Mafia - Mørkt Stof og Mørk Energi

Vigtigt, åben i et nyt vindue. PDFUdskrivEmail

Mafia. NGO(s.d.), der fremmer sit mål med vold eller trussel om vold ("organi-seret kriminalitet"). Ordet dækker derfor ikke alene den oprindelige sicili-anske modstandsbevægelse, "Cosa Nostra", som har spredt sig over store dele af den vestlige verden, men også danske fagforeninger, der gennemfører "fy-siske blokader", rockerbander og visse grupperinger blandt indvandrere og på den voldelige venstrefløj.
Ifølge Grundloven SKAL sådanne grupperinger opløses ved dom ...HM!

End ikke Cicero kunne definere nogen forskel mellem stat, mafia og anden organiseret kriminalitet.
Se: Korruption, Regering, Staten

Magt. Her er nogle tekststykker, der belyser begrebet:

"To ting er sikkert: vand løber nedad, og magt stiger til hovedet.."
(Niels Helveg Petersen)
"Magt er endnu bedre end sex"
(Cosa Nostra mundheld)
"Politik er at ville"
(Oluf Palme)
"Vort program er enkelt: Vi vil have magten i Italien"
(Benito Mussolini)

Absolut magt  er adgang til at handle uden at det får konsekvenser for én selv, dvs. frihed uden ansvar.
Man kan træde på en myre uden at det får konsekvenser for én selv; vor magt over myren er absolut. Stalin underskrev 5000 dødsdomme på en aften...

"Magt og ungdom er den farligste blanding".
"Det var unge mænd, der gennemførte de blodige revolutioner og udløste de store krige. Unge mænd kender ikke til medfølelse. Læs historien!" (Per Stig Møller)

"De forbryderiske regimer blev ikke skabt af forbrydere, men af entusiaster, der var overbevist om at de havde fundet den eneste vej til Paradis. De forsvarede den tappert og henret-tede mange mennesker. Senere blev det almindeligt kendt at der ikke eksisterer noget paradis, og at entusiasterne var mordere." (Kundera)

"Vi ved alle at ingen politiker (s.d.) søger magt for magtens egen skyld. Magt er en position, en eminens, en kontrol-situation som, når den er total, skaber behag eller nydelser (pleasures), som er den belønning, magt giver sin indehaver - nydelsen ved at kunne vælge om man vil frygtes eller elskes, om man vil gøre godt eller gøre skade, fordømme eller benåde, tyrannisere eller skænke gunstbevisninger. Vi ser magt, når vi ser en mulighed for valg, upåvirket af ydre faktorer." (Anthony Burgess, "1985")

Begreberne Magt og ret er forvirrende og modstridende:
"Den stærkeste er aldrig stærk nok til at vedblive at være herre, medmindre han omdanner styrken til ret og lydigheden til pligt. Deraf opstår "den stærkeres ret", der tilsyneadende er at forstå ironisk, men som virkelig eksisterer i princippet.. Vil man da aldrig forklare os dette ord? Styrken er en fysisk magt; jeg kan ikke se hvilken moral, der kan fremgå af dens virk-ninger. At vige for magten er en  nødvendighedshandling, ikke en viljeshandling. Hvorledes kan det blive til en pligt?" (Rosseau).

Godt spørgsmål! Magt er at sætte sin vilje igennem, om fornødent med vold. At kunne diktere andre menneskers handlinger.

"Den politiske magt ... er stærkere end noget andet ... (den) beror på kontrol over den legitime voldsanvendelse. Det er selvfølgelig forkert at sige at erhvervslivet ikke har magt ... men den politiske magt er den stærkeste...politik drejer sig om magt, magt over andre mennesker på enhver måde, man kan tænke sig: men magt over mennesker kan altid reduceres til ét eneste fænomen - til anvendelse af fysisk vold. Styringen af den fysiske voldsanvendelse mellem mennesker - i sidste instans muligheden for at slå dem ihjel, simpelthen - er poli-tikkens domæne. Den politiske kunst handler om at begrænse og reducere anvendelsen af fysisk vold mod mennesker. (Søren Mørch, WA 26 JUL 03).

"En af de overraskelser, der har præget globaliseringens tids-alder,  har været at økonomisk magt har afløst militær magt. Sandheden er lige omvendt. Jo større den økonomiske magt er, jo mere militær skal der til for at beskytte den, ikke mindst på grund af den misundelse og harme, som velstanden frem-bringer. For at sige det lige ud og med eftertryk: enhver tale om at nye finansmarkeder skulle være fundamentet for magt er kun berettiget når og hvis disse markeders fysiske sik-kerhed kan tages for givet". (Robert D. Kaplan, seniorforsker ved New American Foundation, WA 21 SEP 01).

"Power corrupts, and absolute power corrupts absolutely".
Edmund Burke

Magt udgør den (for nogle personer åbenbart) attraktive side ved dobbeltbe-grebet frihed(s.d.)/ansvar(s.d.), muligheden for at handle som man finder for godt og undgå (eller synes at undgå) den ubehagelige side, nemlig ansvaret eller følgerne deraf.
Hermed være ikke påstået at alle magthavere (s.d.) handler som en Stalin. Den kloge indser at al magt har sin grænse; ignorerer magthaveren følgerne af sin magtudøvelse, mister han lettere magten.

"Hvad angår fænomenet magt
er sagen ganske simpelt sagt,
at hvis man koncentrerer den for meget
exploderer den. Piet Hein

Magt og ret er nært forbundne begreber. Som Kant sagde; "En ret uden magt er slet ingen ret."
Ret i betydninger som "ret til liv, frihed og stræben efter lykken" (de såkaldt "ukrænkelige frihedsrettigheder") har kun mening i samfund, m.a.o. i forhold til andre mennesker. Men disse har en kedelig tilbøjelighed til at krænke disse rettigheder. I virkelighedens verden har ret i betydningen naturlige rettigheder derfor kun mening i sammenhæng med magt til at forsvare den mod andre, der bruger deres magt til at krænke de "ukrænkelige" rettigheder.
De såkaldte "kravsrettigheder" eller "sociale rettigheder" kan derimod princi-pielt kun opfyldes ved at magten bruges i form af vold mod dem, der forsøger at forsvare deres frihedsrettigheder.
Se: Diskursteori, Magtfordelingsprincippet, Penge og magt, Politik, Spydstagen, Skyld og ansvar, Suverænitet, Rettighed.

Magtfordelingsprincippet. (John Locke, Montesquieu) foreskriver adskillelsen af udøvende magt (regeringsapparat og embedsværk), lovgivende magt (par-lament)  og dømmende magt (domstole). Disse magter flyder i større eller indre grad sammen  i totalitærstater.  Det ses også i Danmark, selv om mag-tens tredeling er klart beskrevet i Grundlovens §3.
Weekendavisen (09 APR 99) bragte en stor forside artikel af Troels Mylenberg, der behandler statens lovstridige optræden overfor borgerne; i stigende om-fang lader man en administrativ myndighed fungere som både undersøger, anklager og dommer. Det gælder ikke mindst i miljøsager og sager om fiske-kvoter.

"talrige eksempler på at myndighederne har beføjelser overfor borgerne, som man ikke tillader i strafferetten...heller ikke da et enigt strafferetsplejeudvag i 1980  kastede lys over pro-bemet og endda igen klart dømte myndighedernes praksis ulovlig, skete der noget."

Magtfordeligsprincipet eroderes og demokratiet undergraves, når aktivistiske dommere omfortolker Grundloven (s.d.)
"Romtraktaten kunne fortolkes både som en normal diplo-matisk traktat og som en bindende føderalistisk erklæring. Blandt andet ved at fastslå fællesskabsrettens forrang har domstolen fortolket traktaten i integrationistisk perspektiv... (EU)domstolen har spillet en vigtig rolle, fordi kravet om enstemmighed bremsede de politiske beslutninger gjorde det vanskeligt at få gang i fællesskabslovgivningen. Derfor har vi måttet løse spørgsmålet, som politikerne skulle have løst," (Højesteretspræsident Poul Due, iflg. Pihl, Btl.T. 11 JUL 04).
Dommerne har således leget politikere, fordi de ikke ville vente på at de fol-kevalgte eventuelt beslutter sig for at gennemføre unionen. For naturligvis kunne domstolen have afvist at behandle politiske spørgsmål, hvis viljen havde været der!
Statens lovgivningsfunktion er nu for 75 pct's vedkommende flyttet til Brux-elles, hvorved den grundlovsdikterede magt-tredeling er blevet yderligere svækket.
Se: Grundlov.

Magtfordrejning. (detournement de pouvoir). Juridisk betegnelse for misbrug af magt. Når Københavns Kommune vil inddrage spiritusbevillingen for be-værtninger, der afviser bestemte kunder (normalt flokke af muslimske unge mænd), er det magtfordrejning, fordi magten til at udstede spiritusbevilling er begrundet i helt andre forhold (ønsket om at kontrollere udskænkningen af spiritus), og ikke er bestemt til at være et instrument til at tvinge værtshus-holdere til at acceptere uforholdsmæssigt mange fremmede unge mænd i større grupper uden ledsagende unge piger.

Magthavere. Personer som styrer styrer statens handlinger. I Danmark udgø-res disse af politikere (s.d.), embedsmennesker, interesseorganisationer og (måske endda hovedsagelig) EU-apparatet. Landet har teoretisk set et folke-styre, men folket (vælgerne) har kun ringe sindflydelse på statens handlinger. Se: Demokrati og Folkestyre.
Vil man analysere sig frem til magtstrukturer og deres væsen, kan man bruge tre nyttige HV-spørgsmål:
# Hvem gør det?
# Hvordan gør de det?
# Hvorfor gør de det?
Selv om man let kan blive ført bag lyset er de to første spørgsmål ret nemme at finde svar på. Når det gælder politik (s.d.) er det tredje derimod meget tå-get, i alt fald for mig.
Jeg ser tre mulige motivgrupper:
1) Politikeren kan ønske at skaffe sig et fedt levebrød uden at komme i sved.
2) Politikeren er kommet ind politik, fordi han/hun ikke kunne finde ud af, hvad han/hun ellers skulle finde på.
Disse to kategorier er ærligt og redeligt levebrødspolitikere. Deres primære formål er at beholde jobbet. De er normalt ret ordholdende, for de vil jo gerne genvælges. De sidste to kategorier en derimod livsfarlige:
3) Politikeren tror i ramme alvor at han/hun kan gøre noget godt for sine medmennesker. Denne holdning er sikkert ofte kombineret med:
4)  En mere eller mindre berettiget tro på egen visdom eller tro på en mere eller mindre afledt overbevising om egen moralsk ret til at lede andre, fordi han/hun bedst ved hvad der er godt for dem. Et signalord i den forbindelse er at politikeren vil "hjælpe de svageste".
Kategorierne 3) og 4) er virkelig farlige. For da deres deres mål er gode og ædle, vil målet hellige midlet. De kan bryde ti løfter inden morgenmaden - til folkets bedste!
Hvis man kan skabe det ideelle samfund ved at slå nogle samfunds-/folke-/racefjender ihjel - har man så overhovedet lov til at lade være? Det er Lenins, Pol Pots og Hitlers tankegang. "Man kan ikke lave en omelet uden at slå æg i stykker" som Lenin sagde-
Amtsborgmester Per Kaalunds bemærkning, at folk ville bruge alt for mange penge på deres egen sundhed er en mildere dansk version af denne menta-litet. Se: Dyrlægemoral.

"Enkelte individer blandt flokdyr er åbenbart arveligt betinge-de til at efterstræbe magt. En flok kan ikke overleve i naturen uden ledere. Men den kan heller ikke overleve, hvis der stadig foregår magtkampe. Det er derefor gunstigt for artens over-leven, dels at der findes magthungrende individer, dels at de udgør et mindretal." (Psykologen Thomas Nielsen, JP 19 JAN 97).

Føreren i  en ulveflok bestemmer i hvilken rækkefølge flokkens medlemmer må få del i det bytte, flokken har nedlagt i fællesskab. Det minder i forbløf-fende grad om rovbeskatning og fordelingspolitik hos os.
Den gennemsnitlige magthaver har personlige målsætninger, som er for-skellige fra folkets(s.d.) målsætninger. Der er stor visdom i Biblens ord: "Stol aldrig på magthavere (princes/fyrster), på en menneskesøn, hos hvem der ingen hjælp er at hente." (Salmernes Bog 146.3).
Se: Elite, Korruption, Løgn, Politik.

Markedsfrihed. Se: Aftalefrihed, Frit marked, Maximal- og minimalpriser, Prisdannelse, Spekulation, Spontan orden, Velstand.

