Narkotikaproblemet - Nødhjælp

Vigtigt, åben i et nyt vindue. PDFUdskrivEmail

Narkotikaproblemet er skabt af statens(s.d.) formynderi. Menneskene har i årtusinder kendt til bevidsthedsændrende stoffer (alkohol, hashish/marijuana, opium og andre alkaloider. En tredjedel af 134 undersøgte ægyptiske mumier havde tydelige rester af narkotika i håret. Stofferne blev indåndet som røgelse, snust, spist, drukket i urtete eller endog indtaget via endetarmen, hvorved kroppens afværgemekanismer (kvalme og diarre) sættes ud af spil. Man har i århundreder levet med både "drankere" og "morfinister". Man kunne frit købe opium på apoteket, og spiritus var meget billig.
Det var bestemt ikke problemfrit at enkelte - eller somme tider rigtig mange - mennesker havde et overforbrug. Men pr. år 2000 er den almindelige mening blandt experter at fx. heroin ikke er mere skadeligt end nikotin, og at begge midler er kraftigt vanedannende. Der er også enighed om at langvarig (mis)brug af heroin næppe er mere skadeligt end langvarig tobaksrygning. Skidtet klipper ca. ti år af éns liv.
Når heroinmisbrugere som oftest har et elendigt liv og dør langt tidligere end tobaksrygere skyldes det at heroinen er ulovlig.
USA's totale spiritusforbud 1919-1935 medførte et større forbrug end nogensinde. Og den organiserede kriminalitet vandt et solidt fodfæste. Denne monumentale dumhed(s.d.) blev gentaget verden over for at hindre misbrug af narotka. Forbudshysteriet tiltog i tresserne i forbindelse med hippie-bevægelsens interesse for psykodeliske stoffer (hash og LSD), som ikke er egentlige narkotika. Men forbud og bekæmpelse gjorde kun ondt værre og drev interessen for bevidsthedsændrende midler under jorden. I mellemtiden er narkotikamarkedet blevet ét af verdens største med en billionomsætning. Økonomisk set er det en global omfordelingsmaskine, der sætter Verdens-banken i skygge.
Priserne røg naturligvis voldsomt i vejret, da handelen blev tvunget under jorden. Dette gav et enorm kapitaltilførsel til det kriminelle miljø. Nu kunne man finansiere langt større operationer end før. Skoler og andre steder, hvor unge færdedes, blev markeder for stadig flere pushere. Piger betalte for deres forbrug med deres krop og noteringen på "kødmarkedet" faldt. Nogle unge mænd blev trækkerdrenge, andre blev kriminelle med stribevis af forhold på straffeattesten.
Siden Sovjetunionens sammenbrud og det deraf følgende bortfald af billige eller gratis våbenforsyninger har en del oprørs/befrielsesbevægelser med succes finansieret deres våbenkøb med narkopenge.

"Der ryges marijuana for mellem 30 og 140 milliarder dollars i USA, hvilket gør hampen til en væsentligt større afgrøde end USA's "gængse" afgrøde, majs.
...ingen seriøse videnskabelige undersøgelser har kunnet påvise at moderat eller sågar stort forbrug af marijuana er synderligt sundhedsskadeligt. Som narkotikum bør det ifølge Schlosser kategoriseres på niveau med kaffe, te og ét eller to glas vin om dagen.
...omkring 50.000 sidder i skrivende stund i fængsel for besiddelse af ofte små mængder marijuna. Ialt har 725.000 været spærret inde siden år 2000.
Robert Montgomery er lammet fra hoften og ned. For at lindre smerterne fra muskelsammentrækningerne røg han på marijuana. Han havde ét gram gemt i sin kørestol. Han blev idømt livsvarigt fængsel plus 16 år. Straffen blev dog nedsat til "blot" 10 år." (Fra anmeldelse af Eric Schlosser "Reefer Madness" WA Bøger 04 JUL 03).

- Så forstår man bedre at amerikanske fængsler er overfyldte!

Nation. Landområde beboet ef ét eller flere folk(s.d.) og/eller etniske grupper (s.d.) og som kontrolleres af én stat/regering. Et exempel er USA, som kalder sig "One Nation Under God".
Definitionen strider mod definitionerne på nationalisme og nationalstat. Den strider også mod ordets etymologi, men sproget udvikler sig ofte ret ulogisk.
Hans Hedtofts (statsmin. 1947-1950) definition er måske nok så god:

"En nation er ... en gruppe mennesker, hvis karaktertræk er formet i et skæbne- og livsfællesskab, mennesker som har fælles afstamning, måske samme sprog, og som er blevet sig deres samhørighed bevidst."

Se: Dansker, Identitet.

