Islam for vantro

Vigtigt, åben i et nyt vindue. PDFUdskrivEmail

Dette er en lettere opdateret version af hæftet "Islam for Vantro", der udkom i foråret 2001. Af tekniske grunde er fodnoterne fra den første udgave flyttet op som paranteser.

Indhold

1. afsnit: Indledning.
2. afsnit: De fem-seks søjler. Trosbekendelsen – tidebønner – faste – almisse – pilgrimsfærd – hellig krig.
3. afsnit: Islams historie. Var der overhovedet en Muhammed?
4. afsnit : Kultur religiøst betinget – mørke sider: dyremishandling, kvindeundertrykkelse.
5. afsnit: Tro og tænkning, fredens og sværdets verden. Hellig krig – èn lov for Allah’s fuldkomne verdensorden – himmel og helvede – flere retninger indenfor islam - Den muslimske trosbekendelse er selvmodsigende.
6. afsnit: Ret og retspleje retspleje – familieret – strafferet – diskrimination? Ja; racisme? Nej! – trosfrihed? urent – løgn og sandhed.
7. afsnit: Hadet mod de “vantro”.
8. afsnit: Demografi.
9. afsnit: Islams fremtid.
10. afsnit: Menneskerettigheder.
11. afsnit: Korancitater. Omvendelse af vantro – omgang med ikke-muslimer – at være flygtning – kvinder – fra 9. sura (anger) – Paradis.
12. afsnit: Om verdenserobring. Om løgn (taqyia) – om verdenserobring – en radikal muslim – islam og demokratiet – “kristendommen har ingenting” – “moskeerne er vore kaserner” – salafisterne – de farligste.
13. afsnit: Terrorismens religiøse dimension.
14. Løgn alt sammen?
Efterord.



1. afsnit

Indledning

Hvis udviklingen fortsætter vil Islam være dominerende i Danmark inden år 2050. Vi hører allerede råbene:”Det er danskerne, der skal integreres!” Det er på høje tid, vi lærer Islam at kende – vore fremtidige herskeres, og med tiden også vore efterkommeres tro. (I moderne termer: deres mentale styringsprogram).

I Jyllands-Postens kronik (19 eller 20 AUG 1999) skriver cand. polit. Naser Khader at profeten Muhammed levede “det optimale og forbilledlige islamiske liv”.

alt

Ved at studere profetens liv og Koranen kan vi “vantro” således lære hvad dette “optimale og forbilledlige” er i vore “kulturberigeres” øjne. Vi lærer blandt andet at det er “optimalt og forbilledligt” at plyndre de “vantro’s” karavaner, at dræbe politiske modstandere, at begå massemord og at en 50-årig mand fuldbyrder sit ægteskab med en ni-årig pige, der stadig leger med dukker. – Som profeten gjorde mod Aisha, Abu Bekers datter.
I den udstrækning, profetens liv og lære strider mod vore egne ideer, kan vi jo så revidere disse. Hvad der måske er nok så vigtigt: vi kan lære hvad de muslimske indvandrere tænker og føler og hvorledes de vil handle, når de overtager magten. (“Når”, ikke “hvis”. Vi har formentlig nået “point of no return” hvorfra der ikke er nogen vej tilbage).

Man bør ikke bedømme fortidens handlinger med nutidens målestok. Men når hr. Khader kalder profetens liv forbilledligt, må vi se på hvad han mener med forbilledlig – og dette indbefatter hvad vi i dag forstår ved massemord, væbnet røveri, voldtægt og pædofili. I 600-tallets Arabien var røveri mod andre stammer, slave- og gidseltagning med krav om løsepenge et erhverv og er det faktisk nogle steder endnu. (Det er ikke tilfældigt at de enkelte huse i “Muhammedanien” fra Marokko til Afghanistan er bygget som fæstninger. I Yemen er gidseltagning stadig helt almindelig). Hærtagne kvinder måtte (dengang som nu) underkaste sig sejrherren. Nogle af profetens talrige ægteskaber var vel politiske alliancer – men er det ligefrem forbilledligt? Ja, det mener den tidligere radikale politiker, partistifter for Ny Alliance og nuværende konservativ MF'er Naser Khader åbenbart. Og det må vi så tage ved lære af. (Hvis Khader har skiftet mening i mellemtiden, vil det være interessant, men det rokker ikke ved at mange af hans trosfæller stadig mener det. Hvorfor skulle de ellers gå amok over muhammedtegningerne?)
(Profeten levede iøvrigt monogamt med sin første hustru, Khadiya, indtil hendes død. Derefter giftede han sig med Allah’s udtrykkelige tilladelse (formidlet af ham selv, selvfølgelig) med mindst 11 kvinder og havde sexuel omgængelse med utallige “kvindelige krigsfanger”.
Når muslimske anden- eller tredjegenerationsindvandrere overfalder og plyndrer “vantro” på gaden eller “tilfangetager” og voldtager “vantro” piger, så følger de profetens eksempel).
Vi kan lære en hel del ved at se os omkring på kloden. Saudi-Arabien er islams kerneland. Her opstod islam, og her ligger den helligste by, Mekka, med Kaaba’en og den hellige sten, som alle vender ansigtet imod fem gange i døgnet, og som alle helst skal vandre rundt om og kysse mindst én gang i deres liv.
Besøgende i Saudi-Arabien må indordne sig omgående. Der er dødsstraf for afholdelse af kristen gudstjeneste. Det Nye Testamente må ikke indføres (en god venindes bekendt, der havde sit konfirmationskors om halsen, blev arresteret og måtte have assistance fra den danske ambassade). Alle skal respektere fastemåneden, ramadan; alle skal være tækkeligt påklædt. Vestlige aviser censureres og anstødelige billeder oversværtes. Hele sider rives ud af dame- og ugeblade. Fødevarer, som kan indeholde svinekød, og fyldte chokolader, som kan indeholde spiritus, destrueres. Her gælder islamisk lov med halshugning for drab, stening for hor, lemlæstelse eller tørre tæsk for mindre forseelser osv. Kønsadskillelsen udenfor hjemmet er absolut. Kvinder har normalt aldrig “uledsaget udgang”, noget som selv danske fængsels-indsatte opnår efter nogen tids god opførsel.
Islam er èn af verdens store religioner. (Ordet religion betyder gen-binding, dvs. genforening med det guddommelige) og en del af dens tilhængere nyder stor respekt blandt deres egne for deres lærdom indenfor islamisk teologi. En kristen må dog nødvendigvis mene at islam er en satanisk vranglære, hvis han/hun mener noget med sin egen tro. Omvendt må en muslim mene at den kristne har vendt ryggen til den sande lære. For muslimen er en kristen og en jøde uren og mindreværdig (“ligesom ekskrementer og urin, hunde og svin”, som Ayatollah Khomeini, den islamiske revolutions fader, så smukt og præcist skriver om bl.a. sine (franske) værtsfolk, der havde givet ham asyl i årevis (“Principes”, Paris 1979).
Det vil fremgå af det følgende.

Islam blev grundlagt af Muhammed omkring 622 e.Kr. og er nu (med de forskelle, der skyldes sekt-dannelser) fælles religion og kulturgrundlag for en enorm, uensartet og (ene og alene på grund af vor egen dumhed) antagelig uovervindelig menneskemasse, der presser mod vore grænser og vil udslette eller overtage alt det, vi og vore forfædre har bygget op, kæmpet for og somme tider giver livet for siden sidste istid.
Set i det perspektiv er islam den største trussel, der nogensinde har været rettet mod vort land. Pietro Cini, cand. mag. og exam. art. i arabisk sprog og islamisk litteratur, bemærker “Indrømmes må det imidlertid at mange islamiske stater præges af forhold, som kun kan betegnes som barbariske. Men om dette barbari skyldes skyldes islam er en påstand, som er lige så velfunderet som en eventuel påstand om at den sicilianske mafia skyldes katolicismen” (JP 16 APR 2000).
(Mafia’en skyldes dog måske snarere islam end katolicismen. Sicilien var islamisk i en periode, indtil normannerne erobrede øen, og mafia-systemet med dets beskyttelsesafgifter er et islamisk kulturtræk (se senere) BV).
Pietro Cini’s påstand lyder bestikkende, men må afvises. Kultur og religion hører uløseligt sammen. Islam har ansvaret for barbariet, for islam er en TOTALITÆR religion med forskrifter for alle detaljer i livet.
Magt og ansvar kan ikke adskilles.
En stor del af forklaringen på islams styrke i forhold til vor kultur ligger at de vestlige samfund i bogstaveligste forstand er “vantro”. Vi har mistet troen på Gud, fundamentet og bindemidlet for alle andre kulturer. Ifølge Gallup (påsken 2000) tror kun 16 pct. af danskerne på den kristne gud, omend ialt 51 pct. tror på “noget”.
Procentdelen af gudstroende pakistanere, somaliere, tyrkere, iranere, irakere og palæstinensere blandt “nydanskerne” kan der kun gisnes om. Mit gæt er at den er særdeles meget højere.
Vestens venstreorienterede intellektuelle majoritet af såkaldte “kulturradikale” har siden 60'erne målbevidst nedbrudt vort eget kristne kulturgrundlag, samtidig med at “kvindefrigørelse” og p-piller har resulteret i stærkt faldende fødselstal. I samme periode har islam vokset sig stærk på to fronter: en vældig befolkningseksplosion og revolutionær islamisme fra Iran, der ironisk nok er næret ved at den islamiske revolutions fader, Ayatollah Khomeini, i en lang periode nød beskyttelse fra shahens politi i sit asyl i Frankrig.

Her bor mange muslimer, som aldrig ville volde problemer. Men erfaringsmæssigt bliver de med tiden relativt færre, og de radikale islamister relativt flere. Derfor lægger dette skrift opmærksomheden ved de sidste – ved imamernes og mullahernes hellige krigere, som trækker deres spor af vold, voldtægt og anmassende krav om respekt for Islams love hen over vort gamle, fredelige land med dets uvidende og frygtsomme urbefolkning og dennes uforstående og uforståelige politiske lederklasse.
Danskerne forstår endnu ikke at konsekvente islamister betragter politikernes naive pludder om “integration” som en arrogant fornærmelse og en helligbrøde. En muslim er Guds skabning og slave. Han står på et langt højere åndeligt stade end jøder og kristne – for slet ikke at tale om ateister. Han adlyder Koranen og sunna (incl. sharia) og kun disse. Derfor en integrering af en sand muslim i det danske samfund umulig. Men danskerne er hjerteligt velkomne til at konvertere og integrere sig i det muslimske verdenssamfund, umma.

Denne fremstilling er kortfattet og overfladisk. Det har jeg prøvet at bøde på med forklarende paranteser, men en dybere forståelse for en (endda fremmed) religion kræver årelang indlevelse og kan ikke bibringes på en snes tekstsider. Lidt viden er dog forhåbentlig bedre end slet ingen, specielt hvis man altid husker på at “a little knowledge is a dangerous thing”. Jeg må stærkt anbefale videre læsning. Der står fremragende artikler om emnet i “Encyclopedia Britannica”, for blot at nævne en enkelt fyldig, kompakt og, så vidt jeg kan skønne, objektiv kilde. “Islam – integration, eller?” (Foreningen Dansk Kultur, ISBN87-983635-2-2) er yderst veldokumenteret og meget skræmmende, men skæmmes af dårlig korrekturlæsning. Læs den alligevel. Siden dette blev skrevet har Foreningen Dansk Kultur udsendt en række bøger som alle er gode at få forstand af. Hæftet “Bagved islam”(Dansk Forum) er bestemt også god at få forstand af, omend læseren trættes af mange gentagelser. Jeg har citeret oversættelsen af sura 23.6-8 herfra, da “kvindelige krigsfanger” mærkeligt nok er udeladt i Penguin Classics “The Koran”, som jeg ellers har brugt som kilde.
Siden denne lille bog blev udsendt i 2001 er der kommet rigtig mange og gode bøger om islam og truslen fra samme på markedet. Senest, her i 2009, har vi set Mogens Camres og Lars Hedegaards “1400-års krigen” og Kåre Bluitgens “Koranen og profeten Muhammeds liv”, “Koranen kommenteret” og “Koranen gendigtet”. Men sagt i al ubeskedenhed: Nærværende lille gennemgang burde være nok til at ethvert tænkende menneske kan tage stilling.
Muslimerne hævder at Koranen kun kan læses og forstås på klassisk arabisk – og dermed er al diskussion om forståelsen umulig for andre end lærde i klassisk arabisk (altså også for de allerfleste muslimer). Men det kan vi ikke slå os til tåls med, omend forskellige koran-oversættelser kan være meget forskellige.
Koranen rummer smukke og kloge passager, men den viser også den enorme forskel, der er mellem det kristne kærlighedsbud “du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og din næste som dig selv”, og islam, der emmer af mistillid, had og foragt overfor “vantro”. Islam er nemlig principielt (omend ikke altid i praksis) en ekstremt intolerant religion.

Som den store franske tænker Blaise Pascal konstaterede:

“Muhammed grundlagde sit herredømme ved at myrde. Kristus ved at lade sig myrde.”

Muslimene påstår at koranen er en kopi af originalen, som findes i himlen. Koranen er derfor sand og uforanderlig til mindste komma. Ikke desto mindre findes indbyrdes modstridende koranvers, som er “abrogerede” dvs. sat ud af kraft, og i tvivlstilfælde fortrænger nyere (“stærkere”) bestemmelser de ældre, ganske som i anden jura. (Men det taler muslimer nødigt om, og da slet ikke overfor “vantro”). – For islam er i allerhøjeste grad jura. Loven erstatter selvstændig stillingtagen i livets vigtigste spørgsmål foruden en masse uvigtige). Følger man forskrifterne og angrer sine synder, er man til gengæld frelst og sikret en plads i Paradis. (Antagelig da, for “Allah er barmhjertig og frelser, hvem Han vil”, når det kommer til stykket).

Der findes åbenbart intet standard transskriptionssystem fra arabisk til latinsk skrift. Derfor kan stavemåderne for det samme ord variere variere en del alt efter kilden. Men meningen vil forhåbentlig fremgå af sammenhængen.

Jeg har rejst meget, også i muslimske lande, og jeg har kun mødt venlig gæstfrihed. Men jeg er ikke muslim, og jeg synes at det er forfærdeligt at mit land og mit folk i disse år lader sig kolonisere religiøst. Skal islam indføres i Danmark bør det ske frivilligt, via missionærer. Det bør ikke gennem en folkevandring som naive og uvidende danske skatteslaver endda selv finansierer, ledet som vanestemmekvæg med velfærdsstats-guleroden for næsen af landsforræderiske eller simpelthen torskedumme politikere.
Dog begræder jeg ikke udviklingen. For det er omsonst og latterligt at græde over spildt mælk.

DET DANSKE FOLKS DUMHED OG LIGEGYLDIGHED MED DEN ARV, DET HAR MODTAGET DETS FORFÆDRE GENNEM FLERE TUSIND ÅR, GØR DET I ALLERHØJESTE GRAD FORTJENT TIL AT ENDE PÅ HISTORIENS LOSSEPLADS.

Som en somalisk tolk forundret spurgte forfatteren Ulla Dahlerup:

ER DANSKE POLITIKERE KORRUPTE, DUMME ELLER UVIDENDE?

BENE VIXIT QUI LATUIT



2. afsnit

De fem-seks søjler

Islams symbolfarve er grøn. Logo’er er halvmånen, krumsværdet og den femtakkede stjerne, pentagrammet.

Pentagrammet symboliserer islams fem søjler:

1) Trosbekendelsen (shahadah): La ila illa Allah wa Muhammad rasul Allah! (“Der er kun én gud, og Muhammad er hans profet”). Det er det centrale. Fremsiger man dette i vidners nærvær er man (og éns efterkommere!) pr. definition muslim for evigt.

alt

Trosfrafald (apostasi) traffes med døden, som bl.a. sheikh Mahmoud, leder af Jönköpings største moskè, klart har understreget. Flere apostater er allerede blevet henrettet i Europa.

2) Tidebønner (salat) ved daggry, ved middagstid, om eftermiddagen, ved solnedgang og om aftenen. De foretages med hovedet/ansigtet vendt mod Mekka. I muslimske lande finder man en pil i loftet på hotelværelset, så man kan orientere sig.
Muslimer udfører helst tidebøn i en moské

3) Faste (saum). Ramadan er en barsk sag. Hvert år i en måned må man hverken spise eller drikke, ryge eller have sex, så længe solen står på himlen. Det er meget hårdt ikke at drikke noget gennem 13 timer i Arabien! Rejsende kan dog bryde fasten.

4) Almisse (zakat). Almisseskatten er på 10 pct. for landbrugsprodukter og 2,5 pct for penge.
Islam rummer således et vigtigt, men ikke overdrevet, element af social retfærdighed. Og det anses for dybt forkasteligt at skrabe overflødig rigdom til sig (koranen 4.37-38). Islamisk velgørenhed er dog normalt kun rettet mod muslimer. Modsat Røde Kors hjælper Røde halvmåne efter sigende kun muslimer.

