Landsforræderi - Løgnhalse

Vigtigt, åben i et nyt vindue. PDFUdskrivEmail

Landsforræderi. Ordet findes ikke i straffeloven, men bruges som mere eller mindre berettiget politisk skældsord. Den romerske advokat og politiker Cicero vurderede begrebet forræderi således:

"En nation kan overleve sine tåber, ja, selv de ambitiøse.. Men den kan ikke overleve forrædere indefra. En fjende foran portene er mindre formidabel, for han er kendt og frembærer sine faner åbenlyst  mod byen. Men forræderen går frit rundt bag voldene, blandt dem bagved byens porte. Hans listige hvisken rasler gennem gaderne som visne blade og høres i selve regeringens kontorer.
For forræderen ses ikke som forræder. Han taler sproget med den dialekt (accent), hans ofre kender, han bærer deres klædedragt og ansigt og han henvender sig til det laveste, som findes i hjerterne hos alle mennesker. Han får nationens sjæl til at forrådnes; han arbejder hemmeligt og ubemærket om natten for at underminere byens grundpiller, han smitter det besluttende folkelegeme så det ikke længere kan yde modstand. En morder bør man ikke frygte nær så meget."

Straffelovens kapitel 12 omhandler hjælp til fremmed magt. Hjælp til masse-indvandring var ikke forudset ved lovens udformning og vedtagelse. Dette straffelovskapitel er derfor stærkt forældet.
Da justitsministeren har påtaleretten(s.d.) er der intet sket med de talrige venstrefløjspersoner, som måske, måske ikke har overtrådt straffelovens kapitel 12 bl.a. f.s.a. paragrafferne om hjælp til fremmed magt.
Et andet eksempel: Størstedelen af den danske presse (foruden naturligvis venstrefløjen i Folketinget) gjorde sit yderste for at hindre eller skade forhandlingerne for at få to danske militære efterretningsfolk fri fra polsk fængsel i 1987, hvor de afsonede straf for at "spionere", dvs. på vegne af det danske forsvar at indhente oplysninger om det polske militær, som i givet fald skulle angribe vort land.
Her er nogle navne, man kan tænke over:

Frank Aaen, MF, Enhedslisten. Blev som ung studerende kendt for gummi-bådsprotest mod US-flådebesøg i Aalborg. Truede (DEC 2000) overlæge Jørgen Røjel med sagsanlæg, fordi denne havde sigtet ham for landsforræderisk virk-somhed under den kolde krig. Røjel gentog sigtelser i JP 11 JAN 2001, idet han henviste til Bent Jensens undersøgelser af DDR-arkiver: "at Frank Aaen den 21. juni 1989 holdt et møde med politbureaumedlem Hermann Axen, der var "førerhund" i den danske filial (hermed hentyder JP naturligvis til DKP, phb). Desuden  deltog kammerat Knöller fra SED's (Sozialistische Einheitspartei Deutschland's) Centralkomites internationale afdeling i mødet.
Herefter henviser Jørgen Røjel til straffelovens §108, og fortsætter..."hvis Frank Aaen var blevet opdaget i tide, ville han på grund af  betalt arbejde for fremmede magter være blevet sraffet efter spionageparagraffen." (NB: Dette holder ikke vand, for påtaleretten i sådanne sager ligger hos justitsministeren, og vi har flere eksempler på at der i sådanne sager IKKE rejses tiltale, selv om der er grundlag for det. phb).
Videre citerer  Jørgen Røjel fra "Rapport fra Afghanistan" at Frank Aaen aflagde solidaritetsbesøg i Kabul i 1984, sammen med DKP's daværende formand Jørgen Jensen, "hvor de blev modtaget i Lufthavnen i Kabul af den afghanske regeringschef Barbrak Karmal, hvor de alle tre smilede venligt på det obligate pressebillede.... senere var der hyggeligt samvær.... i fællesskab hyldede de sovjet-invasionen d. 27/12/79 (Barbrak Karmals mord på sin forgænger, Sovjets ni års krig mod Afghanistans folk med halvanden million dræbte, et ukendt antal sårede, fem-seks mill. flygtninge, miner maskeret  som legetøj, SCUD-angreb på lazarettet, hvor Røjel arbejdere, nævnes også i Røjels indlæg.
- Men retten i Fredericia fastslog ikke desto mindre SEP 2001 at Røjel ikke havde løftet bevisbyrden og idømte ham 10 dagbøder á 100 kr. og tildelte Frank Aaen 10.000 kr. i erstatning.

