Objektiv - Overvågningssamfundet

Vigtigt, åben i et nyt vindue. PDFUdskrivEmail

Objektiv. Observation, hvis udfald er uafhængigt af den individuelle obser-vatør, kaldes objektiv. (Modsat subjektiv(s.d.)).

Occam's razor (barberkniv). Værktøj til at bortskære vrøvl.  Opkaldt efter middelalderteologen William af Occam: "Essentia non sunt multiplicanda praeter necessitatem", men princippet er meget ældre. Det kaldes også parsimonitets- eller nøjsomhedsprincippet. Man indfører ikke flere forudsæt-ninger i sin teori end lige akkurat tilstrækkeligt til at beskrive de observerede fænomener.

Barberkniven kan (blandt meget andet) bruges til at skære igennem en masse metafysiske spekulationer om verdens sande natur (bl.a. Locke, Berkeley, Hume, Kant).
Den enkleste hypotese er faktisk stadigvæk at verden er det, vi observerer. Spekulationer over tingenes uobserverbare "sande natur" ("Das Ding an sich") føjer ikke noget til, som ikke kan undværes i en verdensforklaring.
Se: Metafysik.

Offentlig ansættelse. Se: Hæleri, Parasit, Stemmeret.

Offentlige, det. "Det offentlige er et dyr der sover uvækkeligt på vores hver-dagsvej.//Men stundom vågner det og slår en streg, som vores virkelyst kan snuble over." (Kumbel).
Se: Staten.

Offentlig sektor.
"En række undersøgelser har vist, at det i almindelighed koster dobbelt så meget at foretage noget gennem det offentlige, som det gør gennem privat initiativ. Renovationskørslen i amerikanske byer ved kommunens foranstaltning koster dobbelt så meget, som hvis den blev foretaget af private.
Kontorfunktionærernes produktivitet i private forsikringsselskaber er omtrent dobbelt så stor, som kontorfunktionærers i den offentlige administration."
(MIlton Friedmann).
Ca. 10 JAN 1999 berettede JP at personalet på et københavnsk plejehjem kun arbejder i to til fire timer pr. vagt. Resten af tiden går med at drikke kaffe og ryge cigaretter på personalestuen og snakke om, hvor forfærdeligt travlt, man har. De følgende dages debat bekræfter at fænomenet er udbredt.
 Skandaleafsløringer ti år senere viser at situationen er uændret.
Se: Etatisme, Hæleri, Korruption.

Oligarki. Se: Politiske systemer.

Ondskab. "Problemet er ikke ondskabens brutalitet, men de gode kræfters fejhed og tavshed." (Martin Luther King).
Se: Civilcourage, Godhed, Opportunisme.

Ontologi. Teori om grundlaget for- og oprindelsen af- den verden, vi oplever. Idealismen(s.d.) og materialismen(s.d.) er ontologier.
Se: Metafysik.

OOA. Organisationen til Oplysning om Atomkraft.
Se; Atomkraftmodstand, Kernekraft, Nyttige idioter, Undergravende virksomhed.

Opportunisme. "Herregud - alle glemmer at hele verden indtil 1943 regnede med at nazisterne vandt den krig. Det indstillede man sig selvfølgelig rea-listisk på." (LRS Karl Madsen, cit. af Tage Voss WA 13 DEC 98).
Kommentar: Ja, sikkert. Og i 1985 regnede mange med at Sovjet ville vinde, og gjorde tilsvarende.
Se: Civilcourage, Medløbere.

Oprindelige folk (Aboriginale). Folk, som har beboet et landområde så længe, den historiske hukommelse rækker, eller som er kommer dér, før det blev beboet af andre.  Danskerne er vistnok et sådant:
"...den danske befolkning ...er en stabil befolkningsgruppe med urgamle rødder." (Arkæologi-professor Lotte Hedeager Oslo Universitet).
Andre aboriginaler er australierne, visse sydamerikanske indianere, formentlig bl.a. ildlænderne (nu uddøde), mange eskimoer, samojederne. Maorierne? - tja, de kom til New Zealand et par århundreder før de hvide og udryddede de tidligere beboere. I Indien lever skønsmæssigt 50 millioner "stammefolk". De har ingen stemmeret og kan forflyttes, hvis den jord, de bor på, bliver vær-difuld for fx. mineselskaber.
Se: Minoriteter.