5) Pilgrimsfærden til Mekka (hadj). Man rejser til Mekka og går (i stegende hede) bl.a. rundt om en sort sten, der har været anset for hellig i umindelige tider, længe før Muhammed.
Efter hjemkomsten kan man bære hæderstitlen “hadji” og gå med en fin, hvid kalot. Det er der nu også nogle, der gør, selv om de ikke har været i Mekka.

Man taler om islams fem søjler, men faktisk er der seks; Den sjette er JIHAD – HELLIG KRIG for styrkelse af-/forsvar for-/udbredelse af- den Rette Tro, både hos den enkelte muslim og hos de “vantro”.
(Det siges at jihad ikke regnes med til Islams søjler fordi jihad ikke vil være nødvendig, når Islam har sejret overalt. Derimod er de (øvrige) fem søjler altid nødvendige, også i en totalt islamiseret verden.)
I den store, indre jihad kæmper muslimen for at forbedre sig selv. Den indre jihad er den største. Mange muslimer forstår at al forbedring begynder med én selv, og at det er langt det største og sværeste job.
Den lille, ydre jihad er anstrengelsen for (om nødvendigt “med sværdet”) at udbrede troen til den “vantro”. Mange muslimer betragter udvandringen til Europa som en sådan jihad.
Men det må ikke glemmes at muslimer let kommer til at betragte andre muslimer som vantro og frafaldne og dermed legitime mål for såvel jihad som dødsstraf for apostasi. Se bare på situationen i Irak anno 2007!



3. afsnit

Historie

"Påfør dem krig, indtil hedenskaben ("idolatry" dvs. billedtilbedelse) ikke findes mere, og Allah’s religion hersker overalt (“reigns supreme”)". Koranen 8.39 (Billedtilbedelse forekommer mere eller mindre tydeligt i de allerfleste religioner, men ikke i judaismen og ikke i islam).

År nul i den muslimske kalender er det år (622 e.Kr.) profeten Muhammed flyttede fra Mekka til Medina.
(Ordet profet (pro-fetes) er græsk og betyder (guds) fortaler. På arabisk bruges ordene Guds budbringer (rasul Allah) eller profet (nabi); Muhammed flyttede på grund af chikane og måske også trusler fra “vantro” stamme-frænder, der ikke kunne tage ham alvorligt).
Muhammed nåede at returnere til Mekka og at erobre byen i 630 e.Kr., men døde år 632 e.Kr. 61 år gammel af naturlige årsager. Han er en af de meget få historiske personer, som er helt uforklarlige ud fra en materialistisk historieopfattelse. De greb dygtigt, effektivt og afgørende ind i historien, tilsyneladende uden at have de nødvendige forudsætninger. (Andre eksempler er Jeanne d’Arc og Timudjin (Djenghis Khan). Muhammeds efterfølger og svigerfar Abu Beker var dog også særdeles kompetent.)
Islam opstod i 6-700 -tallets Arabien og er præget af arabisk kultur. Den er en genialt struktureret lov- og krigerreligion med en indbygget erobrings-dynamik.(Denne var ikke alene betinget af religiøs ildhu, men også af den arabiske tradition for plyndringstogter, klanerne imellem. Islam blev en ny klan, hvis medlemmer ikke kunne plyndre indbyrdes, for det forbød profeten. For hver ny stamme, der tilsluttede sig islam, måtte plyndringerne altså rettes udefter mod nye grupper af “vantro”, og det blev de så. På samme tid blev Arabien hjemsøgt af tørke, som tvang mange til at søge ud, bl.a til Nordafrika).
Islam er den eneste religion, som principielt kan og må udbredes med våbenmagt, terrorisme, vold og trusler (det sker fortsat, bare læs din daglige avis!). Den bredte sig med hidtil uset hurtighed ud over verden, fra Kina i øst og Marokko i vest, og fra Mongoliet i nord til Sumatra og Java i syd.
Islam trængte også langt op i Europa, men blev, stedvis efter flere århundreders besættelse, slået tilbage næsten overalt. Derimod blev det kristne Lilleasien islamiseret. Det samme gælder store dele af Kaukasus, Syrien, Palæstina og hele det kristne Nordafrika, Ægypten indbefattet. Her er kun spredte kristne enklaver tilbage i et forhen næsten helt kristent område. På Balkan bekrigede muslimerne i 1990'erne (med NATO i ryggen!) det kristne Serbien.
Påstande om at korstogene var en grusom europæisk aggression mod de stakkels fredelige muslimer er propagandamyter. Kristenheden (for en stor del ledet militært af kristne efterkommere af danske vikinger, normannerne). Skandinavien og England er de eneste lande i verden, som har korsflag – bannere fra korstogstiden – som nationale symboler) tog sig først sammen og forsvarede sig efter fire århundreders islamiske voldtægts- og plyndrings-togter og erobringer af enorme landområder, hvor kristne blev blodigt og brutalt massakreret og kirker smadret eller gjort til moskeer.
Et skelsættende årstal for så vidt angår Europa, er slaget ved Poitiers i Frankrig. Her slog Charles Martell den saracenske invasionshær i 732.
Normannerne, kristne krigere af dansk oprindelse, brød det muslimske herredømme over Sicilien i 1100-tallet. Ifølge et fransk heltedigt fra det 12. årh. kæmpede Ogier le Danois (Holger Danske) på Karl den Stores tid mod saracenske indtrængere i Frankrig. I Palæstina (det nuværende Israel) kæmpede den engelske normannerkonge Richard Løvehjerte uafgjort mod den fremragende muslimske hærfører Saladin. I det lange løb kunne korsfarerne dog ikke holde skansen her. Forbindelseslinjerne til baglandet var for lange.
I 1492 blev de sidste maurere fordrevet fra Spanien, som de havde invaderet i 711. i 1453 blev Konstantinopel erobret af tyrkerne efter i århundreder at have været forsvaret af bl.a. danske vikinge-krigere. Tyrkerne blev slået foran Wiens porte af den polske konge Jan Sobieski i 1683. Desuden bør det nævnes at frem til begyndelsen af 1800-tallet drev nordafrikanske muslimer fra Marokko, Algieriet og Tunisien intensive slavejagter mod hvide kristne overalt. Det skete dels i rum sø, dels på kysterne, fra Sicilien til Sydengland. Ja, slavejægerne nåede helt op til Island. 1-1,3 million kristne forsvandt i de muslimske harem’er eller blev kastreret og arbejdet til døde.
Historien om muslimsk militær aggression mod Europa er næsten lige så gammel som islam selv. Den er nu ved at være afsluttet, i og med at Europa modstandsløst lader sig overtage via muslimsk fødselsoverskud, sådan som bl. a. Libyens præsident Muhammar Ghadaffi forlængst har forudsagt..
Europa har lært uvurderlige ting fra – og ikke mindst via – araberne. Man lærte at at bygge og navigere oceangående skibe, en færdighed som åbenart var gået i glemmebogen siden vikingetiden. Det var forudsætningen for de store opdagelsesrejser. Columbus’ karaveller var nærmest kopier af den arabiske dhow. Det geniale indiske positions-talsystem fik vi via araberne. Og allervigtigst: muslimerne reddede store dele af den rige antikke græske filosofi og naturvidenskabelige tænkning fra glemsel. Da disse skrifter dukkede op i Europas højmiddelalder gik der en åndelig revolution i gang, som endnu ikke er standset. Verdens gæld til araberne og – ikke mindst – deres ansatte kristne, jødiske og græske og nordafrikanske assistenter kan på dette punkt kan slet ikke måles. De reddede den græske tanke fra glemslen og var dermed fødselshjælperne for den højeste kultur, verden endnu har kendt, nemlig nutidens vestlige.

Inspireret af ikke mindst græsk filosofi og naturvidenskab (Hellenismen) oplevede den islamiske kulturkreds en blomstringsperiode frem til 1200-tallet. Vi har mindelser om den i “1001 Nats Eventyr”. Men under “Guds Svøbe”, Djenghis Khan lagde mongolerne enorme områder i det nuværende Iran og Irak øde under frygtelige massakrer.

Den gryende åndelige renaissance forsvandt som en regnbyge i ørkensand, og muslimerne samlede sig om deres hellige Koran og troen på Allah, der havde straffet dem så forfærdeligt for deres verdslige kunst og videnskabelige studier. Thi at Djenghis Khan virkelig var Allah’s redskab kunne ingen muslim være i tvivl om. (Den dag i dag advares muslimer mod selvstændige tanker; de “åbner døren for Satan”. Musik (klassisk såvel som moderne) malerkunst og skønlitteratur ser man på med megen skepsis og undgår det helst fuldstæn-dig. Vestlig naturvidenskab strider naturligvis også mod de primitive ideer om verdens indretning, som udtrykkes i Hadith).

Glædeligt for menneskeheden som helhed kunne Europa nu løfte faklen og bære den videre efter de mørke århundreder, der fulgte efter folkevandrings-tidens kaos, myrderier og etniske udrensninger. Men nu drejer skæbnehjulet atter. Befolkningseksplosion og islamisk revolution støttet af oliepenge styrer menneskeheden mod en ny periode med folkevandringer, blodigt kaos og religionskrige.

alt


Men var der overhovedet en Muhammed?

http://www.sappho.dk/hvem-opfandt-muhammed.htm

Hvem opfandt Muhammed?

01. maj 2012 - klumme af Robert Spencer

Har muslimernes profet overhovedet levet? spørger Robert Spencer, der er aktuel med bogen, Did Muhammad Exist? An Inquiry into Islam's Obscure Origins.

Hvad ville det betyde, hvis Muhammed aldrig har eksisteret? De gængse beskrivelser af islams opståen tages for givet som historisk korrekte.
Mens mange ikke accepterer Muhammeds påstand om, at han var profet, tror de fleste, at der trods alt var en mand ved navn Muhammed, som i begyndelsen af det syvende århundrede e.Kr. påstod, at han modtog meddelelser fra Allah gennem englen Gabriel.
I forbindelse med udgivelsen af min nye bog spørger mange, om det overhovedet betyder noget, hvorvidt Muhammed eksisterede.
Når alt kommer til alt, tror en milliard muslimer, at han gjorde, og det kan historieforskningen ikke ændre på. Men faktisk er der mange tegn på, at Muhammeds liv mere er legende end virkelighed, og det kan få stor politisk betydning.

Mange svagheder
Lad mig nævne nogle af de mange svagheder ved den traditionelle beretning om Muhammeds liv og islams fødsel:
De tidligste optegnelser om Muhammeds død i 632 er først skrevet mere end hundrede år senere.
De tidlige beskrivelser fra de folk, som araberne besejrede, nævner på intet tidspunkt islam, Muhammed eller Koranen. De kalder deres erobrere for "ishmaeliter", "sarasener", "muhajirun" eller "hagarer", men aldrig "muslimer".
De arabiske sejrherrer nævner hverken islam eller Koranen på deres mønter eller indskrifter de første seks årtier efter deres erobringer. "Muhammed" omtales kun uspecifikt, og i mindst to tilfælde er han afbildet med et kors. "Muhammed" er i øvrigt ikke kun et navn, men kan også bruges som en hædrende titel.
Efter den traditionelle forklaring, der også accepteres inden for islam, foreligger Koranen i sin nuværende form først i 650'erne. Denne traditionelle opfattelse anfægtes dog af, at hverken arabere, kristne eller jøder nævner eksistensen af nogen koran før det tidlige ottende århundrede.

Muhammed hvem?

Man hører ikke om Muhammed, islams profet, eller om islam før i 690'erne under kalif Abd al-Malik. Mønter og inskriptioner viser også, at islamisk tro først begynder at opstå på dette tidspunkt.
I midten af det ottende århundrede fortrængte abbaside-dynastiet Abd al-Maliks umajjade-dynasti.
Det var først under abbasiderne, at biografisk materiale om Muhammed tog form. Den første komplette biografi om islams profet blev skrevet i denne periode, mindst 125 år efter den traditionelle dato for hans død.
Bl.a. manglen på bekræftende detaljer i de historiske optegnelser, den sene udvikling af biografisk materiale om islams profet og den atmosfære af politisk og religiøs fraktionsdannelse, i hvilken dette materiale opstod, tyder på, at islams Muhammed aldrig har eksisteret. Og hvis han har, var han ganske anderledes, end han er fremstillet i islams skrifter.
Men hvis de arabiske styrker, der erobrede store områder fra og med 630'erne, ikke var drevet af belæringer fra en ny profet, hvorfra kom så overhovedet deres nye imperiums islamiske særkende? Hvis Muhammed ikke eksisterede, hvorfor var det så nødvendigt at opfinde ham?

Et imperium må have en religion

Ethvert imperium bygger på en religion. Det Østromerske (Byzantinske) Rige var kristent. Rivalen Persien var zoroastrisk. Det arabiske imperium vandt hurtigt kontrol over og havde behov for at forene enorme områder, hvor forskellige religioner dominerede.
Imperiet voksede hurtigt, og kunne snart måle sig med de byzantinske og persiske imperier i størrelse og magt. Til at begynde med havde det ny imperium ikke nogen overbevisende politisk teologi, der kunne konkurrere med de tidligere teologier og dermed konsolidere erobringerne.
Der var behov for en fælles religion, en politisk teologi, der kunne danne grundlag for imperiets enhed og sikre folkets troskab overfor staten.
I slutningen af det syvende århundrede og begyndelsen af det ottende begyndte lederne af den muslimske verden at tale specifikt om islam, dens profet og til sidst også dens bog.
Historier om Muhammed begyndte at cirkulere. En krigsprofet kunne retfærdiggøre det nye imperiums aggressive ekspansionisme. Ved at retfærdiggøre disse erobringer teologisk – og det gør Muhammeds belæringer og eksempel – kunne man hæve dem over kritik.
Dette er årsagen til, at islam har udviklet sig til grundlæggende at være en politisk religion. Islam er en politisk tro: Guds rige er i høj grad af denne verden, og Guds vrede og dom hører ikke blot til i efterlivet, men også på denne side af graven, og straffen vil blive udmøntet af de troende.
I Koranen siger Allah: "De, der er vantro, dem vil Jeg pålægge en streng straf i denne verden og i den hinsidige. De vil ikke have nogen til at hjælpe sig." (3:56). Allah påbyder også muslimer at føre krig mod vantro, frafaldne og polyteister [bl.a. hinduer og buddhister, red.] (se Koranen 2:191, 4:89, 9:5, 9:29).
Der er god grund til at konkludere, at Muhammed, Allahs budbringer, først opstod, efter at det arabiske imperium var grundigt forskanset og behøvede en politisk ideologi til at forankre og forene det. Muhammed og Koranen cementerede magten i først umajjade- og senere abbaside-kalifatet.

Sandhedens primat

Dette er ikke kun akademisk spekulation. En grundig og fordomsfri undersøgelse af islams oprindelse giver den ikke-muslimske verden mulighed for at forstå den globale jihad – en forståelse der tydeligvis har manglet selv på de højeste niveauer siden d. 11. september 2001.
Islamisk lov debatteres for tiden en hel del i både USA og Vesteuropa. Love mod sharia er blevet foreslået i mindst 20 amerikanske stater, og i en af dem, Oklahoma, vandt forbud mod sharia flertal i 2010.
Dette forbud blev dog hurtigt omstødt med den begrundelse, at det antastede muslimers religiøse frihed. Andre forslag om sharia-forbud er med held blevet afværget med samme begrundelse.
Hvis det går op for folk, at islams politiske side gik forud for dens religiøse, kan dette ændre sig. Men det vil kun ske, hvis et tilstrækkeligt antal mennesker er villige til at lade sig lede af sandheden, uanset hvor den fører dem hen.

Robert Spencer er leder af JihadWatch.org og forfatter til New York Times bestsellerne The Politically Incorrect Guide to Islam (and the Crusades) og The Truth About Muhammad. Hans seneste bog, Did Muhammed Exist?, er nu i boghandelen.

Oversat af Nicolai Sennels fra American Thinker: "Inventing Muhammad"

4. afsnit

Kultur

“Det er islams natur at dominere, ikke at blive domineret, at påtvinge alle nationer islams regler 0g at udstrække sin magt til hele jorden.” (Sheik Hassan al-Bannah, stifter af Det Muslimske Broderskab).

Islamisk kultur rummer megen skønhed. Den storslåede gæstfrihed, som koranen foreskriver, (også overfor “vantro”), den arkitektoniske pragt i paladserne og den fredfyldte stilhed i de store moskeer hører også med til billedet af islam. Riddertidens idealer siges at stamme fra araberne via korsfarerne.