Jørgen Dragsdahl Journalist og mangeårig påvirkningsagent for KGB. Han havde den enorme frækhed at anlægge injuriesøgsmål mod professor Bent Jensen, da denne påpegede dette faktum. Og sør'me om det ikke lykkedes at overbevise en naiv, nyudnævnt og tydeligt inkompetent byretsdommer om at professoren burde idømmes en enorm bøde samt omkostninger! Alligevel var det forbavsende at Østre Landsret - efter Bent Jensens nye advokat, Karoly Nemeths blændende og gennemdokumenterede procedure - totalt forkastede (Svendborg) byrets dom, 23 OKT 2013 fandt retten at Bent Jensens udtalelser var vel underbyggede. Det var forbavsende og glædeligt. Specielt fordi mange "politisk korrekte" personager støttede KGB-agenten.

Gert Petersen, SF-formand modtog ydelser fra KGB til en værdi af ca. 354.000 kr (360 flasker spiritus, 72000 cigaretter, gratisrejser til Sovjet-unionen, 175 dyre restaurantbesøg (Ekstrabladet 02 APR 92). Han var medlem af Folketingets mest sensitive organ, Udenrigspolitisk Nævn. GP løj iøvrigt lodret om sin nazi-fortid, senere måtte han - hårdt trængt - erkende at han havde søgt medlemskab. fordi han mente at kunne finde genklang for sine anskuelser der (BT 09 SEP 86).

Olaf Olsen nåede helt til tops som rigsantikvar og direktør for Nationalmuseet. Han blev aldrig draget til ansvar for at han allerede som 19-årig "ung, glad og naiv kommuniist" (JP 15 JUL 2012) i 1947 til overleverede lister over 500 indflydelsesrige danskere med vurdering af 75 af disses holdninger til kommunismen til sovjetambassaden. Kort sagt: arrestationslister i tilfælde at sovjet-besættelse).
Politiet havde ganske vist fundet ud af hvad han lavede, allerede i 1951, men rejste ikke tiltale af hensyn til sine kilder.
I 2014 røbede han - som 84-årig - hvad han havde bedrevet og hævdede at han fortrød.
Han hævder at han meldte sig ud af DKP i 1956 efter ungarn-opstanden, men han fortsatte sit virke. Den Danske Encyklopædi (s.d.), som han blev leder leder af, bærer et kun alt for tydeligt præg af hans holdninger - så tydeligt at man måtte udsende et supplementsbind.
Manden blev professor og dr. phil. Ikke desto mindre ved han så lidt om historie, at han i 2012 kunne påstå at "Sovjetunionen havde jo rent ud sagt reddet os fra nazisterne og var de første, der gik imod tyskerne."
Som måske bekendt var det Frankrig og Storbritannien, der erklærede nazityskland krig SEP 1939. Sovjet kom først med i krigen JUN 1941.
(Han var vokset op i et yderst politisk bevidst hjem, og kunne umuligt være uvidende om at Sovjet faktisk nærmest var allieret med Nazityskland i krigens første to år.

"Olaf Olsen var ikke nogen ubetydelig spiller i skabelsen af historieforståelsen efter Anden Verdenskrig. Som rigsantikvar fik han magt og indflydelse i lille Danmark, og hans fortid syntes ikke at have hindret ham i en kometkarriere. I årene 2002-2005 udgav Gyldendal og Politikens Forlag et 17 binds værk om vor danmarkshistorie, som Olaf Olsen var hovedredaktør af, i folkemunde kaldet »Olsens Danmarkshistorie«. Hermed fik Olaf Olsen overordentlig stor indflydelse på den officielle historieopfattelse i Danmark. Resultatet blev en række ensidigheder, hvor Danmarkshistorien blev presset ned i en venstreorienteret verdensopfattelse. Værket er stadig standardværket om danmarkshistorien og bruges flittigt i skoler og gymnasier. Ved eleverne, at hovedredaktøren er gammel stalinist?
Olaf Olsen var også garanten for Gyldendals Nationalencyklopædi, da den udsendtes 1994-2001. Dette kæmpeværk blev fra borgerlig side kritiseret for mange ensidigheder og udeladelser i det samtidshistoriske stof og for uvilje til at sidestille kommunismens og nazismens forbrydelser. At de danske kommunister var allieret med nazisterne med Stalin-Hitler-pagten 1939-1941 var forunderligt nok gledet ud af fremstillingen. Mens højreorienterede danske forfattere blev negativt omtalt, hvis de havde haft berøring med fascismen eller nazismen, så blev det enten ikke omtalt eller forskønnet, hvis danskere havde haft kommunistiske aktiviteter.
Nationalencyklopædiens hovedredaktør, sprogprofessor Jørn Lund, forsvarede indædt sit værk og henviste i øvrigt til, at alle artikler om det samtidshistoriske var blevet læst og godkendt af Olaf Olsen.
I sidste ende indrømmede Gyldendal, efter godt et års intensiv debat, at kritikken i hovedsagen var berettiget, og i en ny elektronisk udgave på nettet blev der foretaget ændringer i en lang række artikler. Men med den nye viden om Olaf Olsens fortid, stiller striden om Nationalencyklopædien sig i et nyt og skarpere lys. Hvad der tog sig ud som forsømmelse, tidsåndens fordomme og lidt ideologisk tendens, kunne også være mere eller mindre bevidst manipulation."
(Berlingske 17.9.12. Giv os en ny danmarkshistorie. Gade Jensen, Blüdnikow, Elbjørn.)
Se: Danske Encyklopædi.

