: Regering, Stat.

*****

Politisk (u)korrekthed. "Hvis alle tilpasser sig tidens herskende kurs, hvem skal så korrigere kursen, hvis den er gal?" (Vibeke Grønfeldt JP 29 NOV 1996)
Adfærd i ord og/eller handling, som strider mod vedtagen god tone og vedtagne meninger. - Altså adfærd, som strider mod moralen(s.d.). Det politisk u-korrekte er ofte nærmere sandheden end det politisk korrekte. "Flertallet har aldrig ret", som Henrik Ibsen sagde. Nå ja, man vi møder naturligvis også meget politisk ukorrket sludder.
Nationalsocialismen anses i dag for politisk højst ukorrekt, Men det gør den naturligvis ikke til en politisk rigtig teori. Den er lige så forfejlet som socialdemokratismen og kommunismen, der for tiden anses for politisk korrekte.

Udtrykket "political correctness" stammer fra USA, hvor man efterhånden lærte at rette sine meninger ind efter de autoriteter, som fremstod efter det såkaldt antiautoritære, men i realiteten umådeligt autoritetstro "studenteroprør", "68-oprøret"(s.d.). Men begrebet er tidløst. Vi kan ikke fordrage at få rokket ved vore fordomme(s.d.), og desuden truer poiitisk ukorrekethed altid magtstrukturen.
Sokrates blev faktisk dødsdømt for det. Det samme gjorde Jesus. Spinoza blev ekskluderet fra den jødiske menighed med piber og trommer og højtidelige forbandelser. Galilei måtte tilbagekalde sin mening om at Jorden drejer omkring Solen efter at have fået forevist inkvisitionens torturinstrumenter. William af Occam måtte flygte fordi hans teologiske holdninger ikke behagede kirken, Kopernikus tøvede klogeligt med at offentliggøre sin teori om at Jorden cirkler om Solen indtil han lå for døden. Giordano Bruno fik et søm gennem tungen og blev brændt levende år 1600, fordi han mente at verdensrummet var uendeligt - hvilket var særdeles politisk ukorrekt på den tid.
Også Newton og Darwin tøvede med at offentliggøre deres resulteter, men de kom dog i tide til at deres ophavsmænd kunne have været henrettet på behørig, traditionel vis. Det skete overraskende nok ikke; den vestlige civilisation gennemlevede én af sine korte perioder af - nå ja, civilisation.
I slutningen af 1900-tallet viste Halton Arp at der er noget alvorligt galt med vore kosmologiske ideer. Den uundgåelige konklusion af hans - og andres - målinger er at "Big Bang" teorien trænger til et alvorligt eftersyn. og måske skal forkastes. Men de fleste kosmologer opfører sig (pr.2004) som de høje gejstlige, der i sin tid nægtede at se gennem Galilei's kikkert. Man nægtede Arp observationstid, og hans meningsfæller har haft problemer med karrieren.

Big Bang teorien betragtes m.a.o. i dag på samme måde som tidligere tiders lærde teologer betragtede bibelens skabelsesberetning.

I Nazityskland var det politisk ukorrekt a hjælpe jøder, men politisk korrekt at være anti-semit. "Antizionisme" er fortsat politisk korrekt i Danmark.

Den tjekkiske digter Vaclav Havel fængsledes i lange perioder for politisk ukorrekte meninger.

Hvem sagde Salman Rushdie!?

Mogens Glistrup fik tre års fængsel ved Højesteret (efter meget mildere domme ved underretterne) for bl.a. "fiktive sommerhuse". Dem tjente han så formuer på at udleje. Skattevæsenet kunne ikke røre ham, fordi sommerhusene iflg. Højesteret ikke eksisterede. - Hvis magthaverne erkendte at de faktisk eksisterede, skulle sagen jo gå om, og Glistrup have en kæmpe erstatning. Den egentlige årsag til dommen var naturligvis at Glistrup var formidabelt politisk ukorrekt.