Kulturen religiøst betinget

Mogens Camre hævder at når alle islamiske lande (tildels bortset fra et par små oliestater) er tilbagestående, korrupte despotier, må det hænge sammen med deres kultur, og at denne kultur er afgørende betinget af religionen. Det påstås også at islam står i vejen for muslimernes uddannelse i verdslige emner. Et eksempel er Malaysia, hvor kinesere og indere tit når længere i uddannelsessystemet end det malayiske (muslimske) flertal.
At lære Koranen udenad på klassisk arabisk tager lang tid, særlig for den, der ikke taler én af de nutidige varianter af arabisk til daglig. Det samme gælder den meget omfattende arabisksprogede religiøse litteratur. Så det er bestemt tænkeligt at Islam virker som en bremse på materielle fremskridt. I Danmark bruger mange indvandrerbørn deres eftermiddag på koranskolen, medens danske børn har frihed til andre ting.
Gør det så meget at folk retter deres tanker mod deres gud og er tilfredse med lidt? – Det gør i alt fald en forskel. Hvis sådanne, af religiøse/ kulturelle årsager materielt tilbagestående folk, tiltrækkes i store mængder som indvandrere i andre lande med en mere materielt orienteret kultur kan der ske en hel del.

Mørke sider: Dyremishandling, kvindeundertrykkelse

Muslimsk kultur har mange mørke sider: med rod i ældgammel ørken-nomadekultur er islam dødsforagtende krigerisk, bornert, kvindeforagtende og ekstremt intolerant. (Set med danske øjne, naturligvis. Set med islamiske øjne er islamisk kultur det rigtige og normale, medens den danske kultur er fejg, lider af tåbelig angst for døden, er eftergivende, materialistisk, uden moral og meget andet foragteligt). Nogle af de barbariske fænomener, vi forbinder med islam, er gamle kulturtræk hos de folk, der bringer islam hertil, men da islam gør krav på at omfatte alle menneskelivets forhold er det uundgåeligt at lægge ansvaret for barbariet på islam selv.
“Kulturberigerne” bringer f.eks. infam, yderst pinefud og livsfarlig omskæring og sammensyning af småpiger her til landet. Muslimske mænds ære afhænger i allerhøjeste grad af deres kvinders dyd, til trods for at mænd ifølge islam har meget mere ære end kvinder.(En muslimsk mand tager f.eks. ikke mod ordrer fra en kvinde. Socialrådgivere, sygeplejersker og lærerinder har et forfærdeligt hyr med dem, og må tit simpelthen give op!). Kvinder dræbes af deres fædre, onkler, brødre eller sågar sønner, hvis der er den mindste mistanke til deres dyd. Løs landsbysnak er nok. (I Pakistan dræbte en ung mand sin mor, som var enke. Hun solgte lidt landbrugsprodukter på markedet uden hans tilladelse til at forlade huset). “Æresdrabene” støttes af islamisk lov. Ifølge samme lov skal slagtedyr forbløde i flere minutter ved fuld bevidsthed. (Til gengæld kan dyret glæde sig over at få en velsignelse med på vejen. Resterne efter festlighederne, f.eks. rådne fåreskind med stinkende maddikevrimlende indvolde, finder danske kommunale vejmænd og gartnere rundt omkring på offentlige steder. Nomadekulturer er ikke omhyggelige med deres omgivelser).

Og det er helt sikkert at bevidst løgn (taqyia), når nogen påstår at tilsløring af muslimske kvinder ikke er befalet i Koranen:

Sommerligt klædte danske piger og kvinder er skøger i muslimernes øjne, og behandles med brutal, hensynsløs foragt. Danske mænd ses som “vantro”, skvattede drukkenbolte. De er æreløse, fordi de sjældent begår vold og hævner fornærmelser. De beskytter ikke deres egne døtre, ja de hævner end ikke krænkelse af deres dyd! (Allerede i perioden 1990-92 var 162 af 668 eller 24% af de voldtægtssigtede udlændinge ( i København dog 40%, hvoraf 33% blev dømt). Det fremgår ikke, hvor mange der var muslimer. 94% af ofrene var danske statsborgere. (Rigspolitichefens rapport 1998). År 2000 massevoldtog syv unge arabere gennem fire timer en 14-årig dansk pige i et skur, der var stillet til rådighed for dem af kommunen. Fire tyrkiske og arabiske 15-19 årige tvang en grædende 13-årig dansk pige til oralsex. De fik alle bagatel-domme ved byretten (byretsdommer Marianne Svendsen), efter rettens samråd med de sociale myndigheder, og blev løsladt straks efter domfældelsen. De unge muslimer gav tv-seerne fingeren og forlod grinende retssalen, fyldt med dyb foragt for danskerne og deres kvindelige dommere. Denne følelse bliver næppe mindre ved at deres forbrydelse blev belønnet med adgang til “kontaktpersoner”, ældre indvandrere, som til en personlig løn på 10-17.000 kr. om måneden er udstyret med en åben tegnebog til brug ved de unge forbryderes besøg på pizzabarer, badebilletter, og biografture (BT 24 AUG 2000). Intet under at andre unge “2.g’ere” også begår forbrydelser for at opnå disse fordele. Og mon ikke én og anden ældre indvandrer har fundet på at fiske sig et job som kontaktperson ved at opmuntre de unge til kriminalitet? Det skulle være mærkeligt andet. Muslimer er ikke dummere end andre mennesker. Danskerne anses for dumme, fordi de tillader deres politikere at fortsætte masseindvandringen, og fordi de lader deres kvinder bestemme alt for meget udenfor hjemmet.

“Troende: Vid at de vantro er urene” (Koranen 9.27)

Men man benytter da selvfølgelig tag-selv bordet, når disse urene, småtbegavede, ugudelige, uomskårne, uvaskede svineædere stiller det frem. (Ordentlige muslimer vasker sig før bønnen, dvs. fem gange om dagen. Og de vasker sig bagi med venstre hånd; de bruger ikke toiletpapir.)   Det er også efter Allah’s instruks:

"Han, som flygter fra sit hjemland for Allah’s sag skal finde talrige tilflugtssteder i landene og stor overflod."

alt

Familien er central i islam, og cølibat afvises som unaturligt og skadeligt. En muslimsk pige må selvfølgelig ikke ægte en “vantro”. Hun skal blive i hjemmet, indtil hun føres til sit nye hjem hos den mand, hendes fader har valgt til hende. “Hun forlader kun sit hjem to gange i sit liv: for at blive gift og for at blive begravet”, som man siger i de kredse.

“Gode kvinder er lydige….hvad angår dem, fra hvem du frygter ulydighed, så tilrettevis dem, send dem i seng alene og slå dem. Så, hvis de adlyder dig, gør ikke mere mod dem. Allah er den højeste.” (Koranen 4.34).

Kvinden må ikke nægte sin mand sexuelt samkvem. Hun har kun sin identitet i kraft af ham. Hendes livsopgave er at føde krigere for Allah’s sag.

“Kvinderne er din ager; gå da til dine marker, som du har lyst til. Gør gode gerninger og frygt Allah. Husk du skal møde Ham”… (Koranen 2.223).

Koranen (23.6-8 samt Penguin-udgaven 23.11ff og 70.22ff) kan let fortolkes så den godkender voldtægt af “kvindelige krigsfanger” (foruden naturligvis slaver).

"De som vogter deres kønsdrift, undtagen når det drejer sig om deres hustruer eller hvad de ellers ejer (slaver/kvindelige krigsfanger) skal ikke irettesættes….”

Mange kvinder bliver bitre og uærbødige overfor deres mænd. Sådanne kvinder ender i Helvede, som rimeligt er (se senere).



5. afsnit

Tro og tænkning

“Juridisk set er jeg dansker, men jeg er egentlig ikke dansk. Jeg ønsker heller ikke at være det. Den eneste sikre identitet, jeg har, er at jeg er musllim…Jeg er fundamentalist, et dejligt misforstået begreb, fordi det i Danmark bliver brugt som synonym for fanatikere. Men det betyder at Koranen er Guds ord. Der er ikke et bogstav eller et komma der er sat forkert i Koranen. Det mener alle muslimer. Og derfor er alle muslimer fundamentalister”.(Maziar Hussain. Dansk uddannet læge. På det tidspunkt medlem af hovedbestyrelsen i Det Radikale Venstre. Forsøgte at blive kandidat for Kristeligt Folkeparti (!) mislykkedes. (JP 15 JUN 99)).

Dr. Hussain gør forøvrigt sine trosfæller uret – eller også stempler han dem, der faktisk forsker i skrifterne og udsætter dem for kritik som ikke-muslimer. For det er der så sandelig nogle, der gør. Den nu landflygtige professor Abdullah Ahmed An-Na’im fra Kartoums universitet mener således at noget er gået galt med Koranen. Sura’erne fra Mekka-perioden er langt “blidere” end dem fra Medina-perioden. De sidste danner grundlaget for sharia og strider voldsomt mod nutidens syn på menneskerettigheder. (Anne Ehlers, Information 03 MAR 98).
Iøvrigt bør det vække til eftertanke at en dansk uddannet læge kan have en sådan holdning til den formidable samling af oldtids-overtro, som Koranen også udgør. Det må kræve at han i sit daglige, videnskabeligt prægede virke som læge tænker på én måde og på en ganske anden måde, når han beder i moskeen. Nå, det er selvfølgelig hans problem!)

Meget kortfattet – men formodentlig sådan som mange muslimer opfatter det – betyder “islam” overgivelse, underkastelse under Guds vilje. Muslim betyder “èn, der overgiver sig”.
Muslimen er “Allah’s slave”. Punktum! Pietro Cini skriver: Ifølge religionshistorikeren Jes Asmussen er islam et uoversætteligt ord, hvori underkastelse under Guds vilje skal forstås som hengivelse til Guds fred, og hvori “fred” rummer den samme rigdom af betydningenuancer, som indgår i det hebraiske ord “shalom”. (Ordet “shalom” oversættes normalt ved “fred” på dansk. Men her har ordet jo også en lang række betydningsnuancer). Guds vilje hævdes udtrykt i Koranen. Den påstås overgivet “i hjertet” af ærkeenglen Gabriel til profeten Muhammed, og nedskrevet af hans datter, Fatima. Koranen er Guds hellige ord. Masterkopien findes i himlen, og ikke et komma kan ændres. Den står følgelig over al verdslig lovgivning, også over den danske grundlov.
Udover Koranen haves Traditionen (sunna, dvs. “den veltrådte sti”), der rummer Hadith (historisk kontrollerede og evaluerede citater fra profeten), beretninger fra profetens liv samt senere retsafgørelser. Sharia’en, den islamiske retstradition, hører til denne. Muslimsk retstradition er dog problematisk. Den bygger jo dels på Koranen, dels på sunna, og disse tekster er åbenbart i nogen grad modstridende, eftersom der findes fire forskellige retsskoler med hver deres fortolkningssæt.

Fredens og sværdets verden. Hellig krig

“Sværdet”, sagde Muhammed, “er nøglen til Himlen og til Helvede”. “En dråbe blod, der udgydes for Guds sag, en nat tilbragt under våben, er til mere gavn end to måneder tilbragt under faste og bøn. Den, der falder i kamp, får sine synder tilgivet.” (Hadith).

alt

Der skelnes mellem islams verden (Dar al-islam), fredens verden, den ikke-islamiske del af verden (dar as-sulh), som har fredsaftaler med den islamiske verden, og sværdets verden (dar al-harb). Islams verden er den eneste varigt og stabilt fredelige. Dar as-sulh er kun et overgangsfænomen (ligesom sovjetkommunismens doktrin om “fredelig sameksistens med kapitalismen” var det i Hrutsjëv perioden. År 2000 sås Europa, specielt Frankrig allerede omtalt som dar al-islam i muslimske skrifter.
Er et land først islamisk, er det islamisk jord til dommedag. (Derfor taler islamisterne om “re-islamisering” af Spanien, store dele af Frankrig, Balkan og det gamle Østrig-Ungarn. Hele Ungarn er “islamisk land”).

“Dræb dem og slagt dem, hvorsomhelst du finder dem, og fordriv dem fra alle de steder, hvorfra de har fordrevet jer”. (Koranen 2.192)

alt

“Påfør dem krig, indtil hedenskaben ikke findes mere og Allah’s religion hersker overalt” (Koranen 8.39)

Sværdets verden er de “vantro’s”. Kun når alle er muslimer kan verden være fredelig. Argumentet er det samme som Lenins:
“Så længe kapitaliske og socialisme eksisterer kan vi ikke leve i fred; i sidste ende vil den ene eller den anden triumfere – en begravelseshymne vil blive sunget over enten den sovjetiske republik eller over kapitalismen.” (Lenin: Collected Works).
Hellig krig (jihad) er derfor (ligesom sovjet-imperialismen) krig for verdens-fredens skyld.
I praksis er det ikke så ligetil. Talrige, meget forskellige folk, hylder islam, og de har selvfølgelig deres indbyrdes krige, som kristne (og marxister-leninister) har og havde. Alligevel er islam altomfattende. Alle muslimer er ligeværdige brødre, omfattet af det islamiske samfund, umma. Fællesskabet, ikke mindst i moskeen, betyder umådelig meget. (Her ser vi måske én af årsagerne til muslimske mænds hang til at sidde og snakke i timevis over en enkelt kop kaffe på en cafe. I Ægypten kan man se granvoksne mænd gå omkring på gaden med hinanden i hånden).

Én lov for Allahs fuldkomne verdensorden
Koranen og traditionen råder i alle livets forhold, og overtrædelser straffes både før og efter døden. Dog er Allah barmhjertig og frelser hvem han vil. Der skelnes ikke mellem “hvad kejserens er” og “hvad Guds er”. At religion og politik kan og bør adskilles er en ny og fremmed – faktisk blasfemisk – tanke. Muslimen skal vie sit liv til kampen for en verdensomspændende gudsstat. Verdslige stater er dog dannet (først og fremmest Tyrkiet og Algieriet), men de er konstant under angreb fra islamister. En troende muslim som den førnævnte læge Maziar Hussain kan nemlig ikke i hjertet acceptere en verdslig stat. Den kunne jo finde på at vedtage love i strid med Koranen og traditionen. Mennesker skal ikke lave love, de skal adlyde Guds vilje, som den er udtrykt i Koranen! Dr. Hussains formål med at lade nogle naive mennesker udpege ham som radikal folketingskandidat kan kun have været at han vil arbejde frem mod at gøre Danmark islamisk og dermed reelt afskaffe grundloven.

Jeg fristes over evne til at omskrive Lenins tekst: Før eller siden vil dødsklokkerne ringe, for enten islams enfoldige og enkle strenghed eller for den vestlige kulturs brogede kombination af personlig frihed og skrupskøre ideer, kapitalisme og logisk, naturvidenskabelig tænkemåde.

Himmel og helvede
Det er en muslims pligt at kæmpe for islams udbredelse. (Er man helt viet til denne kamp er man “hellig kriger” (“mujahideen“)). Dør man i kampen er man sikret direkte adgang til paradis. Det er et rigtigt ørkenkrigerparadis: et glædeshus med rislende springvand og hurier, dvs. permanent “nystartede værtinder”, der tager sig ømt af de hellige krigere (Hurierne er vidunder-skønne, kvindelignende væsener: bredbarmede og sortøjede “himmelske jomfruer”, som Allah har skabt til at være de salige til behag. Du får en tur med en ny huri for hver god gerning og for hver dag, du har fastet i ramadanen. Der findes tilsvarende mandlige hurier til brug for de salige kvinder. Hurierne er “djinner”, som Allah skabte af ild, ligesom han skabte mennesket af jord. De svarer velsagtens til succubus’er og incubus’er i vestlig dæmonologi). Der er fri bar i pauserne mellem udfoldelserne, for spiritusfor-budet er ophævet.
Muhammed så ind i paradis og konstaterede at der 90% mænd og 10% kvinder. Kvinder skal nemlig have passersedlen til paradis underskrevet af deres husbond og herre – og de allerfleste kvinder er opsætsige og ikke tilstrækkeligt underdanige. Dem slipper mændene så for i deres næste liv, hvis de selv har været rimeligt lydige mod Allah’s forskrifter. Døde jomfruer kommer dog automatisk i paradis. Mindreårige baha’i-piger voldtages derfor rutinemæssigt i det shia-muslimske Irans fængsler inden de hænges. (Fangevogterne trækker lod om jobbet. Den hængte piges familie får endda en “vielsesattest” og en æske slik fra “svigersønnen” som gave efter henrettelsen!) Voldtagne og dræbte kvinder ryger lige lukt i helvede, hvad voldtægts-mændene selvfølgelig ikke gør, blot de følger Koranens bud og Muhammeds eksempel vedrørende “kvindelige krigsfanger”.
En muslim tror på engle (specielt ærkeenglen Gabriel (Jibril) og de åbenbarede bøger (de jødiske, de kristne, de zoroastriske og de hinduiske), på en række profeter: Adam, Moses, Jesus, frem til Muhammed som den sidste og største. Man tror dog at der blev sendt sendebud til hvert enkelt folk. Endelig spiller Dommedag en stor rolle. (Islam opstod på en tid hvor de kristne ventede en snarlig dommedag).
Satan er en falden ærkeengel. Han blev styrtet fra himlen, fordi han i sin stolthed nægtede at hylde Allah’s skabning, mennesket.
Muslimen er streng monoteist. Gud er én og udelt. Det kristne treenigheds-dogme afvises blankt.
Gud har skabt hele verden og kan afslutte den. Alt er på sin rette plads, og følger naturlovene (i alt fald som de kan forstås ud fra Koranen og Hadith, hvilket sætter svære begrænsninger i praksis. Således kan man læse i Hadith at jorden er flad. Darwins udviklingslære afvises selvfølgelig også. Ikke sært at naturvidenskaben ikke står særlig højt blandt muslimer). Der er en stærk tro på forudbestemthed i Islam. Men selv om Gud står over og udenfor verden er han alligevel en barmhjertig, tilgivende og personlig gud, der lytter til vore bønner. Ægte anger sletter synden og muliggør at vi bliver syndefri som nyfødte. (Iøvrigt er anger og omvendelse alvorlige sager; Koranen foreskriver øjeblikkelig henrettelse på mistanke om falsk omvendelse).
Islam lærer os at mennesket fødes som rettroende, dvs. som muslim. Modsat kristendommen, hvor arvesynden er det centrale dogme, lærer islam at Gud tilgav Adam hans syndefald. En “vantro” (kaffir, “en utaknemlig”, “en hedning”) er altså ikke blot syndig og uoplyst, han er direkte ond. For den “vantro” har – i det mindste i princippet – vendt sig bort fra Allah. (Allah betyder gud på arabisk. Ordet genfindes formentlig i det gamle testamentes “Elohim” og i Jesu fortvivlede råb på korset: “Eloi, Eloi, lama sabachtani”. Jesus talte aramæisk, et semitisk sprog som arabisk er det).