Arne Herløv Petersen, forfatter og oversætter, blev anholdt NOV 1981, sigtet efter straffelovens §108 for ulovlig forbindelse med et fremmed efterret-ningsvæsen. Han fik senere tiltalefrafald. Justitsminister Ole Espersen påstod dog (Brl.T 17 APR 82) at der var hold i sigtelsen. (Officiel redegørelse fra Justitsministeriet, betitlet "Arne Herløv Petersen sagen" (AHPS)). Det larmede AHP op over, fordi han (vel af sikkerheds- og kildebeskyttelseshensyn) ikke kunne få  politiets bevismateriale forelagt. Justitsministeren udtalte at man ikke får tiltalefrafald, medmindre anklagemyndigheden mener at man er skyldig, men at AHP jo kunne anlægge injuriesag, så ville beviserne blive fremlagt. Senere er det dokumenteret at AHP lagde navn til KGB-affattede tekster til brug ved psykologiske operationer.
Efterforskningen omfatttede telefonaflytning og ransagning, hvor dagbøger og noter besaglagdes.
Offentligheden fik at vide at sovjetambassaden havde forbudt AHP at indmelde sig i DKP og at ringe til ambassaden. Møder med hans i alt tre føringsoffice-rer, som iflg. AHPS "med en høj grad af sikkerhed kunne identificeres som tjenstgørende i den sovjetiske efterretningstjeneste, KGB" foregik efter for-skrifterne for den slags kontakter.
Foruden pengeydelser cigaretter og spiritus og løfte om evakuering til Sovjet for sig og sin familie i tilfælde af krig har AHP modtaget talrige større beløb fra Statens Kunstfond. En "engangsydelse" påfulgtes af et (uansøgt) beløb på kr. 10.000, da kommunisten Sven Møller Kristensen tiltrådte som formand. Herefter endnu en stor "engangsydelse" af hemmeligholdt størrelse, samt endelig kr. 120.000 i "tre fede checks på 40.000 kr. hver", samt endnu et "engangsbeløb" af ukendt størrelse. Der er muligvis flere." (Kelvin Lindemann, Berlingskes kronik 06 MAJ 82).

Ole Sohn, pr. OKT 2011 Erhvervsminster for SF, var den sidste DKP-formand, der modtog sovjet-penge (1990). Det var pr. NOV 2010. veldokumenteret i dagspressen. Som god kommunist lavede han naturligvis rav i den, mens han var værnepligtig. NOV 2010 benægtede han ivrigt at han har været på partiskole i Moskva. NOV 2011 var der igen røre omkring moskva-pengene, som Ole Sohn må have haft kendskab til (JP 06 NOV og Bent Jensen JP 11 NOV).
Ole Sohn har vist efterhånden erfaret at kejser Vespasian's gamle fyndord: "Pecunia non olet" - penge lugter ikke, ikke altid står til troende.

Flemming Sørensen blev brugt af DR som Tysklands-korrespondent. Han blev afsløret  som STASI-agent, men var nok kun en mindre fisk.

Jens Thoft, fredspolitisk ordfører for SF: "Jens Toft udtrykte endda forståelse for, at Kreml kunne finde det påkrævet at rette slag mod den danske ø (Bornholm)...det var ikke alene sovjetiske slag mod Bornholm, Jens Thoft udtrykte forståelse for - det var sovjetiske kernevåbenslag mod Danmark som helhed." (Jfr. udtalelser af B. Pogorzelskij, bragt i Novaje Vremia  nr. 23, 1984, refereret af Bent Jensen, Weekendavisen 24 APR 1984 - som svar på JT's hidsige benægtelser "det er fanneme løgn!" af at have gjort som skildret.
NB: Jens Thoft har DEC 2012 redegjort for sit syn på sagen; Se kommentarer til kapitlet.

Holger Viveke (afdød). SF folketingsmedlem under dæknavnet VART. (Ekstrabladet 26 MAR og 03 APR 1993).