I vore dage forfølges forskere med trusler på livet, når de offentliggør deres viden om forbindelserne mellem arv og intelligens (JP INDBLIK 26 APR 96). Siger man offentligt at Danmark tilhører det danske folk og ikke alverdens asylsøgere, forfølges man med vold og trusler om vold.

Raimond Raines, en skoledreng i fjerde klasse i St. Louis, USA blev bortvist en uge, fordi han bad bordbøn i spisefrikvarteret.

Universitetslektor Bjørn Lomborg trues på brødet, når han vil have bekymringsindustriens(s.d.) påstande gennemdrøftet-

Det er derimod i praksis IKKE politisk ukorrekt at udtrykke had til vestlige samfund: “Lad den hvide race gå under i blod og lidelse” Hvilken svensker har sagt det? Det bliver nok gættet, ellers kommer svaret torsdag aften. Citaterne er fra 1996: At føle eller til og med synes, at den hvide race er underlegen på alle tænkelige måder, er naturligt når man tænker på dens historie og nuværende handlinger. Lad den hvide races vesterland gå under i blod og lidelse. Leve det flerkulturelle, raceblandede og klasseløse, økologiske samfund! Leve anarkiet. Jeg begyndte ganske enkelt at angribe og mere eller mindre mishandle personer, der opførte sig racistisk i min nærhed. Det kunne være alle fra skinheads til børn i skolealderen og ældre herrer og damer.” 21:3o: Jo, det var Tobias Hübinette, som kommentatorerne gættede, svensk-koreansk forskare vid Mångkulturellt centrum och lärare vid Södertörns högskola. Blev han fyret fra Stieg Larsons “antiracistiske” Expo for sine åbenlyst voldelige og racistiske udtalelser? Næh.Og han er stadig en agtet underviser i Sverige. http://snaphanen.dk/2011/10/13/jimmie-akesson-sveriges-slits-isar/

"Politisk Korrekt" betyder i praksis "mening, man ikke forfølges for". EU-chartrer udpinder særdeles nøje hvad EU-borgerne må sige og mene. Så slipper vi jo også for selv at finde ud af det.

Vestlig lægevidenskab står stort set uforstående overfor uafviselige fænomener som Transcendental Meditation, hypnose, akupunktur og såkaldt "spontan helbredelse" (dvs. mirakler, som ikke kan afvises). Enkelte modige læger og psykologer tænker naturligvis højt, og risikerer derved at blive indrulleret i de politisk ukorrektes geled. Se: medicinalindustri.

Men uden politisk ukorrekthed går det galt før eller senere. Nå, men det gør det såmænd nok alligevel!

"Betal din præmie af lumpenhed, at de kan vide sig sikre for dig, og du ikke skal blive hældt ud af Foreningen" (Johannes V. Jensen; "På Memphis Station")

Politisk ensretning har strakt sig langt omkring. Sammenlign den danske bibeludgave fra 1964 med "Bibelen på hverdagsdansk" fra 1992. I den gamle udgave lyder Prædikerens bog (10.2):

"Den vise har sin forstand til højre, tåben har sin til venstre" Det er ordret fra hebraisk. Den nye "folkelige" version risikerer ikke at bilde folk ind at venstreorienterede er tåber; her hedder det: "For den vise er det naturligt at gøre det rette. For tåben er det naturligt at gøre det forkerte".

Man har altså - i den politiske korrektheds hellige navn - erstattet et - ganske vist besynderligt, men dog meningsfuldt udsagn med en ren teutologi - dvs. et meningstomt udsagn.
Se: Moral, Rindalisme, Ueninghed.

Politisk økonomi. De politisk-økonomiske teorier baserer på samme grund-holdning, nemlig at målet er lykke, tryghed, velfærd. Jeremy Bentham mente endda at han kunne opstille en "pleasure-kalkyle" for at opnå "den største lykke for det største antal." (Utilitarismen). Når teorierne alligevel er så forskellige kan det skyldes at der savnes en brugbar definition på lykke. Nogle vil mene at kan måles på mængden af materielle besiddelser, andre, nok ikke mindst de, som ejer en vis mængde sådanne, mener at have erfaret at lykken kun har meget lidt at gøre med materiel ejendom.