“Alle mennesker er født som muslimer…. nogle har bare bevæget sig meget langt væk fra udgangspunktet. Men jeg er sikker på at alle på et tidspunkt vil blive muslimer.” (Sofia Anude, Musimsk Retshjælp, Kristeligt Dagblad 14 FEB 2000)

Det er nemt at blive muslim (igen). Man skal blot fremsige trosbekendelsen i vidners nærvær. Men bordet fanger! En muslimsk mand, der falder fra troen, opfordres i første omgang til at tænke sig om og vende tilbage. Hjælper det ikke, vil islams sværd skille hans hoved fra kroppen. Helt bogstaveligt.  (Naturligvis forudsat at dette er praktisk muligt, dvs. at han befinder sig et sted hvor islamisk lov, sharia er i kraft. I Europa skyder man somme tider apostater. Og iøvrigt betragter muslimer tit hinanden som sådanne; i Irak halshugger shiitter sunnier og vice versa, som det tit ses i nyhederne).
Filosoffen Immanuel Kant mente at en handling kun kan kaldes moralsk rigtig, hvis den der foretager den, frit, dvs. uden tvang, hverken fra mennesker eller fra Gud, har besluttet sig til at foretage handlingen. Det pålægger os et personligt ansvar for hvad vi gør. Denne farlige og forvirrende frihed slipper vi for som muslimer. Følger du loven, kan du leve livet uden personligt ansvar. Som mand kan du derefter tilbringe evigheden, omgivet af springvand og skønne, sexuelt indladende kvinde-kopier – langt mere fremkommelige end originalerne – samt vin og spiritus ad libitum.
Er der noget at betænke sig på?

Flere retninger indenfor islam
Islam rummer mange varianter, som regel hader de forskellige retningers medlemmer de andre af et godt hjerte og betragter dem som frafaldne, som egentlig fortjener døden. Den talmæssigt største retning (ca. 90%) er sunni-islam. Iran er shia-muslimsk, medens f.eks saudi-araberne er sunnier. Almindeligvis betragtes shia’erne som mere rabiate og følelsesfulde end sunnierne. Den saudi-arabiske version (wahhabismen) af sunni-islam er dog særdeles radikal.
Denne gren af islam søger tilbage til rødderne. Den er skabt ved et møde mellem klanlederen Muhammed Ibn Saud og den omrejsende prædikant Ibn abd al-Wahhab i 1700-tallet. Wahhab beundrede livsstilen hos Saud; den var nøjsom og from. Musik og bøger var bandlyst i denne ørkenklan.
De to enedes om at Saud’s livsstil var den rigtige, og besluttede at samarbejde for at fremme den. Enigheden besegledes ved at Ibn Saud ægtede én af Wahhabs døtre.
Endelig, i 1932, blev idealet til virkelighed. Ibn Saud – efterkommer af de førstnævnte Saud og Wahhab – erobrede magten i Arabien. Som konge blev han personlig vogter af den rette tro, og specielt af Muhammeds byer, Mekka og Medina.
Det er stadig wahhabismens enkle tro, der hersker – officielt. Men i praksis er det mildest talt så som så. Enorme olierigdomme har korrumperet saudierne, og nu ved de ikke deres levende råd - slet ikke nu, hvor rigdommene så småt begynder at svinde.
Wahhabismen ses af mange eksperter som idegrundlaget for den terroristiske islamisme, som den kommer til udtryk i Osama bin Ladens al Quaeda.
Islam har også sine mystikere, som samles under betegnelsen sufi’er. Nogle sufi’er er åbne overfor andre religioner, og udsættes for trusler, bl.a. fra shia-muslimsk side.
Endelig er der de fraspaltede (blandings)-religioner som druserne i Libanon og Israel. Sikh’ernes religion er dannet i modstand mod muslimernes voldelige fremfærd i Indien. Bahai opstod i 1800-tallet og forfølges grusomt i Iran.

Den muslimske trosbekendelse er selvmodsigende

For at blive muslim skal man som bekendt i vidners nærværelse blot erklære "La ilaha illa Allah, wa Muhammadu razul Allah", som på dansk betyder: "Der er ingen gud foruden Allah, og Muhammed er hans profet". Muslimer siger dette hver dag, inden de går i seng. Jo flere gange de siger trosbekendelsen, desto bedre. (Efter Wikipedia).
Men denne selv-påførte hjernevask er egentlig løgn. For muslimer skal også tro på at hvert ord i Koranen er i overensstemmelse med masterkopien, som findes i himlen, og han/hun skal tro på traditionen fra Muhammed, kaldet Hadith - en række fortællinger om hvad denne profet foretog sig mens han levede. Og her har de et særdeles alvorligt problem - eller får det i alt fald, hvis de sætter sig ind i denne "hellige skrift".
Det viser sig nemlig at Muhammed har berettet om hvad han oplevede på sin såkaldte Natlige Rejse. Og da han kom til den Syvende Himmel mødte han ærkeenglen Gabriel.
Det er beskrevet i en meget afslørende hadith nedskrevet i Kitab Al Sunna af Abdullah bin Ahmad, vol.1, p.272: Da Muhammad nåede den syvende himmel under sin Natlige Rejse (Isra og Mi'raj), traf han på Gabriel, som straks sagde: “Tys! Vent, for Allah er i bøn (Sala).” Muhammad spurgte: “beder Allah virkelig?” hvortil Gabriel svarede, “Ja, han beder.” Muhammad spurgte så, “Hvad beder han?” og Gabriel said “Lovpris! Lovpris Herren!”

Det var den koptiske præst Fader Zakaria Botros, der bragte dette frem for åben tv-skærm. Og han spurgte seerne: “Hvordan kan Allah bede, og til hvem?! Hvem gør Allah større?!” Det blev ikke klart hvad dette retoriske spørgsmål betød. Overfladisk lød det som om han blot var irriteret over at muslimer siger at Allah "beder", (og han kaldte dem kafirs, vantro, for at sige det). Men ser man nærmere efter, synes det næsten som om han faktisk var enig med muslimerne om at Allah faktisk beder til "En Anden". Det betyder jo at Allah blot er en guds skabning -- som Jinnerne (ild-væsener) og Iblis (djævelen). Skabninger der, måske i frygt og bæven, tilbeder den virkelige Gud.

Den evindelige frase, som muslimer udtaler hver gang de nævner Muhammeds navn, og som er oversat "Guds fred og velsignelse over ham" antyder også at Allah beder. På arabisk lyder det nemlig "Sala Allah ‘aliyhi we sallam", som ordret oversættes som "måtte Allah bede over ham og fred". Det begrundes på Koranen 33:56, hvor der står at "Allah og hans engle beder (yi-sal-un) på profeten..."

Islamiske såkaldte "lærde" (ulema) bortforklarer dette med at i denne sammenhæng betyder sala ikke “bede”, men snarere “velsigne.” Det er derfor at frasen siger “på ham” (‘aliyhi) ikke “til ham” (iliyhi): Kun det sidste ville klart betyde at Allah beder til Muhammad — hvilket selvfølgelig ville være absurd.

Men fader Botros påpeger at der er problemer med denne forklaring. For det første er det meget sjældent at arabiske ordbøger påstår at ordet sala betyder “at velsigne”; den eneste gang sala i ordbøger betyder "at velsigne" er faktisk når Allah gør det, som i det førnævnte vers, som selvfølgelig aldrig bliver oversat som "bede." Ordbøgerne forsøger åbenbart at bortforklare den pinlige kendsgerning at der i selveste koranen står at Allah beder...

Nå, det kan vi vantro selvfølgelig være temmelig ligeglade med. Men for en muslim må det være katastrofalt for den trosbekendelse, han/hun bygger sit liv på. Hvis der kun er én gud, Allah, hvem/hvad pokker er det så han beder til???????

6. afsnit

Ret og retspleje

Koranens leveregler blev udviklet frem til ca. år 900, så de passede til de daværende samfund. Denne videreudvikling kaldes sharia. Både den og selve koranen er urokkelige. De står over lokale love, og brud på dem medfører straf både her og hisset. De ligger helt fast, kan ikke ændres og skal følges under opbygningen af det verdensomfattende islamiske samfund, umma.

Muslimer i Afrika og Asien kæmper i dag med våben i hånd for at få sharia indført. Det er fuldt forståeligt, for åndeligt har islam åbenbare svagheder. Islam i sin strenge form må understøttes med ydre tvang og trusler om drakoniske straffe. Det er svært eller umuligt at forblive en god muslim, hvis muslimsk lov ikke gælder, specielt når man lever blandt “vantro” med fristende, friere omgangsformer end de strenge muslimske. (Omend man ikke skal forledes til at tro at islam er en asketisk lære, tværtimod!).

Desuden er det ubehageligt at leve blandt “vantro”, for alt, hvad de rører ved, bliver urent. Det må føles som om man hele tiden risikerer at komme til at røre ved ekskrementer (“madrester efter svin, en hund eller en ikke-muslimsk mand eller kvinde er urene” i flg. Ayatollah Khomeiny). (Det er vel derfor frysende, jordskælvsramte iranere afslog at modtage sendinger af brugt tøj, som naive, godlidende danskere sendte dem). Muslimen har derfor tre muligheder: 1) at flytte til et muslimsk land – men det er jo at trække sig ud af kampen, og hvad med de sociale ydelser? 2) at lukke sig inde i en ghetto, omgivet af andre muslimer for at undgå at omgås de urene, men lokkende, “vantro” og 3) at kæmpe for at få sharia indført der, hvor man bor.

Det ender det så med, når muslimerne bliver mange nok.

De færreste kristne ynder blodige henrettelser, lemlæstelser, stokkeprygl etc., men det kommer vi til at indrette os på, også i Danmark, omend der vil gå endnu et par årtier. Allerede september 2000 ytrede muslimske universitets-studerende ønsker om tilpasning af dansk lovgivning til sharia:

Sharia omfatter alle livets aspekter: strafferet, familieret, krigslove, inddeling af verden i rent og urent. Den inddeler muslimers handlinger i fem kategorier:

1) Obligatoriske handlinger (drengeomskæring og observering af islams fem søjler)
2) Hvad der er forbudt (haram), såsom svinekød og blod, fornærmelse af profeten, afbildning af mennesker og dyr, udlån mod rente.
3) Hvad der er forkasteligt, såsom hestekød og sladder.
4) Hvad der kan anbefales (halal), f.eks. at gifte sig og få mange sønner. NB: Der opmuntres ikke til cølibat, tværtimod!
5) Hvad der er uden betydning, f.eks tobaksrygning.

Retspleje

Sharia’ens retspleje er (som den danske) mundtlig. Kun muslimer anerkendes som vidner.

Der skal to kvinders samstemmende vidneudsagn til at opveje en mands. Principielt er der privat påtale.

Familieret

En mand kan have indtil fire ægtehustruer, hvis han kan behandle dem ens. (Dertil kommer “det løse”, dvs. “midlertidige hustruer” blandt tjenestepiger, slavepiger og “kvindelige krigsfanger" samt “professionelle midlertidige hustruer”, reelt prostituerede). Manden kan skille sig fra sin hustru blot ved at sige “jeg forskyder dig” tre gange i vidners nærvær. Men børnene er hans. Kvinden er jo kun en passive “ager”, hvor manden sår sin sæd. Hun er intet uden manden. Og manden ejer høsten, dvs. børnene, specielt naturligvis drengebørn. Ved skilmissen er børnene følgelig hans alene. En kvinde kan kun opnå skilsmisse ad rettens vej (men hun risikerer “æresdrab”, hvis hun prøver).

Kvinder arver halvt (hvilket langtfra altid respekteres).

Strafferet

Sharia’en behandler forbrydere væsentligt mere kontant end dansk lov gør det. Og langt mere virkningsfuldt. Det koster f.eks. 80 stokkeslag at drikke spiritus. Tyveri koster en hånd. Landevejsrøveri, drab og apostasi (trosfrafald) koster hovedet. En muslim dødsdømmes dog ikke for at dræbe en jøde eller en kristen. idet han er på et højere stade end disse. Sex udenfor ægteskabet koster 100 stokkeslag for ugifte, døden ved stening for gifte. (Den dømte nedgraves halvt og overdænges med mindre, senere større sten indtil døden indtræder).

Islamisk retspleje tager somme tider mere hensyn til forbryderens ofre end vestlig retspleje gør. (Vi ser her bort fra voldtagne kvinder og “vantro”). Blodpenge kan erstatte dødsstraf, hvis den dræbtes arvinger accepterer det.

Halshugning, stening, hængning, lemlæstelse og prygling eksekveres gerne offentligt på det sted hvor forbrydelsen er sket. (Sharia-dommere tager “øje for øje og tand for tand”-princippet bogstaveligt. Et ødelagt øje koster gerningsmandens øje, medmindre den skadelidte accepterer bod og erstatning).

Diskrimination? Ja. Racisme? Nej!

Islam diskriminerer (naturligvis) voldsomt mod “vantro”. Men der er ikke tale om racisme. Tværtimod opmuntres muslimske mænd sommetider til at gifte sig og få børn med kristne og jødiske kvinder. Det giver flere muslimer og færre “vantro”. (Omvendt må muslimske kvinder naturligvis under ingen omstændigheder gifte sig med “vantro” mænd).

Også jøder og kristne er nemlig “vantro” og urene, men de er dog “bogens folk”, og er ikke helt retsløse, sådan som ateister, kommunister, animister og den slags er det. Som “vantro” må de ikke bære våben, og de kan ikke gøre militærtjeneste. De er “beskyttede” (dhimmi) og betaler en ydmygende beskyttelsesskat (jizyah). Beboere i erobrede lande gik derfor ofte ret hurtigt over til islam for igen at blive ligeværdige borgere i eget land, og dette er naturligvis den egentlige mening med beskyttelsesskatten. (Konvertering blev dog sommetider forbudt i det osmanniske rige; pengene var nødvendige til erobringskrige). Men racistisk i ordets normale betydning er islam ikke, snarere tværtimod. (Racisme er overbevisning om én races (som regel éns egen) arvebiologisk baserede overlegenhed over andre racer. Alle muslimer er (officielt i alt fald) brødre – uanset race. Hvis man derimod bruger det propagandistiske racisemebegreb, som danske xenofile og indvandrede muslimer bruger overfor danskerne, er islam langt mere “racistisk”end nogen Mogens Glistrup).

Trosfrihed?

Muslimer respekterer til en vis grad trosfrihed, i alt fald for jøder og kristne, men ikke for sig selv. (Den militante, udadvendte “lille jihad” stræber nemlig kun mod at skabe de ydre betingelser for etablering af det muslimske, sharia-baserede samfund). Er man først muslim, koster det i princippet livet at springe fra. Men muslimer mener at deres trosfrihed undertrykkes, når de ikke får lov til at praktisere islam fuldt ud, indbefattet kvindeundertrykkelse efter Koranens forskrifter og sharia-loven i dens blodige helhed.

Ateister, kommunister og animister betragtes nærmest som dyr, men også jøder og kristne chikaneres ofte på det groveste. Åbenlyse kritikere (herunder digtere) har fået halsen skåret over både på profetens ordre og senere. (Døds-fatwaen mod Salman Rushdie og mordet på Theo van Gogh er således helt i traditionens ånd). Kristne måtte ikke missionere i et muslimsk land. Nogle steder har de skullet bære en særlig dragt (som hinduer i Afghanistan skulle, i alt fald under taleban-regimet). Kristne skulle stå op, når en muslim sad ned, de skulle betale en uhyrlig værneskat (i Ægypten er denne erstattet ved at statsansatte kristne lønnes lavere end muslimer for samme arbejde), og de måtte ikke eje jord. Højst kunne de blive forpagtere af den jord, der tidligere havde været deres.