Martyr. Fra græsk: μάρτυρ - vidne. I dag to vidt forskellige betydninger. En martyr i kristen betydning er en person, som dræbes/lader sig dræbe for sin tro's skyld. I islamisk betydning er en martyr en person, som går i døden for at dræbe andre for at fremme islam.

Marx, Karl. Socialistisk(s.d.) agitator. Han fortjener ikke betegnelsen filosof. Forfattede en række besynderlige skrifter, herunder "Das Kapital", et omfat-tende værk om politisk økonomi, og (med Friederich Engels) "Das Kommu-nistische Manifest" (1848).
Marx anses for at være grundlæggeren af den moderne socialisme/ kom-munisme. Af fortsat uforklarede årsager blev han - også i det forholdsvis demokratiske vesten - efter i mange år at have været betragtet som en kurio-sitet, ophøjet til at være en slags gud i 1960'erne og frem til Sovjets sammen-brud i 1989. Utallige intellektuelle(s.d.) brugte mange år af deres liv på at fortolke ham og sætte hans forskruede skriverier i relation til alt mellem him-mel og jord. Det kunne være meget svært at existere som akademiker uden at kunne dokumentere en positiv interesse for Marx. (Se: Tore Stubberud: "Marx er død, men marxisterne lever", Samlerens Forlag KBH 1979).
Hvordan kan nogen tage Marx til indtægt, hvis man har læst hvad han skriver, vel at mærke ikke udvalgte tekststykker til propagandabrug? Marx var en hadefuld og magtgal dilettant. Han hadede alt og alle og brugte et utroligt beskidt sprog, som i Danmark ville have bragt ham i klammeri med straffe-lovens §266b. Et sådant sprog vidner ikke om ophavsmandens sunde dømme-kraft.
Saglighed i argumentationen trykkede ham ikke. Han omtalte medmennesker som lort ("Menschendreck") og fejeskarn ("Menschenkericht"). Senere skulle hans disciple rundt om i verden behandle andre mennesker som sådant. Marx' beskidte sprog har medvirket til at det 20. århundrede blev folkedrabets år-hundrede. Det har kostet millioner livet. Marx var historiens største hader og ødelægger.
Marx om demokrati: "Foretagsomheden hos disse små, af pis-materie frem-brudte lopper er virkelig rørende." ... "Hunde-demokrater og liberale slyngler." ..."de til parlaments-åndssvage"... "Alt dette rakkerpak."
Marx om andre venstreorienterede: Ferdinand Lasalle: En jødisk nigger, et kvaj, hvis påtrængenhed er som en niggers. Lasalles tilhængere blev kaldt "forbarmelige rakkerpak". Wilhelm Liebknecht var "et æsel", "en nar" "et godt kvaj, der har talent for at omgive sig med de dummeste folk." Ferdinand Freilgrath var en "skidekarl, en fed filister", Bakunin et "moskovitisk kvajho-ved", Den internationale Arbejdersammenslutning var "slyngelrakkerpak" ("Lumpengesindel"). Proletarer overhovedet: "Fuldkomnere æsler end disse ar-bejdere findes næppe. Slemt at man er nødt til at skabe verdenshistorie med sådanne folk."
Humanismen betegnede han som "Fraser". Parlamentarismen som "demokra-tisk ajlepis".
Frankrig: "de franske trænger til prygl".
Tyskland: "Den dummesta nation under solen. Uden tæsk udefra kan man ikke få noget i gang med disse hunde."
Jøder: "Mange jøder og lopper her."
Kroater og tjekker: "Slyngelrakkerpak."
Russere: "Hunde ... i den russiske ordbog finde begrebet ære ikke." (Det er løgn; ære hedder chest' på russisk phb).

Marx hadede sin far inderligt. og Gud ligeledes. Men noget tyder på at han bildte sig ind at være nået til en forståelse med Satan. Jfr. pastor Wurm-brandts studie i emnet.
Marx prædikede den "voldelige omstyrtelse af alle tidligere samfundsordnin-ger." Han betegnede sin samfundskritik som "våben" og dens genstand som "fjenden, som disse ikke trænger tilbage ("wiederlegen"), men skal tilintet-gøre." Det gjaldt om at "støde så mange huller i den kristne stat som muligt." Privatejendom skulle elimineres gennem "despotiske indgreb i ejendomsret-ten." Som kimcellen i al borgerlighed skulle familien "teoretisk og praktisk udslettes ("vernichtet werden").
Marx drømte om "genskin fra brændende byer i horisonten," når den revolu-tionære klasse skaffer sig alt "det gamle lort fra halsen." (Citater fra anmel-delse af marx-eksperten Konrad Löw's bog om Marx, Focus 4/2000).

Det var også Marx, der udtænkte kommunisternes "Rød Terror"-strategi: "[Der er] kun ét middel til afkortning, forenkling og lokalisering af det gamle sam-funds blodige dødskamp og det nyes blodige fødselsveer, kun ét middel – den revolutionære terror." - Marx-Engels Gesamtausgabe, VII, s.423, her efter internetsiden NOMOS.

Marxisme. Historicistisk og materialistisk politisk-økonomisk teori, grundlagt af Karl Marx, hvis skriverier - bl.a. på grund af forfatterens agitatoriske evner og utroligt beskidte sprog - fik en frygtelig indflydelse på det 20. århundrede.
Marx' teori er af videnskabelig karakter, for så vidt som den indeholder på-stande om fremtidig udvikling, og dermed udsætter sig for falsifikation(s.d.). Men teorien er som bekendt bleve grundigt falsificeret og er stærkt forældet.
Det samme gælder Marx' teori om merværdi. Ifølge denne teori forøges et produkts værdi med det arbejde, der lægges i dets fremstiling. Det er komplet skørt; en dårlig håndværker kan let forvandle godt råmateriale til skrammel, og ikke verdens bedste kok kan lave god mad af dårlige råvarer.
Se: Engels, Historicisme, Kommunisme, Marx, Socialisme, Venstrefløj, Værdier.

Masseindvandring. Gennem de seneste 30-40 år er der årligt kommet flere fremmede ind i landet, end der er kommet i de ca. 400 år, hvor der har været ført kirkebøger. Størstedelen af disse fremmede lever af offentlig forsørgelse og stammer fra vildt fremmede, hovedsagelig muslimske kulturer.
Se: Dumhed. Fremmedarbejder, Galskab, Indvandringspolitik, Islam, Landsforræderi, Straffeloven.

Massemordere. Dækkende betegnelse for adskillige historiske personer, herunder gallerdræberen Julius Caesar. I vor tid bl.a. Adolf Hitler, Lenin, Josef Stalin og Pol Pot, men det bør huskes at "historiens største og mest fordærvede morder var Mao Zedong, det moderne Kinas grundlægger" (Professor Carl-Axel Gremzell. cit. Weekendavisen Bøger 01 NOV 2013).

Masseødelæggelsesvåben. Samlebetegnelse for kernevåben (fissionsvåbrn ("atombomber"), fusionsvåben ("brintbomber"), biologiske våben (bakerier, vira) og kemiske våben (diverse gasser og aërosoler).
Se: Krig.

Materialisme. Ideen om at stoffet er tilværelsens grundlag (modsat idealisme(s.d.).

Maximal- og minimalpriser. Hvis staten beordrer "loft over priserne" skyldes det som regel at priserne er "for høje". Hvad det betyder afgøres politisk. Maximalpriser bevirker - alt andet lige - færre varer, for der er altid nogle producenter, der er mindre effektive end andre, og de med de højeste pro-duktionsomkostninger må så give op,  fordi de ellers ville sætte penge til. Private producenter har nemlig ikke noget seddeltrykkeri i kælderen. Til gen-gæld vil de lavere priser betyde at flere har råd til at købe.
ERGO: Maximalpriser betyder færre varer og flere købere, dvs. vareknaphed og kødannelser.

Politikerne kan også finde på at støtte producenterne med skatteyderbetalte tilskud. Det kaldes "garanterede mindstepriser". Her træder den omvendte mekanisme i kraft, hvis minimalprisen ligger over markedsprisen, hvad den normalt vil gøre, for ellers ville der jo ikke være nogen interesse for minimal-priser. Færre for råd til at købe.
ERGO: Minimalpriser lokker flere producenter frem til færre købere. Der opstår overproduktion og overskudslagre.
Exempel: EU's landbrugsordninger.
Holder politikerne fingrene væk, lokker prisstigninger varer from, fordi der bliver flere producenter. Omvendt trænger prisfald svage producenter ud af markedet. Stigende priser bevirker at at nogle købere vælger alternativer og at producenterne motiveres til at skabe sådanne alternativer.
Se: Frihandel, Frit marked, Kommandoøkonomi, Liberalisme, Politisk Økonomi, Prisdannelse, Spekulation, Spontan orden, Tvang.

McCarthy(isme). Noget væmmeligt noget med "heksejagt", "kommunistfor-skrækkelse", "koldkrigere" o.lign. som venstreorienterede(s.d.) journalister og intellektuelle(s.d.) har lært os at afsky gennem et halvt århundrede.
Som formand for senatets udvalg for "uamerikansk virksomhed" gjorde US Senator Joseph McCarthy helvede hedt for talrige intellektuelle og skuespillere med kommunistiske sympatier eller blot kommunistiske bekendte og ødelagde en del karrierer.
McCarthy havde dog stort set ret. Journalister og intellektuelle har fyldt os med løgn. Måske var mange i god tro, hvad der næsten er endnu værre. Deres job er ikke at være godtroende. De skal afsløre løgnen, ikke fremme den!
McCarthy havde meget gode grunde til sin "kommunistforskrækkelse". Roosevelts og Trumans administrationer var dybt infiltrerede af kommunisti-ske spioner og sympatisører. Det er kommet frem i John Earl Haynes' & Harvey Klehr's "Venona - Decoding Soviet Espionage in America." Bogen er resultatet af at CIA's arkiver blev åbnet i 1995. Før den tid vidste kun få, hvor galt det faktisk havde stået til. Venona var en dekrypteringscentral, der opfangede og forsøgte at tyde sovjerisk efterretningskorrespondence. Venona var yderst hemmelig. Præsidenten kendte den ikke, for man vidste at hans stab var in-filtreret af sovjetspioner.
Venonas arkiver rummer beviser fot at hundreder af kommunistsympatisører arbejdede under Roosevelt og Truman. De spionerede for deres ideologiske moderland. Venona udpeger 349 amerikanske spioner, alle fra det amerikan-ske kommunistparti. Man kunne ikke røbe at man dekrypterede sovjetisk cifferkommunikation, så opdagelserne kom ikke offentligt frem. Af den grund slap mange landsforrædere(s.d.) for straf. Nogle navne kom dog frem ad andre kanaler, og deres forræderi bekræftes nu af Venona-papirerne, men pr. 2003 var 130 farlige forrædere stadig uidentificerede.
Ægteparret Julius og Ethel Rosenberg endte i den elektriske stol i 1953. De blev ikke uskyldigt dømt, og de var ikke små fisk. De gav Stalin atombomben. Sovjets første prøvesprængning kom i 1949, og dermed var den kolde krig(s.d.) for alvor en realitet.
Men den blev varm og fik blodige konsekvenser. Med atombomben i baghån-den bevæbnede Stalin nordkoreanerne og slap dem løs på Sydkorea i 1950 for at se hvor langt han kunne komme med våbenmagt.
Alger Hiss var chefrådgiver for udenrigsministeren og medlem af den ameri-kanske delegation til Jalta-konferencen med Stalin og Churchill i 1945. Han ledede San Francisco-konferencen i 1945, hvor FN blev oprettet. Inden da havde Harry Dexter White, chefrådgiver for skatteministeren, adviserede rus-serne om at amerikandene var så forhippede på at få FN op at stå, at de ville acceptere sovjetisk veto-ret i Sikkerhedsrådet (WA Bøger 20 AUG 99).
Pr. 2002 vides det at lederen af Los Alamos projektet, der skabte den første atombombe, var medlem af en hemmelig kommunistcelle. Det er uvist om han bedrev spionage for Sovjetunionen. (Blúdnikov's anmeldelse af Gregg Herken "Brotherhood of the Bomb", Brl.T. 19 OKT 02)
Min kommentar: Det er velkendt at alle organiserede kommunister var under Sovjetunionens Kommunisttiske Parti's kommando.