Pelle Voigt, SF folketingsmedlem, udførte gennem 10 år betalt arbejde for KGB (Weekendavisen 03 OKT 1986, JP 04 SEP 1988 og (leder) 23 AUG 1988). Den trivelige Pelle med pudelhåret sad i Folketingets forsvarsudvalg!
Der er landsretsdom (11 JAN 1990) for at politiassistent Erik Dagø kunne skrive at "det efter hans opfattelse er en rimelig formodning at Pelle Voigt har gjort sig skyldg i strafbare forhold til straffelovens kapitel 12 om forbrydelser mod statens selvstændighed og sikkerhed". Pelle Voigt måtte udrede 15.000 kr. i sagsomkostninger til Dagø.

Ingmar Wagner (afdød). Partisekretær i DKP. Omkring 1982 blev det afsløret at Ingmar Wagner privat lå inde med 500.000 kr. i fremmed valuta. De skulle bruges til "solidaritetsarbejde", men det blev afsløret som "moskva-guld". Wagner slap med en mindre dom for valuta-ulovligheder.
Se: Forræderi, Indvandringspolitik, Kulturradikale, Påtaleret, Straffelov, Venstrefløjen.

Latter er somme tider en indikator for velbefindende (omend vi  også kan le, når det sker noget ubehageligt - navnlig for andre). Latter forekommer hos en del dyr. Forsøgsrotter ler (meget højfrekvent), når de kildes, og opsøger den hånd, der kilder dem.
Hunde og aber smiler og ler også  under leg. Man mener at der sker en styr-kelse af forbindelser i hjernen under leg. (TV3 24DEC 03)

Leksikon.org kalder sig "Leksikon for det 20.århundrede". Stort opslagsværk på internettet. Glimrende og overskueligt organiseret. Selv om værket tydeligt læner til venstre i det politiske spektrum, og selv om visse af dets påstande virker groteske og/eller enkelte direkte løgnagtige, og selv om fakta, der kan stille venstrefløjen i et uheldigt lys, underspilles eller er udeladt, er det bestemt værd at benytte - med omtanke.
Prøv at balancere dets oplysninger med dette, meget mere beskedne "Sorte Lexicon".

Lenin. Vladimir Iljitch Ul'anov var af russisk lavadel. Han var en af historiens værste massemordere, ved siden af andre socialister som Mao, Pol Pot, Hitler og Stalin.
Med kun 20% af mandaterne bag sig i Dumaen lod han sine rødgardister knuse det spirende russiske demokrati og fordømte Rusland til 70 års terror-istisk diktatur,
Hans gamle kampfæller, matroserne i Kronstadt, protesterede. Han lod hæren nedskyde dem.

"Mit mest levende indtryk var skinhellighed og mongolsk grusomhed"....(han forklarede mig muntert)..."hvordan han havde ophidset de fattige bønder mod de rige "og de klyngede dem hurtigt op i det nærmeste træ, ha,ha." Den latter han brød ud i ved tanken om de myrdede, fik mit blod til at stivne." (Bertrand Russell, "Upopulære Essays".)

Lenin døde som sindssyg i 1924, vistnok af syfilis. Det er tvivlsomt om hans efterfølger, Josef Stalin, var endnu mere led. Af propagadahensyn blev Lenin gjort til en asketisk, selvfornægtende idealist, som havde advaret mod den forfærdelige Stalin. LØGN!! Begge var de mega-massemordere.
Da Lenins hjerne blev udtaget i forbindelse med balsamering opdagede  man at den ene hjernehalvdel så sund og normal ud, hvorimod den anden ver "rynket, sammenkrøllet, sammenpresset og ikke større end en valnød (Bent Jensen, "Gulag og Glemsel" p.140).
Denne galning var idolet for den intellektuelle danske venstrefløj!
Chiles Pinochet hører slet ikke til i den klasse, for nu at slå det fast.
Se GULag, Kommandoøkonomi, Kommunisme.

Liberalisme. (Af Latin: liber: fri). I dansk betydning: økonomisk teori, essen-tielt baseret på naturretten (s.d.), og dermed det frie marked (s.d.). Liberalismen er meget enkel. Den består i at lade folk være i fred. Statens/politikernes eneste moralsk acceptable opgave er at sikre den indre og ydre fred; at sikre at vi ikke krænker hinandens frihed . ("Minimalstaten").
Den skotske moralfilosof Adam Smith formulerede teorien for det frie marked, og kaldes somme tider liberalismens fader. Men selvfølgelig har den liberale tanke meget dybe rødder. Således kom Thomas Hobbes (1588-1679)  ham i forkøbet på væsentlige punkter. Det maner til efteranke at Hobbes fandt frem til at absolutismen /enevælden) er det bedste system til at sikre den enkeltes frihed.
Socialismen ligner jæger-samler kulturen i ældre stenalder. Den tankegang, der ligger bag liberalismen, må have udviklet sig senere, i yngre stenalder, da mennesket langsomt lærte at producere fødevarer, fremfor at finde dem i naturen. Hermed opstod somme tider overskud, som kunne byttes med andre goder. Markedet spirede frem.
Her bør det dog tilføjes at menneskets hominid-forfædre formentlig er de eneste dyr, som opdagede at det er interessant at handle. End ikke de klogeste chimpanser kan lære at handle, som selv menneske-småbørn kan. Så man kan måske nok påstå at markedet er endnu ældre end socialismen. Et amerikansk slogan beskriver liberalismens inderste væsen:

TANSTAAFL: There Ain't No Such Thing As A Free Lunch

Liberale beskyldes ofte for "egoisme" og "manglende solidaritet". Men offentligt ansatte handler ikke mindre egoistisk end privatansatte overfor dem, de skal betjene. (Se: Public Choice). Privat ansatte eller selvstændige på et frit marked for det  blot hurtigere at føle, hvis kunderne er utilfredse.
Solidaritet (s.d.) kan ikke fremtvinges ved vold, og da slet ikke via statens (s.d.) voldsmonopol (s.d.). Tværtimod: Statens tvang ødelægger den ægte solidaritet.
Libralismens modsætning er etatismen (fransk: etat: stat (s.d.). Men i mod-sætning til dennes forskellige varianter er liberalismen ikke nogen ideologi (s.d.) i den her anvendte betydning af ordet. Liberalismen foreskriver ikke nogen samfundsindretning som den eneste rigtige. Liberalismens væsen er negativt; den siger hvad vi gør klogest i at undgå. Den enkelte bestemmer selv hvad han/hun bør gøre (blot de ikke udsætter andre for vold eller trusler.)
Ægte liberalisme (markedsliberalisme)  lægger vægten på de negative friheder (s.d.). Men i USA har ordet liberalisme fået næsten modsat betydning. Hovedvægten ligger her på de positive friheder, på tryghed, fremfor fravær af tvang. Det er den socialdemokratiske idé, dvs. nærmest modsat den klassiske liberalisme. Amerikanere, der ønsker frihed fra statsstyring, kalder sig derfor "libertarians".
"Venstre, Danmarks liberale parti" er i dag kun  liberalt af navn. I praksis er det akkurat lige så statsdirigistisk/etatistisk  som de øvrige.
Se: Aftalefrihed, Altruisme, Forbrugsvalg, Den Gyldne Regel, Frihandel, Frihed, Frit marked, Kommandoøkonomi, Maximal- og minimumspriser, Politisk økonomi, Prisdannelse, Socialisme, Spekulation, Spontan orden, Tvang, Velstand.

Libertarianisme. Konsekvent liberalisme (s.d.).

Liderlighed, muhamedansk. Kan dæmpes ved at pakke kvinden ind i uforme-lige gevandter, samt ved at lade den ramte mandsperson drikke kvindens mælk.
Se: Pattemænd.

Ligeløn.
"Hvis du får en is, og de andre får rugbrød, så er det ikke ligeløn" (Lærke, ni år, iflg. Grete Dirckinck-Holmfeldt)
Bortset fra Lærkes observation vil en liberal økonom påpege at lønnen i et frit samfund(s.d.) bestemmes af udbud og efterspørgsel. Lige så lidt som andre priser kan lønnen dikteres ud fra ideologiske holdninger.

Ligemageri.
Direktøren for den borgerlig-liberale tænketank, CEPOS, Martin Agerup, gør opmærksom på at der findes en 20-80 regel i dansk politik.
"Hvis et mindretal på rundt regnet 20 procent har problemer, opfører sig uhensigtsmæssigt eller ikke har check på tilværelsen, er det gængse politiske svar at ty til nye regler, forbud og påbud. Det gør til gengæld ofte livet ringere og friheden mindre for de 80 procent, som ellers ikke volder nogen vanskeligheder." (WA 08 MAJ 2013).
Exempler: Fordi nogle få procent foretrækker lediggang, bliver alle jobmotiverede ledige tvunget ud i meningsløs aktivering.
Fordi nogle få kommer ud i hashmisbrug, forbydes både hash og hårde narkotika med enorme og samfundsskadelige følger, ikke mindst kriminalitet.
Der er masser af andre exempler. Bare se dig om!
Iøvrigt bruges 20-80 reglen stort set af alle politiske partier, uanset ideologi. Motivationerne er ofte forskellige, men metoden den samme.
Se: Egalitarisme.