National dødsdrift. Et levende væsen har grænser(s.d.) mellem sig og sin omverden. Grænser, som det forsvarer. Ophører væsenet, det være sig en amøbe, et menneske eller en nation, med at forsvare sine grænser, går det til grunde. Så er døden indtrådt. Fremmede organismer, forrådnelsesbakterier, trænger ind gennem de nedbrudte grænser.
Derfor er forræderi, dvs. handlinger, der skader eller truer nationens grænser, den værste af alle forbrydelser, værre end det fæleste mord. Kampen mod grænserne er udtryk for en natonal dødsdrift, hvad tilhængerne af ideen om en grænseløs verden da også sjældent lægger skjul på. Om en sådan verden overhovedet er mulig er en anden sag. De kom skidt fra det i Babylon.
Se: Fremmedpolitik, Grænser, Landsforræderi, Det radikale Venstre, Straffelov.

Nationalisering. Statens (s.d.) ran af privat ejendom. Synonym med expropriation. Forekommer såvel med- som uden erstatning. Somme tider er erstatningen symbolsk eller tvivlsom, som da Chiles socialistiske regime betalte for ranede landejendomme med statsobligationer af højst tvivsom værdi.

Nationalisme. Den ide at ethvert folk(s.d.) har ret(s.d.) til sin egen stat(s.d.). Heraf følger, ud fra en symmetribetragtning, at alle folk har lige stor ret, hvilket naturligvis ikke hindrer at man synes bedst om det, man selv er vokset op i og er fortrolig med.
Propagandister(s.d.) blander, utvivlsomt ofte i ond tro, dette begreb sammen med det stik modsatte, nemlig (etnisk) chauvnisme(s.d.). Se: Fædreland.

"Nationalfølelsen har ikke det Ringeste at gøre med national Indbildskhed eller Fremmedhad; den er kun et Udtryk for for den mest berettigede Selvopholdelsesdrift. Denne Selvopholdelsesdrift er desværre temmelig svag i et moderne Danmark." (Georg Brandes, der iøvrigt er guru for Det radikale Venstre - sådan kan det gå!).

I disse år er det politisk korrekt at påstå at nationalismen let kan overvindes, fordi den påstås historisk set at være et forholdsvis nyt fænomen, et produkt af napoleonskrigene. Det er et sært argument at bruge for "progressive" skribenter, som normalt tilbeder det nye, blot fordi det er nyt.
Desuden er det forkert. Nationalismen blomstrede op i Tyskland som en reaktion på Napoleons forsøg på at skabe et europæisk imperium. For nationalisme blomstrer automatisk op som reaktion på imperialisme. Men nationalismen i Europa er lige så gammel som Vestens historie. I år 472 f.kr. , under Grækernes forsvarskamp mod perserkongernes imperialisme, skrev Aicsylos skuespillet Perserne. Heri hedder det:

O Grækenlands sønner, gå ud,
Befri jeres land, befri jeres børn, jeres kvinder
Jeres fædrende guders helligdomme
Og jeres forfædres grave.
I kæmper for alt nu!

Det er nationalisme i renkultur - og forresten en ganske god definition på begreberne nation og nationalisme. Digtet er næsten 2500 år gammelt.
Siden havde skotterne deres frihedshelt, William Wallace. Frankrig havde sin ufatteligt vidunderlige Jeanne d'Arc.
Da englænderne slog den spanske armada tilbage i 1588 blomstrede nationalismen. Saxo Grammaticus vidste så sandelig også hvad Danmark var, da han i 1200-tallet, på formfundendt latin skrev sin internatioalt berømte GESTA DANORVM, Danernes bedrifter. Internationslister hævder at Saxo og hans adelige kreds måske nok kendte til nationalitet, og følte sig som danere, men at folket ikke gjorde. Det kan da godt være, men det må jo så betyde at der skete en opblomstring af nationalbevidstheden i begyndelsen af 1800-tallet, en opblomstring, der betød at almuen(s.d.) blev sig selv bevidst som folk(s.d.).

National bevidsthed er altså - med internationalisternes egne argumenter - en stigning i den folkelige bevidsthed. Internationalisternes argumentation er elitistisk, og det er ellers rigtig slemt i de kredse!

"Forestillingen om at nationalstaten skulle være en kappe, der blev trukket ned over det umælende folk, synes temmelig tåbelig for en lægmand. Naturligvis kan man ikke i løbet af nogle få år påtvinge et folk en identitet, hvis der ikke har været noget fælles træk at bygge denne på - det være sig fælles sprog, kultur, historie eller religion... Mennesker har fra de tidligste tider identificeret sig selv i modsætning til andre mennesker, der var anderledes end dem selv,,,,
Nationalstaten er nu sat i skammekrogen som noget usselt, umoderne og krigerisk. Dæmoniseringen af nationen har fået fuld skrue, og befolkningen har tilsyneladede glemt at være opærksom på det forhold at natonalfølelsen/nationalstaterne faktisk har været uden skyld i dette århundredes mest tungtvejende konflikter.
Det er blandt andet lykkedes historikerstanden at bilde befolkningen ind at anden verdenskrig var et spørgsmål om national ære.
Man kan så spørge sig selv hvad formålet med nationalstaternes aflivning skulle være. Ud over at kaste en stor gruppe mennesker ud i en identitetskrise vil afviklingen af nationalstaterne selvfølgelig også medføre, at der bliver plads på scenen til en ny og større aktør i skikkelse af den Europæiske Union, hvis største problem til dato har været en vældig mangel på opbakning blandt de europæiske folk.
...Forudsætningen for, at denne opbakning kan findes, er, at de europæiske folk bliver bragt tættere sammen, føler sig i samme båd, om man så må sige. Vi må naturligvis føle os mere ens, og det gør vi måske, hvis vore nationale kulturelle fællesskaber bliver revet op med rode af nyttige velbetalte idioter, der går på kompromis med deres forskningsmæssige anstændighed for at gå andres ærinder." (Stud mag. Kenneth Kristensen, J-P kronik 19 OKT 99).