Medicinalindustrien. For nogle år siden ville Republikken Sydafrika (RSA) bryde internatioale regler  om patentrettigheder for medicin. AIDS epidemien var eksploderet. Fra én pct. smittede i 1990 til over 10 pct. I 2010 forventes gennemsnitslevealderen at være faldet fra 60 år til 35 år.
Det førte til sagsanlæg, og den sædvanlige flok af naive sjæle støttede RSA's sag med de sædvanlige demonstrationer mod den lede internationale stor-kapital, der tjener penge på andres nød.
Sagen endte med forlig. Hvis patentsystemet bryder sammen må medicin-alindustrien opgive at forske i meget udbredte tropesygdomme, herunder malaria, der tager stadig flere dødsofre. Medicinalindustriens eneste kapital-aktiv er dens patentrettigheer. Forsvinder de, forsvinder pengene til at forske.
Sygdommene ændrer karakter med tiden og kræver nye  bekæmpelsesmidler. På længere sigt bliver følgen at de vil få langt bedre fat. Fattige og stærkt overbefolkede lande vil så opleve kæmpe epidemier, der reducerer befolk-ningspresset. - Utvivlsomt bl.a. p.gr. af brud på international patentlovgivning.
Dog må det ikke overses at medicinalindustrien (og mange veletablerede større organisationer) ikke kan have nogen reel interesse i at bekæmpe sygdom virkelig effektivt. Den lever af at vi bliver syge, og den gør os syge i forbavsende omfang, alt imens den opretholder illusionen om det modsatte.
Sund levevis, herunder fx. regelmæssig meditation, giver intet udbytte til medicinalindustriens aktionærer.

Medierne

Essay med flere afsnit

Indhold
Nyhedsmedierne generelt
Dagspressen
Journalister

Nyhedsmedierne generelt
Præsident Lincoln sagde en gang: "Man kan narre alle mennesker i nogen tid, og nogle mennesker hele tiden, men man kan ikke narre alle mennesker hele tiden.." En journalist mumlede: "måske ikke mr. President, men vi kan da gøre vort bedste."
Nyhedsmedierne kan ikke fortælle os, hvad vi skal tænke, men de fortæller os hvad vi skal tænke på. Og vi kan ikke undgå at adlyde - i væsentligt omfang, i alt fald.
Medierne er uundværlige i psykologisk krigsførelse(s.d.). NATO brugte propa-paganda(s.d.)  og pressekonrol i krigen mod Serbien.

"Da NATO var presset af negativ presseomtale p.gr.af fejl-bombninger besluttede alliancen at bombe verdens medier ....NATO-landenes blev kørt i stilling, så uanset hvor i verden, folk åbnede for tv skulle de møde det samme budskab: NATO vil vinde...NATO skal i fremtiden være opmærksom på mediernes rolle..." (NATO-talsmand Jaime Shea til Brl.T. AUG 1999).
Medierne giver os sære, skæve vinkler:
"Livstidsrisikoen ved at drikke vand, der netop overskrider grænsen for pesticider, er fem gange mindre end risikoen for at blive dræbt af et nedstyrtende fly. Men vi hører mere om pesticider.
Vi hører om sultkatastrofer rundt om i verden, men får ikke at vide at der faktisk bliver færre og færre sultne i verden. Vi ser brændede skove på Borneo, men ikke tilsvarende genvækst i Sibirien. Når vi hører om international terrorisme, bliver vi bekymrede for vores sommerferie - men risikoen for at blive dræbt af terrorister er stadig lavere end risikoen for at drukne i sit eget badekar.
I USA renser man lossepladser fremfor at forhindre radon i bygninger, selv om prisen pr. reddet menneskelliv er 20.000 gange billigere for radon." (Bjørn Lomborg).

Tilsvarende er det grundigt dokumenteret (Se Hans Ruesch: "Den Hjerteløse Gudinde") at medicinalindustrien, som regel med held, undertrykker ethvert tilløb til ubehagelige afsløringer af de utallige skader, den bevirker, for ikke at tale om kritik af ofte unyttige dyreforsøg.
En vågen iagttager bemærker at der er emner, medierne ikke tager op. I alt fald ikke nær i det omfang emnets alvor og almeninteressen berettiger til.
Når jeg ser hvordan visse nyheder vinkles får jeg den tanke at det nok ikke er uden betydning at mellemøstlige oliemilliarder finder vej til vestlige kapital-markeder, herunder som køb af vestlige dagblade og journalister. Det er da fx. helt forrykt at muslimers afbrænding af kristne kirker i 1999 omtaltes som "sammenstød mellem kristne og muslimer". Det svarer til at at krystalnatten i tredivernes nazityskland blev omtalt som "sammenstød mellem jøder og nazister".
Project Censored er et nyhedsbrev fra Sonoma State University. Det bringer omtale af bortcensurerede nyheder. Det  har allerede kørt i et par årtier og udsender en årbog. Redaktør Terry Allan hævdede i 1996:

"Når reportere og redaktører bedyrer deres uafhængighed, bliver de enten propagandister eller prostituerede, helt uundgåeligt; de bortser fra eller misrapporterer vigtige historier.
"Project Censored" har sat uafhængig journalistik i højsædet for ikke at være villige redskaber for magten og går ikke i brechen for at tilfredsstille selskabsforretninger og annon-cører." adr.: www.censored.somana.edu/ProjectCensored.
Det er veldokumenteret, bl.a. fra Project Censored, at vigtige sager ikke bliver taget op, hvis det formodes at mishage vigtige annoncører. På den anden side, hvis pressen er statskontrolleret gælder det samme, med staten i annoncørens rolle.

Dagspressen

"Pressen er blevet samfundets første magt. Pressen sidder på det nationale forsamlingshus. Der er her de virkelige begiven-heder foregår, som man så kan referere og kritisere andre steder. Pressen sidder på den interessante og levende del af den moderne magt: Meningsdannelsen. Det er her, politikken bestemmes, og ikke i korridorerne på Christiansborg, i forsamlingshusene eller i regeringskontorerne, for slet ikke at tale om Folketinget, der er blevet så dødssygt og kedsom-meligt... hvorfor spilde tid på at diskutere i Folketinget, når man kan snakke med journalister? Og derved komme ud til vælgerne?" (Ole Grünbaum, Berl. T.ca. 20 JUL 03).

Pressen kalder sig den fjerde statsmagt ved siden af den lovgivende, den udøvende og den dømmende. Og pressen har da også en meget stor ind-flydelse. Politikernes levebrød beror på megen og helst positiv presseomtale.
Pressen er mildt sagt ikke nogen pålidelig efterretningstjeneste(s.d.), men den udøver en vigtig kontrolfunktion. Uden Jyllands-Posten var der fx. næppe blevet nogen sag mod Den Danske Bank vedrørende dennes rolle i Hafnia-skandalen. Bagsiden af den medalje er så at en mængde middelmådige journalister skaber "sager" ud af ingenting. NB: Pr. definition er de fleste som bekendt middelmådelige!
Aviser har en "redaktionel linje". Der er emner og temaer, man fremhæver; andre, man underspiller eller undertrykker. Men denne redaktionelle linje bliver sjældent eller aldrig omtalt offentligt. Aviserne hævder at være uaf-hængige af partipolitik,  men den redaktionelle linje bevirker at nyhederne alligevel vægtes i forhold til bestemte holdninger, snarere end i forhold til virkeligheden. Dagbladet "Information" hævder at "være uafhængig af parti-politik", men er reelt et propagandaorgan for den yderste venstrefløj. Også nogle store aviser sorterer læserindlæg efter bestemte retningslinjer. Der udøves m.a.o. skjult censur. Læserindlæg med meninger eller fakta, der strider mod den redaktionelle linje, bliver ofte undertryke, men undertrykkelsen sker i stilhed. Analyse af læserbrevenes indhold og relative hyppighed giver derfor ikke noget pålideligt billede af folkestemningen. Det er heller ikke meningen.
Indenfor den fastlagte redaktionelle linje er pressens prioriteringer meget tydelige. En trafikulykke i vor by sælger flere aviser end et jordskælv i Kina, der dræber titusinder. Avisen skal sælges, ellers er den irrelevant. Uden stor læserkreds, ingen annoncekroner.Så må man lukke eller skaffe statsstøtte.  Og den der betaler orkestret bestemmer melodien.
Det er et af de mindre behagelige træk ved det fire marked(s.d.) - tænker man, indtil man husker de aviser, der blev udsendt i de kommunistiske lande.
Men denne måde at prioritere på har groteske konsekvenser: August 1999 berettede Det Danske Bibelselskab at der sidste år blev rapporteret om 13 sager om voldelige overfald på kristne i Indien. En missionær, Graham Taines, der arbejdede for at hjælpe spedalske, blev således brændt levende sammen med sine sønner på seks og ni år. Pressen kaldte gerningsmændene "fundamentalistiske hinduer". (Kristne forfølges i Pakistan; i Sudan indfanges de og sælges som slaver...)
Men pressen skrev langt mere om hvorvidt butiksejere fortsat skulle have lov til at bestemme, hvordan deres ansatte skulle være klædt på jobbet. Anled-ningen var en klage fra en muslimsk pige, der ville have lov til at bære ho-vedtørklæde.
Statspåbud til butiksejere er en krænkelse af Grundlovens §73, stk,1. (vdr. ejendomsrettens ukrænkelighed), men det hæfter ingen sig ved. Grundloven er forlængst glemt. Det er almindeligt accepteret at Folketinget kan og bør udstede love om næsten hvad som helst.

Journalister
Langt fra alle journalister lever op til deres store ansvar. For ansvaret er enormt i et system, hvor langt størstedelen af politikerne(s.d.) har politisk virke som deres eneste (eller i alt fald foretrukne) levevej.
Journalisternes manglende evne til objektiv analyse skyldes at de ikke lærer og ikke forstår denne fundamentale videnskabelige disciplin. Journalisten vælger en "vinkel" på sin "historie". Vinklen -hans/hendes forudfattede mening - er den "tørresnor" alle hans/handes "facts" (det, lærebogen kalder "relevante stykker information") hænges op på. Han/hun graver efter "facts", der kan bekræfte hans/hendes forud fattede mening, og forkaster eller overser kun alt for ofte indsigelser og data, der modsiger denne.
Videnskabsmandens fremgangsmåde er den stik modsatte. Han/hun har godt nok en tese (en "vinkel"), men han/hun bruger sin energi på at efterprøve om tesen er holdbar. Måden at gøre det på er at gøre sit yderste for at modbevise den (se: Falsifikation). Det gør journalister kun sjældent.
Hvorfor lever jouralisterne ikke op til deres ansvar? Ud over at de ikke har lært videnskabelig  metode (tværtimod), er der i alt fald fire grunde. Den ene er at journalister også er mennesker. De fleste er jævnt begavede,  jævnt dovne og fortravlede. Det er forholdsvis let for an aktvist at plante en historie, som journalisten skriver af. Forudsætningen er blot at kilden skal være kendt som politisk korrekt(s.d.), så journalisten ikke kommer i fedtefadet. NB: det betyder mindre om historien er sand. Når den først er trykt, vil avisen gå langt for for at undgå at tilbagekalde den.
Den anden grund er nemlig at journalisten selvfølgelig kan "stikke fingeren i jorden". Det gavner ikke karrieren at blive kendt som politisk ukorrekt, og slet ikke hvis det, man skriver, er sandt og pinligt i forhold til det herskende poli-tiske miljø.
Landet er så lille at alle kender alle. En ung og ambitiøs journalist stiler måske mod et job hos DR/TV eller som pressekonsulent (spin doctor) for ét af de større partier...
I Sovjetunionen var det ok at kritisere korruption(s.d.) og misbrug (indtil en vis grænse), men livsfarligt at sætte spørgsmål ved selve den herskende ideologi.
I Danmark må en journalist ligervis godt afsløre fup og svindel - men man er en outsider, hvis man kritiserer selve ideen bag ved indvandringspolitikken. Og hvem kan vel forestille sig en journalist, der blot udtaler skepsis overfor selve paradigmet - demokratiet, menneskerettighederne  og humanismen?
Men danske journalister kommer sjældent ud for samvittighedskvaler. Den tredje årsag til forvrængning og fortielser er nemlig at størstepaten af danske journalister i dag er gået ind i erhvervet for at forbedre verden. Verdensfor-bedrere udvælger kun den del af virkeligheden, som deres  publikum kan tåle at blive konfronteret med, og som i alt fald ikke strider for voldsomt med partilinjen - som er rød, eller i alt fald rødlig. De vil ikke bare rapportere så sandfærdigt, de formår.
Ifølge en undersøgelse offentliggjort i Bergen 10 MAJ 2012 vill 80 pct. af danske journalister stemme rødt eller grønt (Radikale (30%), Soc.dem. SF eller Enhedslisten),

Denne opgørelse stammer fra Information 16 DEC 2006

Folketingsvalget 2005;

A. Socialdemokratiet 25,8 pct
B. Radikale Venstre 9,2
C. Konservative Folkeparti 10,3
F. Socialistisk Folkeparti 6,0
O. Dansk Folkeparti 13,3
V. Venstre 29,0
Ø. Enhedslisten 3,4

De danske journaliststuderende 2005

: A. Socialdemokratiet 17,1
B. Radikale Venstre 38,7
C. Konservative Folkeparti 4,3
F. Socialistisk Folkeparti 17,2
O. Dansk Folkeparti 1,1
V. Venstre 4,3
Ø. Enhedslisten 16,1

NB! Undersøgelsen har en statistisk slagsside, fordi ganske få af de studerende fra landets største journalistiske uddannelses-institution Danmarks Journalisthøjskole(DJH) har svaret på det pågældende spørgsmål derfor stammer hovedparten af besvarelserne fra de to akademiske journalistuddannelser på RUC og SDU. Men et prøvevalg fra DJH fra 2005 viser, at tendensen her er den samme om end lidt mindre udtalt. I Journalisthøjskolens egen undersøgelse er Dansk Folkeparti også den store taber med blot 2,1 procent.