Lighed for loven
Katrine Winkel Holm: "»Der er ingen frihed uden lighed for loven, og der er ingen lighed for loven uden frihed«. Sådan skrev Vaclav Havel i sovjettiden. Er der lighed for loven i Danmark?
Det spørgsmål er blevet sværere at svare ja til efter den seneste §266b-sag. Straffelovens §266b, den såkaldte »racismeparagraf«, der jo i virkeligheden er en krænkelsesparagraf, gør det strafbart at »forhåne« bestemte befolkningsgrupper pga. af bestemte ting. Paragraffen lægger dermed selv op til ulighed for loven.
Således var det helt omkostningsfrit for Zenia Stampe at omtale en bestemt gruppe danskere som »svinehunde« (Politiken 15/6 2010), mens den tidligere betjent, Lars Kragh Andersen, netop har fået en bøde på 10.000 kr. for at udtrykke sin særdeles karske mening om muslimske mænds behandling af muslimske kvinder og piger. Mens det er straffrit at »forhåne« danskere, er det strafbart at »forhåne« muslimske mænd.
Nu viser strafbarheden sig også at afhænge af, hvem der »forhåner«. Er det en hvid dansk mand, der gør det, falder hammeren. Er det en eksiliransk født kvinde, der gør det, sker der ingenting. Det viser forløbet:
Umiddelbart efter Lars Kragh Andersen blev sigtet for sine udtalelser, skrev den iransk-fødte kunstner Firoozeh Bazrafkan på sin blog på jp.dk:
»Hvad nu, hvis jeg mener det samme som Lars? For jeg mener også, jeg er meget overbevist om, at muslimske mænd i meget stort omfang verden over både voldtager, mishandler og slår deres døtre ihjel. Dette skyldes efter min mening som dansk-iraner, at der er tale om en defekt, menneskefjendsk kultur - hvis det overhovedet er kultur? Men man kan sige, jeg mener, at der er tale om en defekt menneskefjendsk religion, hvis lærebog Koranen om muligt er endnu mere umoralsk, forkastelig og vanvittig end de andre to verdensreligioners manualer tilsammen. Spændende at se om paragraf 266b også kan fælde mig som racist? Nu når jeg har offentligt skrevet min mening til kende?«
I dag, over en måned senere, er der endnu ikke rejst sigtelse mod Firoozeh Bazrafkan, mens Lars Kragh Andersen står til at betale en dobbelt så stor bøde som den f.eks. Jesper Langballe tidligere blev idømt. Kursen skærpes altså - men tilsyneladende kun overfor nogle.
Anklagemyndigheden har stadig muligheden for at bevise, at fru Justitia har bind for øjnene, som det sig hør og bør i retssamfund. Men så får de travlt. For i mellemtiden har godt 30 mennesker offentligt gjort Lars Kragh Andersens strafbare formuleringer til deres.
Er der lighed for loven, kan vi derfor se frem til en hel tsunami af 266b-domme.
Og så er vi på vej tilbage ved Vaclav Havel. For §266b har sin rod i kommunismens totalitarisme. Som flere har gjort opmærksom på, var det Sovjetunionen med lydstater, der i 1965 fik vedtaget den FN-konventionen, der ligger bag paragraffen. Hensigten var selvfølgelig at lukke munden på systemkritikere. Muren faldt, men små totalitære brokker står stadig tilbage. §266b er en af dem."(Berl.T. 18 JAN 2012).
Se: Retsstaten.

Lov (juridisk). Skreven eller uskreven regel. Bør ikke forveksles med ret. Loven bruges tit til at legitimere magthavernes naturretskrænkelser
Se: Naturret.

"Man skal huske, at hver gang Folketinget vedtager nye lovregler, der sætter grænser for borgernes adfærd, så begrænser vi borgernes frihed. Dermed angriber vi et dyrebart gode, som er en central værdi i vort samfund." (Lars Nordskov Nielsen, cit. JP leder  JUL 1998).

Set i forhold til menneskehedens i alt fald 60.000 år lange historie må "lovgivning" være et ret nyt fænomen. For eksempel mener muslimerne at mennesker ikke skal lave love. Dommernes/de retslærdes opgave er at udfinde de evige, gudgivne regler, hvilket bl.a. sker ved fortolkning af hellige skrifter.
Set i det perspektiv er der ingen forskel mellem Newton's love og Hugo Grotius' berømte grundregel, Pacta sunt servanda, dvs. "Aftaler skal over-holdes". Romerne havde ordsproget a deo rex, a rege lex (fra Gud kongen, fra kongen loven). Det er rigtigt hvis og kun hvis kongens/statens skrevne lov ikke (som det ofte sker) krænker naturretten (s.d.).
Loven i betydningen naturretten eksisterede længe før staten og kongemagten. Man må derfor sondre mellem naturret og statslige love/bestemmelser.. Disse sidste strider nemlig ofte mod naturretten. Der er en dyb og varig modsætning mellem naturretten, som er forankret imenneskets natur, og statslovgivningen med alle dennes muligheder for overgreb og misbrug. Denne modsætning er tydelig i fransk og engelsk retspleje, mellem den romerske retstradition (omend sondringen også kendes i Romerretten) og Common Law (s.d.).