Urent

Begrebet urenhed er centralt, og islamister bruger det til at gennemtvinge en masse krav under påberåbelse af trosfrihed. (Det ses som en krænkelse af trosfriheden hvis muslimske børn skal spise mad i skolen, der er lavet i et køkken, hvor der serveres andet end halal-kød, for eksempel. Der skal være adskillelse af køkkengrejet). Urenhedsbegrebet er desuden velegnet til at skabe afsky og afstandtagen fra os “vantro”. Vi er jo “ligesom ekskrementer og urin, hunde og svin", som den Store Ayatollah så smukt formulerede det.

“At lade de vantro fortsætte med at leve betyder at tillade dem at gøre endnu flere korrupte ting….at dræbe dem er den kirurgiske operation, anbefalet af Allah, Skaberen…Krig er en velsignelse for verden og for enhver nation. Det er Allah selv, der befaler mænd at føre krig for at dræbe. Før krig indtil al fordærvelse og ulydighed mod den guddommelige lov er renset ud!

Koranen befaler:”Krig indtil sejr!” En religion uden krig er en forkrøblet religion.....

Vore unge krigere (mujahideen) sætter Allah’s befaling om til handlling og kæmper. De ved at det at dræbe vantro er en af de nobleste missioner, som Allah har reserveret for menneskeheden. (Ayatollah Khomeiny.)

Løgn og sandhed

Efter sigende findes der et muslimsk begreb, der kaldes khud’a. Det betyder at overfor vantro er enhver form for falsk bekendelse tilladt. Dette er ifølge sagens natur vanskeligt at få be- eller afkræftet. Men vi har et vægtigt vidneudsagn:

“Kulturelt har muslimer et relativt sandhedsbegreb. Det, de siger til den ene, behøver ikke nødvendigvis at være det samme, som de siger til den anden. Sandheden hænger uløseligt sammen med magten, og sandheden kan være forskellig, alt efter hvilken situation man befinder sig i” (Kulturpsykolog Kirsten Damgaard J-P 03 AUG 2000).

(Kirsten Damgaard har foretaget en omfattende undersøgelse af unge, mandlige muslimske “2.g’ers” holdning til kvinder. Det viste sig at de unge betragtede danske piger som ludere, man kan fornøje sig med og ydmyge sexuelt på enhver tænkelig måde. Men når de skal giftes, skal det naturligvis være med en uberørt jomfru fra hjemlandet.

Kirsten Damgaard konkluderer at kulturmødet mellem islam og et humanistisk samfund som det danske aldrig vil kunne lykkes.

Selvfølgelig måtte undersøgelsens sponsor, det politisk korrekte “Sex og Samfund” tage afstand fra sådan snak, så Kirsten Damgaard blev fyret (J-P 02 MAJ 2000). Hvordan skulle Sex og Samfund ellers opretholde sine offentlige tilskud?

Muslimernes forhold til sandhed og virkelighed kan også være præget af ønsketænkning. Yassir Arafat var oprindelig en vellønnet ægyptisk ingeniør, født i Cairo. Han kaldte sig senere palæstinensisk flygtning fra Jerusalem, fra Gaza og Allah må vide hvorfra ellers, alt efter hvem han talte med. (Weekendavisen 29 JUL 2000). Og mange muslimer tror at Irak besejrede USA i golfkrigen 1990…

Er man i mindretal i et land, som man vil erobre for islam, må man gerne skjule sine hensigter under høflig imødekommenhed. Det kaldes taqyija, “forstillelse”. Muslimer lægger ikke skjul på at taqyija forekommer. Dertil at det alt for almindeligt. Tværtimod diskuterer de, hvor og hvornår taqyija bør bruges. Taqyija er påbudt for shia-muslimer, kun “anbefalet” for sunnier. Taqyija er et våben i kampen for islams verdens-sejr. (Nå ja; i krig bruger vestlige lande jo også løgn (hvid og sort) propaganda og vildledning. Visse steder undervises der ligefrem i kunsten)

Bahar Baig, arrangør af en konference om foreneligheden af muslimske og danske værdier, udtalte at “mænd og kvinder er lige, for det siger Koranen” (JP AUG 2000). Et blik på de centrale koranvers 2.223 og 4.34 viser at vi her har et fremragende eksempel på taqyija.

Rolf Slot-Henriksen skriver, Nordjysk Stiftstidende 01 JUN 01: Taqiya kan drives så vidt at en muslim, hvis det kræves i situationen, kan sværge falsk med hånden på Koranen. Denne dispensation har meget problematiske følger, når man skal vurdere aftaler, overenskomster og forlig med religiøse muslimer, og taqyia har en direkte nedbrydende indflydelse på troværdigheden. Den bruges desværre meget ofte i en del sammenhænge, lige fra asylansøgninger til forhandlinger med “vantro systemer” (offentlige myndigheder)

Det er tilladt at lyve overfor:
- en ikke-muslim.
- en kvinde.
- i vanskelige situationer, hvis det er til fordel for islam.
- for at beskytte sin ære.

Kun sjældent indrømmes brugen af taqiya, som af formanden for muslimske studerende i Danmark Jahamir F. Abdullah: “Vi er stolte af at være muslimer og finder os ikke i at blive hundset med af ikke-troende…At muslimer får flere børn end danskerne, at det sociale system bliver udnyttet osv. kan I kun takke jer selv for. Den kloge narrer den mindre kloge.”

Den tyske muslimske filosof M.A. Rassoul en befaler i sin bog “Allah’s sidste budskab, argumenter for dialogen med kristne” at forvirre dialogpartneren ved at føre ham bag lyset. Argumentet hentes fra Koranen: “Sandelig, hyklere forsøger at overliste Allah, men Han vil overliste dem.”

Den tyske islamforsker Harwazinski henviser til brugen at brugen af taqiya er så almindelig for mange muslimer, at det er en slags “overlevelseskunst”, både på det personlige plan, men også i de islamiske bevægelser, der både har en skjult dagsorden og en åben dagsorden. Dette er så udtalt at man i muslimske blade på arabisk eller urdu kan læse om hvordan man agter at bekæmpe og udrydde ikke-muslimer, mens tonen i selvsamme blad i engelsk oversættelse er så forandret, at der endog kan skrives det modsatte.

Metodens fortalere var bl.a. Ægyptens Anwar Sadat, Tyrkiets oppositionsleder Erbakan og den iranske teolog Nevab-Safavi:

“Folk siger: “lyv ikke”. Men dette gælder ikke, når vi tjener Allah. Han lærte mennesket at lyve, således at vi kan redde os i vanskelige øjeblikke og forvirre vore fjender. Skulle vi holde os til sandheden med konsekvensen at troen udsættes for farer eller nederlag? Nej, bedrag, svindel, konspiration, snyd er blot midler. I sig selv er de hverkan gode eller dårlige, uden de hensigter, der ligger bag.”

“Godt nok er løgne syndige, “men ikke, når de udtales til en muslims bedste”" Dette blev vedtaget på The 4. Conference of the Academy of Islamic Research, Cairo 1970.

Polygrafen (“løgnedetektoren”) virker ved at måle hudens elektriske ledningsevne forskellige steder på kroppen. Erfaringsmæssigt ændrer den sig ofte, hvis testpersonen får dårlig samvittighed ved et spørgsmål. Og erfaringsmæssigt er det særlig svært at bruge polygrafen overfor muslimer – for de har ikke nær så ofte samvittighedsnag ved at lyve som vi andre har.

- Det fortalte en amerikansk polygrafekspert mig.

Koranen understreger at muslimer ikke skal stole på “vantro”. Disse har til gengæld ingen som helst grund til at stole på muslimer!


7. afsnit

Hadet mod “vantro”

Jerusalem - Mekka

"Jøderne siger at Ezra er Allah’s søn, medens de kristne siger at Messias er Allah’s søn. Sådan er deres påstande, hvormed de efteraber fortidens vantro. Allah forbande dem! Hvor perverse (forkvaklede) de dog er!" (Koranen 9.30)

(Profeten vrøvler eller også gør ærkeenglen Gabriel, som dikterede teksten til ham. Jøderne påstår bestemt ikke at Ezra er guds søn. Dette må være et eksempel på at Muhammed (eller Gabriel) ikke kendte jødernes religion særlig godt, selv om han gerne ville være profet for dem).

Jøderne hånes og udskældes groft i både gamle og helt moderne islamiske skrifter, der ikke giver de nazistiske noget efter i perfiditet. (Jøderne beskyldes således for at sprede AIDS i ÆgyptenI). Hadet skyldes tildels staten Israels opståen, men vel også tildels at araberne nedstammer fra Ismaël, søn af jødefolkets stamfader Abraham (Ibrahim på arabisk) og den ægyptiske tjenestepige Hagar. De to blev sendt ud i ørkenen, da Abraham ved Jahves indgriben fik sønnen Isak med sin ældgamle ægtehustru, Sara (1l Mosebog, kap.21). Abraham begik denne svinestreg på Guds befaling i tidlig broncealder, før der var noget der hed jøder, men det bør jo ikke ødelægge et godt, gammelt had.

Muhammed prøvede ikke desto mindre at opnå jødernes anerkendelse som profet. Men jøderne i Medina gjorde grin med ham, som de måtte opfatte som en religionsvanvittig arabisk analfabet og stratenrøver, der misforstod og forvanskede deres hellige skrifter, nok bl.a. fordi han ikke kunne læse dem, eftersom han var analfabet. Hævnen var grusom. 800 jødiske mænd endte i massegrave, nogle slagtet af profeten personligt; kvinder og børn blev solgt som slaver.

I den første tid bad Muhammed og hans tilhængere med ansigtet vendt mod Jerusalem. Nu overbragte profeten Allah’s befaling om at vende ansigtet mod mod Kaaba’en i Mekka, et ældgammelt arabisk helligsted.

Ifølge muslimerne dræbte jøderne deres profeter. (Det er i og for sig meget forståeligt at profeter er uvelkomne, for de siger ubekvemme sandheder. Det officielle Danmarks tilsvining og forfølgelse af de få, der vover at tale imod masseindvandringen, er faktisk det samme fænomen). Muslimerne hævder desuden at jøderne forsøgte at slå Jesus ihjel, men at Jesus undslap og stiftede familie. Det gør kristendommen, som vi kender den, meningsløs.

Kommunismen betragtes med dyb afsky som en ateistisk, jødisk opfindelse.

Men muslimer hader skam også kristne. Nogle muslimske børn har ordre hjemmefra til at spytte, når de går forbi en dansk kirke.

Muslimer kriges med “vantro” over hele kloden. Ifølge TV2-nyhederne 08 JUL 2000 har “volden mellem kristne og muslimer” på Molukkerne kostet 4000 døde, og 500.000 er jaget på flugt. Få tør sige sandheden, at der er tale om muslimsk kristenforfølgelse, og at kampens mål er indførelse af en islamisk stat med sharia som gældende lov. (Nyhedsmedierne kunne lige så godt have betegnet krystalnatten i Nazityskland som “vold mellem jøder og nazister”. – Nå, det gjorde de måske også. Den gang!).
I Thailand myrder et islamistisk mndretal løs på fredelige buddhistiske familier for at skræmme dem til at konvertere til "fredens religion". lø

Iranske baha’i'er forfølges på det frygteligste den dag i dag. (Som frafaldne fra Islam er de hjemfaldne til dødsstraf). Mindst 100.000 myrdede i Algier (mange kvinder og børn med halsen snittet over) er ofrene for islamisternes kamp for magten. Muslimerne tvang byrådet i Birmingham, England til at erstatte orden “christmas” (kristmesse) med orden “Vinval” (vinterfestival). Det gav dog så megen ballade, at de måtte trække følehornene til sig – i denne omgang. I 1999 chikanerede muslimske taxichaufører opsætningen af juledekorationer på strøget i København. En brav dansk brandmand, ægtemand og far, blev dræbt.

“Sig til de vantro at hvis de omvender sig skal deres fortid tilgives dem. Men hvis de fremturer i syndes, lad dem tænke på den skæbne, der overgik deres forfædre”. (Koranen 8.38)



8. afsnit

Demografi

Hvor mange er de?

Islam kom til Syd- og Østasien via arabiske handelsfolk i 1400-tallet. Den udryddede den rige hinduiske kultur i Indonesien (den blomstrer dog stadig i al sin pragt på Bali). På Sumatra har mange antaget islam; jeg har hørt folk der sige at de følger Koranen, men ikke traditionen. I højlandet på Sumatra findes der endda et islamisk folk (Minangkabao) som er matriarkalsk, dvs. at kvinderne styrer. Det har de kunnet slippe afsted med, fordi islamiseringen ikke er sket via mellemøstllig indvandring, som det nu sker i Danmark.

Antallet af muslimer i verden er nu et sted mellem 1.1 og 1.5 milliarder. En fordobling på 25 år. Islam har bredt sig kraftigt blandt USA’s sorte. Disse grupper er ekstremt antisemitiske og racistiske.

I Danmark er antallet af muslimer ukendt. Danske statistikker sorterer ikke folk efter religion. Centrumdemokraten Peter Duetoft udtalte i begyndelsen af 90′erne at “de få tusind muslimer, der kommer til landet” ikke udgør noget problem. Andre politikere hævdede i årevis at tallet lå på 60-100.000 alt imens masseindvandringen fortsatte med 15-20.000 om året, hvortil kommer fødsler. Pr. 2007 har man det politisk korrekte Danmark nu (2007) i snart mange år hævdet det samme tal, omkring 200.000.

Antageligt er tallet snarere op mod 600.000, når alle tages med:

Hvor mange muslimer er der da i Danmark den 1. januar 2006?

Indvandrerne fra muslimske lande (ca. 80 % af 463.235) = ca. 370.000

2. og 3. generationsindvandrere, som registreres som danske: 150.000 – 200.000. Illegale indvandrere: 25.000– 50.000, måske flere.

Dvs. op til 620.000 personer

Disse tal stammer fra en lang redegørelse i Net-modsstandsavisen Fem I Tolv“. De er formentlig i den lave ende.

Antallet af fremmede fra den tredje verden i Danmark i dag er iøvrigt af samme størrelsesorden som antallet af dræbte danskere og deres mulige efterkommere, siden fosterdrab blev legaliseret og dermed tilgængeligt for statistik. Men det kan vi jo ikke rigtig bruge til noget.

Disse mennesker er stort set kommet indenfor en periode på 40 år. Såfremt der ikke tages drastiske forholdsregler for at bremse den igangværende koloniseringsproces vil Danmark være muslimsk domineret længe før år 2050.

Antagelig befinder der sig som sagt pr. år 2007 omkring 600.000 mennesker (lad os sige med en fejlmargin på 100.000 til hver side) med islamisk kulturbaggrund i Danmark. (Dertil kommer andre fremmede. Vurderet ud fra det danske folketal for fyrre år siden og en normal dansk fødselsrate fandt Dansk Centerparti hurtigt frem til at der pr. år 2000 skulle være 4,3 million danskere i landet – og én million fremmede! At Danmarks Statistik opererer med langt lavere fremmedtal må mildt sagt vække dyb undren. Det bringer et kendt mundheld om statistik i erindring). I EU landene fordobles antallet af muslimer ca. hvert tiende år. Ar 1990 var der ialt ca. 10 millioner i de 15 EU-lande. År 2000 anslås antallet at være omkring 20 millioner. (Nogle kilder angiver højere tal, men disse skønnes de mest pålidelige). Hvis udviklingen fortsætter vil de således være 40 millioner år 2010, 80 millioner år 2020 osv.

År 1960 var der 380 moskeer i de “gamle” femten landes EU område. Heraf var de fleste i de muslimske dele af Grækenland. i 1995 var der 6000. (Peter Neerup Buhl, Danskeren, Juni 2000. Anmeldelse af bogen "Political participation and identities of muslims in non-muslim states").

Ungdomsbølgen

(Efter Lars Hedegaard: Europa på dødsruten, JP Kultur 06 JUL 07)

Hvis antallet af unge mænd i den kampdygtige alder mellem 15 og 29 år udgør mere end 30 pct. af den samlede mandlige befolkning har samfundet ikke tilstrækkeligt med positioner (dvs. jobs bv) til at tilfredsstille deres ambitioner om magt, indflydelse, anseelse og adgang til kvinder, og så vil de uvægerligt begynde at slås om pladserne. Enten vil de kaste sig over hinanden eller angribe andre. Resultatet bliver enten borgerkrige, erobringskrige, folkemord, terror eller massekriminalitet. Men under alle omstændigheder vil vi opleve massedød, indtil en vis balance er genoprettet mellem antallet af ivrige, hormonproppede unge mænd, og hvad samfundet kan tilbyde af positioner.