Men en politisk engageret journalist er utroværdig. Han/hun må, ligesom en politiker(s.d.) betragtes som skyldig i løgn og fordrejning, indtil det modsatte er bevist.

Ralf Pittelkov afslørede hvor fordrejet dansk tv-journalistik var omkring folke-tingsvalget i 2007. Han analyserede indslag for indslag de journalistiske vinkler, som DR og TV2 lagde i valgkampen. Resultatet var slående. "I TV2 var der tre-fire gange flere plusindslag for oppositionen end for regeringen. I DR var der syv gange flere til fordel for oppositionen! Denne tendens var så eks-trem, at usikkerheden i analysen i visse indslag var betydningsløs."
En fjerde grund er at journalisten jo lever af at skrive historier. Derfor er det farligt at tage sager op, der truer politikerne. Er historien virkelig god, vil journalisten gøre det alligevel, specielt hvis den generer en ikke-venstreori-enteret politiker, og hvis den kan sælge mange aviser. Men der skal rigtig meget til, hvis historien rammer  én af vennerne/kilderne, som man kan få brug for en anden gang. Er man derimod inde i varmen hos politikerens pressesekretær, kan man måske få solohistorier!
Nogle vil måske så rutinemæssigt hævde at det ikke er betryggende at "de fjerde statsmagt" ikke er underlagt "demokratisk regulering og kontrol". Men politiker-kontrol  vil naturligvis være langt værre end den svage, men lang-tidsvirkende kontrol, som udgøres af det frie marked.
Vi har et fint eksempel på at det frie marked virker - i alt fald til en vis grad. Da Arne Notkin (blandt uvenner kendt som Arne Nutcase) blev chefredaktør på BT (vist i 1998), blev linjen lagt om. Nu skulle der rigtig føres indvandrings-propaganda. Oplagstallet faldt drastisk, og mr. Nutcase blev fyret. Omvendt har det utvivlsomt øget Ekstrabladets oplagstal at en stor fraktion i redak-tionen fik gennemført en mere sanddru linje i indvandringsdebatten, efter at man i årevis havde kørt ren løgnepropaganda mod Den Danske Forening. (13 DEC 1993 måtte Ekstrabladet i to spalter på side 3 erkende at man havde bragt ikke mindre end seks grove og bevidste løgne om DDF. Ellers var redaktøren røget i spjældet for bagvaskelse).
Journalisten Stepen Glass vævede fra 1995 til 1998 et net af løgne og falske kilder og vandt stor berømmelse - indtil han blev afsløret (Jfr."60 Minutes"). I den målestok er fænomenet er nok ret sjældent, men værd at huske.
Men når det er sagt, må det dog ikke glemmes at journalist-jobbet er yderst risikabelt mange steder i verden. Mange journalister myrdes og som bekendt er Danmark heller ikke gået fri; Jyllands-Posten er hele tiden truet af muha-medanske banditter.
Mindre væsentligt, omend irriterende, er journalisters brug af modeord. Soldater er altid "elitetropper". Almindelige værnepligtige padder er åbenbart aldrig i aktion. Rablende gale religiøse grupper betegnes altid "fundamen-talister" - noget vitterligt vås. Brugen af ordene "terrorist", "extremist"og "ra-biat" er sjældent mere oplysende. Småpartier, der mister et par mandater bliver "den Store Taber". Desuden bruger unge journalister ældre ord, der lyder interessant, men hvis betydning de ikke kender. Omkring årtusindskiftet var ordet "virak" moderne. Det betød tidligere stor festivitas (røgelse) omkring en person, men brugtes nu  i betydningen "offentlig opmærksomhed", uanset om denne er positiv eller ej. Mange evner ikke at skelne mellem transitive og intransitive verber, og bruger ord som "springe" og "sprænge" i flæng.
Se: Danmarks Radio, Psykologisk Krigsførelse, Propaganda.

********************

Medisterpølse

Gammel skandinavisk specialitet. Bedst hjemmelavet.

Min mors medister

1 pund svinesmåkød

1 pund oxekød, mellemfedt. NB: Kun nødvendigt, hvis oldensvin ikke kan skaffes).

Slagteren kører det igennem én gang. Alternativt: Hak selv. Husk at der skal være noget fedt, og hak groft. (NB: medister SKAL traditionelt være meget grov!)

ca 1/2 liter fond eller slavesuppe tilføres (føl dig for m.h.t. konsistens).
Tilsæt salt og peber og allehånde (mellem tre fingre).
En knivspids stødt nellike.
Evt. tilføjes merian og basilcum, dog ikke i første omgang.
NB: Løg må IKKE komme i nærheden af medister!

Ælt - pas på med suppen!

Proppes i ca 2 meter saltede tarme. (De vandes ud ved at lade vandhanen poste vand igennem).

Medløbere. Jens Toldstrup kaldte danskerne "et folk af medløbere. Jeg skal ikke modsige ham.
Se: Civilcourage, Opportunisme.

Megatons. Enhed for kernevåbens sprængkraft. (Egentlig energiudladning) sammenlignet med sprængkraften af sprængstoffet trinitrotuluol (TNT). Et megaton TNT svarer til energimængden af 4,2 x 1015 joule. Nok til at bringe ca. 12 milliarder liter vand i kog.

Mem
Kulturens modstykke til generne.
Fra Wikipedia: Dawkins' definiton: "En enhed af kulturel arvelighed, en hypote-tisk analog til det isolerede gen, der tænkes underlagt naturlig selektion i kraft af dens 'fænotypiske' konsekvenser for dens egen overlevelse og repli-kation i det kulturelle miljø". Som eksempel på memer gav Dawkins fx melodier, slagord (catch-phrases), trosforestillinger, tøjmode og måden, hvorpå man laver krukker.
I mine øjne et uhyre nyttigt begreb til at sætte tanker i sving. Specielt selek-tionsaspektet. der danner sig store komplexer af memer (memplexer), som overlever i kraft af at de formår det. Her er religioner et stærkt eksempel; og det er ret let at vise at religioner formår at ændre og tilpasse sig - af den simple grund at de, der ikke formår det, går til grunde.  Lene Andersen(s.d.) bruger dem meget i sit enestående værk : "Baade - Og"8s.d.).
Når folk i Sierra Leone tror at hvide mennesker er dæmonbesatte, må det vel skyldes at deres memer er meget forskellige fra de lokales.
Se: Det selviske Gen.

Mened. Se: Løgn, Præsteløfte.

Meneri. Det kan være irriterende, når uvidende mennesker udtrykker deres uforgribelige meninger offentligt, uden at argumentere ordentligt for dem. Men faktisk har de en vigtig funktion i debatten. Uden dem kom debatten ikke i gang, og problemerne blev ikke belyst, i alt fald ikke offentligt. Dumrianer har en vigtig funktion i demokratiet.
Så lad os respektere dem - indenfor visse grænser.

Menneske. Stor, altædende, haleløs primat uden skarpe kløer, med uspeci-aliseret tandsæt og blød, dårligt isoleret og sårbar hud. I kraft af sin ikke-specialisering er mennesket i stand til meget forskelligt.
Vi kan svømme og dykke, men ikke så godt som fisk og hvaler. Vi kan løbe, men ikke så hurtigt som løbespecialister blandt de andre dyr. Vi kan jage, men ikke så effektivt som rovdyr, klatre, men ikke så godt som aber og egern. Modsat de fleste andre dyr kan mennesket fordøje næsten alt, og overleve overalt på kloden. Vi kan samtale og føre krig og bruge redskaber som intet andet dyr. Som Robert A. Heinlein påpegede "specialisation is for insects".
Rovdyr, der er udstyret med kraftige og farlige våben, er normalt ikke dødeligt aggressive overfor artsfæller. De har underkastelsesritualer, som normalt hindrer dem i at dræbe disse. Andre dyr, som hjorte med livsfarlige gevirer, har ikke behov for sådanne ritualer. Den svageste flygter simpelthen. Men hvis dette forhindres, som i en zoologisk have, dræbes de svagere meget ofte.
Mennesker har ikke særlig mange hæmninger desangående. Fra naturens hånd har vi ikke særlig effektive våben, så udviklingsmæssigt har det ikke været nødvendigt for artens beståen, Men så opdagede vi - for blot et par hundred-tusind år siden - at vi selv kunne lave særdeles farlige våben. Her har naturen har ikke fulgt med. Derfor har vi ikke udviklet rovdyrenes hæmninger mod at dræbe artsfæller.
Faktisk omhandler en stor del af menneskets historie drab af artsfæller.

Mig bekendt er mennesket og de afrikanske marekatte de eneste dyr, hvis hunner har skjult ægløsning. De har ingen tydelig "løbetid" og kan derfor bruge sex som styringsmiddel overfor hannerne.

Det synes derfor rimeligt at betegne mennesket som ikke alene lagt mere morderisk aggressivt overfor artsfæller end andre dyr, men også langt mere sex-fixeret, m.a.o. liderligt.
Det er ellers svært at finde kriterier, der definitivt adskiller os fra andre dyr. Men hvorfor skulle vi egentlig også prøve på det?
Brug af redskaber du'r ikke. Talrige dyr bruger redskaber; nogle tildanner dem endda. Sproget du'r heller ikke. Mange dyr har sprog; pukkelhvalernes synes at være mere kompliceret end menneskesprog. Bonobo-menneskeaberne siges at konstruere sætninger og forsøge at tale med mennesker. (Det har altid undret mig at mine hunde tilsyneladende forstår mig bedre end jeg fortår dem). Kultur(s.d.) du'r heller ikke. Mange dyrearter udvikler kulturer, der er forskel-lige fra gruppe til gruppe. Nogle påstår at intelligens er et træk, der principielt adskiller os fra dyrene. Det er der næppe heller belæg for.
Aristoteles kaldte mennesket for et dyr der lever i samfund (zoön politikon). Men det gør mange andre dyr også. Han foreslog også som særkende for mennesket at det kan le. Det du'r heller ikke. Min højt elskede puddelhund, Tjekki, skraldgrinede, når man kildede ham (Se: Latter).
Måske er den forholdsvis nye erkendelse, at mennesket meget tidligt begyndte et handle, dvs. at flytte smukke muslingeskaller og stenværktøj mange kilometer fra oprindelsesstedet det mest karakteristiske ved menesket frem for andre dyr.
Det ser ud til at det frie marked er endnu ældre end jæger-samler socialismen! Man kan så holde sig til svært falcificerbare påstande om at mennesket i modsæting til dyr besidder selvbevidsthed, moral(s.d.) osv. Men det et forbas-ket dårlig videnskab. Måske har hjerneforskeren Antonio Damasino fat i noget interessant. Han har fundet små øer (insulae) af hjerneceller, hvor kroppens emotioner afbildes og sendes videre til andre områder i hjernen. Det ser ud til at kun menneskehjernen foretager denne ekstra afbildning af emotioner (WA 06 FEB 04).
Vi handler som oftest på grundlag af vore emotioner  (følelser)  end efter rationel overvejelse men - måske i modsætning til dyrene - kan vi opdage at vi gør det, fordi  vi kan opleve vore egne følelser.
Der ER forskel. En chimpanseunge kan lære at stille klodser på højkent for en belønning. Men hvis man skærer klodserne en smule skråt, så de vælter, vil chimpansen fortsætte med at stille dem op, selv om de vælter.
Et menneskebarn prøver det samme et par gange, men så kigger barnet på klodsen og finder ud af, hvad der er galt.
Måske er den væsentligste forskel mellem chimpanse og menneske, at vi stiller spørgsmålet hvorfor? For det gør vi næsten uafbrudt.
Deuden har vi en meget lang opvækstperiode. Faktisk så lang at "bedsteforæl- dregenerationen" er væsentlig. Det ses kun sjældent hos andre dyr. - Vistnok kun hos spækhuggerne, de superintelligente tandhvaler Vi er noget særligt. Men vi kan ikke definere os ud af at vi er en del af verden.
Se: Egoisme.