Begrebet "lykke" bør ikke forveksles med begrebet "det gode". Man kan føle dyb sorg uden et øjeblik at ønske denne sorg fjernet. Nogle filosoffer opererer med begrebet "det højeste gode" (Summum Bonum). Den fremragende logiske analytiker Justus Hartnack finder at frihed 1)(s.d.) er det højeste gode.

Kan man følge ham deri, har man mulighed for at skelne rationelt mellem forskellige politiske økonomier.

De politisk-økonomiske teorier kan opdeles i de liberale(s.d.) og de etatistis-ke(s.d.) med talrige mellemformer. Begge fører til ustabile samfundssy-stemer(s.d.), de liberale fordi de tillader og fremmer personlig frihed.

Dette giver grobund for politiske opviglere (se: Psykopater, politiske), der udnytter alment menneskelige træk som mistro til andre klasser/etniske grupper og tilbøjelighed til at løbe fra regningen. Det fører let til stats(s.d.)styring, dvs etatisme. Etatistiske systemer leder igen til totalitarisme og stagnation og, måske efter en kaosperiode med skiftende regimer, til liberalisme.

Historisk set har de overvejende etatistiske systemer været stabilere end de overvejende liberale.

Det passer ganske godt med Kaufmanns tese, at udvikling finder sted på grænsen mellem stabilitet og kaos(s.d.). De etatistiske systemer kan (i Europa) opdeles i de socialistiske(s.d.) (socialdemokrtisme, nationalsocialisme, kommunisme) og de konservative, hvortil man kan henregne visse former for fascisme. Den italienske facisme var dog præget af sin fører, Beito Mussolini's socialistiske fortid og livssyn.

Liberalismen er ikke nogen egentlig ideologi. Et underligt, selvmodsigende misfoster er socialliberalismen, men den dukker karakteristisk nok op som en fraspaltning (Det radikale Venstre) fra et i teorien (omend langt fra altid i praxis) liberalt parti.

Skal vi lede efter varianter indenfor liberalismen må vi se efter hvor langt de liberale er villige til at gå f.s.a. begrænsning af statsmagten. De mest radikale i så henseende kalder sig anarko-liberalister. De mindst radikale er folk som Margaret Thatcher. Hun var valgt som konservativ premierminister, men stræbte klart mod liberale mål.

Jeg ser her bort fra Partiet Venstre, som i praxis har antaget den danske politiske fællesholdning, socialdemokratismen.

Ordene "højre" og "venstre" er misvisende og frister til en éndimensional, unuanceret holdning. Journalister bruger dem ofte til at signalere politisk korrekthed(s.d.). Men det er meningsløst at tale om højre- og venstre-orientering uden at præcisere. Politisk holdning har mange dimensioner. På papir kan man kun vise to ad gangen, fx. nationalisme/internationalisme på koordinatsystemets lodrette akse, og liberalisme/etatisme på den vandrette (se figuren).
Se: Etatisme, Frit Marked, Kommandoøkonomi, Liberalisme, Maximal- og minimalpriser, Prisdannelse, Spekulation, Spontan orden, Tvang.

Politistat. Stat, hvor statsmagten uhæmmet gennemfører regler, som tjener dens egne interesser ("statsraison"). Statens undersåtter er reelt retsløse. Typiske træk:

1) Borgerne må ikke ytre sig på en måde, der mishager regimets repræsentanter.

2) Politi og anklagemyndighed er stærkere end domstolene.

3) Myndighederne anvender regler, som gør løse skøn til afgørende kriterier, fx. under henvisning til "retsfølelsen".

4) Borgere har pligt til at angive andre borgere,som handler i strid med loven.

5) Politiet kan gennemføre hemmelige ransagninger og aflytninger.

6) Retssager kan gennemføres på grundlag af anonyme oplysninger.

7) Indgreb begrundes ikke.