Den uro, ungdomspuklerne afstedkommer, skyldes nemlig ikke social nød, sult eller mangel på uddannelse eller jobs. Derfor kan man heller ikke sikre freden ved hjælp af ulandshjælp. Tværtimod. Den dag, de overflødige unge mænd får nok at spise, starter krigen. Sultne og uuddannede fører nemlig ikke krig, men lider i stilhed. Fænomener som Al Qaida og talløse andre morderiske og krigeriske bevægelser blandt de muslimske masser udspringer ikke af fattigdom, men af uopfyldte ambitioner, som ingen vestlig hjælp kan råde bod på.

Sine tanker om ungdomspuklerne og deres indflydelse på verdenshistorien har professor Gunnar Heinsohn gjort rede for i sin bog “Söhne und Weltmacht: Terror im Aufsteig und Fall der Nationen" (Sønner og verdensmagt; Terror i nationernes opgang og fald). Bogen blev rigtig kendt, da filosoffen Peter Sloterdijk roste den til skyerne og kaldte værket lige så nyskabende som Karl Marx’ Das Kapital.

“Heinsohn har også et godt råd til de vestlige ledere, der sender deres soldater til ungdomspukkel-lande som Irak og Afghanistan, og som nu overvejer at gå ind i Darfur: "Hold jer for Guds skyld væk. Vestlige lande med én søn pr. familie skal ikke sende deres unge mænd som kanonføde i ungdomspuklernes uafvendelige myrderier. Skal vi endelig føre krig mod f.eks. Saddam Hussein i Irak eller Al Qaida i Afghanistan, så er recepten et hurtigt slag for at fjerne den øjeblikkelige fjende og derefter hurtigt ud igen. Vi må opgive alle illusioner om at blive for at skabe fred, orden og demokrati. Fred og ro kommer der under ingen omstændigheder, før de mange millioner unge mænd har raset ud og slået så mange af hinanden ihjel, at ungdomspuklen er afviklet.

De europæiske lande har ganske enkelt ikke befolkningsmæssig baggrund for at føre krig i sådanne lande. Bortset fra Falklandskrigen i 1982 har europæerne ikke vundet en eneste krig siden 1945", understreger han med en vis overdrivelse.

Ulykkeligvis står den vestlige verden netop i disse år over for en gigantisk ungdomspukkel i store dele af den muslimske verden. I løbet af blot fem generationer (1900-2000) er folketallet i de muslimske lande vokset fra 150 millioner til 1.200 millioner – altså en ottedobling. Til sammenligning er Kinas befolkning vokset fra 400 til 1.200 millioner (en tredobling), og befolkningen inden for det nuværende Indiens territorium fra 250 millioner til 1.000 millioner (en firedobling).

Ud over ungdomspukler opererer Heinsohn med et begreb, han kalder ”demografisk kapitulation”.

»Man tager mændene i alderen 40-44 år og sammenligner dem med drengene i alderen 0-4 år. Demografisk kapitulation er, når man har 100 mandlige 40-44-årige over for mindre end 80 0-4-årige drenge. I Tyskland er forholdet 100/50, i Gaza-striben er det 100/464. Jeg har sammenstillet nogle tal for dig, og heraf fremgår, at Danmark er lige på kanten til demografisk kapitulation. Hos jer er forholdet 100/80.«

Hvis indbyggerne i Danmark havde formeret sig så stærkt som de i Gaza (fra 240.000 til 1,4 millioner fra 1950 til 2006 og med en mandlig medianalder på 15,7 år), ville vi i 2006 ikke have haft en befolkning på 5,5 millioner (over for 4,3 millioner i 1950), men på 25 millioner, dvs. mere end Australien og New Zealand tilsammen.” (Det kursiverede er tyvstjålet fra Uriasposten, som igen har nuppet det fra Jyllands-Posten. Lad mig lige bemærke at når Heinsohn tilskriver Danmark forholdet 100/80, skyldes det formentlig at dansk statistik indbefatter nyfødte fremmede. Ellers ville vi sikkert være på den forkerte side. bv)



9. afsnit

Islams fremtid

“Vi må afvise demokratiet til fordel for islam, som det enestående og perfekte system, skabt af den Almægtige. Vores march er netop begyndt, og islam vil i sidste ende besejre Europa og USA. For Islam er den eneste vej til frelse og det er vores mission at bringe frelse til verden. Og tro ikke at vi er utopiske drømmere” (Sheikh Saeed Shaabam)

Spredning af islam via børnefødsler er erklæret politik fra muslimske lederes side. Den nødvendige politiske hjælp (bl.a. bestikkelser under forskellige former) og propagandastøtte betales med oliepenge fra fyrster, der ikke ser nogen bedre mulighed for at sikre sig et evigt liv i Paradis end ved at støtte udbredelsen af islam. (Der går masser af oliepenge til moskeer, skoler og kulturcentre i vesten. Ofte bliver muslimske piger betalt for at gå med tørklæde. I Paris betalte det islamiske kulturcenter 200 Fr. hvert kvartal til tørklædpigerne).

Andre indtægtskilder er menneskesmugling og narkohandel. Det er vel et rimeligt gæt at disse indtægter bl.a. finansierer terrorbevægelser.

Alt tyder på at islam er fremtidens tro i det land, vi endnu kalder Danmark. Islamisk kultur, specielt med dens kvindeundertrykkelse, fremmer store børneflokke, åndelig ensretning, kampdisciplin, teknisk/videnskabelig stagnation og politisk undertrykkelse.

alt

Overbefolkningen i den muslimske verden er ved at sprænge alle rammer af samme grund.

————-

Folketal i muslimske lande år 1998 og 2050 (hele millioner) i flg. UN World Population Prospects, 1998 revision:

Iran: 64 – 115
Tyrkiet: 65 – 101
Ægypten: 66 – 115
Bangladesh: 123 – 212
Pakistan: 142 – 345

————-

Vi kan aldrig rigtig fatte at mange muslimer faktisk tror på hvad deres religion fortæller dem, og at de handler derefter.

En moderne vesterlænding forstår det ikke. Men forestil dig at du fra ganske lille har set din far. familiens højt respekterede (og måske også frygtede) overhoved bøje sig i støvet for Allah fem gange om dagen. Hver fredag har du været med ham i moskeen, Her har du set det samme – måske sammen med et par onkler og din bedstefar. Selv har du presset panden mod stengulvet i bøn fem gange om dagen i mange år.

Islam er blevet styringsprogrammet i dit liv!

Forstil dig at 95 pct. af befolkningen i dit land er vokset op på den måde. 50 pct. af befolkningen er under 30 år gamle og uden fremtidsudsigter indenfor landets egne grænser. I bliver over en million

Her overfor står et aldrende, rationalistisk, blødagtigt og flommefedt velfærdsstats-Europa, som 1) har mistet ikke alene troen, men også forståelsen for hvad tro er og betyder. Et Europa, hvor 2) kvinderne ikke føder nok børn til at folketallet blot kan holdes konstant. (Åbenbart er “kvindefrigørelse” i kombination med p-piller og fosterdrab en endnu hurtigere vej til fald i folketallet end vandringen fra land til by normalt er). Et Europa, hvor 3) enhver tilrejsende med lidt omløb i hovedet kan sikre sig en levestandard på det offentliges bekostning, som langt overstiger hvad en hårdt arbejdende voksen mand kan tjene i den tredje verden. (Mange steder er gennemsnits-daglønnen på omkrig én dollar).

Et Europa, hvis politikere åbenbart ikke fatter hvad der foregår omkring dem. Trods al fornuft og historisk erfaring prøver disse historieløse teknokrater og åndelige analfabeter at løse problemet med fødselsunderskudet ved at gøre deres lande til indvandringsområder for en brutal kriger-religion. Og deres vælgere har givet dem lov. Forudsigelser er altid usikre. Men som det ser ud i dag må man realistisk erkende at Danmark er dømt til at forsvinde fra verdenshistoriens arena. Det vil være en retfærdig dom. Thi “et folk uden forstand er et folk, der går til grunde”. (Hoseas 4.14)

FORSTÅR DU DET NU???

Ja, der er DIG, jeg mener!

————-

“Bekæmp dem, til hvem skriften blev givet, men som ikke tror hverken på Allah eller på Den Sidste Dag, som ikke forbyder, hvad Allah og Hans Apostel har forbudt og ikke antager Den Rette Tro, indtil de betaler tribut og er helt undertrykte” (Koranen 9.29).

Han (Allah) gjorde jer til herrer over deres (de vantro’s) land, deres huse og deres gods og til endnu et land, som jeres fod endnu ikke har betrådt.” (Koranen 33.27, min kursivering).

————-

Holger Danske kæmpede mod muslimske angribere i Frankrig. Danskernes vikinge-forfædre kæmpede som væringer i Konstantiopel (Miklagaard) mod muslimske agressorer. Kristne danske vikinger i Frankrig blev forfædre til normannerne, der fortrængte islam fra Sicilien. De deltog i korstogene, der for en tid generobrede Palæstina for Kristenheden. Nu lader vi muslimerne overtage vort land uden sværdslag.

Allah er i sandhed stor

Og Han har sans for bister ironi!

10. afsnit

Menneskerettigheder

Muslimske lande hverken kan eller vil acceptere det vestligt opfundne menneskerettighedsbegreb. Modsat hævder de at Koranen i sig selv er den fuldkomne menneskerettighedserklæring.

Vi citerer fra Verdenserklæringen om menneskerettigheder fra 1948:

Artikel 1. Alle mennesker er født lige i værdighed og rettigheder…

Nej, siger islam. Muslimer henviser ikke-muslimer til et lavere eksistens-stade. Hvis en muslim dræber en ikke-muslim, må han ikke idømmes dødsstraf, for hans udviklingsstade er højere end den dræbtes. (Sultanhusseiin Tabindeh, her efter “Islam, integration eller..?).

Artikel 2. Enhver har krav på de rettigheder og friheder, som nævnes i denne erklæring, uden forskelsbehandling af nogen art, f.eks. på grund af race, køn, sprog, religion, politisk eller anden anskuelse, national eller social oprindelse…

Den går ikke. Muslimer står altid milehøjt over vantro og urene og må behandles derefter. Desuden står den muslimske mand over kvinden.

Artikel 3. Enhver har ret til liv, frihed og personlig sikkerhed.

En muslim har kun frihed til at tro på Allah og hans profet. Holder han op med det, er han dødsens. Og en kvinde har naturligvis kun den frihed, hendes mand tilstår hende.

Artikel 4. Ingen må holdes i slaveri eller trældom.

Koranen anerkender slaveri. Det er iøvrigt stadig hyppigt i visse muslimske områder.

Artikel 5. Ingen må underkastes tortur eller grusom, umenneskelig eller vanærende behandling eller straf.

Er 100 stokkeslag tortur? Er det grusomt at hugge en forbryders hænder og fødder af? Er det umenneskeligt og vanærende at grave en kvinde halvt ned i orden og lade hoben kaste sten på hende, indtil døden indtræder?

……………

Artikel 18. Enhver har ret til tanke-, samvittigheds. og religionsfrihed. Denne ret omfatter frihed til at skifte religion eller tro, og frihed til enten alene eller i fællesskab med andre, offentligt eller privat, at give udtryk for sin religion eller tro gennem undervisning, udøvelse, gudsdyrkelse eller overholdelse af religiøse forskirfter.

Overtal en muslim til at lade sig døbe eller afhold en kristen gudstjeneste i Saudi-arabien og se, hvad der sker. Men skriv dit testamente først!

————-

NB: Cairo-erklæringen om menneskerettigheder ser såmænd flot og tilforladelig ud, indtil man ser slutbemærkningen:

b) the term ‘Law’ denotes the Shari’ah, i.e. the totality of ordinances derived from the Qur’an and the Sunnah and any other laws that are deduced from these two sources by methods considered valid in Islamic jurisprudence.

Oversat: Termen “loven” betegner sharia’en, dvs. totaliteten af forordninger som er afledt fra Koranen og Sunna’en og alle andre love, som er udledt fra disse kilder ved metoder, som betragtes som gyldige i islamisk retspleje.

Kort og godt: menneskerettigheder er ok, så længe de ikke strider mod sharia”.

11. afsnit

Korancitater

Det følgende er hovedsagelig oversat fra Penguin Classics’ koranudgave fra 1976. Hvor jeg mener at der kan være tvivl om oversættelsen fra engelsk har jeg anført den engelske formulering i parantes.

Jeg skylder at bemærke at disse citater selvfølgelig er løsrevne fra deres sammenhæng – ellers skulle jeg jo have oversat hele værket. Vil man føle sig helt sikker på meningen bør man naturligvis selv studere teksten. Der flyder en del citater rundt, som bestemt bør ses i en større sammenhæng.

Jeg har søgt at udvælge koranpassager, som belyser mulige konfliktområder, men jeg har tillige forsøgt at gøre denne belysning så bred at læseren får en reel mulighed for at bedømme, hvordan sagerne står. Men selvfølgelig kan man ikke opnå andet end en overfladisk viden om disse komplekse spørgsmål på grundlag af nogle få sider tekst.

Selvfølgelig er der mange gengangere fra de øvrige afsnit. Forhåbentlig fremmer det overskueligheden at se dem samlet efter emne.

Bene vixit

Omvendelse af vantro

Sig til de vantro, at hvis de omvender sig (mend their ways) skal deres fortid tilgives dem. Men hvis de fremturer i synden, lad dem tænke på den skæbne, der overgik deres forfædre” (8.38).

Påfør dem krig, indtil hedenskaben (idolatry, egentlig billedtilbedelse) ikke findes mere, og Allahs religion hersker overalt (reigns supreme). Hvis de afstår, er Allah vidende om deres handlinger; men hvis de ikke giver agt (take heed), vid da, at Allah vil beskytte dig. Han er den ædleste beskytter og hjælper. (8.39).

Omgang med ikke-muslimer

De sande troende kæmper for Allah’s sag, men de vantro kæmper for gudebilleder (idols). Kæmp da mod satans venner. Satans klogskab er sandelig svag. (4.77)

…Derfor, hvis de holder sig borte fra dig og ophører med deres fjendligheder og tilbyder dig fred, byder Allah dig ikke at skade dem. Du vil finde andre, som søger sikkerhed fra dig såvel som fra deres egne folk. Når som helst de kaldes tilbage til hedenskaben (idol worship), kaster de sig hovedkuls ud i det. Hvis disse mennesker ikke holder afstand til dig og ejheller ophører med deres fjentligheder mod dig, grib dem da og dræb dem, hvorend du finder dem. Over sådanne mænd giver Allah dig absolut myndighed. (4.91).

Troende, tag hverken jøder eller kristne som trofaste venner. De er venner indbyrdes (with one another). Hver og èn af jer, som søger deres venskab, skal blive som èn af dem. Allah vejleder ikke dem, som handler forkert. (5.51)

NB: Dette skriftsted retfærdiggør at “rettroende” muslimer dræber andre muslimer, hvis disse plejer omgang med “vantro”.

I troende, søg ikke venskab med de vantro og med dem, der fik Bogen givet før jer (jøder og kristne, bv), som har gjort deres religion til en spøg eller tidsfordriv. Frygt Allah, hvis I er sande troende. Når du kalder dem til bøn, betragter de deres bøn som en spøg og et tidsfordriv. Det gør de, fordi de mangler forståelse.

Sig: I Bogens folk, hader I os af nogen anden grund end fordi vi tror på Allah, på hvad der er blevet åbenbaret for os og fordi de fleste af jer gør onde handlinger?

Sig: Skal jeg fortælle jer hvem der vil høste den værste belønning fra Allah? De, på hvilke Allah har lagt sin forbandelse og på hvem Han er vred og som Han omskaber til aber og svin, som tilbeder falske guder. Endnu værre er disses lod, og de er faret endnu mere vild fra den rette sti. Når de kommer til dig og siger: “Vi er troende”. Sandelig, vantro kom de og vantro gik de deres vej. Allah kender deres hemmelige tanker. (5.57 – 61)

At være flygtning

Englene vil spørge de mænd, som de drager bort med, medens de er indsølet i synd: “Hvad var du i færd med?” “Vi var undertrykt i vort land”, vil de svare. Englene vil sige: “Var Allahs jord ikke rummelig nok til at du kunne flygte og finde et tilflugtssted på den?” Helvede vil være deres fremtidige hjem. En ond skæbne. (4.97).

Han, som flygter fra sit hjemland for Allahs sag, skal finde talrige tilflugtssteder i landene (the land) og stor overflod… (4.99).

Kvinder

Ægt ikke en hedensk (pagan) kvinde, medmindre hun antager troen….(2.222).

Kvinderne er din ager; gå da til dine marker som du har lyst til. Gør gode gerninger og frygt Allah. Husk du skal møde ham… (2.223)

Oh profet, tilskynd dine kvinder, dine døtre og de sande troendes hustruer til at drage deres slør tæt omkring sig. Det er det bedste, således at de kan blive accepteret og ikke lide overlast. Allah er tilgivende og barmhjertig. ( 33.59)

[33.50](kilde n/a) O Profet! Sandelig har vi gjort lovlige for dig dine hustruer, som du har betalt brudepris for, og de som din højre hånd ejer (slavinder) ud af dem, som Allah har givet dig som krigsfanger, og dine fædrende onklers døtre og dine fædrende tanters døtre og døtrene af dine mødrende onkler og døtrene af dine mødrende tanter, som flygtede sammen med dig, og en troende kvinde, hvis hun gav sig selv til profeten, hvis profeten ønskede at gifte sig med hende...specielt for dig, ikke for andre) troende. Vi ved, hvad vi har foreskrevet for dem vedrørende deres koner og dem, deres højre hånd ejer, for at ingen bebrejdelser skal klæbe ved dig; og Allah er tilgivende, barmhjertig. (Og særdeles forstående f.s.a. sin proftes enorme liderlighed, b.v.)