Menneskeofring. Biskoppen i Chiapas Batolomé de Las Casas argumenterede i begyndelsen af 1500-tallet således til fordel for aztekernes menneskeofringer:
"Den mest kraftfulde måde at tilbede Gud på er at frembøre et offer. Det er den eneste handling, hvorved vi viser den, vi ofrer til, at vi er hans undersåt-ter. Ydermere lærer naturen os at vi gør ret i at ofre til Gud, hvis skyldne-re vi er af mange grunde, kostbare og fremragende ting, fordi Hans magt er fremragende. Nuvel, ifølge menneskelig vurdering og sandheden er intet i naturen større eller mere kosteligt end menneskeligt liv, det menneske-lige væsen selv. Derfor lærer og instruerer selve naturen dem, som hverken besidder tro eller nåde eller doktrin, dem som alene lever på forståelse af naturen, at uden nogen positiv lov, der taler derimod, er de forpigtede til at ofre mennesker til den sande Gud eller til den falske gud, de anser for sand, således at de, ved at tilbyde ham en yderst kostelig ting, kan udtrykke deres taknemlighed for de mange gunstbevisninger, de har modtaget." (Efter David Gress: From Plato to Nato p.257).
Konklusion: På kristne præmisser har menneskeofringer ædle og værdige begrundelser, hvorfor spanierne ikke har nogen ret til at afskaffe dem ved tvang..
Kirkens skarpe logikere måtte erkende at på de givne præmisser er argu-mentet gyldigt og holdbart. Men det afholdt nu ikke conquistadorerne fra at forbyde menneskeofringer.

Menneskerettigheder

Essay med flere afsnit

Ideen om menneskerettigheder må være udsprunget af statens/kongens(s.d.) overgreb mod enkeltindivider. Ingen (i alt fald ikke før udbrudet af det nu grasserende menneskerettighedshysteri) ville finde på at sige at en tyv eller en voldsmand "krænker menneskerettighederne". Sådant skidtfolk er gemene for-brydere; de omtales og straffes efter stedets lov og sædvane.
Staten/kongen/fyrsten kan have mange og vægtige grunde til at indespærre nogle undersåtter, dræbe andre, at monopolisere og/eller censurere nyheds-formidlingen o.s.v. Det blandede andre stater sig ikke i. Det var "indre anlig-gender".
Der var dog naturligvis grænser. Kongen regerer ikke i et vacuum, Han behø-ver støtte; skal måske endda vælges blandt landets adel. Og disse folk stiller betingelser. Kongen må underskrive en håndfæstning, dvs. en række løfter, bl.a. om hvilke overgreb (på adelen), som han ikke må bruge sin magt til at begå. I dag kalder man sådan noget for et "poitisk forlig".
Verdenskendt er den engelske håndfæstning MAGNA CARTA, der kom i flere og stadig udvidede udgaver. De er kataloger over hvad kongen ikke må gøre. Her er ingen luftige ideer om "selvindlysende, naturlige rettigheder". Disse rettighedskataloger er glimrende eksempler på spontan orden(s.d.).
Måske Middelalderens håndfæstninger har inspireret oplysningstidens intel-lektuelle(s.d.) - i borgerligt oprør mod det enevældige monarki(s.d.) - til at opstille et mere vidtgående katalog over hvad kongen/staten ikke måtte gøre ved borgerne (dvs. byboerne). Nu var det  ikke adelen, det drejede sig om - tvært imod. (Man forstår problemstillingen bedre, hvis man kender lidt til stændersamfundets struktur med "Adel og Borger, Præster og Bønder" og de dertil knyttede ejendomretsbegreber. Se: Kaste.
Det førte til den amerikanske frihedserkæring. Den fastslår "retten til at tænke, tro og tale". Var de følgende erklæringer stoppet her, havde alt været idel lykke.
Men vi mennesker har svært ved at stoppe mens legen er god. Og derfor bliver vi nødt til at sondre mellem frihedsrettighederne, der beskriver hvad staten ikke må gøre mod dig, og de sociale rettigheder, der beskriver hvad staten skal gøre for dig.
De første, som også kaldes negative eller afværgerettigheder, siger kort at staten ikke må tage dit liv eller din frihed uden efter dom.
Ejendomsretten er nødvendig for frihed. Staten skal derfor holde fingrene væk fra din ejendom, DU bestemmer, hvor meget du vil bruge på dine børns ud-dannelse, på syge- og alderdomsforsikring, på velgørenhed osv.
De sociale (positive) rettigheder eller kravsrettigheder omfatter ret til arbejde, passende levestandard og skolegang. Hvis de tolkes på samme måde som den amerikanske uafhængighedserklærings "ret til at stræbe efter lykken", er ingen skade sket. Så betyder de blot at INGEN, ejheller kongen eller staten(s.d.) må hindre dig i at uddanne dig, arbejde og forsørge dig selv.
Men tolkes kravsrettighederne derhen at staten(s.d.) skal sørge for disse ting, må staten nødvendigvis udvikle sig til et totalitært monstrum, en arbejdslejr, hvor lejradministrationen sørger for de indsatte, som bonden sørger for sit kvæg. Så forsvinder frihedsrettighederne af sig selv.

Menneskerettigheder som undertrykkelsesinstrument. Magtglade politikere bruger menneskerettighederne som våben MOD menneskerettighederne:

"...Alain Vivien, som er formand for det udvalg, som skal tage kampen op mod kulternes indflydelse: "Ingen kan forbyde os at gribe ind overfor sekter, når det sker af hensyn til menne-skerettighederne..."  (Udfordringen 29 JUN 2000).

Her bruger en statsrepræsentant menneskerettighederne som påskud til ind-greb mod undersåtternes trosfrihed.

De centrale menneskerettigheder (frihedsrettighederne/afværgerettighederne) er et katalog over individuelle rettigheder (ejendomsret, ytringsfrihed, for-samlingsfrihed, trykkefrihed, trosfrihed), som staten ikke må krænke. De kaldes "umistelige (eng. "unalienable"), ikke fordi staten(s.d.) ikke kan tage dem fra dig - det kan den som bekendt - men fordi du - uanset statens overgreb - faktisk altid ejer disse rettigheder. Staten forbryder sig mod dig, hvis den hindrer dig i at udøve dem.
En tyv kan stjæle din ejendom, men den forbliver alligevel din ejendom. Men i så tilfælde taler man ikke om krænkelse af menneskerettigheder, men om simpel kriminalitet.
Det siger sig selv at statslige tiltag til bekæmpelse af "racistisk" tankegang principielt er en krænkelse af menneskerettighederne. Staten har ingen som helst ret til at styre folks tanker, uanset hvor idiotiske disse tanker måtte forekomme.
Når staten blander sig i folks tro eller trosudøvelse under påberåbelse af at den beskytter menneskerettighederne er vi langt ude på den glidebane, som fører til totalitærstaten. Så er vi på vej over i menneskerettighedsfascismen.
Lad os opsummere:
# Menneskerettighedskonventioner er "staternes straffelov", derfor er:
# Menneskerettighedskrænkelser forbrydelser, kun stater kan begå. Derfor
# Kan enkeltpersoner og grupper ikke begå menneskerettighedskrænkelser, men
# Enkeltpersoner og grupper kan begå forbrydelser, som straffes efter de pågældende staters straffelove.
Husk det og glem det aldrig! Hvis du gør, er Helvede løs - helt bogstavligt!

Hvem har rettigheder?
Før vi farer ud og kæmper for at staten overholder menneskerettighederne må vi tænke over hvad et menneske er. Midt i den vældige og meget smukke kra-tersø, Lake Toba, på Sumatra finder man en lille ø, hvor man tidligere holdt rettergang. Ligesom andre mente de lokale batak'er at det er  forkort at dræbe andre mennesker,  Men somme tider støder vi på væsener, der ligner menne-sker til forveksling, men som begår forbrydelser som gør at man ikke kan lade dem leve. De fradømtes derfor deres menneskelighed og blev spist, som de dyr, de var (iøvrigt au naturel, dog med diverse krydderier).
Disse "kannibaler" mente altså at for at nyde rettigheder, man har som men-neske i et samfund(s.d.) (fx. ikke at blive slagtet og ædt), må man opfylde visse menneskepligter.
Med den tanke in mente bliver det latterligt at tale om en straffefanges men-neskerettigheder. Han er jo netop blevet frataget disse ved dom.
Den danske velfærdsstats-mentalitet er at "yde efter evne og nyde efter behov". Behov udløser m.a.o. rettigheder overfor det offentlige, dvs. skatte-yderne. Det tvinger os til at tænke over hvad et menneske er.
Er enhver klup protoplasma med en legemstemperatur på ca. 37 grader celsius, der fødes af en kvinde, et menneske med de rettigheder, herunder millionkrav på de offentlige kasser, som "velfærds"staten tilægger et men-neske?
Et ja til spørgsmålet er uholdbart. Lægekunsten kunne bruge hele bruttona-tionalproduktet(s.d.) på at holde terminalt syge, dybt åndssvage, farligt sindssyge og vanskabninger i live - for slet ikke at tale om importerede patienter. Folk, der vælter ind over grænserne og "kulturberiger" os med fløjte- og trommemusik, grønthandlerbutikker og indgående kendskab til pasning af kameler og geder... foruden nye og interessante bakterie- og viruskulturer, der spreder smitsom leverbetændelse i børnehaverne, og for-uden TB og arvelige sygdomme, fremavlet i de fætter-kusine ægteskaber, der er så populære blandt "nydanskerne".
Bl.a. derfor tages der politiske beslutninger, der betyder at nogle må dø tid-ligere end nødvendigt. Nogle er altså mere mennesker end andre. Hvem der er hvad bestemmes af vore ejere, politikerne. I et frit samfund(s.d.) ville dette ikke være noget problem, for udgifterne til livets opretholdelse ville alene være den enkeltes og dennes eventuelle familie og venners problem. Omfang og kvalitet af livsforlængende behandling ville afhænge af egne dispositioner (forsikringer osv.).
Se: Dyrlægemoral, Frihed, Menneskerettigheder og Islam, Naturret, Politistat, Rettigheder, Skat, Tankepoliti, Ukrænkelig.

Menneskerettigheder og Islam. Muslimer hverken kan eller vil acceptere det vestlige (universelle) menneskerettighedsbegreb. Her er nogle paragraffer fra Verdenserklæringen om Menneskerettigheder af 10. december 1948 sammen-holdt med hvordan muslimer må opfatte disse.
Artikel 1. "Alle mennesker er født lige i værdighed og rettigheder."
Nej, siger Islam. "Muslimer henviser ikke-muslimer til et lavere existenssta-de. Hvis en muslim dræber en ikke-muslim, må han ikke idømmes dødsstraf, for hans udvikligsstade er højere end den dræbtes." (Sultanhussein Tabindeh, her efter "Islam, integration eller...?)
Artikel 2. "Enhver har krav på de rettigheder og friheder, som nævnes i denne erklæring, uden forskelsbehandling af nogen art, f.eks på grund af race, køn, sprog, religion, politisk aller anden anskuelse, national eller social oprindel-se..."
Den går ikke! Muslimer står altid milehøjt over vantro og urene, og må be-handles derefter. Desuden står den muslimske mand over kvinden.
Artikel 3. "Enhver har ret til liv, frihed og personlig sikkerhed."
Nej! En muslim har kun frihed til at tro på Allah og Hans profet. Holder han op med det, er han fredløs, og enhver muslim kan dræbe ham. En kvinde har naturligvis kun den frihed, manden tillader.
Artikel 4. "Ingen må holdes i slaveri eller trældom."
Koranen forbyder ikke slaveri. Slaveri er stadig almindeligt i visse muslimske områder, somme tider under andre betegnelser.
Artikel 5. Ingen må underkastes tortur eller grusom, umenneskelig eller van-ærende behandling eller straf.
Er 100 stokkeslag tortur? Er det grusomt at hugge en tyvs hænder og/eller fødder af? Er det grusomt og vanærende at grave en kvinde halvt ned i jorden og lade hoben kaste sten på hende indtil døden indtræder (NB: dog ikke FOR store sten, for hun skal ikke slås bevidstløs med det samme).
Hvis svarene er ja til disse spørgsmål må en muslim nødvendigvis afvise men-neskerettighedserklæringens artikel 5, for så er denne i strid med Koranen og Sharia.