8) Sanktioner anvendes overfor borgere, hvis skyld ikke er bevist.

9) Interneringer uden lov og dom.

Diverse menneskeretserklæringer har modvirket politistatens fremvækst, og har medvirket til én af historiens værste politistaters, Sovjetunionens sammenbrud.

En statsform, hvor lovfæstede menneskerettigheder beskytter borgerne mod "den onde stats" overgreb kunne kaldes en "retssstat".

En statsform, hvor staten er "god" og beskytter borgerne - også mod dem selv, idet staten altid ved hvad der er bedst - kaldes en " socialstat". Socialstaten er principielt uforenelig med retsstaten, fordi den forudsætter at staten er "god". Den glider derrfor meget let hen i retning af politistaten.

Danmark er en mellemting mellem retsstaten og socialstaten. Med EU-lovgivningens stigende indflydelse og meningskontrol mod såkaldt "racisme" nærmer vi os dog politistaten. Men med nutidens terrorlovgivning, hvor terrorisme reelt defineres som ethver nogenlunde effektiv fysisk protestaktion mod den etablerede statsmagt og hjemler brud på menneskerettighederne, er en anden vej til politistaten...

Popper, sir Karl (1902-94) er internationalt berømt som som måske den største videnskabsfilosof nogensinde. Han definerede kriteriet for videnskab som skabelse af falcifiserbare teorier. Han forkastede psykoanalysen som videnskab, fordi dens påstande ikke er falsificerbare, og marxismen(s.d.) fordi den er grundigt falsificeret. Man leder dog forgæves efter hans navn i mit exemplar af Politikens "Hvem tænkte Hvad?" og "De europæiske ideers historie" fra Gyldendals forlag(s.d.). Popper har nemlig leveret den mest sønderlemmende kritik af marxismen, der findes på tryk, og noget sådant tilgives ikke.
Se: Bermudatrekanten, Falsifikation.

Populisme. Den holdning at folkets vilje bør være landets lov. Den er frygtet og forhadt blandt en del levebrødspolitikere(s.d.), fordi den vanskeliggør "handel i porten". "Populist" er ikke nogen rosende betegnelse i et land uden folkestyre, men med masser af folkestyring.

Potlach. Se: Frådseri.

Prioriteter. Dusinvis af folk, der ellers aldrig ytrede sig i medierne, ofrede tid og frimærker på at påpege at det nye årtusind først begyndte 01 JAN 2001. Dette land vrimler tilsyneladende med extremt snæversynede pedanter.

Prisdannelse. En vares pris bestemmes af køberen. Hvis han hellere vil beholde sine penge end betale, hvad der forlanges, finder handel ikke sted, eller også falder (markeds)prisen. Er der flere købere til en vare stiger prisen. Ideelt set, indtil der kun er én køber. Omvendt falder (markeds)prisen, hvis der er færre købere.
Det er helt banalt. Men politikerne(s.d.) lever for en stor del af at forvride denne simple mekanisme. Det kaldes "prisregulering". Det burde være forbudt i Grundloven.

En yndlingsmetode er at rane(s.d.) en del penge fra et bredt udsnit af befolkningen for derefter at "give tilskud" til produktionen. Alt andet lige vil samme mængde varer til en lavere pris end den frie markedspris betyde at efterspørgslen stiger, så den bliver større end udbudet. Hylderne tømmes, og vi får kødannelser. Fortsætter politikerne så julelegen ved at øge skatteplyndringen og vareproduktionen, slipper man naturligvis til sidst for køerne. men forbruget kan stige til det groteske. Et godt exempel er den danske undervisningssektor. Her får man endda betaling (SU) for at modtage noget af verdens dyreste undervisning! Mange søger derfor en højere undervisning, som de ikke magter. Hvad gør man så? Sænker under-visningsniveau'et, selvfølgelig!
Se: Frit marked, Spekulation, Spontan orden, Maximal- og minimalpriser, Prismekanismen.