I årene lige efter 2. verdenskrig og den tyske besættelse forsod politikerne godt hvad det betød at være national:
"Vore personer er aldeles ligegyldige, men hvad der ikke er ligegyldigt er vort fælles mål, bevarelsen af dansk sprog, dansk kultur, dansk tale. (Hartvig Frisch, klassisk lærd, soc. dem politiker og undervisningsminister i efterkrigsårene) Iflg. Ole Hyltoft JP 11 DEC 04)

"Vi skal gennem vort arbejde uddybe kendskabet og kærligheden til vor nation - til alt hvad der er sund og ægte danskhed." (Poul Hansen, soc.dem politiker og forsvarsminister iflg. Ole Hyltoft JP 11 DEC 04).

Normalt tænker vi ikke over vor nationalitet. Lige så lidt tænker vi på den luft, vi indånder. Det gør vi først, når den bliver forurenet. Nationalismen er navnlig følelig når folkets territorium er truet. Den er altså et åndeligt forsvarsmiddel. Derimod er nationalismens logiske modsætning, chauvinismen(s.d.), et åndeligt angrebsvåben.

Nationalsocialisme. "Nazisme". Racistisk variant af socialismen(s.d.). Voldelig, antidemokratisk ideologi som, foruden socialismen, bygger på ideer om den hvide ("ariske") races overlegenhed. Partiprogrammet udviser den for socialister karakteristiske mangel på forståelse for økonomiske sammen-hænge. Her er et uddrag fra det gamle DNSAP-program:
+ Vi kræver retten til arbejde sikret.
+ Vi bekæmper udbytningen af det arbejdende folk.
+ Lønnen for produktion og arbejde skal tilfalde den arbejdsmæssige indsats.
+ Vi kræver vidtgående social forsorg for gamle, syge og invalider gennem en omfattende folkepensionering.
+ Vi kræver, at danske erhvervsvirksomheder får til formål at dække det danske samfunds behov i stedet for, som nu, at tjene kapitalmagtens profitbegær.
+ Vi kræver ejendomsretten til jord og hjem sikret ved en lovgivning, der hindrer spekulation heri.

Historikeren David Gress skrev i Berlingske Tidende 01 FEB 2012:
"Forestil Dem, kære læser, et moderne europæisk samfund, hvor en ny regering netop er tiltrådt med følgende social- og skattepolitiske profil: Folkepensionen skal forøges for at sikre alle ældre et rimeligt livsgrundlag. Lejere og arbejdstagere får nye og stærke rettigheder over for udlejere og arbejdsgivere.
En af regeringens første love forbyder rent ud alle huslejestigninger, mens en anden lov forbyder en debitor, såvel offentlig som privat, at udpante i overtidsbetaling, feriepenge, børnepenge og invalidepensioner. Kun af grundlønnen må der trækkes til eksempelvis skattegæld. En omfattende reform af skolevæsenet skal med regeringschefens ord sikre, at »selv det dårligst stillede barn kan nå frem til den stilling i samfundet, som det har forudsætninger til«.
I regeringens første år sættes invalidepensioner flere gange op, og selv da statsbankerot truer nogle år senere, gennemfører regeringen en yderligere stigning med det argument, at antallet af arbejdsudygtige var steget voldsomt, og at mange led nød. Skattestigninger, som der er mange af, rammer udelukkende de bedre stillede. Under henvisning til økonomisk krise bliver selskabsskatten fordoblet og boligejere pålagt en ekstraordinær grundskyld på ti gange den normale.
Aktionærer rammes af en række særlige afgifter på gevinster og indskrænkninger af den frie handel. Et krisetillæg på 50 pct. ekstra skat på indtægt vedtages med en så høj bundgrænse, at det i praksis kun rammer de øverste fire pct. af lønmodtagere.
Det hører naturligvis med til programmet, at regeringen kraftigt måtte beskære adgangen til at udvandre, ligesom møntfoden blev gjort ukonvertibel. Det generede imidlertid ikke det store flertal. Regeringen opførte feriecentre og lokkede med held de fleste til at tage til takke med indlandsferier. Meningsmålinger viste en fast tilslutning til regeringens initiativer på over tre fjerdedele af befolkningen, selv efter ti år med samme politik. Den kraftige omfordeling af magt og ressourcer fra ejere af virksomheder og ejendomme til lønmodtagere, lejere og især lavtlønnede skaffede regeringen en popularitet, vel ingen anden i nyere tid har nydt.
Desværre for de mange tilfredse borgere faldt regeringen efter tolv år, og en ny regering med en ganske anderledes, liberal profil trådte til. Denne regering lykkedes det at tredoble den gennemsnitlige realindkomst på 15 år. Virksomheds- og boligejere kunne igen ånde frit eller med kritikeres ord udsuge og udbytte de fattige og svage. Pensionsforbedringerne forblev imidlertid ved magt.
Har man gættet, hvilken regering og hvilket land, jeg her har beskrevet? Såmænd Adolf Hitlers Tyskland. Nu forstår man bedre, hvorfor det hed national-socialisme.
Dens formål var at skabe et »folkefællesskab« ved at omfordele internt fra rig til fattig og internationalt, da krigen først var begyndt i 1939, fra de besatte lande til Tyskland. Folkefællesskabet var autentisk; de gode meningsmålinger eksisterer i virkeligheden og viser overvældende tilslutning indtil krigens sidste måneder. Det ovenstående citat om skolens formål af Hitler er også autentisk, ligesom alle de omtalte love og vedtagelser..."