Mænd har autoritet over kvinder, fordi Allah har gjort den ene (manden, bv) overlegen (superior) de andre (kvinderne, bv), og fordi de bruger deres rigdom til deres underhold. Gode kvinder er lydige. De beskytter deres usete dele, fordi Allah har beskyttet dem. Hvad angår dem, fra hvem du frygter ulydighed, så tilrettevis dem, send dem i seng alene og slå dem. Så, hvis de adlyder dig, gør ikke mere mod dem. Allah er den højeste. (4.34).

Fra 9. sura, Anger

Proklamation fra Allah og Hans Apostel (dvs. Muhammed, bv) vedrørende immunitet for vantro (idolators) med hvem I (det må betyde muslimerne, bv) har indgået overenskomster: I fire måneder skal I (her må det så betyde de “vantro” , bv) færdes i fred (unmolested) i landet. Men I skal vide at I ikke undgår Allah’s dom og at Allah vil ydmyge de ikke-troende (9.1-2)

Proklamation fra Allah og Hans Apostel vedrørende dagen for den store pilgrimsfærd (the greater pilgrimage): Allah og Hans Apostel er fri for forpligtelser overfor vantro (idolators). Hvis I angrer vil alt være godt hos Jer, men hvis i ikke tager Jer i agt og er opmærksomme, vid da, at I ikke undgår Hans dom.

Proklamer en forfærdelig (woeful) straf over de ikke-troende, undtagen de vantro (idolators), som har opfyldt deres aftaler med Jer og ikke hjulpet nogen mod Jer. Overfor dem skal I holde Jeres aftaler, indtil de er udløbet. Allah elsker den retfærdige. (9.4)

Når de hellige måneder er gået, dræb de vantro hvor du end finder dem. Arrester dem, belejr dem, læg dig i baghold overalt for dem. Hvis de angrer og ty’r til bøn og betaler deres almisse-skat, lad dem gå igen. Allah er barmhjertig.

Hvis en vantro søger asyl hos dig, giv ham beskyttelse, så han kan høre Allah’s ord, og led ham i sikkerhed. For vantro er uvidende mennesker.

Allah og hans apostel stoler ikke på vantro undtagen dem, som du kan have indgået aftaler med i den hellige moske. Så længe de holder deres aftaler med dig, hold dine aftaler med dem. Allah elsker de retfærdige.

Hvordan kan du stole på dem? Hvis de vinder over dig vil de hverken respektere overenskomster eller slægtskabsbånd. De smigrer dig med deres tunger, men i hjertet afskyr de dig. De fleste begår onde handlinger. (9.8).

De sælger Allah’s åbenbaringer for ussel vinding (trifling gain) og blokerer vejen for andre, der vil følge Hans vej. Ondt er hvad de forøver. De bryder deres løfter til de troende og regner alle slægtskabsbånd for intet. Sådan er disse forbrydere. (transgressors).

Hvis de angrer og begynder at bede og betaler almisseskatten skal de være dine brødre i troen. Således klargør Vi Vore åbenbaringer for mænd med forståelse.

Men hvis de bryder deres løfter og håner jeres tro, efter at være kommet til forståelse med jer, før da krig mod vantroens ledere – for ingen eder binder dem – således at de vil afstå.

Vil I ikke kæmpe mod dem som har brudt deres løfter og sammensvoret sig for at forvise Apostelen? De var de første til at angribe jer. Frygter I dem? Sandelig, Allah er langt mere værdig til jeres frygt, hvis I er sande troende. (9.13).

(9.25-26): Allah har været med jer på mangen en slagmark. I slaget ved Hunain stolede I på jeres talmæssige overlegenhed, men den hjalp jer ikke. Jorden i al dens mægtighed syntes at lukkes omkring jer, og I vendte ryggen til fjenden og flygtede. Så lod Allah sin fred (tranquility, muligvis er betydningen “helligt nærvær”) sænke sig over Hans Apostel og de troende. Han sendte sine usynlige krigere til hjælp for jer og straffede de ikke-troende strengt. Således blev de vantro belønnet.

Dog, Allah viser barmhjertighed mod hvem Han vil. Han er tilgivende og barmhjertig.

Troende: vid at de vantro er urene. Lad dem ikke nærme sig den hellige moske når dette år er til ende. (9.27).

Bekæmp dem til hvem skriften (den hellige skrift) blev givet, men som ikke tror på hverken Allah eller på den sidste dag, som ikke forbyder hvad Allah og Hans Apostel har forbudt, og ikke antager den rette tro, indtil de betaler tribut og er helt undertrykte. (9.29).

Jøderne siger at Ezra er Allah’s søn (det findes der intet belæg for, bv) medens de kristne siger at Messias er Allah’s søn. Sådan er deres påstande, hvormed de efteraber fortidens vantro. Allah forbande dem! Hvor perverse (unarturlige) de dog er! (9.30)

De tilbeder deres rabbier og deres munke og Messias, Marias søn, som guder ved siden af Allah, skønt de har fået ordre til kun at tjene én gud. Der er ingen gud uden Ham. Ophøjet være Han over dem, de gør til guder ved Hans side!

Paradis

Efter Aminah Tønnesen, Kristeligt Dagblad primo august 2002

“”Mennesket skal tjene Gud og Hans skaberværk, uselvisk og af kærlighed til Gud”.

Gud stiller en belønning – i form af paradis eller en paradisisk tilstand – i udsigt til dem, der handler “som Gud vil det”, og derfor er livet på jorden bestemt ikke uvæsentligt.

Koranens beskrivelse af paradis har i folketroen og blandt ikke-muslimer givet næring til de utroligste forestillinger om et paradis udelukkende for mænd – eller et paradis, hvor mænd får særbehandling på det erotiske plan. Ifølge koranen er det denne verdens retfærdige kvinder (også de gamle, visne og tandløse), der vil genopstå som rene, jomfruelige, omsorgsfulde, kultiverede og jævnbyrdige væsener (56.35-38). (NB: Dette står meget kort i min (Penguin) oversættelse. bv).

Andre steder er der tale om tjenstvillige og evigt unge ynglinge (wildän)- altså væsener med mandlige træk (52.24, 56.17,19). Der er en fælle eller en modpart (zaw) til alle, for paradisets lyksaligheder skal ikke nydes i ensomhed(2.25, 3.15, 4.47) – uden at Koranen dog sætter tal på disse fæller.

Flere og flere opfatter Koranens beskrivelse af paradis metaforisk og taler om en paradisisk tilstand og om et fuldkomment sjæleligt fællesskab i stedet for et konkret fysisk paradis. Vi bliver af mange bogstavtro beskyldt for på kættersk vis at fornægte paradis, men sådan er der jo så meget”.

(NB: Amina Tønnesen er sydslesviger, konverteret til islam og uddannet i islamisk teologi. Hun synes at være en meget lærd dame, og hos hende kan man læse mange smukke ord om islam på internettet. Hvis hun var islams enefortolker, var der næppe mange problemer med muslimerne.

Men det er hun som bekendt ikke, og hun udelader flittigt skriftsteder, som vi “vantro” ikke har godt af at læse. Andre fortolkere bruger andre dele af koranen til at retfærdiggøre deres handlinger. bv)



12. afsnit

Om verdenserobring

Den truende jihad

(Efter islam-missionær Jens Christensen (formentlig 1959), som citeret ef Jes P.Asmussen i “Islam”, Politiken 1981, ISBN 87-567-35-381 Overskriften er min. bv).

“Muhammed selv var kun interesseret i at grundlægge den islamiske, teokratiske (dvs. gudsstyrede bv) stat. Det gjorde han ved forsvar, ved angreb, ved overenskomster, ved ægteskab, ved medlidenhed, ved barbari, ved eftergivenhed. Lige meget, bare islam blev grundfæstet som Guds rige her på jorden. Af naturen var han hverken barbarisk eller hævngerrig. Når folk skulle slagtes var det idealets strenge krav, der drev ham til det." (Dette minder forbløffende om SS-førerens Heinrich Himmlers personlige modvilje og deraf følgende mavesmerter ved at forestå massemyrderierne i KZ-lejrene og på østfronten (jfr. Felix Kersten). bv). "I dag kunne førsteministeren i Pakistan (der nu er det største islamiske rige) på én uge fremtrylle en vild-øjet, fanatisk, morderisk hær på adskillige millioner mennesker, hvis han blot ville erklære hellig krig.

Når disse statsmænd har en så kollossal, mægtig, fanatisk indflydelse, hvorfor gør de så ikke brug af den?

Der kan være to svar på det spørgsmål. Det ene er at de oprigtigt mener, at de islamiske riger i det lange løb er bedst tjent med at stå i et moderne, civiliseret forhold til den øvrige verden. M.a.o. de ligger under for den samme fristelse, som Israels folk lå under for, da de bad Gud om en konge, så de kunne være “som andre nationer”.

Det andet svar er kort og godt: Tiden er endnu ikke inde til at gøre brug af denne magt. Så meget er ganske givet: Der ligger i det muhammedanske folk verden over den følelse, at islam ikke er hvad den skulle være, før ethvert land bøjer knæ for et islamisk overherredømme. Først da er Guds rige kommet på jord. Og når den tid kommer, hvor der opstår en mand, der kan føre dem i den hellige krig med håb om at opnå verdensoverherredømme, vil 90 pct af de ca. 335 millioner (dengang! bv) muhamedanere verden over med jubelråb kæmpe og dø på Allah’s vej.”

En radikal muslim

“Jeg er glad for at dette er sket. Jeg takker den person/organisation, der står bag dette”. (Tanver Sharif, radikal folketingskandidat på sin hjemmeside i anledning af attentatet på World Trade Center 11 SEP 2001 iflg. BT 14 SEP 2001).

“Nu er muslimerne kommet. Og vi bliver rigtig mange. Derfor må vi sætte os sammen med danske beslutningstagere og finde ud af, hvordan det danske samfund skal indrettes fremover. Vi skal have et kompromis mellem de danske normer og de muslimske normer.”(BT 14 SEP 2001).

Samtidig gjorde han sig bemærket med holdningen om at det er nødvendigt for herboende muslimer at få mange børn for at sikre muslimerne optimal indflydelse i Danmark.

Islam og Demokratiet

(Efter Henning Duus, Kr.Dagbl. 20 DEC 01)

“Det er således veldokumenteret at Saudi-Arabien har opbygget en meget differentieret strategi for at udbrede islam til alle ikke-islamiske lande, også Europa, sådan som jeg gjorde rede for i min kronik (Kr.Dagbl. 28 APR 01). Se også Reinhard Schultzes store doktordisputats “Islamischer Internationalismus im 20 Jahrhundert” fra 1990 om World Muslim League. Som supplement til Schultze vil jeg henvise til Peter Heine: “Allah und der Rest der Welt fra 2000″ og mere bredt til Giles Kepel: “Allah im Westen fra 1996″….

I Gudrun Krämers “Gottes Staat als Republik” (1999) kan man læse en meget grundig gennemgang af demokratidiskussionen blandt arabiske muslimer. Herunder uddrag af Muslim World League’s modelforfatning for Europa (sic!) fra 1983.

Tuneseren Rashis al-Ghannoushi er blevet betragtet af vestlige regerniger som moderat og med et konstruktivt bud på islam i den vestlige verden. “Han opfordrer muslimer til at engagere sig i demokratiet i de vestlige lande”… i en lang artikel i Die Zeit 22 DEC 1995 med titlen “Vores globale mission” slår han samtidig fast at målet for den islamiske mission er en islamisering af disse lande, men ad veje, som menneskene der kan forstå, herunder b.a. at kønnene dér ikke adskilles og at kvinder ikke henvises til et adskilt liv i hjemmet, men i stedet kan tage erhvervsarbelde.

Ghannoushi fremhæver i den sammenhæng den fredelige, demokratiske vej til islamiseringen som ønskelig, men kommer derefter med følgende betragtninger: “Det forlanges ganske vist af os at være parate til kamp, dvs. beslutninget om at gå over til jihad og til offerdøden. Men hvornår, hvordan og hvor er ikke afgjort. Denne beslutning er én af de farligste i missionen… denne kamp skal føres sådan at den ikke styrker tyrannerne”. Med tyrannerne mener Ghannoushi de vestlige landes styrer og de ikke-muslimske regeringer dèr, og han fortsætter: “En videre, lige så betragtlig, vanskelighed er måden at omgås vore modstandere (som er den ikke-muslimske vestlige befolkning!). Hvorledes kan vi standhaftigt bære dette (sic!), indtil vi med overbevisningens, pressionens og omringningens midler kan sætte dem ud af spillet?…. Hvordan undgår vi, at masserne længes tilbage til den sekulære stat?”

Henning Duus finder det vanskeligt at skelne mellem fundamentalistiske og moderate muslimer: “Det kan man også tydeligt se i den måde, de fundamentalistiske teoretikeres materale i form af bøger, pjecer, bånd og videobånd med fundamentalistiske prædikanters tanker og taler spredes på i de muslimske lande. De distribueres legalt og illegalt, åbent og under bordet overalt i den muslimske verden fra kiosker, gadesælgere, butikker og moskeer i millioner og atter millioner af eksemplarer. Det er kun muligt hvis ganske almindelige muslimer i millionvis køber dem, og de køber dem, fordi de gerne vil læse eller høre budskabet. Det fundamentalistiske budskab tolker med andre ord millioner og atter millioner almindelige muslimers opfattelser, ønsker og forhåbninger.”

“Kristendommen har ingenting”

“Kristendommen har ingenting, ingen social struktur, intet kristent lovsystem, ingen kristne regler om, hvordan et samfund skal indrettes. Islam er en religion, som ser det som en pligt at skabe en islamisk stat. Islam kom for at reformere verden. Hvordan kan det ske uden en hær? Hvordan kan det ske uden en lov om jihad?" (Ayatollah Morteza Mutahhari i bogen “Jihad”, Teheran 1998, her efter gymnasierektor Asger Sørensen Kr. Dagbl. 17 OKT 01).

“Moskeerne er vore kaserner”

Tyrkiets premierminister (pr. 2005) Recep Tayyip Erdogan har været fængslet for bl.a. at udtale at demokratiet blot er et midlertidigt værktøj for at nå målene. 12 DEC 1997 citerede han dette digt i en offentlig tale:

“Moskeerne er vore kaserner, kuplerne er vore hjelme, minareterne er vore bajonetter og de troende vore soldater. Denne hellige hær bevogter min religion. Du Almægtige! Vor rejse er vor skæbne, og målet er martyriet” (Cit. fra digt af Ziya Gökalp) (Efter pamfletten “International erkæring imod optagelse af Tyrkiet i Den Europæiske Union, www.voicefor europe.org).

Salafisterne – de farligste

Professor Youssuf Al-Quardaqi leder det europæiske fatwa-råd. Han rettede vreden mod Danmark på “vredens fredag”. Han har udsendt en fatwa, der tillader at dræbe civile i jihad-øjemed (derfor bliver så mange civile slagtet i Irak). Han vil bestemme hvordan muslimer skal leve i vesten, er med til at udstede fatwaer om hvordan kvinder skal arbejde, kønsblanding, mod arbejde i banker, hvor der tages renter….dette er et meget stærkt internationalt netværk. Iflg. Naser Khader er Al-Quardaqi&Co salafister, en stærkt intolerant udgave af islam. Det samme gælder flere danske imamer.

Der er to slags salafister: Wahhabi-salafisterne, hvortil Bin Laden og hans el Qaeda hører, og Det Muslimske Broderskabs salafister.

Begge vil gå tilbage og leve som på profetens tid; Bin Laden salafisterne vil opnå dette ved terror, broderskabs-salafisterne erkender deres øjeblikkelige svaghed. De vil ikke bruge direkte vold, men missionere og opnå kontrol med muslimske samfund.

“Det, der chokerede mig mest, var at der blandt danske muslimer er salafister. Salafister hader alle, der ikke er som dem. De er også imod andre muslimer. Og især sekulære muslimer og muslimer, der vil kombinere islam med demokrati.”

For Naser Khader er det her, og ingen andre steder end her, at fokus skal være – på salafisterne. “Vi står overfor en ufattelig indre fjende, derfor skal vi samle os for at bekæmpe denne fjende…. vi skal vågne op, vi har at gøre med en fjende, der er farligere end man forestiller sig. Det er på det seneste gået op for mig….

Salafisterne hader flertallet af muslimer, der ikke er som dem selv. Problemet er at de har en enorm magt. Vi har 100 imamer i Danmark, men der er kun fem-seks stykker, der er fremtrædende….