Prismekanismen. er markedets og dermed også det frie samfunds vitale signalsystem. Forestil dig at du vil tilrettelægge en produktion af Rockwool. Du vil undersøge om isolering med Rockwool faktisk sparer energi set i forhold til den energi, der medgår ved fremstillingen.

Det er det umuligt at få fuldstændig rede på! Du kan finde ud af hvor megen energi, der medgår til at fremstille en vis mængde Rockwool af sten, men hvor megen energi medgår til bryding af stenen? - og til opførelse af fabrikken? - og til brydning, udvinding, smeltning og valsning af stålpladerne til ovnene? For ikke at tale om energi til transport - og til opvarmning af stålarbejdernes og rockwoolarbejdernes lejligheder, til fremstilling af disses mad og drikke osv. osv. i én uendelighed.

Men til trods for at man altså ikke kan finde ud af energiforbruget, kan man udmærket finde ud af om det kan betale sig at isolere med Rockwool. Du kan nemlig godt finde ud af hvor meget hvert læs sten koster, hvor meget det koster at opføre din fabrik og hvor meget du skal regne med i lønomkostninger og renteudgifter. Det sørger prismekanismen for.

Uden prismekanismens signaler ville vi leve som i jægerstenalderen. Det er der, politikerne prøver at trække os hen, når de prøver at blande sig i prisdannelsen. Somme tider lykkes det. Efter Sovjetunionens sammenbrud gik folk faktisk over til varebytteøkonomi.

Privilegier. Minusord. Når politikerne skaffer privilegier til deres klienter(s.d.), kaldes de derfor "rettigheder", et plusord, som dækker nøjagtigt og præcist det samme begreb, i alt fald når det drejer sig om den slags kravsrettigheder, som politikerne almideligvis vifter folk om næsen med.
Se: Hæleri, Menneskerettigheder.

Produktion. Se: Velstand.

Prokrustes. Egalitaristernes skytshelgen. Han var krovært og havde for vane at tilpasse sine gæsters længde til længden af sine senge.

Profeter. Er sjældent agtede i deres fædreland. Det er ganske naturligt, for de siger uvægerligt ting, der strider mod den herskende klasses interesser. Derfor bliver de ofte forfulgt og evt. dræbt. Nutidigt exempel: had-kampagnen mod dem, der advarer mod masseindvandringen.

Overlevende profeter: Moses og Muhammed; de dræbte dem, der stod dem imod.

Profit. Se: fortjeneste.

Propaganda

Essay med flere afsnit

"Folkestemninger er ikke noget, man løber efter. Det er noget, man selv skaber." Povl Nyrup Rasmussen 01 MAJ 2002

Indhold

Definition, exempler.

Hvid, grå og sort propaganda.

Ulemper.

Definition, exempler

Definition: ensidig og/eller fejlagtig præsentation af oplysninger med det formål at opbygge eller forstærke et komplex af fordomme(s.d.) for derigennem at styre folkestemningen og dermed folket.

Venstrefløjens had til Israel og den fortsatte atomkraftmodstand er langtids-effekter af Sovjetunionens strategiske propaganda.

Foruden fortielse, énsidighed og løgn bruges en lang række andre metoder.

Koblingen. Den gang Den Danske Forening(s.d.) var mere aktiv og blev nævnt i TV blev den som oftest vist sammen med nazi-symboler, til trods for at foreningen er absolut anti-nazistisk og bestemt ikke racistisk(s.d.).

Stemplingen. Den Danske Forening blev direkte stemplet som nazistisk eller racistisk. Kan man få en modpart stemplet stemplet på denne måde, lytter folk ikke til, hvad han siger. Fordommene(s.d.) slås til og ørerne sås fra. Kun de allerfærreste forstår at det ikke drejer sig om HVEM, der siger en sandhed, men at der ER en sandhed, som er ilde hørt, og derfor undertrykkes af propagandskrål. Stemplingen svarer til retorikkens(s.d.) ad hominem argument.