Nationalsocialismen er voldsomt antijødisk, foragter svaghed og stiler mod militær erobring af "laverestående racers" territorier, med påfølgende slave-binding og, om fornødent, udryddelse af "laverestående folk" med henblik på "overmenneskets" fremkomst. (se Nietzche). Mange af nationalsocialismens fremgangsmåder og praktikker, såsom socialpolitik, statsstyring af øko-nomien, propaganda(s.d.) og meningskontrol(jfr. EU's overvågningscenter, EUMC) er kalkeret fra socialdemokratismen, som Adolf Hitler kendte fra det socialdemokratisk dominerede Wien. Det industrialiserede folkedrab stammer dog fra sovjet-kommunismen, men det bør erindres at også nordiske socialdemokratier gik varmt ind for racehygiejne i 1930'erne.

En tilsyneladende afgørende forskel mellem nationalsocialisme og kom-munisme er at kommunismen hylder menneskerettighederne, som nationalsocialismen forkaster med foragt. Forskellen er dog mere teoretisk end reel; kommunistiske regimer har myrdet langt, langt flere mennesker end natonalsocialistiske - men denne forskel kan måske forklare kommunismens tiltrækningskraft på efterkrigstidens naive sjæle.

Nazityskland samarbejdede militært med Sovjetunionen op gennem 30'erne, og de to totalitærstater var de facto allierede via en ikke-angrebspagt fra 1939-1941. De tyske nazisters hemmelige politi, Gestapo, var en tro kopi af de russiske kommunisters berygtede og frygtede Tjaka (senere KGB), hvorimod den revancistiske militarisme må ses i lyset Tysklands historie.
En jødisk og russiskfødt katolik, Valdemar Gurian, professor ved Notre Dame Universitetet i Wasington DC, kaldte natonalsocialismen "den tyske form for bolsjevisme". Det samme gjorde den store tyske forfatter Thomas Mann.

Danmark fik nationalsocialismen aldrig fodfæste. Vi havde jo allerede et stærkt socialdemokrati med et lignende indenrigspolitisk program. Pr. 1999 kalder en lille gruppe sig for DNSAP, Dansk Nationalsocialistiks Arbejderparti. De har endnu (pr. 2010) ingen chancer politisk, men hvordan udviklingen vil forme sig er det umuligt at spå om. Vreden mod masseindvandringen kan meget vel betyde fremgang til de tåbelige og livsfarlige ideer, national-socialismen rummer.
Se: Antisemitisme, Holocaust, Racisme, Socialisme, Totalitarisme.

Nationalstat. Landområde, som kontrolleres af én statsmagt og rummer ét og kun ét folk(s.d.) inden for sine grænser(s.d.). Der findes kun få nationalstater i denne betydning af ordet, men de skandinaviske lande var gode tilnærmelser, indtil masseindvandringen(s.d.) satte ind i begyndelsen af 1970'erne.
Nutidens krige(s.d.) skyldes ofte folkegruppers forsøg på at komme til at leve i deres egen nationalstat. M.a.o. deres ønske om at regeres af mennesker af deres egen slags, med netop deres egen og ingen anden kultur(s.d.) og sprog(s.d.). Og krigene føres mod riger/imperier, dvs. mod stater, der kontrollerer forskellige folk indenfor deres grænser, såsom de forskellige lande i det tidligere Jugoslavien, forskellige områder i det tidligere Sovjetunionen, Sudan, Congo, Indonesien...
Konklusionen er uundgåelig; det er ikke nationalismen, forstået som ønsket om egen nationalstat, der skaber krige og ufred. Det er tværtimod multietniske stater og kampen mod grænserne, der er den grundliggende årsag til mange krige.