"Her kan vore dages ofte analfabetiske lovgivere lære om klarhed i både tanke og tekst. Romerrettens budskab er hele tiden det egentlig uigendrivelige at mennesket - borgeren - skal tænke sig om, tage vare på sig selv og sin familie, undlade at genere andre, og ikke forvente alverden af sine omgivelser. Kloge leveregler den dag i dag." Af Per Nyholms anmeldelse af Ditlev Tamm: "Roman Law and European Legal History".

Totalitarister forsøger at forbedre menneskene, dvs. omskabe os i deres eget billede gennem lovgivning og dermed forbundet straf (s,d,). Det lykkes hel-digvis ikke ret godt.

"... en gang troede man at man kunne genopvække samfundsånden med nye love, og et sandt lovgivningsraseri tog sin begyndelse. Følgen af en så naiv tro på formaliteternes magt over menneskehjertet blev naturligvis at man bare fik en mængde love og forordinger, som ingen kunne holde rede på, og praktisk taget hver eneste blev lovovertræder..." Aristoteles iflg. Grimberg.

Lovgivningen sætter grænser (måske er det latinske ord for lov, lex, afledt af verbet ligo, jeg binder). Den ovenfra givne lov beskriver hvad magthaverne ikke vil finde sig i, og den udsteder befalinger. De enkelte mennesker bestem-mer selv om de vil respektere disse grænser og befalinger, eller om de vil trodse magthaverne, med risiko for opdagelse og afstraffelse.
Ofte mener vi os i vor gode ret, når vi bryder loven. Dette gælder almindeligvis når loven strider mod naturretten (ex. told- og skattelove). Når skattesnyderi kaldes bedrageri eller endda "røveri" (Ekstrabladet), og når skattesnydere betegnes som kriminelle, bliver bedrageri og røveri mere moralsk acceptabelt i manges øjne. Man hører da også somme tider dybt kriminelle undskylde sig med at "de fine med slips på" også begår kriminalitet. Kun få ænser at det meste af "de fines" såkaldte kriminalitet moralsk set er legitimt selvforsvar mod statens overgreb.

"Love skaber forbrydere"
Lao Tse

Se: Korruption, Kriminalitet, Magt, Retsstat, Retssamfund, Spontan Orden.

Lov (naturlov). Må på ingen måde forvexles med det juridiske lovbegreb. Der er INGEN troværdige tegn på at der findes nogen "lovgiver" i naturen, selv om man naturligvis er frit stillet til - som H.C. Ørsted gjorde -at mene at naturlovene er Guds vilje.

Løgn.
Uhæderlig løgn er løgn der skal bedrage. Hæderlig løgn skjuler sandheden for at skåne eller beskytte (fx. løgnerens privatliv). Et exempel på uhæderlig løgn:

"Ved afstamningen 1 1972 blev EF af partiets daværende ledelse fremstillet som et økonomisk samarbejde uden særlige politiske implikationer. Det  var bekvemt i den konkrete afstemningssituation, men hvornår og hvordan skulle det så afsløres at EF og senere EU først og fremmest er politisk samarbejde? Det har ikke kunnet gøres uden at det tog sig ud som en kompromittering af gode partifæller!" (Ritt Bjerregaard, WA 01 MAR 2002).

Med andre ord: Ritt Bjerregård tilstår at Socialdemokratiet med J.O. Krag i spidsen kynisk røvrendte vælgerne til at stemme ja til EF i  1972 ved at lyve groft om Europaunionens sande natur. Siden har partiet haft umådeligt svært ved at vride sig ud af løgnens konsekvenser uden at komme til at lyve endnu mere.
Men ok, det gælder også de andre ja-partier. Forskellen er blot at vi her har en klar tilståelse fra en person i inderkredsen.

Løgnerparadoxet. Den korteste form er vistnok udsagnet: "Det jeg siger nu er løgn".
Er udsagnet sandt, er det løgn; er det løgn, er det sandt.

Det er indlysende for enhver. men tit og ofte bliver det pakket ind i flotte akademiske fraser, og så bliver det vanskeligt at gennemskue.
Ét exempel er kulturrelativismens påstand om at der ikke findes nogen kultur, som er bedre end nogen anden kultur.
Se: Absolut.