Opsparing. Politiske  opviglere taler altid til vore laveste instinkter, ikke mindst misundelsen. De dæmoniserer(s.d.) folk, der evner at sikre sig ved egen hjælp. Sparere er altid gode hade-objekter, selv om de er uundværlige i samfundsøkonomien. Alternativet er slavearbejde, som det kendes i social-istiske(s.d)  systemer (Inka-riget, Sovjet, Burma).
Måske burde man ligefrem definere graden af socialisme i et samfund ved omfanget af slavearbejde, dvs. statens andel i bruttonationalproduktet(s.d.). I Danmark arbejder vi for told og skat frem til midten af juli, hvis jeg husker ret...
Opsparede er blevet kaldt meget forskelligt. Kommunisterne kaldte dem "kapitalister", nationalsocialisterne kaldte dem (jødiske) plutokrater, danske socialdemokrater taler om "egoister" - lldt mere vagt, men med tydelig adresse til dem, der prøver at prøver at klare sig selv, fremfor at lade poli-tikerne gøre det for dem.

Opstramninger. I indvandringspolitikken. Pr. 1999 sagde Mogens Glistrup at de danske "opstramninger"  svarer til at flytte om på dækstole på Titanic. Senere er der faktisk sket visse opstramninger med en vis, omend kortvarig virkning, men pr. år 2010 er Glistrups karakteristik stadig skræmmende ak-tuel.

Optimister: "Optimsterne tror at vi lever i den bedste af alle verdener - pessimisterne ved det". (J. Robert Oppenheimer.)

Organiseret kriminalitet. To betydninger: 1) Organiseret, lovstridig, som oftest ikke-forbryderisk aktiviter ("victimles crime"), såsom smugleri, narkohandel, pro-stitution ("beskyttelsesforretning forekommer dog også). 2) Private og semi-private organisationer, som helt eller delvis udøver deres virksomhed gennem vold eller trusler herom. (Fx. visse fagforeninger, mafia'er, islamiske bevægelser.)
Principielt er den eneste forskel mellem organiseret kriminalitet og staten, at den sidstnævnte ofte har den største magt.
Se: Fagforeninger, Forbrydelse, Kriminalitet, Mafia, Staten.

Organsalg. Folkerepublikken Kina har pr. 2003 øget det antal forbrydelser, der kan idømmes dødsstraf for. Der skydes vist omkring 7500 årligt iflg. Human Rights Watch. Mange af de henrettede er unge mennesker. Aflivningen sker formentig i takt med at bestillingerne på organer indløber. (BT 09 JUN 03)
De fleste dræbes ved nakkeskud, enkelte ved skud i hjertet, hvis der er be-stillinger på øjelinser.  Nogle humanister taler om at indføre dødelige ind-sprøjtninger. Men hvis det sker, spoleres forretningen. - Nå, det er kine-sernes problem!

68-oprøret begyndte i slutningen af 1960'erne. Største begivenhed var den voldsomme opstand i Paris 1968. Den gang befandt jeg mig på Southampton's Universitet; her talte vi om "the revolting students". Ordspillet er lige så træffende, som det er uoversætteligt.
Der var mange årsager. Eftervirkningerene efter anden verdenskrig var over-stået. De store krigsårgange(s.d.) var ved at blive voksne. De revolterede mod den moral, der havde været en selvfølge for forældregenerationen. De stillede uforskammede spørgsmål til meget af det, deres forældre tog for givet (og var ofte selv groft uforskammede). Og de havde behov for flere lærere.
Rammerne for den højere undervisning var forældede.Tidligere havde kun få procent af ungdommen søgt denne. Nu kom der langt flere ud fra gymnasi-erne, end universiteternes professorer kunne håndtere. Universiteternes lærerkorps var nu ikke hovedsageligt professorer, men unge undervisnings-assistenter og lektorer uden formel indflydelse.
Den røde indoktrinering fik vind i sejlene med vietnamkrigen i 60'erne. Da kommunisterne brugte folkefrontstaktik og organiserede protesterne under sloganet "meget er vi uenige om, men USA's krig i Vienam er vi imod", kom der skred i sagerne. Den radikale undervisningsminister sked bukserne fulde, da studenterne råbte "Onde Helge" efter ham, og en hovedløs reformperiode begyndte. Nu skulle alle være små, glade gruppe-mennesker, der sad i rundkreds og bestemte kollektivt med Mao's lille røde bog i hånden. Pedellen skulle have lige så meget at skulle have sagt over studieplanerne som professoren osv.
Det var rablende vanvittigt. Bedre blev det ikke, da benhårde, skolede marx-ister reelt overtog magten og dikterede læseplanerne. Selv matematikundervis-ningen blev - Herren hjælpe os - sine steder gjort "samfundsrelevant". De politisk skolede overtog styringen; den fremherskende holdning var nu pludselig marxistisk. Massemorderne V.I. Lenins og Mao Tse Tungs portrætter kom op på væggene sammen med Marx'. Tidligere udpræget borgerlige universitetslærere tøflede nu rundt i røde skjorter med Mao- eller Lenin-ka-sketter. Det var ynkeligt.
"Et folk af medløbere"...
Under en samtale mellem en gammel 68'er og juraprofessor Stig Jørgensen blev parterne enige om at ungdomsoprøret havde kostet 25 års videnskabelig udviklig. Den unge mand spurgte helt spontant: "Hvorfor lod I os dog gøre det?"