Artikel 18. "Enhver har ret til tanke-samvittigheds- og religionsfrihed; denne ret omfatter frihed til at skifte religion eller tro og frihed til enten alene eller i fællesskab med andre offentligt eller privat, at give udtryk for sin religion eller tro gennem undervisning, udøvelse eller gudsdyrkelse og overholdelse af reli-giøse forskrifter.
Overtal en muslim til at lade sig døbe, eller afhold en kristen gudstjeneste i Saudi-Arabien og se hvad der sker. Men skriv testamente først!

Cairo-deklarationen om menneskerettigheder blev vedtaget af OIC, den Islamiske Konferenceorganisation, i 1990. Ved første øjekast ser den  ser såmænd flot og tilforladelig ud, modelleret som der er over de pompøse erklæringer fra EU-kommissioner o.lign. Men kig lige på slutbemærkningen:

.... the term 'Law' denotes the Shari'ah, i.e. the totality of ordinances derived from the Qur'an and the Sunnah and any other laws that are deduced from these two sources by methods considered valid in Islamic jurisprudence.

Oversat: Termen "loven" betegner sharia'en, dvs. totaliteten af forordninger som er afledt fra Koranen og Sunna'en og alle andre love, som er udledt fra disse kilder ved metoder, som betragtes som gyldige i islamisk retspleje.

Kort og godt: menneskerettigheder er ok, så længe de ikke strider mod sharia".

Dette fupnummer var der da heller ikke mange, der faldt for, så man har op-givet at få islam anerkendt som en kamp for menneskerettigheder via denne erklæring. I stedet kæmper man nu for at få religionskritik (læs islam-kritik) gjort forbudt og strafbart via påstanden om at religionskritik er en form for racisme. Og via støtte fra afrikanske klientstater samt Kina og Rusland har man faktisk vundet flertal i FN.

********************

Metafysik.

Essay med flere afsnit

Guds eksistens.

Gud/guder/eksisterer i alt fald i manges (såkaldt troendes) bevidsthed. Det er indiskutabelt. (Men det er ikke noget existensbevis. Ellers ville julemanden også existere.)
Hvis man derudover har lyst, kan man også identificere Naturen med Gud. Det gør kreationisterne, når de bruger "urmagerargumentet" på den levende natur. (- Det dér med at levende organismer er så snedigt indrettet at de umuligt kan være opstået gennem en spontan skabelse efter the Big Bang. Der må derfor have været en skaber.)
Nogle troende påstår at naturlovenes uomtvistelige existens beviser at der må være en lovgiver. Det er semantisk taskenspilleri, som bør overlades til de notorisk uhæderlige politikere. Vi kalder erkendte sammenhænge mellem observerede naturfænomener for "love" af mangel på bedre ord. Det betyder ikke at de er love i juridisk forstand med dertil hørende lovgiver.
Der er jo heller ingen straf for at bryde naturlovene. De kan ikke brydes. Iøvrigt er de mest centrale love i samfundet efter alt at dømme oprindelig opstået spontant, uden lovgiver.

Gud = Universet
Accepterer vi urmagerargumentet, kommer spørgsmålet: hvem har så skabt urmageren? Det bider sig selv i halen, for dertil må kreationisten nødvendigvis svare at skaberen er evig og uskabt. Fint nok! Men så kan man lige så godt hævde at skaberen identisk med Naturen/Universet selv, som er evigt og uskabt ... sådan da; vi regner stadig med the Big Bang, så vi kan jo godt sige at Gud/Verden/Naturen/tiden opstod ved den lejlighed. De fleste kosmologer (specielt dem, der beskæftiger sig med kosmogoni) vl nok dertil sige, at eftersom tiden opstod ved samme lejlighed er der ingen mening i at gå læn-gere tilbage. Universet er m.a.o. evigt alligevel, selv om det har en begyndel-se! Men der ses ingen grund til at udskille Gud fra resten. Det er den enkleste hypotese (Occam's Razor: reglen om at man altid skal vælge den enkleste hypotese, der forklarer alle de foreliggende kendsgerninger, er på sin plads her).
Men det skal påpeges at kosmologien er i vildt oprør pr. 2012 Se: Big Bang. Mørkt Stof og Mørg Energi.

Er Gud "god" eller? (Teodice-problemet)
alt

Gud som mentalt fænomen
Mennesket er blevet kaldt et "meningssøgende væsen". Det har sikkert sin gode evolutionshistoriske forklaring. Og det betyder at vi søger efter mening, også hvor der ikke behøver at være nogen mening.  Heraf alskens overna-turlige "forklaringer" og tro på guders og naturånders indgriben, og heraf diverse religioner og disses organisatoriske overbygninger ("kirker").
Der er aldrig fundet nogen videnskabelig/logisk holdbar mening med univer-set. Der ER bare, som en grundliggende faktum. Det er futilt at søge bag om det. Men når vi udforsker det, opdager vi at stoffet langt hen ad vejen er selv-organiserende (ganske særlig på nano-niveau), danner "klumper" og struktu-rer,  og vi antager at det rækker helt frem til dannelse af moleculer, som er i stand til at reproducere sig, m.a.o. LIV.
Det er den enkleste hypotese og bredt accepteret. Den er utilfredsstillende for meningssøgende mennesker, men det betyder ikke at den er forkert.
Jeg synes godt man kan sige at videnskabsmanden er naturens måde at opda-ge sig selv, eller Guds måde, at blive levende på, om man vil.

Existentialisme
Men på den anden side: at der måske ikke findes nogen helt fundamental mening betyder at vi mennesker er forbandet nødt til selv at leve vore liv som om der er én! For vi kan ikke eksistere uden mening med tilværelsen. (Det kalder filosofferne  existentialisme).

Sjæl-legeme problemet
Også kaldet det psykofysiske problem er en af de store filosofiske diskussioner under metafysikkens område:
Hvad er forholdet imellem sjælen og legemet, og hvilken af de to er den mest grundlæggende?

Standpunkter
Igennem tiderne har forskellige tænkere indtaget forskellige positioner. De fem hovedteorier er :

Dualisme: At både det fysiske og det ikke-fysiske har særskilt eksistens.

Monismer: Der prøver at besvare Dualismens problematik.

Materialisme: At alt dybest set er af fysisk/legemlig natur.

Idealisme: At alt dybest set er af åndelig/spirituel/sjælelig natur.

Dobbeltaspektteori: At det fysiske og det ikke-fysiske bare er to aspekter af den samme underliggende virkelighed.

(Fra Wikipedia, der har meget mere at sige end der er plads til her.)
-----------------------------------------------

Men dualismen er nu ikke så let at affærdige. Der fødes en del transsekssuelle personer. De føler at de er i en forkert krop. Mænd i en kvindekrop og vice versa. Nogle af dem beslutter endda at gennemgå kønsskifteoperationer. Det er næppe noget, man gør for morskabs skyld.

Der er meget mere, vi ikke ved

Det må heller ikke overses at vor viden om Universet er yderst mangelfuld. Vi har jo for ikke så længe siden opdaget at størstedelen af Universet består af Mørkt Stof. Her fra Wikipedia:

"According to observations of structures larger thangalaxies, as well as Big Bang cosmology, dark matter accounts for 23% of the mass-energy density of theobservable universe, while the ordinary matter accounts for only 4.6% (the remainder is attributed to dark energy).[2]From these figures, dark matter constitutes 80% of the matter in the universe, while ordinary matter makes up only 20%."

og Mørk Energi:

"In the standard model of cosmology, dark energy currently accounts for 74% of the total mass-energy of the universe.[2]"

Hverken mørk masse eller mørk energi har vi blot nogenlunde tilfredsstillende viden om. Vi ved faktisk ikke særlig meget. Se: Big Bang.

Men  for nu at vende tilbage til vor egen lille klodes  godt 6 milliarder mere eller mindre forvirrede individer, så  tyder meget på at der er noget om snak-ken om parapsykiske fænomener. Der findes der utallige beretninger om my-stiske oplevelser, syn og undere. De kan ikke alle afvises som ammestuesnak.

Ydermere er der alle de velkendte mentale/åndelige fænomener i forbindelse med masseoptrin. Og der er konstateret udslag  på målinstrumenter, der viser signifikante forskelle i resultater, hvor man måler fordelingen af tilfældige udfald (plat og krone o.lign.), når det sker rigtig voldsomme ting. Der var således kraftige udslag omkring angrebet på World Trade Center 9/11 2001.
Der er rigtig meget vi ikke ved på dette område. Og måske KAN vi aldrig komme til det. Man kan måske vise helt præcist hvor i hjernen, der er akti-vitet, når vi føler had eller er erotisk opstemte. Men skærmbilledet af denne aktivitet i hjernen er jo ikke identisk med følelsen.

********************

Militant. (Af latin: miles soldat). Oftest et overflødigt fyldord, eftersom det fremgår af teksten at der er tale om folk, der er parate til at bruge vold-somme virkemidler.

Militær. Egentlig et ærligere ord end "forsvar". Det stammer fra latin. Miles : soldat.

Minimalstat. Af socialister og andre etatister(s.d.) kaldet "natvægterstaten" (s.d.) Det er en stat(s.d.) som alene opfylder sit ideale formål, at sikre den indre og ydre fred, således at dens borgere trygt og frit kan udveksle varer og tjenesteydelser og - ikke mindst - tanker og ideer..
Minimalstaten behøver ikke at være svag. Når staten ikke blander sig mere end højst nødvendigt, kan den allerbedst koncentrere sig om sine kerne-opgaver. Den har jo fx. ikke ansvaret for at nogle borgere er mere velhavende end andre.
Minimalstatens modsætning er velfærdsstaten og "Big Government". De udvik-ler sig uvægerligt i retning af politistater, for de stadig stigende skatter skal jo inddrives og skattesnydere udryddes.
Se: Liberalisme.

Minoritet. (Folkeligt) mindretal.
Man snakker meget om mindretals/minoritetsbeskyttelse, som om det er en urokkelig lov at der skal(bør) tages særlige hensyn til minoriteter. Men det er naturligvis vrøvl. Fremmede, der frivilligt ankommer til et land, har dermed accepteret dette lands normer. De har ikke krav på at der tages særlige hen-syn til dem. Men de skylder at tage alle mulige hensyn til deres værtsfolk.
Folk, der er blevet tvunget til at være mindretal indenfor et andet, domine-rende foks grænser er i en anden situation. Her er baggrunden som regel en historisk uret, såsom indslæbning af slaver (fx. i USA) eller erobring af op-rindelige folks landområder. (USA, Australlien, Sverige(samerne)). Her har flertallet en moralsk forpligtelse til at tage særlige hensyn til mindretallet.
Den europæiske menneskerettighedskonvention anerkender ikke indvandrere som nationale mindretal. Den bygger på en erklæring fra Europarådet, ifølge hvilken de nationale mindretal er "skabt af historiske omvæltninger i Europa", altså grænsedragninger, forflyttelser etc. Ingen er nationale mindretal med deraf følgende (moralske) rettigheder, blot fordi de rejser til at andet land for at søge lykken.
Se: Eliteminoriteter, Oprindelige folk.

Modeller. 1) (som regel) smukke, unge piger af begge køn, som lader deres legemspragt beskue og afbilde 2) kønne, som regel radmagre kvinder, der fremviser tøj. 3) miniatureskibe, -fly o.lign. 4) tankekonstruktioner, som vi bruger til at forestille og noget om omverdenen.
F.s.a. 4) skal man gøre sig klart at mange modeller har begrænset anvende-lighed. For en landmåler er en brugbar model at Jorden er flad, evt. med større eller mindre uregelmæsigheder. Den går ikke, hvis man vil lave et verdenskort. En ofte brugbar model af gassers opførsel er at betragte gassen som bestående af små, hårde kugler med en vis masse og en vis gennem-snitsfart. Denne model kan "forklare" meget om gassers egenskaber. Men den bryder sammen, når man beskriver fx. vanddamps opførsel.
Sociologer og økonomer laver stadig nye modeller for hvordan samfundet fungerer. Se fx. Paul Ormerod: Butterly Economics.
Se: Kriminalitet, Videnskab.