"Nationalstaterne vil sikkert modstå udfordringen (fra internationalisterne, phb), for de europæiske folk er både glade og stolte over deres nationale tilhørsforhold, og dette kan næppe forandres, selv af de nye vise.... For Hitler fandtes nationalstaterne ikke som andet end linjer på et kort. På dette punkt adskiller han sig ikke afgørende fra nutidens nationsfornægtere.. Søren Mørch, Uffe Østergaard m.fl...." (Stud mag. Kenneth Kristensen, JP kronik 19 OKT 99).

Men progresive amerikanere kan ikke lide nationalstaten:

"In modern Europe is no room for homogenous national states. It was an idea from the 1800'es, and we are to carry it (multiculturalism phb) through in the 2000's , and we are to create multi-ethnic states.." (NATO general Wesley Clark JUN 1999 på CNN).

Se: Stat, Straffelov.

Nation og stat. Staten er en legal og territorial institution. Nationen er en etnisk institution.. Det kan medføre uudholdelige spændinger. (Balkan, Libanon, udstødelsen af folketyskere fra Østeuropa).
I Israel tillader den jødiske stat ikke arabiske borgere at aftjene værnepligt, endsige arbejde i efterretningstjenesterne.
Når modsætningerne bliver uudholdelige udløses "etniske udrensninger".

NATO-landene. Er "Europas nye fascister" (Slobodan Milosevich, 24 MAR 2000). Det har han desværre ret i. Der er ingen grund til at tro at den magtkonstellation, der tegner sig i Europa, bliver mindre totalitær eller mindre undertrykkende end de tidligere fascistiske stater.
EU's og NATO's traktat- og vedtægtsstridige militære overfald på Serbien i 1999 og de 14 statsministres traktatstridige og skrupskøre isolering af Østrig vinter/forår 2000, meningsovervåging og sindelagskontrol rettet mod modstandere af den muslimske masseindvandring taler deres tydelige sprog.

NATO's dobbeltbeslutning. Da Sovjetunionn begyndte at opstille deres såkaldte SS-20 mellemdistanceraketter, hver med tre individuelt styrbare sprænghoveder, besluttede NATO i 1979 at besvare truslen ved at opstille egne fremføringssystemer (Pershing-raketter og krydsermissiler). Dog ikke nær så mange som de sovjetiske, og kun såfremt Sovjet ikke opgav opstillingen af SS-20'erne.
Dette udløste en voldsom sovjetisk propaganda-aktivitet. Voldsomme skrækkampanger strøg over landene. Organisationer (såkaldte "faglige fredsgrupper", exempelvis "Lærere for Fred") med enslydende navne og standardisede argumenter dukkede op og fik enorm omtale i den kommunistisk orienterede Danmarks Radio/TV. Universitetslærere skrev om fred, begrebet "fredsforsker" dukkede op. Børnehavebørn blev diverteret med "lange, bange sange", bykvarterer erklærede sig som "atomfrie zoner". Rent nonsens, men dygtigt gennemført propaganda.
Den nybagte opposition med Anker Jørgensen(s.d.) i spidsen svigtede sin tidligere holdning og tvang regeringen til 23 tåbelige fodnoter vedrørende dobbeltbeslutningen, indtil statsminister Povl Schlüter tabte tålmodigheden og udskrev et valg, som han vandt.
Kulminationen, set fra mit skrivebord, blev en "verdensfredskonference" i København OKT 1986. Den blev arrangeret i et af de mindste og garanteret det dummeste NATO-land. Ingen andre lande ville røre arrangementet med en ildtang efter Sovjets overfald på Afghanistan i 1979. Arrangøren var den sovjetiske frontorganisation "Samarbejdskomiteen for Fred og Sikkerhed". Den 98-årige fhv. radikale folketingsmand Hermod Lannung var galeonsfigur. Fodarbejdet blev gjort af DKP(s.d.)-aktivister. Gassen gik lidt af ballonen, fordi Folketinget blev advaret i tide og standsede en bevilling på tre millioner kroner til foretagendet. Det hjalp heller ikke at det blev afsløret et Hermod Lannung var tidligere medlem af Dansk-Tysk Forening under besættelsen. Det forlød fra sædvanligvis velunderrrettet kilde at DKP måtte stille til smæk på sovjetambassaden på grund af fiaskoen. DKP havde nemlig fået "æren" af at konferencen for første gang skulle afholdes i et NATO-land som en påskønnelse af partiets effektive "freds"-kampagne. Efter denne fiasko besluttede man at næste freds" konference skulle afholdes i Nordkorea, hvor man havde anderledes styr på tingene.
Som bekendt faldt Sovjetunionen sammen inden da, ikke mindst på grund af det teknologiske kapløb, som blev nødvendigt efter at Vesttyskland havde ratificeret dobbeltbeslutningen i 1983.
Se: Danmark, Undergravende virksomhed.