Mit bud på et svar er at vi havde en borgerlig regering med en radikal(s.d.) statsminister og en radikal undervisningsminister. Socialdemokraterne, som var i opposition, var trods alt ikke helt så dumme dengang, som de blev senere. De vidste udmærket hvem fjenden var. De havde bekæmpet ham på arbejdspladserne gennem et halvt århundrede.
Det har sikkert betydet en del at en marxistisk holdning efterhånden blev et must i den litterære verden. Den tidligere nazi-sympatisør Ole Wivel var nu direktør for Gyldendal, og i tidsskriftet "Vindrosen" forsøgte han at komme de socialistiske og marxistiske synspunkter i møde.
En redaktion af benhårde marxister radikaliserede "Vindrosen" til et kampskrift på den yderste venstrefløj. Akademikeravisen, det tidligere illegale "Infor-mation", undergik et læsermæsigt hamskifte. Fra at være en borgerlig avis "med et stænk af rødt", blev den udpræget blodigrød.
En borgerlig regering under en radikal statsminister havde ikke politisk styrke, endsige forstand, til at bekæmpe de velorganiserede og velskolede kommun-ister, som hurtigt tog over fra de mere diffuse grupperinger, der havde startet balladen.
I dag er stort se alt ved det gamle, idet mange af lederne dog blev skiftet ud undervejs. Mig slap man dog først af med i 1998. Jeg klædte mig aldrig ud som marxist, og jeg sagde min mening: at Marx' ideer er forældede, forbry-deriske og/eller idiotiske.
Det grundlovsikrede privilegium har man som kongeligt udnævnt. Og så bør man bruge det. Det er derfor, man har det.

68-oprøret globalt
I Danmark voksede den materielle velstand; de kulturradikale(s.d.) åndelige strømninger havde hærget lige siden århundredskiftet. Kommunisterne pustede til ilden, styret af KGB's første hoveddirektorat, og venstrefløjen(s.d.), herunder den hovedsageligt venstreorienterede(s.d.) presse, støttede det kommunistiske Nordvietnams aggression mod et lidet demokratisk og dybt korrupt, men langt friere Sydvietnam, der blev støttet af USA.
Mao Tse Tung (senere kaldet Dong) gennemførte sin katastrofale og blodige kulturrevolution i Kina. "Den lille røde" med udpluk af "formandens" vis-domsord blev et must for alle rettænkende, politisk korrekte unge. USA's ungdommelige præsident Kennedy havde ganske vist sejret i Cuba-missilkonfrontationen med Sovjet, men kvajet sig forfærdeligt i sit forsøg på at nedkæmpe Fidel Castro via stedfortræder i Svinebugten.
Kennedy blev myrdet i 1963. Efterfølgeren Lyndon Johnson opgav at genop-stille til sin anden valgperiode. Hans efterfølger som præsident, Richard "tricky Dick" Nixon, stolede ingen rigtig på, skønt han formentlig var den dygtigste og hæderligste af de tre (hvilket ikke siger ret meget).
"Foråret i Prag" 1968, hvor nogle kommunister forsøgte at giv kommunnismen "et menneskeligt ansigt", blev brutalt nedkæmpet via "broderlig hjælp" fra Sovjet og DDR. Man troede nu for alvor at kommunismen var ved at sejre på verdensplan, og det havde sin virkning på de danske holdninger (Se: Opportunisme), men der var da bestemt også¨et kraftigt element af fornyelse og frihedsfornemmelser.
Det var årene hvor mennesket for første gang i historien satte foden på et andet himmellegeme. Det var årene hvor det bevidsthedsudvidende stof LSD kom rigtigt frem. Åndelige/mentale teknikker som fx. Transcendental Meditation vandt udbredelse. Og der skete voldsomme ændringer i musik-kulturen exemplificeret ved Beatles og Rolling Stones. Man stillede spørgs-målstegn ved alt - i alt fald til at begynde med. Og meget blev faktisk ændret. Hvad der var til det gode, og hvad ikke var må overlades til historiens dom.
Som Ho Chih Minh skal have sagt: "Hvorvidt den store franske revolution var et gode eller ikke er det alt for tidigt at dømme om."