Modenhed. Menneskets hjerne er først fuldt udviklet og (omend i beskedent omfang) stand til at træffe rationelle beslutninger midt i 20-års alderen. En anden undersøgelse viser at dumme elever ikke har nogen klar fornemmelse af deres egne præstationer. De, som lå klart i bunden ved prøverne, mente selv at de hørte til den bedste halvdel.
- Værd at vide, når man læser diverse læserbreve.

Modersmål. - "Er vort hjertesprog, kun løs er al fremmed tale" skrev Grundtvig, som var fuldbefaren i hebraisk, oldgræsk, latin, oldnordisk, oldengelsk og antagelig også i tysk.
Uanset hvor godt, man lærer fremmede sprog sidder de ikke fast på samme måde som det eller de sprog, man lærer som spæd. Døende taler deres barndoms sprog.
Se: Sproget.

Modstandsbevægelse. Generelt må ordet defineres meget bredt. Sort arbejde (s.d.) og skattesnyderi er (også) modstand mod den overhåndtagende statsmagt. Er man flere om det og gør sig dette bevidst, har man en spirende liberal(s.d.), ikke voldelig modstandsbevægelse.
I den anden ende af spektret har vi de voldelige (militante) rørelser. Nogle stræber, med en baggrund i en ideologi som regel, (men ikke altid) af socialistisk tilsnit, eller en religion(s.d.) - som regel Islam - at overtage regeringsmagten.   Andre motiver er "national selvstændighed", dvs. ønsket om at blive regeret af politkere af egen art og/eller avl.
Den danske modstandsbevægelse var af den sidstnævnte type, omend der var stærke ideologiske spændinger. Den kommunistiske organisation BOPA stod for nogle af de største aktioner. Den startede dog først virksomheden da Hitler brød sin alliance med Stalin. Navnet stod for BOrgerlige PAtrioter. De var hverken borgerlige eller patrioter, men dygtige og modige røde partisaner. Øvrige større organisationer var Holger Danske, Ringen og Korps Aagesen. Miiitæret og politikerne trak i trådene og reserverede store mængder af våben til de såkaldte "ventegrupper". BOPA måtte lave deres egne stenguns (enkel men effektiv 9 mm maskinpistol).
Det var en overgang moderne at nedvurdere den danske modstandsbevæ-gelses indsats. Men dens militære resultater bør også vurderes i lyset af hvad der IKKE skete:
+ England klarede de første krigsår bl.a. takket være danske søfolk, under stor fare fra miner og u-både, var med til at sejle forsyninger til det belejrede Storbritannien. Men de danske søfolk og telegrafister overvågede også de danske farvande og meldte om tyske transporter og flådebevægelser. Dette vigtige arbejde måtte IKKE forstyrres. Derfor holdt man lav profil m.h.t. sabotager.
+ Danske virksomheder bidrog IKKE væsentligt  til den tyske krigsførelse. Kræfterne blev spildt på vestkystens forsvarsværker, hvor de allierede alligevel ikke gik i land.
+ Invasionen i Normandiet blev IKKE kastet i havet i 1944. Derfor startede sabotager for alvor i 1944.
+ 10 tyske divisioner i Norge deltog IKKE i forsvaret af Berlin, takket være den danske jernbanesabotage.
+ Modstandsbevægelsen blev IKKE knust af Gestapo, fordi man værgede for sig med mange stikker-likvideringer. RAF-angreb på Gestapo-hovedkvarterer i krigens seneste fase spillede også en vigtig rolle her.
Modstandssbevægelsen koncentrerede kræfterne og økonomiserede med ressourcerne, som den skulle. Folkestrejken i sommeren 1944, hvor folket adlød det selvbestaltede frihedsråds instrukser overbeviste de allierede om at Danmark burde anerkendes som allieret. (Efter Borgsmidt, JP 06 MAJ 2001).

Monark. Græsk for enehersker. En monark er ikke blot en person med krone på hovedet. Skatten betales i princippet til monarken i et monarki.
Derfor en England egentlig ikke et ægte monarki, for her betaler dronningen skat!

Moral. Stammer fra latin; mores betyder sæd og skik. Samme grundbetydning har ordet etik, det stammer bare fra græsk; ethos. I dag er moral/etik andet og mere end en beskrivelse af hvad der er skik og brug. Betydningsindholdet har ændret sig fra at være en beskrivelse til at være en forskrift. Vi har begået den logiske synd at begrunde et "bør"-udsagn med er "er" udsagn. Altså at slutte fra "er" til "bør".
Dermed er begrebet blevet svært at indkredse, så der fremkommer en klar, éntydig definition. Det samme gælder begreber som godhed og retfærdighed (som Sokrates påviste, så kan ingen forestille sig abstrakte almenbegreber). Man kunne måske foreslå at man ikke handler umoralsk, hvis men ikke krænker naturretten(s.d.), men det er sværere at definere en moralsk handling.
Robert A. Heinlein nærmede sig dog en pragmatisk definition: I "Extended Horizon" påpeger han at moral er irrelevant for en uddød art. Derfor må moral nødvendigvis fremme artens overlevelse. (Den hanbavian, der passer sin farlige udkigspost og advarer mod rovdyr med fare for sit liv handler således moralsk overfor sin flok.).
Patriotisme, villighed til om nødvendigt at kæmpe og dø i forsvar for sit land, specielt dettes kvinder og børn, ligger meget højt på moralskalaen. Ægte solidaretet(s.d.) ligeså.Se Gen, det selviske.

"The noblest fate that a man can endure is to place his own mortal body between his beloved home and war's desolation," (Heinlein: "Starship Troopers".)

Moralens dybe rødder
Udgivet den 11. februar 2012 af Jørgen Aagaard (forkortet)

Weekendavisen d. 10/2 -12 tager sekularisering og moral op i “Moralens dybe rødder” en artikel af Thomas Nielsen fra psykologisk Institut på Aarhus Universitet.
Artiklen åbner spørgsmålet om den omfattende sekularisering er bekymrende i forhold til moralsk adfærd i vort samfund. Om bortfaldet af frygten for at ende i helvede gør os ligeglade med moral, som f.eks. de 10 bud udtrykker den.
Thomas Nielsens konklusion er, at der ikke er noget der taler for berettigelsen af en sådan bekymring. En amerikansk religionsforsker Phil Zuckerman har i en artikel i KD i 2008 påpeget, at danskerne opfører sig mere moralske end amerikanerne – til trods at amerikanerne er langt mere religiøse end danskerne. Se her: http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/290505:Kultur–Et-gudloest-Europa-har-fremtiden-for-sig?all=1

Synspunktet underbygges af en nyere undersøgelse (2011), hvor to forskere, finnen Illkka Pyysiäinen og amerikaneren Marc Hauser, har lagt en test ud på internettet i USA, hvor de beder folk om at tage stilling til om en given adfærd, i en bestemt situation, er moralsk eller ej. De ca. 50.000 amerikanere, der har besvaret testen måtte så også gøre rede for køn, alder, uddannelse og religiøs tro.
Konklusionen er, igen, at der absolut ingen forskel er i vurderingen af moral, om personerne er religiøse eller ateister.
De to forskere mener at moral er et mere grundliggende fænomen i mennesket end religionen. Selv dyreverdenen kender til moral. Primatforskning har vist at menneskeaber udviser klare eksempler på moralsk adfærd – f.eks. ved at give mad til sultne artsfæller eller yde hjælp på anden vis.
Kort sagt kan man sige, at vores evne til at overleve som art, er forbundet med en dygtighed til at leve sammen i meget store grupper. Og kittet i disse grupper har været, og er, en højt udviklet moral.

Artiklen slutter af med en interessant pointe – nemlig at til trods at der ingen moralsk forskel er at finde mellem religiøse og ikke-religiøse i div. undersøgelser, har religiøse et ulykkeligt paradoks indbygget i at være religiøse. Hver religion har nemlig sine særlige moralregler – regler som skaber sammenhold i gruppen. Men det har den bivirkning, at personer der dyrker andre religioner, bliver betragtet som udenforstående, umoralske og mindreværdige – nogen, der dyrker falske guder. Den systematiske religiøse vold, som gennem tiderne er sket i form af religionskrige, jødepogromer og anden religiøst motiveret terror, har typisk været betragtet som moralsk korrekt af dem, der har udført volden mod “de vantro”.

Slutteligt et citat af Professor i teoretisk fysik og Nobelprisvinder Steven Weinberg: “Uden religion ville onde mennesker begå onde handlinger og gode mennesker gode handlinger. Det kræver religion at få gode mennesker til at begå onde handlinger”.

Min egen kommentar til det sidste er, at man kunne erstatte ordet ´religion` med ´politik` – eller i det hele taget tale om, at holdninger kan få mennesker til at begå onde handlinger. Holdninger udtrykker jo – ja, netop holdninger til hvad der er ret og vrang. Det er vel ikke tilfældigt, at det skarpe sværd er et kendt symbol på denne skelnen."

En kultur uden moral- værdier vil gå til grunde uaset hvad dens moralister iøvrigt prædiker. Og så er det lige meget , hvad de har prædiket.
I Heinlein's "Starship Troopers" siger en instruktør at en videnskabeligt verificerbar teori om moral må have sin  rod i individets overlevelsesinstinkt. Alt, hvad der strider mod dette instinkt, vil før eller senere eliminere individet og dermed hindre at dukker op i fremtidige generationer.

"Correct moral arise from knowing what man is - not what do-gooders and well meaning Aunt Nellies would like him to be."

Forøvrigt strider denne moralforståelse ikke nødvendigvis mod næstekærlig-hedsbudet. Skinhelligt misbrug af begrebet moral ville slet ikke fortjene omtale, hvis det ikke var så hyppigt forekommende.
Se: Dumhed, Næstekærlighed, Pacifisme, Patriotisme, Politisk (u)korrekt. Selvgodhed.

Da Povl Nyrup Rasmussen kundgjorde at hans regeringsperiode skulle være "moralens årti", satte han sig på den høje hest ("the moral high ground") og proklamerede at han alene havde ret. For det moralske sprog tåler ingen uenighed. Dermed skadede han det politiske klima og forkastede reelt demokratiet. For demokrati er en metode til at nå frem til beslutninger uden at gribe til våben. Men folk, der er "dybt uanstændige", "udanske" og/eller "ikke stuerene" skal man selvfølgelig ikke forhandle med. Dem fører man retfærdig, hellig krig imod.

Ifølge Immanuel Kant kan en moralsk handling kun være frivillig. Frihed er en forudsætning for at begebet moral skal have mening.
Man kan sondre mellem sindelagsmoral og ansvarsmoral. Det svarer til sodringen mellem sindelagsetik og konsekvensetik.
Efter sindelagsetikken bedømmes en handling efter uøverens hensigt, uanset konsekvenserne. Denne etik er bekvem og polulær. Den frikender venstrefløjens(s.d.) overgreb. De begås jo som oftest i den bedste hensigt, Når det går galt, skyldes det ikke udøvernes onde hensigter, men mangelfund indsigt eller ydre omstændigheder, som de ikke har kontrol over. Omvendt skælder sindelagsetikere ud på "højreorienterede"(s.d.), hvis de gør noget godt ud fra de forkerte motiver.
De talrige overgreb og ulykker, som socialister(s.d.) har forårsaget og stadig forårsager rundt om i verden, er glimrende exempler. De undskylder sig gang på gang med at de mener det godt. Lad os bare tro dem. Det ændrer intet ved at socialisme er katastrofal, når den bevæger sig ud over familiens snævre kreds.
(Det er så billigt at stå med himmelvendte øjne og være god ved alle de stakkels "flygtninge". Specielt når man kan løbe fra ansvaret for at landet går rabundus.)
Sindelagsetikken giver grønt lys for enhver handling, der sker i en "god" mening. Sindelagsetik og konsekvensetik smelter naturligvis sammen, hvis udøveren har fuldkommen indsigt. Så kender han jo fuldt ud konsekvenserne af sin handling, og når han har fuldkommen indsigt, må han nødvendigvis ville det gode. Men ingen har fuldkommen indsigt. Vi ligger under for vore menneskelige begrænsninger, og meget tyder på at selve universet i sin helhed slet ikke er velbestemt ("determinitisk") at fuldkommen indsigt er mulig.
Alene af den grund må konsekvensetikken normalt foretrækkes som retsgrundlag. Sindelagsetikken kan så eventuelt inddrages ved strafudmålingen.
Se: Naturrettens negative handleregel Etiske konsistenskrav,det.

Mord. Ældre betydning: drab, hvor gerningspersonen forsøger at skjule sin identitet og løbe fra sit ansvar(s.d.). Moderne  betydning: drab udført med hensigt til at dræbe.
I Danmark er mord straffrit, hvis det planlægges og udføres med omtanke. Blekinggade-banden (s.d.) blev frifundet for mordet på en politibetjent, fordi ingen af bandemedlemmerne ville indrømme at have skudt, og ikke ville pege på gerningsmanden. For i Danmark kan man ikke dømmes for kollektiv skyld.