Direkte løgn bruges forholdsvis sjældent, men forekommer dog, fx. i fagbevægelsens skrifter. Propagandaen skal jo helst ikke alene lyde troværdig, den må også meget gerne være sand. I betydningen ikke-løgn, vel at mærke! Hvis propagandisten bruger lodret løgn, skal denne helst være godt pakket ind mellem en hel masse sandt, eller den skal være så monumental, at folk tror på den i kraft af dens storslåethed. Små mennesker stikker små løgne og har sjældent fantasi til at forestille sig at andre kan stikke en kæmpe-løgn. ("Hitlers lov").
Adolf Hitler og hans spindoctor dr. Josef Göbbels var mestre i propaganda. Det bør dog ikke glemmes at Hitler også på dette punkt havde lært meget af socialdemokraterne i Wien.

Foruden koblingen, stemplingen, begrebsforvirringen(s.d.), kæmpeløgnen og den halve sandhed bruges syndebukken. En bestemt gruppe (fx. jøder, kapitalister, "de rige", "højreextremister") udpeges som skyldige i al dårligdom. Kommunisterne udtog "sabotører" til tortur og henrettelse, når de strålende mål ikke blev nået. Metoden kaldes også "dæmonisering". I Europaunionen har magthaverne(s.d.) opfundet "racister og fremmedhadere" til at rette harmen imod. Det har givet bagslag, idet en stor del af befolkningen i dag betragter sig selv som racister, selv om flertallet næppe aner hvad en racist er for en fisk.

Propagandaen for Islam(s.d.) er ret dæmpet. Islamister ser gerne at danskere konverterer, men propagandaen består hovedsagelig i forsøg på fortielse af Islams mørke sider. Dog forekommer direkte løgn (taqija) ikke sjældent.

Hvid, grå og sort propaganda

Der skelnes mellem hvid, grå og sort propaganda.

Hvid propaganda fremtræder med sin kilde.Typisk var tryksager fra Sovjetunionen illustreret med bileder af glade, rødmossede arbejdere. - Og billedreportager af Sovjets frygtindgydende militærmagt.

Hvid propaganda er især virkningsfuld, når den har monopol på vidensformidlingen. I Danmark var og er det fortsat svært et trænge igennem med beretninger om Sovjets massemord og grusomme KZ-lejre eller at bekæmpe masseindvandringen, fordi kommunister og kommunistsympatisører sidder tungt på store dele af vidensformidlingen.

I bogen "Folkemord" (Den jyske Historiker nr. 90) omtales en række exempler fra Rwanda og ex-Jugoslavien, og nazisterne får deres rituelle bekomst. Men de mest omfattende folkemord i historien, nemlig de sovjetiske, nævnes kun en passant.

På hesteslagter og professor Bjørn Nørgaards "dronningegobeliner" optræder marxistiske mega-massemordere sideordnede med vestlige statsmænd; Adolf Hitler er placeret for sig, og Stalin er helt forsvundet.

Grå propaganda slører kilden. Sovjetagenter plantede historier i fx. indiske aviser. De blev så refereret i vestlig presse med den indiske avis som kilde. En stor del af "freds"bevægelsernes agitation under den kolde krig(s.d.) var grå propaganda. Støttet og betalt af Sovjetunionen.

Sort propaganda fremtræder som om fjenden er kilden. Ungkommunister udsendte fx, bekendtgørelser, der foregav at stamme fra Forsvarskom-mandoen, om at studenter skulle rømme deres kollegieværelser under NATO øvelser. Se: Løgn.

Ulemper

Propagandaen rammer somme tider forkert eller for bredt. Her minder den om biologisk og kemisk krigsførelse, hvor et også kan være vanskeligt at undgå skader på egne styrker. Desuden kan målgruppen sløves og/eller mistolke budskabet. Når indvandrings-politikeren Peter Duetoft fra Centrumdemo-kraterne sammenlignede Pia Kjærsgaard med Adolf Hitler kunne det næppe undgås at nutidens historieløse ungdom fik den opfattelse at Hitler måtte være et ganske pænt menneske.