68-oprørets langtidsvirkninger
Efter '68 skete der et voldsomt sving til venstre i den offentlige mening, ikke mindst i Danmark. Det var nu politisk korrekt at kæmpe for Sovjets strategiske mål. Ét af disse var at at fastholde muligheden for at strangulere Vesteuropas energiforsyning. Derfor kom Sydafrikas apartheidregime under voldsom propagandabeskydning, idet olie fra Persergolfen passerede syd om Afrika. Her lå flådebasen Simonstown, hvorfra supertankerne kunne beskyttes mod Sovjets oceangående u-både.
Organisationen til Oplysning om Atomkraft(s.d.) iværksatte en voldsom propa-ganda mod kernekraftværker i Danmark. En skov af urentable vindmøller skød op. Danskerne betaler i dag en enorm overpris for el-energi bl.a. af den grund.
Kvindebevægelserne fik vind i sejlene, hvlket meget vel kan betyde vor civili-sations uddøen. Pigerne vil hellere være læger eller advokater, end de vil være mødre.
"Fredsbevægelserrne" har næppe gjort større direkte skade. Men de bevirkede en kraftig mobilisering af et stort antal "nyttige idioter"(s.d). Denne mobi-lisering har bevirket at andre kulturradikale(s.d.) mærkesager har kunnet gennemføres. Den mest katastrofale er naturligvis masseindvandringen.
Se: Undergravende virksomhed.

Overbefolkning. Naturfolk begrænser befolkningstallet til det, området kan bære. Kvinder i et jæger-samler samfund får højst ét barn hvert fjerde år, dvs. når den yngste kan stavre med flokken, så hun kan bære et nyt barn.
Befolkningseksplosionen begyndte  med den yngre stenalders landbrugskultur. I Kina drev en stærkt centraliseret kejsermagt befolkningsmaximeringspolitik. Europærene begrænsede i højere grad formeringen til storfamiliens "ynglepar". (Ved storfamilie forstås her husbond og madmor - yngleparret" - og deres børn samt ugifte og barnløse tjenestefolk, aftægtsfolk, og ugifte onkler og tanter. "Emil fra Lönneberg"-familien i Småland er et godt exempel). I sidste ende bliver der dog flere mennesker end landet kan brødføde. Så begynder udvandringerne.
Problemerne er nu mangefold forværret ved tankeløs anvendelse af vestlig lægekunst og hygiejne i u-lande, samt "fødevarehjælp" og "u-landsbistand".
Overfolkning bliver det altoverskyggende problem i en ikke så fjern fremtid, hvis ikke en nådig farsot redder menneskeheden fra dens kollektive dum-hed(s.d.) I Juli voksede verdens befolkning på godt seks milliarder med 77 millioner pr. år. (JP ll KUL 99). Befolkningstilvæksten finder bl.a. sted i det aldrende Europas nærområde, Tyrkiet med ca. én mill. nye indbyggere årligt og hele Nordafrika fra Ægypten (ca. 1,5 mill p.a.) til Marokko.
--------------------
Folketal i muslimske lande: i åt 1998 og 2050:
Iran 64 - 115 mill (Måske dette sal reduceres efter at præstestyret har tilladt prævention)
Tyrkiet 65 - 101 mill
Ægypten 66 - 115 mill
Bangladesh 123 - 212 mill
Pakistan 142 - 345 mill
---------------------
Fødevareproduktionen kan endnu holde trit med befolkningstilvæksten. Siden amerikaneren Norman Borlaug skabte nye hvedesorter i  1960'erne har Indien fordoblet sit folketal, men tredoblet sin hvedeproduktion. Siden er der sket andre og meget store "forbedringer".
Den største fare for u-landenes fødevareforsyning er formentlig miljøaktivis-terne:
"Jeg er især bekymret over den elite, der forsøger at nægte små landmænd i den tredje verden, specielt i de afrikanske lande syd for Sahara, adgang til konventionelt forbedret såsæd, gødningsstoffer og afgrødebeskyttende kemikalier." (Norman Borlaug, Politiken  NOV 1999).
Borlaug mener dog at der vil være fødevarer nok til at brødføde 8,3 milliarder mennesker  år 2025. Formentlig bliver den begrænsende faktor i sidste ende vandforsyningen..
Se: Fødekæde, Medicinalindustri.