Løgnhalse, festlige. Sadham Husseins såkaldte informationsminister Muham-med Sayeed al-Saraaf var den festligste løgnhals siden salig Baron Münsch-hausen. Mens bomber og krydsermissiler bogstavelig talt fløjtede om ørerne på ham, og US Army stod i Bagdhads Lufthavn, erklærede han frejdigt smilen-de at "Bagdad er sikker og beskyttet", "vi vil dræbe dem alle...de fleste af dem" og "vi har kontrollen, koalitionen er i dag i en tilstand af hysteri." Tabere!
Se : Taqija.

Løgnhalse, forbandede. George Bernhard Shaw gennemrejste Sovjetunionens hungerdistrikter, for derefter at lægge sin umådelige prestige som forfatter og kritiker bag påstanden om at rædselsberetningerne om den omfattende sulte-død blande bønderne var løgn og opspind.
Der er ikke så få af hans slags (en anden er filosoffen Jean Paul Sartre), og de har vildført utallige naive sjæle.
En af dem er den radikale politiker P.Munch. MF 1909-1945, Udenrigsmini-ster. Dr. phil., historiker. Udgav en meget benyttet danmarkshistorie for gymnasiet, hvor omtale af Sovjetkommunismens grusomme overgreb er systematisk udeladt. Stærkt medansvarlig for efterkrigstidsgenerationens historie-uvidenhed og dermed den katastrofale udvikling i Danmark.
Se: fx Chr. Barløses udmærkede kronik i JP "Den Kolde Krig i klasseværelset" 06.01.12
De er forrædere mod alt hvad der er menneskeligt. De fortjener en plads blandt forræderne i Helvedes allerkoldeste dyb.

Løgnhalse, politiske. Exemplerne er legio. Georg Metz, journalist på Informa-tion, kaldte Henrik Gade Jensen for en "naziinficeret spindoktor." Kjeld Holm, biskop i Aarhus omtalte samme HGJ som "en, der er stærkt inficeret med en ganske bestemt politisk opfattelse, som jo blandt andet jo har ligget, hvad skal vi kalde det, ny-nazistiske kredse nær."
Disse grove løgne skulle tjene til at bringe regeringen i miskredit, men da HGJ truede med injuriesag, kaldte GM sin udtalelse "en utilsigtet fejl, som jeg beklager."
Velærværdigheden fra Aarhus skulle heller ikke have noget klinket, men for-kyndte at "jeg har ikke påstået - og kunne ikke drømme om at påstå - at Henrik Gade Jensen er nazist eller står nynazistiske kredse nær". (Dansk Folkeblad 01 MAR 04).
Se: Ekstrabladet.

Kommentarer  

 
0 #2 P. H. Bering 03.-12.-2012 17:13
Koldkrigshistor ikeren professor dr. phil Bent Jensen har næppe behov for at lyve - der er rigelige med forfærdende sandheder om disse socialistregime r, som Jens Thoft støttede.

Men det betyder naturligvis ikke, at han er ufejlbar.
 
 
+1 #1 Jens Thoft 03.-12.-2012 12:51
Forfatteren beskylder mig for følgende:

"Jens Toft (jeg staver nu mit navn Thoft) udtrykte endda forståelse for, at Kreml kunne finde det påkrævet at rette slag mod den danske ø (Bornholm)...det var ikke alene sovjetiske slag mod Bornholm, Jens Thoft udtrykte forståelse for - det var sovjetiske kernevåbenslag mod Danmark som helhed." (Jfr. udtalelser af B. Pogorzelskij, bragt i Novaje Vremia nr. 23, 1984, refereret af Bent Jensen, Weekendavisen 24 APR 1984 - som svar på JT's hidsige benægtelser "det er fanneme løgn!" af at have gjort som skildret".

Hertil er min, Jens Thofts, indvending: Historikeren Jens Liljegren har for længst dokumenteret, at jeg aldrig gav et interviev til Pogorzelskij, men at denne oversatte en artikel jeg selv havde skrevet i Information. "Desværre" var der, som alle andre end Bent Jensen ville have ventet, grove og misvisende fejl i "000oversættelse n". Havde Bent Jensen angivet den engelske kilde "New Times", ville jeg kunne have kontrolleret citatet. Nu angav han med vilje den russiske udgave, som jeg ikke kunne kontrollere, da jeg ikke behersker russisk. Man mærker hensigten og bliver forstemt. Men løgn var det altså, hvad Bent Jensen skrev om undertegnede. Jeg havder ikke givet et interview med en russisk journalist og jeg havde ikke giver udtryj for de synspunkter, jeg blev tillagt.
 

Censur

Censur. Beskrives i Grundloven (s.d.) som en "forebyggende foranstaltning". Det frie ord er farligt, men uundværligt. Grundloven forbyder censur. For-andring skal være mulig, selv om den mishager magthaverne.

Tilfældigt citat