"Hvis man herefter ønsker at myrde én eller anden, skal man barealliere sig med en god ven, begge skulle bare nægte at have affyret det dræbende skud og så bare henvise til en tredje person, som gerne må have en duft af PLO". (Læserbrev i Politiken iflg. Mikkel Plum: "Bombarder Hovedkvarteret".)

Muhammed Ifølge beskrivelserne en superliderlig ørkenrøver, voldtægtsmand og massemorder. Profeten, der grundlagde verdens forfærdeligste nutidige religion, Islam (s.d.).
Se: Guddommelig indgriben, Islam for Vantro.

Multietnisk samfund. Meningsløs ordsammenstilling. Et samfund er pr. defi-nition en gruppe, der har fundet sammen om noget stort og betydningsfuldt, de er fælles om. Forstavelsen "multi-" henviser til mangfodighed, forskellig-hed. Det er den logiske modsætning til fællesskab.
Politikerne og deres naive eftersnakkere bruger ordet samfund i en anden betydning, nemlig som synonym for staten. Staten er samfundets behersker og undertrykker og (i heldigste fald) dets beskytter. En stat kan godt være multietnisk, dvs. have undersåtter med forskellig etnicitet. En multietnisk stat kan endda være stabil, så længe den er brutal nok til at undertrykke de etni-ske modsætninger. (Ex: Irak, Tyrkiet, Jugoslavien, Kina, Sovjetunionen).

"Desværre er  multietnicitet blevet højeste politiske mode, og FN, hvis oprindelige formål var at sikre folkenes selvbestem-melsesret, er i dag et ideologisk eksperimentarium for etablering af multietniske stater, endskønt alle vellykkede grænsedragninger efter krige i Europa sigter mod at etablere homogene nationalstater." (Cecilie Wenthin, WA 06 MAJ 04).
Se: Demokrati, Krig (krigsårsager), Internationalisme, Nationalstat.

Munch, P. Se: Løgnhalse, forbandede.

Muslimer. Se: Islam, Golofobi.

Mystik. Ordet stammer fra græsk muëin. Det betyder at være stille med luk-kede sanser. Det her måske  forbindelse med det danske "mut" og det en-gelske "mute". Mystikerens erfaringer er private. De, der ikke har sådanne erfaringer, forstår ikke at de  kan opleves som mere værdifulde end alle an-dre. Den mystiske oplevelse har intet at gøre med følelser at gøre (i ordets almindelige betydning). Platon var sandsynligvis mystiker. Augustin ligeså. Den store skolastiker St. Thomas Aquinas blev det i sine senere år. Der er mange andre, mindre kendte.
Mystiske oplevelser er ikke særlig ualmindelige, men de færreste bryder sig om at vedgå dem. De strider ikke mod fornuften, men deres utvivlsomme forekomst irriterer materialister, da de giver materialismen et grundskud. Kirken betragter også mystikken med mistro, men har lært at leve med den. "Europæiske ideers Historie" (antagelig Sløk), bemærker: "Mystikken er...et uhyre vigtigt  led i menneskets langsomme opdagelse af sig selv."
Antikkens opfattelse, at der måtte være forskel mellem lovene for hvad der sker i himlen og på jorden kan bl.a. skyldes mystikeres erfaringer. Iøvrigt kunne man jo iagttage de tilsyneladende evige cirkelbevægeser på himlen, hvorimod de jordiske naturlige bevægelser syntes lineære. Lige bortset fra det skrå kast, som voldte store vanskeligheder, indtil Newton påviste at  alle bevægelser, både himmelske og jordiske, styres af de samme naturlove.
Jeg betragter dele af metafysikken(s.d.) som empirisk videnskab i Poppersk (s.d.) forstand. Talrige mystikere/religionsstiftere har beskrevet Dødsriget. Disse udsagn udgør interessante, falsificerbare(s.d.) forudsigelser, al den stund de indebærer at mennesker, som kommer nær døden, eller er klinisk døde, i visse tilfælde burde kunne berette samstemmende om, hvad de op-lever "på den anden side".
"Der er ingen, der er vendt tilbage", siger man. Det passer ikke; mange beret-ninger er indsamlet af troværdige forskere. De kan ikke affejes uden videre. I alt fald ikke, hvis man benytter de regler for evaluerning af oplysninger, som efterretningsfolk bruger: at man skelner omhyggeligt mellem kildens trovær-dighed og meddelelsens sandsynlighed. Efterretningens værdi stiger natur-ligvis med kildens troværdighed og hvis den bygger på rimeligt samstemmende oplysninger fra flere, indbyrdes uafhængige kilder. Men selv nok fantastiske enslydende oplysninger fra flere nok så utroværdige kilder må evalueres højt, såfremt man er sikker på at kilderne ikke samarbejder om en vildledningsoperation, eller har deres oplysninger fra samme kilde.
Jeg nødes derfor til at antage at stoikernes lære om det himmelske, der har haft stor indfldelse på Kristendommen, kan være baseret på sådanne beret-ninger og erfaringer. Så må man leve med at dette erfaringsområde ikke kan indordnes i det mekaniske fysiks begrebsapparat. Teorier må vige for obser-vationer. Det betyder ikke at skepsis kastes over bord. Observationerne skal være reproducerbare, og de kan give experimentalle vanskeligheder, specielt f.s.a. metafysik(s.d.). Det væsentlige er her at der er træk ved meta-fysikken, der tillader teorier, der udsætter sig for falsifikation(s.d.).
William James giver en glimrende indføring i disse og lignende tanker i bogen "The Varieties of Religious Experience. C.G. Jung's og Stanislav Grof's synes at  bekræfte at diverse religioners gudsforestillinger har basis i psykiske/mystiske oplevelser, der er fælles for mange mennesker.
Se: Metafysik, Videnskab.

Mysterier. Betegnelse for hemmelig (esoterisk) lære, som regel, hvis ikke altid, af religiøs natur. Videregives kun mundtligt.
Også betegnelse for noget, der ikke lader sin forklare ud fra vor jordiske vi-den. Kristendommen kaldes en mysterieriereligion (jomfrufødslen, transsub-stantiationen, dvs.  brødet og vinen, der forvandles til Kristi legeme og blod, Kristi død, genopstandelse og himmelfart).
NB: Bør ikke forveksles med mystik(s.d.).

Mænd og kvinder

"har et forskelligt aggressionsberedskab, afhængigt af et forskelligt niveau i  adrenalinproduktionen, og derfor er der også forskellig tilbøjelighed til at opsøge konflikt eller forlig. Mens mænd i amindelighed tænker og handler regelorienteret og principielt, er kvinder ifølge erfaringen mere omsorgsori-enterede.
Mænd kan - som andre psykopater - bedre tåle udsigten til andres lidelser og tanken om at der ikke bare findes en vinder, men også en taber, ikke blot én, der har ret, men også én, der har uret, og at det ikke er muligt at finde et gennem-snit mellem det gode og det onde." (Professor dr. jur Stig Jørgensen i BT, cit. JP Kunst og Kultur 22 JUL 99)
Mon en mandlig psykolog kunne udtale følgende om en mand, der flere gange havde  voldtaget og derefter forsøgt at indebrænde sin tidligere hustru og hendes samlever, og sluttelig skudt ex-hustruen i ryggen og dræbt hende:
"Da jeg hørte om den aktuelle sag var min første tanke at det er synd at den mand ikke har fået nogen hjælp." (Kirsten Dræby, JP 08 JUL 99),

Voldtægt kan være èn af de mest infame forbrydelser overhovedet - men der begås langt flere voldtægter end der anmeldes, endsige straffes for. Det ligger tildels i at det kan være umådelig svært at bevise at der faktisk har foreligget voldtægt. For et nej er jo langtfra altid så alvorligt ment endda, og hvor går grænsen???
Fandens godt spørgsmål!

I supermarkedet styrer kvinder deres mænd mod afdelingen for puder, lamper, gardiner og tæpper. Når damerne er tilfredse, får mændene lov  at se på lege-tøjet i værktøjsafdelingen.. Mange mænd hader at gå i butikker, medens shopping, fx. efter komplet overflødige tasker og sko, kan være en lidenskab hos kvinder ("Powershopping").
Kvinder evner at tale om flere forskellige emner samtidig - og gør det! Deres hjerner er åbenbart "parallelkoblede", medens de seriekoblede mænd tager én ting ad gangen. Manden har "tunnelsyn"; han kan ikke se sennepskrukken i køleska-bet, hvis den ikke står på sin vante plads. Hans kone finder den omgående med sit periferisyn.
Men mænds rumsans er bedre, og de er bedre til kortlæsning.
Mange kvinder glæder sig ligefrem til at komme i gang med maling, tapetse-ring og hovedrengøring, noget som normale mænd hader og flygter fra. Det lykkes sjældent - og det er dokumenteret at kvinder bliver i godt humør, når de lugter mandfolkesved.
De kan i det hele taget lide at styre store, stærke bæster, hvad mange pigers glæde ved ridning vidner om.
Se: Arv, Empati, Kvinder, Sproget, Pædagog.

Mørkt stof og mørk energi.
Mørkt stof:
Udøver massetiltrækning og må følgelig have masse. Det er teoretisk nødvendigt for at det synlige univers skal hænge sammen. Det udgør 23% af universets masse/energi indhold ("normalt" stof udgør kun 4,6%). Hidtil (pr. MAJ 2012) har det kun kunnet observeres ved sine virkninger på lyset fra fjerne galaxer ("gravitationslinser"). Dets natur gisnes der om.
Mørk energi. Resten af universets energiindhold - såkaldt "mørk energi" - er endnu helt uforstået. Men det bruges til at give en årsag til at universet åbenbart splittes ad om nogle milliarder år.
Men er det nu også så mystisk? Vi har altså opdaget et der er meget, vi ikke forstår, men sådan var det jo også før opdagelsen af mørkt stof og mørk energi. Trods alt er disse opdagelser jo endnu et skridt på vejen til dybere forståelse. Vi har opdaget at størstedelen af stoffet/materien ikke er så let observérbar som det vi hidtil observerede og som vi troede udgjorde langt det meste. Nu ved vi at der er meget et lære endnu.
Hvad angår den mørke energi gælder det samme.
Se Big Bang, Metafysik.

Kommentarer  

 
0 #3 Asger Trier Engberg 20.-10.-2011 17:39
Det er med respekt, en smule overfladisk gennemgang af det metafysiske teoretiske felt som står ovenstående. Kigger vi lidt på det teoretiske, så er det, efter min mening, vigtigt at erkende det teoretiske udgangspunkt. Udgangspunktet for vores verden er Lucretius som viser tilbage til Demokrit som henviser tilbage til Anaxagoras. Skal man erkende den reelle kosmologiske teori, er det er en god kombination af Anaxagoras og Demokrit (Lucretius var primært digter).
 
 
0 #2 Asger Trier Engberg 20.-10.-2011 17:38
I følge disse filosoffer, (primært Anaxagoras) er G-d intelligens. Man skal forestille sig, at der er en naturkraft som al materie flyder rundt i. Maleculer, og videre ned i detaljen svømmer rundt i denne suppe. Anaxagoras kalder G-ds element for det elementer der gennemtrænger alt, uden at røre.

Liv er altså, i Anaxagoras teoretiske perspektiv broen imellem G-d og den intelligens som ligger bag ved materien. Man kan sige, at der siver lidt intelligens ind i materien, og det er det livet er.
 
 
0 #1 Asger Trier Engberg 20.-10.-2011 17:38
Argumentet, eller beviset om man vil, for at det er rigtigt er, at livet kun udvikler sig i nye generationer i hvor intelligensen ikke er direkte involveret. Altså, intelligens i naturen er stabil, det er altid det samme. Hvis det er sådan, må intelligensen komme udefra, ellers ville det ændre sig som alle andre elementer i livet.

Så Anaxagoras havde ret, ligesom han havde mht. atomfysikken, universets opståen (som ikke er Big bang), men det at centrifugal kraften blev introduceret.

Det interessante er altså ikke om G-d eksisterer, det gør det, det er hvordan det virker.

Med venlig (kærlig hilsen) :-)
Asger
 

Censur

Censur. Beskrives i Grundloven (s.d.) som en "forebyggende foranstaltning". Det frie ord er farligt, men uundværligt. Grundloven forbyder censur. For-andring skal være mulig, selv om den mishager magthaverne.

Tilfældigt citat