Overførelsindkomst. Penge overført fra staten til landets indbyggere. M.a.o. principielt penge, der er erhvervet gennem en berigelsesforbrydelse, eftersom staten er uproduktv. Kort sagt: tyvekoster.
Se: Almisser, Dagpenge, Hæleri, Pension, Socialisme, Tiggereden.

Overklasse. Se: Elite, Intellektuelle.

Overvågningssamfundet. Videokameraer kan kobles til computere, der gen-kender ansigter, så vor færden kan spores. De er billige og kan skjules overalt.
Computeren kan også opdage at vi lyver. Det tager ca. 1/4 sekund at lægge ansigtet i de rette folder, hvis man vil stikke en plade. Det slipper vi godt fra overfor andre mennesker, men 250 millisekunder er en evighed for en com-puter. Den har masser af tid til at finde ud af om mundstillingen svarer til smilerynkerne.
Når man lyver er man mere stresset end normalt. Det sætter sig spor i stem-men, og det kan computeren også afsløre.
Brug af kreditkort kortlægger vor færden, forbrugsmønster og læsning. Læsevaner kan registreres (og bliver det utvivlsomt). Søgeprogrammer kan gennemtrawle de kæmpe personregistre, trafikken på internettet genererer. Det betyder at staten, tankepolitiet og utvivlsomt også andre organisationer kan - og vil - finde metode og system i vore handlinger og tankemønstre.
Internationale organisationer aflytter telefonsamtaler. Programmer genkender særlige nøgleord (måske også  bestemte stemmer) og sender interessante samtaler til videre undersøgelse hos efterretningstjenesterne. Dette netværk kaldes ECHELON, og teknikken, der ligger bag, leveres (i alt fald for en stor del) af det amerikanske National Security Agency (NSA) (JP 05 SEP 99).
Frem til 1980 forløb megen regeringsfjendtlig virksomhed upåagtet, ikke fordi de deltagende personer ikke var registrerede, men fordi man ikke fik øje på mønstret i deres aktiviteter. I dag er politiets muligheder meget større.

Menneskehjernen kan  ikke lyve. Hvis man sætter elektroder på en persons hoved og lader denne se på billeder som han/hun genkender, fx. detaljer fra en mordscene, som ikke har været offentliggort, signalerer hjernen genken-delse, hvis personen genkender scenen, uanset hvor lang tid, der er gået, og uanset om personen forsøger at skjule det.
Teknikken er allerede (Jfr. Illustreret Videnskab 31 MAJ 2001) blevet brugt i USA til at bevise at en person er uskyldig i et mord, han har afsonet 23 år i fængsel for at have begået, og til at få den rigtige morder dømt. Som så mange andre teknikker har denne sine gode sider, men perspektivet er frygt-indgydende.
Se: Krig/krigens natur, Tankepoliti, Undergravende virksomhed.

Censur

Censur. Beskrives i Grundloven (s.d.) som en "forebyggende foranstaltning". Det frie ord er farligt, men uundværligt. Grundloven forbyder censur. For-andring skal være mulig, selv om den mishager magthaverne.

Tilfældigt citat