Naturen

Naturen er vor far om mor,
som gode gaver gav os.
Staten er vor store bror,
som ta'r det hele fra os.
Kumbel

Naturlovene. "Gud kan ikke bryde Naturlovene af den simple Grund at Naturlovene er Guds Vilje." (H.C. Ørsted)

Naturret. Synonym(s.d.) med ret(s.d.) Begrebet svarer stort set til Hobbes' "Natural Law", men det bør tilføjes at Hobbes udledte denne lov ("på geometrisk måde") ud fra (alt fald tilsyneladende) rimelige grundsætninger (axiomer) om menneskets natur. Hos ham er ingen "spontan orden"(s.d.) eller "Common Law"(s.d.) involveret. Desuden er han en meget stærk fortaler for det absolutte monarki. Det er ikke så selvmodsigende endda - men det vil føre for vidt at redegøre for det her.
Det har kun mening at tale om naturret/naturlige rettigheder for mennesker, der lever i samfund(s.d.). Naturlovene er ubøjelige, men blandt mennesker udvikler der sig regler, som vel kan brydes, men kun med skadelige følger for helheden og ofte tillige for den enkelte. Naturretten er et sådan sæt af (bl.a. via domstols(s.d.) - afgørelser gennem årtusinder) spontant udviklede, men brugbare regler for indbyrdes adfærd. Dette modsat de såkaldte "menneske-rettigheder"(s.d.), som nok indeholder naturretlige elementer, men rummer overbygninger, som jeg vil vurdere som et resultat af intellektuelles(s.d.) tankespind.
Essensen af naturretten er den negative handleregel Gør ikke mod andre, hvad du ikke ønsker at andre skal gøre mod dig.
Naturretten udgør at sæt af skrevne og uskrevne regler, som findes i ethvert samfund. Grundlaget er at aftaler skal overholdes ("pact sunt servanda" (Grotius)). Dette gælder såvel explicitte aftaler (indgået ægteskab er bindende og børn opfostres og oplæres af forældrene), som implicitte, at man ikke begår tillidsbrud, stjæler eller slår ihjel.
Hobbes mener at statens voldsmonopol er den nødvendige beskytter af naturretten (som han kalder "the Law of Nature"), også selv om staten ofte forbryder sig mod denne ret. Den udsteder love(s.d.), der strider mod naturretten, og den (mis)bruger voldsmonopolet til at håndhæve dem.
Naturretten er et system af spontan orden, der bl.a. udspringer af menneskets frihedstrang. (Denne frihedstrang er meget basal. Prøv bare at holde et lille barns arme fast og se hvad der sker!)
De basale menneskerettigheder er smukt og poetisk udtrykt i den amerikanske uafhængighedserklæring, hvori det hedder at forfatterne finder det indlysende at alle mennesker er født lige og med lige rettigheder til liv, frihed og stræben efter lykken.
Dette er en henvisning til ren naturret. De er ikke positive rettigheder i juridisk forstand. Erklæringen giver mig ikke rettigheder overfor andre mennesker på anden måde end jeg har ret til at hindre dem i at tage mit liv, min frihed eller hindre mig mig i at stræbe efter lykken. Kort sagt, jeg har ret til at hindre at de ikke forbryder sig mod mig. Opfylder en anden person - herunder den juridiske person, vi kalder staten - ikke disse negative krav, har jeg ret til at forsvare mig med dertil passende midler.
Det siger sig selv at naturretten sideløbende pålægger mig at respektere mine medmenneskers ret til liv, frihed og stræben efter lykken.
Naturrettens "gyldne handleregel" - gør ikke mod andre, hvad du ikke ønsker andre skal gøre mod dig - er negativ. Der forekommer mig bedre end den dertil svarende positive kristne regel: "gør mod andre, som du ønsker, de skal gøre mod dig". Vi mennesker har forskellige ønsker og behov. Den positive handleregel fører let til socialisme og totalitært regime; den negative leder mod frihed.
Se Absolut, Ejendom, Frihed, Forbrydelse, Kriminalitet, Liberalisme, Lov, Moral, Retssamfund, Samfund.

Natvægterstat. Se. Minimalstat.

"Navigare necesse est, sed vivare non est necesse" (At sejle er nødvendigt, det er ikke nødvendigt at leve). Ordsproget svarer nøje til Jesu ord: "Den der vil redde sit liv, skal miste det." En meget dyb sandhed.

Nazisme. Se: Nationalsocialisme.