*****

Præsteløftet. En kandidat til et præsteembede lover at holde sig til kirkens bekendelsesskrifter. Det vigtigste er den Augsburgske Trosbekendelse, hvori det bl.a. hedder at de protestantiske meningheder "fordømmer alle kætterier, som er opkomne mod denne artikel, såsom .... muhamedanere og alle deres lige."

Men i dag pludrer nogle præster og endda biskopper ufortrødent om "dialog" med Islam. Hvem sagde menedere?

Psykoanalyse. Komplex af (i alt fald oprindelig) ikke falsificerbare speku-lationer over- og påstande om- hvad der foregår mellem ørerne på os. Vistnok stort set passé, men måske kan nye hjernescanningsmetoder give den en renaissance.

Psykologisk krigsførelse (PK). Her findes to tydeligt adskilte former; strategisk PK, der rettes mod en civilbefolkning og taktisk PK, der bruges mod fjeden i felten. Exempel: under Stalingradslaget messede sovjetiske højttalere døgnet rundt ordene "Stalingrad - Massengrab". Det må have været forfær-deligt for de sultende, frysende og indesluttde tyskere.

Den civile PK er som regel strategisk og mere langtrækkende i tid. Vi lider stadig under efterveerne af den sovjetiske. fx. Anti-atomkraftbevægelsen og "antiracisme"-hysteriet.

Ifølge Clausewitz er "krig en fortsættelse af politikken med andre midler". Lenin vendte udsagnet på hovedet og sagde at "politik er krigens fortsættelse med andre midler." PK ligger et sted her imellem. PK tilsigter at formå den anden part til at føje sig efter éns vilje uden brug af dødbringende våben. PK kan antage mange former, fx. "freds"propaganda for afskaffelse af forsvaret med den begrundelse at fjenden er alt for stærk og truer med død og ødelæggelse.
Se: Undergravende virksomhed.

Psykopater, politiske. De fleste ønsker at at leve i fred med hinanden uanset tro og hudfarve. Men politiske psykopater skaber religiøse/etniske stridig-heder, når forskellige folk(s.d.) lever indenfor samme grænser. Så udnytter de situationen. Forløbet var - i alt fald i Jugoslavien:

Fase 0: folk af to forskellige kulturer, A og B lever fredeligt dør om dør. De har som regel historiske minder om tidligere konflikter, men de kan godt tage en sludder over hækken. En stærk regering undertrykker tilløb til uroligheder. Tankepolitiet(s.d.) sørger for meningsstyring og -kontrol.

Fase 1: Regeringen svækkes. Grupper fra A og B begynder at snakke om deres egen stat/mere selvstændighed/mere respekt for deres specielle måde at koge æg på, deres opfattelse af Gud, eller hvad det nu kan være.

Fase 2: Enkelte personer fra grupperne A og B begynder at modtage trusselsbreve. Naboer fra kulturerne A og B snakker ikke længere sammen. De køber hver for sig et gevær.

Fase 3: En fremtrædende A-politiker myrdes. En B-kirke/moske nedbrænder

Så bryder helvede løs.

Public Choice. Økonomisk teori, der beskriver hvorledes statsansatte og politikere (ganske naturligt) handler efter markedsprincipper og stræber efter profit, dvs."nyttemaximerer". Et exempel; JP berettede 02 SEP 99 at "mange kommuner tænker mere på pengekassen end på, hvordan de bedst hjælper syge tilbage til arbejdsmarkedet"..."ved at presse syge i gang hurtigt og til mere end kan klare..." Det skyldes at loven er ændret, således at det "er langt billigere for kommunerne at sende syge og tilskadekomne i skånejob end at tildele førtidspension."

Kommunerne er ikke onde, men markedskræfterne virker også i den offentlige sektor. Politikerne ønsker næppe at spare penge for at kunne sænke skatterne. Høje skatter er ensbetydende med en høj grad af råderet over undersåtterne, m.a.o. stor magt. Pengene, der spares, skal bruges på andre felter for at "tilgodese" (politikerne elsker det ord!) andre "behov". De skal m.a.o. bruges til at politikerne kan profilere sig og opnå genvalg.