Nepotisme (af latin: nepos, barnebarn, nevø). "Nepotisme er ok, så længe det er nogen, man kender" (Ukendt).
Nepotismen er iøvrigt langtfra (alene bestemt ved slægtsforhold. Statsmagten prøver for tiden (APR 2013) at holde en stor skandalesag under låg (godt hjulpet af en overvejende socialist-venlig presse). Man havde prøvet i al stilfærdighed at frikende det socialistiske magthaver-par Helle Thorning-Smith/Stephen Kinnock for den samme type skatteunddragelse, som man tidligere havde fået fotomodellen, Camilla Vest idømt en kæmpebøde på 6.6 millioner og ét år og ni måneders ubetinget fængsel for.
- Så man kan roligt sige at der er forskel på socialdemokratiske statsministerkandidater og fotomodeller. Men da skattevæsenet havde frikendt statsministerkandidatinden, måtte landsretten dog krybe til korset og tilbagekalde sin dom. Pinligt!! (Lillelund, Jyllands-Posten 07 APR 2013).
Se også:Korruption.

Neutronbomben, kampen mod-
I slutningen af 70'erne besluttede USA at udruste sit artilleri med kernevå-bengranater, der var egnede til at bekæmpe store kampvognsformationer. I Europa stod de talmæssigt svage vestlige styrker i Tyskland overfor 12 første klasses sovjetiske kampvognsdivisioner og 14 førsteklasses sovjetiske pan-serinfanteridivisioner, udrustede med pansrede mandskabsvogne, korps-artilleri, angrebsfly og andre støtteenheder. Disse var opstillet i kileformet angrebsformation med broslagningsmateriel i fronten. Dertil kom polske og østyske styrker, som var designerede til at besætte hhv. Sjælland og Jylland.
"Neutronbomben" (Egentlig ERW, Enhanched Radiation Weapon") har ret lille sprængvrkning (nogle få kilotons TNT), men udløser en stor mængde hurtige neutroner. Disse trænger let gennem panserstål, men vexelvirker kraftigt med vand og levende væv. Den ville derfor i stort omfang neutralisere truslen fra Sovjets militære opmarch og dermed gøre Kremls enorme investeringer i erobring af verdensherredømmet aldeles nytteløse.
Derfor mobiliserede KGB(s.d.) alskens vestige fredsbevægelser(s.d.) i propagandaen mod dette våben, der "dræber mennesker, men skåner alt af værdi", som én af de mest højtråbende nyttige idioter skrev. USA's uhyre velmenende, men skvattede præsident Carter lod sig skræmme af råberiet og udskød deployeringen af ERW. Den blev efterfølgende gennemført af den mere viljefaste og realistiske præsident Ronald Reagan(s.d.). Dette har utvivlsomt medvirket til at Sovjetunionen til slut opgav ånden.
Se: Undergravende virksomhed.

Newspeak er en af de totalitært sindede "social engineers''" måder at styre befolkningens(s.d.) tanker og dermed dens handlinger. Det nyeste exempel er formentlig at regeringen vil kalde indvandrerghettoer noget andet end indvanderghettoer, nemlig "udvalgte områder". Ordet stammer fra George Orwell's dystropiske 1984.
Se: Eufemisme.

Niende April 1940. Vi bør nok revidere vort syn på de egentlig skyldige i overfaldet på Danmark 9. april 1940:
1800-tallet indledtes med to engelske angreb på København. Det sidste i 1807 var et terrorangreb på civilbefolkningen. Det kostede os hele flåden og ødelagde landet i mange år fremover. Hensigten var at sikre England herredømmet i Østersøen, en politik, England forsøgte at fastholde de næste 150 år.
Både Estrup og I.C. Christensen indså at England var hovedfjenden og at København var nøglen til Østersøen. Det var begrundelsen for Københavns befæstning. I.C. Christensens militærordning af 1908 gav regeringen mulighed for at holde England borte i 1914.
Da havde de radikale ganske vist regeringsmagten, og P.A. Munck var da også rede til at give tyskerne militære støttepunkter, hvad der ville have inddraget Danmark i krigen. Men efter nogen forvirring besluttede man dog at tage I.C. Christensens militærordning i brug og udlagde minespærringer for den engelske flåde, så Danmark slap for krigen.
Den radikale Hørup drev indenrigspolitik på Danmarks sikkerhed med sin "hvad skal det nytte?"-holdning, som Munck var enig i, med sine verdensfjerne nedrustningsspekulationer. Efter første verdenskrig blev Danmarks forsvar derfor systematisk nedbrudt, trods tyske opforringer til at påtage sig militære forpligtelser, specielt maritimt.
I 1939 lå Danmark og Norge derfor som et militært ingenmandsland, hvilket blev bemærket i London og specielt i Paris, hvor en svag og rådvild regering ledte efter en krigsskueplads så langt som muligt væk, og fandt den i et fjerne Skandinavien. Angrebsplaner blev lagt i JAN og FEB 1940, idet man undgik det bedre rustede Sverige.
Tyskerne kom som bekendt de allierede i forkøbet, men det kan næppe afvises at de talte sandt, når de påstod at de besatte os for at jage de allierede væk fra Tysklands nordflanke. (Leif Hasle WA Bøger 05 MAR 04).
Se: Krig(krigsårsager).