Ligesom politikerne nyttemaximerer de sociale sagsbehandlere. For dem er nytten at beholde jobbet og måske avancere, hvis man tækkes herremændene og herrekvinderne.

Tilsvarende er det hverken i medicinalindustriens eller i diverse sygdomsbe-kæmpende foreningers interesse at folk bliver så raske, at disse organisationer sygner hen. Og rundt om i verden ser man at det er uhyre vanskeligt at holde et politikorps hæderligt.

Teorien har dog sine begrænsninger. Hvis en regring forsøger at håndtere organisationer på samme måde som enkeltindivider, dvs. forsøge at fremme lysten til at producere mere og bedre, går det tit galt. Organisationer har deres eget liv med indre traditioner og loyalitetsbindinger, der gør at de enkelte ansatte langtfra altid handler som man skulle forvente ud fra deres personlige interesser. (Fukuyama 2004),

Godt det samme, forresten. For hvis statsansatte ikke har en stærk tradition for ordentlig embedsførelse, ender vi i nepotisme og korruption, som vi kender det så mange steder i verden

Pædagog
"Hvis man gerne vil være pædagog, og der ikke er ledigt, kan man blive noget i stil med det, fx. dyrepasser." (Oskar, 9 år, iflg. Grete Dirckinck-Holmfeldt).

"Jeg ville græde, hvis min søn valgte at blive pædagog. Jeg ville tænke: Er du kvindagtig? Du skal da bygge huse eller være officer...Nutidens drenge har kun vattede og kvindelige pædagoger som rollemodeller. Underlige typer i mao-sko, der undskylder at de er mænd." (Frank Dahlgaard).

Påtaleret. De fleste straffelovsovertrædelse er undergivet "offentlig påtale", Den krænkede part henvender sig til politiet, som undersøger sagen (hvis den skønnes rimelig, og hvis politiet ellers har den fornødne kapacitet, og hvis anmeldelsen skønnes politisk ufarlig). Herefter rejser anklagemyndigheden tiltale, hvis beviserne skønnes at kunne holde i retten.

Men der er undtagelser. Der kan kun rejses tiltale i forræderi- og højforræderisager på foranledning af justitsministeren. Det samme gælder sager om stemmekøb ("valgflæsk" (s.d.)). Politikerne(s.d.) har således sikret sig at én af deres egne kontrollerer om der skal rejses tiltale i den type sager, hvor specielt de selv kan få ørerne i maskinen.

En anden type sager er injurie- og bagvaskelsessager. Her er der fornuftigvis privat påtale. Den krænkede part må selv tage affære. Desuden forudsætter sharia (muslimsk lov) vistnok som oftest privat påtale.

Offentlig påtale er et forholdsvis nyt fænomen. Det hænger sammen med statens(s.d.) stigende magt(s.d.) i samfundet(s.d.). Retten som sådan er så gammel som menneskeslægten selv, eller måske endda ældre. Man finder tydelige retfærdighedsbegreber i adfærden hos adskillige dyrearter. Alle samfund har regler for retshåndhævelse, uanset om de er underlagt en statsmagt eller ej.

Retten er utvivlsomt vokset frem ved den proces, man kalder spontan orden, ganske som sproget(s.d.) og markedet(s.d.) er det.

I statsfrie samfund ligger påtaleretten naturligvis hos den forurettede part, og domstolen(s.d.) beskæftiger sig hovedsagelig med at bedømme skylds-spørgsmål og udmåle en eventuel straf og erstatning. Straf for "offerløse forbrydelser" såsom narkobesiddelse og sexuelle ydelser mod betaling kan principielt ikke forekomme, al den stund der ikke er nogen til at rejse påtale.

Censur

Censur. Beskrives i Grundloven (s.d.) som en "forebyggende foranstaltning". Det frie ord er farligt, men uundværligt. Grundloven forbyder censur. For-andring skal være mulig, selv om den mishager magthaverne.

Tilfældigt citat