Nietsche, Friederich (1844-90). Tysk filolog og filosof. Store syner og voldsomt ordskvalder. Hans Slagord, "Gud er død" er diverse radikales og humanisters begrundelse for at betragte moralske begreber/dyder som ikke-absolutte, som noget, mennesket selv bestemmer. (Hvilket er logisk uholdbart. Intet følger logisk af påstanden "Gud er død", men den har utvivlsomt psykologisk-kulturelle konsekvenser). Nietsche betragter Sandheden(s.d.) som "en hær af metaforer...en sum af menneskelige relationer", hvilket er rent vrøvl. Mennesket er undergivet naturens love, ikke omvendt. Alligevel er påstanden interessant. Vi kan ikke erkende den naturvidenskabelige sandhed; vi kan kun fx. påvise at den almene relativitetsteori stemmer med observationerne med tyve betydende cifre. Også logik og matematik rummer problemer. men det betyder ikke at Sandheden som noget absolut ikke existerer, eller at den er uden betydning. Tværtimod!
Nietsches andet hovedpunkt er ideen om overmennesket og undermennesket, hvilket fører til begreberne herremoral og slavemoral. Grusomhed er en herskerdyd, barmhjertighed er en slavedyd.
Men iøvrigt gjorde Nietsche mange skarpe og kloge observationer over mennesket og dets vilkår i bogen "Menneskeligt, alt for menneseligt."
Se: Kulturradikale, Sandhed, Solipsisme, Værdirelativisme.

Nihilisme. Troen på at der ikke er noget at tro på. En verson af "løgnerparadoxet"; "Alt hvad jeg siger er løgn". Et udsagn, som rummer en påstand om dets egen sandhedsværdi, er meningsløst.

Nordsøen. Engelsk/tysk/hollandsk betegnelse for det lavvandede havområde, danskerne tidligere kaldte Vesterhavet. Eftersom danskere generelt er et forvirret folkefærd, bruger de nu som oftest den engelsk/tysk/hollandske betegnelse.

Nydansker. Eufemistisk(s.d.) betegnelse for en fremmed. Man er ikke dansker, blot fordi man har fået statsborgerskab(s.d.). Man kan ikke udskifte sit fædreland(s.d.) og sit modersmål, som man skifter sokker. Dansker er man først når det store flertal af daskere betragter én som én af deres egne.
Se: Dansker, Etnisk gruppe, Identitet, Indvandrer.

Nyttige idioter. Personer, som bruges til at støtte et politisk formål, som de ikke kender og/eller ikke forstår, eller som de endda er modstandere af. Betegnelsen tilskrives ofte Lenin(s.d.), men jeg har også set det tilskrevet hans mundrappe medarbejder Radek.
Se: Undergravende virksomhed

Næstekærlighed. Begreb som nutidens farisæere bruger til at slå deres medmennesker i hovedet med, for dermed at fremhæve sig selv og tilvende sig stadig flere offentlige midler at administrere. Ordet næstekærlighed findes ikke i Bibelen. Derimod findes befalingen "du skal elske din gud af hele dit hjerte, og din næste som dig selv". Som enhver kan se og høre er dette en befaling til at elske sin NÆRMESTE. Bibelen befaler os ikke at opsøge eller hidlokke folk fra fjerne egne, for at vi kan være gode ved dem, og da slet ikke for midler, vi raner fra andre via told og skat.
Iøvrigt er "elske" en dårlig oversættelse fra klassisk hebraisk. I jødisk tradition betyder budet at du skal "tage vare på", "beskytte", "forsvare". Der er ingen emotionelle konnotationer.(Iflg. sognepræst Jens Brun).
Lignelsen om den barmhjertige samaritaner fortælles da Jesus bliver spurgt: "Hvem er min næste?" I slutningen af fortællingen spørger Jesus hvem den mands næste er, som faldt blandt røvere. Jesus spørger altså tilhørerne om det er samaritaneren eller de, som ignorerede den sårede i hans nød, der er den såredes næste. Denne næste, altså samaritaneren, betalte for hjælpen af egen lomme. Han sendte ikke regningen til kong Herodes. Jesus opfordrer intetsteds til at stille et statsligt hjælpeapparet på benene! Der var ellers nok nødlidende at tage af i Palæstina på Jesu tid, hvis det var en politisk-social indsats, Jesus ønskede.
Vi er ikke statens næste, og staten er bestemt ikke vor!
Se: Ven, fjende og fremmed.

Nødhjælp til katastrofeområder skader mere end den gavner, medmindre den begrænses til ganske få måneder og støttes af militær og politisk indsats. I modsat fald ødelægger hjælpen landets egen erhvervsstruktur, gør befolk-ningen permanent afhængig og opmuntrer til krigsherrevælde.

Censur

Censur. Beskrives i Grundloven (s.d.) som en "forebyggende foranstaltning". Det frie ord er farligt, men uundværligt. Grundloven forbyder censur. For-andring skal være mulig, selv om den mishager magthaverne.

Tilfældigt citat