Det er blevet afsløret at de er salafister, de har deres skjulte dagsordener…

<

F.eks kunne de bare tage en smuttur til Bahrein-konferencen, arrangeret af Al-Quardaqi&Co, og sådan en tur koster immervæk 30.000 kr.”

“Hvor kommer de penge fra?”

Khader mener, han kan give islamisterne modspil, fordi han kender dem:

“Ja. de skal have, hvad de frygter: De er integrationens største fjende, de er en større fjende af integrationen end Dansk Folkeparti. Dansk Folkeparti er vand ved siden af dem…”

(Bearbejdet after stort to-siders interview med Naser Khader, Berlingske Tidende 02 APR 06).



13. afsnit

Terrorismens religiøse dimension

Efter Orla Borg, Jyllands-Posten 11 SEP 2006:
“Teksterne i islam adskiller sig meget klart fra de øvrige religioners tekster ved langt mere at opfordre til vold og aggression” Tina Magaard.

Om Osama bin Laden har tænkt på følgende skriftsteder kan vi ikke vide:

“Hvor I end er, vil døden nå Jer, selv om I også er i høje borge eller tårne” (sura ej angivet), eller

“Men Allah fattede deres rænkers bygning ved grundvoldene, så taget styrtede ned over dem, og straffen kom til dem fra den side, hvor de ikke ventede det.” (16.26)

Tina Magaard, ph.d. i tekstanalyse og interkulturel kommunikation (Københ.Univ. og Sorbonne) udtaler: “Der er slet ingen tvivl om at islamiske terrorister kan finde skriftsteder i Koranen, Hadith og Muhammeds biografier, som kan bruges som argumenter for at udøve terror mod civile. I islam er terror et begreb, der findes lige fra begyndelsen som et legitimt og af og til obligatorisk middel. Teksterne i islam adskiller sig meget klart fra de øvrige religioners tekster ved langt mere at opfordre til vold og aggression. Det har længe været tabu i islamforskningen. Der er nogle imamer, der har sagt, at man ikke må slå uskyldige ihjel i henhold til Koranen, men det er altså ikke rigtigt. Flere steder i islamiske tekster fremgår det, at man godt må slå vantro civile ihjel.”

Begrebet TERROR går igen i flere skriftsteder i Koranen, viser analysen. I engelske og franske oversættelser oversættes det arabiske ord “ru’b” til ordet “terror”, mens det i den hidtil eneste danske oversættelse bliver oversat som “rædsel” eller “advarsel”, som det sker i følgende tekster, hvor den engelske og franske oversættelse er angivet i parantes:

“Vi vil kaste rædsel (terror) i de vantros hjerter, fordi de har stillet guder ved siden af Allah…Deres bolig er ilden! Og slemt er de uretfærdiges hjemsted!” (3.152) “Men Allah kom over dem fra en side, de ikke regnede med, og kastede rædsel (terror) i deres hjerter, så de ødelagde deres hus med deres egne hænder og de troendes hænder. Drag da lære deraf, som har øjne at se med”. (59.3)

I Hadith og i biografier gives detaillerede eksempler på terror mod civile. Muhammed brugte terror til at skræmme civile i form af f.eks. handelsfolk i karavaner, hyrder og beboere i oasebyer, inden han kom med sine egentlige hære i kampen for at underlægge sig stadig større dele af den arabiske halvø, da islam vandt frem i religionens første år….

“Jeg har ikke mødt begrebet terror mod civile, hverken i kristendommen, i jødedommen eller i nogen af de andre religioners tekster, som jeg har gennemgået”, siger hun. Tina Magaard har sammenllignet flere større temaer ved at genemgå religionernes grundtekster systematisk med særlig fokus på forskellen mellem kristendommen og islam…et stort tema er kamp og krig.

I Koranen er der hundredvis af skriftsteder, der omtaler krig, kamp og det at kæmpe. Langt hovedparten handler om at bekæmpe andre, de vantro, ikke muslimerne.

Det sker ved eksempler som:

“Drag ud i kamp, lette eller tunge af udrustning, og kæmp med jeres ejendele og liv for Allah’s sag.” (9.41). “Allah har sandelig købt de troendes liv og ejendom af dem, mod at de skal have paradisets have, for at de kæmper på Allah’s vej og bliver dræbt.” (9.111)

Tina Magaard siger: Man kan se at det er disse tekster, som blandt andet Osama bin Laden, Al Qaeda og danske Hizb-ut-Tahrir citerer.

Ahmed abu Laban vil ikke tage stilling til de ovenfor citerede skriftsteder, men han er stærkt fortørnet og replicerer med skriftstedet:

“Og kæmp for Allah’s sag mod dem, der bekæmper jer, men vær ikke angribere, thi Allah elsker ikke angribere.” (2.191)

Tina Magaard: Der er kun ganske få af den type opfordringer i Koranen, og de drukner ofte i strømmen af de mange skriftsteder, som opfordrer til krig og kamp mod de vantro…” Det følgende koranvers lyder iøvrigt:

“Og dræb dem, hvorend I finder dem, og driv dem ud fra den by, hvorfra de fordrev jer.” (2.192)

I modsætning hertil handler de ca. 30 kristne tekster om kamp fortrinsvis om den indre kamp… Andre skriftsteder nævnt i JP-artiklen er

“Og I, som tror, kæmp mod dem, der lever nær ved jer af de vantro, og lad dem finde hårdhed i jer, og vid at Allah er med de retfærdige” (9.123)

“O profet, strid mod de vantro og hyklerne og vær hård overfor dem. Og deres tilflugtssted er Helvede, et slemt rejsemål er det.” (9.73).

Iøvrigt skifter betydningen af ordet “fred” også fra kristne tekster til muslimske. Hvor de kristne og jødiske tekster omhandler fred for fredens egen skyld, er freden for Muhammed et spørgsmål om forhandlingstaktik (min egen tolkning af artiklen. bv).

Dr. Magaard har haft tre år til studiet, hvor hun har analyseret tekster fra det område hvor islam er opstået. Det er jødedom, Kristendom, Sikhisme, Baha’i og Mazdeisme.

Løgn alt sammen?

Her er skildret hvad man skal tro på, hvis man vil kaldes muslim. Almindelig sund fornuft - som ikke har ret meget at gøre med religion - siger naturligvis noget helt andet. Faktisk har forskningen aldrig kunnet påvise det mindste spor efter Muhammeds eksistens. Og en del tyder på at han aldrig har eksisteret.

Norman Pressburgs bog "What the Modern Martyr Should Know" er god at få forstand af i så henseende.

Anmeldelse af Robert Spencer 15 december, 2013

Muslimer over hele verden strukturerer deres liv omkring Koranen og Muhammeds eksempel, og fører hellig krig mod vantro i overensstemmelse med den lære, de uddrager af dem. Hvis de gjorde sig den ulejlighed at kaste et blik på mærkelige beretning om islams opståen, ville de måske komme på bedre tanker. F.eks. kunne de kigge i Norbert Pressburgs skelsættende bog "What the Modern Martyr Should Know." (Hvad den moderne martyr burde vide).

Pressburg demonstrerer, at debatten om islams kanoniske historie, som den har været ført gennem århundreder, har et forkert udgangspunkt. Ifølge denne historie modtog Muhammed, islams profet, sin første åbenbaring fra Allah under et besøg af englen Gabriel i året 610. Gennem 23 år, indtil hans død i 632, modtag han fra tid til anden flere åbenbaringer.

Udrustet med deres nye hellige bog – hvoraf store dele på det tidspunkt kun eksisterede som erindringer hos forskellige af Muhammeds følgesvende – stormede hans tilhængere efter hans død ud af Arabien og erobrede vidtstrakte områder i Mellemøsten, Nordafrika og Persien og underlagde de erobrede lande den nye religion.

I 653 samlede kalif Uthman, Muhammeds tredje efterfølger som leder af det muslimske samfund, alle dem, der kunne huske noget af Koranen eller havde nedskrevet dele af den. Uthman sørgede derefter for, at det hele blev nedskrevet og samlet og at afvigende varianter blev brændt.

Islams forsvarere hævder, at Allah mirakuløst ledede hele denne proces og således beskyttede Koranen mod fejl fra Muhammeds første åbenbaring og indtil nu. Ned gennem historien har ikke-muslimer betvivlet dette med henvisning til bogens talrige mærkværdigheder, de mange grammatiske, historiske og faktuelle fejl samt dens lære om krig mod vantro, undertrykkelse af kvinder og lignende i den hensigt at fremstille Muhammed som en falsk profet, en løgner, en bedrager eller det der er værre.

Pressburg viser, at der er god grund til at tro, at Muhammed hverken var profet eller falsk profet, men en fiktionsfigur, der er opfundet af de tidlige arabiske erobrere, som skulle bruge en arabisk profet og en arabisk religion til deres arabiske imperium. Pressburg undersøger de talrige mærkværdigheder, som sår alvorlig tvivl om den gængse historie: Bl.a. det faktum, at der var kors på kalif Muawiyas indskriptioner, selv om han skulle forestille at være leder af en religion, hvis profet og hellige bog afskyede og forkastede kors. Der blev også fremstillet mønter, der ser ud til at anvende ordet muhammed ikke som et personnavn, men som en titel – ”den ærede” – en betegnelse, der ofte blev brugt om Jesus Kristus.

Pressburg noterer, at filologen Christoph Luxenberg “beviser, at muhammed er et verbalsubstantiv og at det ikke under nogen omstændigheder kunne opfattes som et navn – det ville være en grammatisk umulighed.” Hvad mere er, der er ikke ringeste spor efter det detaljerede biografiske materiale vi har fået præsenteret om Muhammed – det hidrører alt sammen fra det 8. eller 9. århundrede og intet tyder på, at nogen i det 7. århundrede kendte til dets eksistens.

Så hvad skal vi mene om islams profet? ”Det er umuligt”, skriver Pressburg med rette, ”at bevise at en person ikke har eksisteret. Det er imidlertid muligt at verificere eksisterende oplysninger om en person. Og hvad Muhammed angår, er verificeringsforsøg slået fejl. Den dag i dag har vi stadig intet, ikke et eneste håndgribeligt bevis, som forskere som Weil, Goldziher, Blachere, Luxenberg og andre har vist. Bortset fra de religiøst motiverede antagelser findes der ikke ringeste spor efter en faktisk eksisterende profet.”

Men så der vel være arkæologiske spor – først og fremmest i form af de tidlige moskeer, som f.eks. Klippemoskeen i Jerusalem, der er bygget i slutningen af det 7. århundrede? Nej. Pressburg viser, at Klippemoskeen faktisk blev bygget som en kirke og først blev moske, efter at man var begyndt at påkalde sig Muhammed som en person, en profet og grundlæggeren af en ny religion – hele seks årtier eller mere efter at han antages at have levet.

Som Pressburg detaljeret viser, gennemgik Koranen en lignende revision og udvikling, før den blev kernen i en ny religion, og historierne om Muhammed blev fabrikeret i kølvandet på Koranens kodificering – ofte af indbyrdes stridende fraktioner inden for det muslimske samfund, der håbede at vinde tilslutning til deres synspunkter ved at lægge den netop opfundne profet ord i munden.Men Pressburgs gennemhulning af myter ender ikke her. Han slutter bogen med en ekskurs om ”Islams gyldne tid” og demonstrerer, at en stor del af de intellektuelle landvindinger, der i dag normalt tilskrives islam, faktisk skyldtes arabisktalende ikke-muslimer, og at de højtbesungne islamiske filosoffer i virkeligheden blev beskyldt for at være kættere i den islamiske verden. Han lægger også en bombe under myten om ”Andalusien” og viser, at det muslimske Spanien ikke var det multikulturelle paradis, det i dag antages at have været, men var præget af undertrykkelse og elendighed for dhimmierne, dvs. jøder og kristne, der var underkastet islamisk lov.

Efter endt læsning sidder man tilbage med det fuldt berettigede indtryk, at stort set alt hvad vi i Vesten får at vide og tager for givet om islams opståen, dens lære og historie, er forkert. Virkeligheden er mere grumset og mørk og skygger for det glansbillede af islam, som vestlige ledere så desperat prøver at få deres borgere til at acceptere trods de historiske vidnesbyrd om bedrag, vold og herrementalitet, der rækker meget længere tilbage i tiden end vestlige analytikere har turdet forestille sig.

Man burde derfor give Pressburgs bog til alle politikere, der har været med til at udforme de vestlige regeringers holdning til islam. De ville finde den både oplysende og foruroligende – men vi kunne håbe på, at de i det mindste ville lægge den til grund for udformningen af en fornuftigere politik, der i højere grad forsvarede alles menneskerettigheder.

What the Modern Martyr Should Know er oprindeligt skrevet på tysk og oversættelsen er visse steder uheldig og præget af stavefejl og grammatiske fejl. Disse fejl overskygger imidlertid hverken bogens pointer eller vigtighed. Denne bog ville være den perfekte julegave til den ukritiske multikulturalist i dit liv.

Anmeldelsen blev oprindeligt bragt i Jihad Watch og er oversat med venlig tilladelse.

Efterord

Vi indledte i en pessimistisk tone. Men siden første udgave af dette skrift (foråret 2001) er der sket en del. Godt nok er muslimerne blevet flere her i landet. Men en hel del flere danskere er trods alt vågnet op. Og den egentlige fjende – vore egne politikere – er svækket.

Måske kan vi trods alt bevare vort land. Men vi skal have mange flere til at vågne op!

Kommentarer  

 
0 #7 P. H. Bering 03.-07.-2013 21:29
Til Claes Rothe Vejlø:
Man kan næppe med logisk rimelighed hæfte kategorierne "sand" eller" "falsk" på guder eller profeter.
 
 
+1 #6 Claes Rothe Vejlø 03.-07.-2013 19:21
Allah er den falske "gud", og Muhammad er hans falske "profet"!
 
 
+1 #5 Claes Rothe Vejlø 03.-07.-2013 19:09
Allah er IKKE den samme som Bibelens Gud Yahwah/Jehova/Jahve. Allah er Satan, Islam er satanisme, og muslimer er satanister. Koranen er fuld af opfordringer til vold, mord, løgn, bedrag og hykleri. Det er verdens ondeste religion.
 
 
0 #4 P. H. Bering 26.-11.-2011 15:40
Ok, det retter jeg naturligvis.
Tak for det!
PHB
 
 
0 #3 Charles Nielsen 26.-11.-2011 14:42
Det er ikke Muhammed¨s liv og levned jeg henviste til. Der er Islam´s Tidslinie.
i Afsnit 3, Historie: Hvor der er en lille fejl.

Da profeten bliver født år 571 må han altså, ved sin død i åres 632, være i en alder af 61 år.

Ellers kunne han jo selvfølgegig ikke blive gift med Aisha da hun var 6år. For da var profeten 53 aå og ikke død.

SÅ ALTSÅ ER MUHAMMED DØD I EN ALDER AF 61 ÅR, ISTEDET FOR 52ÅR SOM ANGIGET I Afsnit 3, Historie. FØRST FOR
 
 
0 #2 P. H. Bering 26.-11.-2011 13:54
Faktisk fører en detaljeret omtale af Muhammeds liv og levned alt for vidt i forholf til Dat Sorte Lexicon's formål.
Venligs
P.H. Bering
 
 
0 #1 Charles Nielsen 26.-11.-2011 13:42
Dette her vedrører Afsnit 3, Historie.

Det jeg har skrevet til dig her er taget ud fra Islam´s Tidslinie. Hvorfor jeg sender dig denne er: Profeten dør rigtignok i året 632, min ikke i en alder af 52 år, da Profeter blev født År 571 e. k.

Noget af Islams tidslinie:
571 Profeten Muhammed bliver født.
595 Muhammed's arbejdsgiver, Khadija. En fyrreårig meget rig enke, friede til ham.
596 Muhammed gifter sig med Khadija.
ca. 610 Muhammed får sin første åbenbaring i en hule nær Mekka, af englen Gabriel.
611 Muhammed begynder at modtage åbenbaringer om Koranen
ca. 610-22 Muhammed prædiker i Mekka.
615 Muslimer udvandrer til Abessinien for at undgå forfølgelse. Kong Negus af Abessinien modtager dem venligt og konverterer til islam.
622 Hidjra - Muhammed og hans følge flygter til Medina. Den islamiske kalender (AH, Anno Hegirae) begynder.
624 Profeten Muhammed (53 år) gifter sig med Aisha, en 6 år gammel pige.
624 Muslimer angriber med held karavaner fra Mekka ved Badr.
625 Muslimer lider nederlag til Mekka ved Uhud.
627 Profeten Muhammed fuldbyrder ægteskabet med Aisha, nu 9 år.
630 Muslimer indtager Mekka. Ka'ba renses, pilgrimsrituale rne islamiseres og de arabiske stammer sværger troskab til Muhammed.
632 Muhammed dør I en alder af 61 år, og Abu Bakr vælges som kalif.
632-634 Abu Bakr kalif.

Jeg har resten af tidslinien hvis du vil have den
Venlig hilsen Charles Nielsen.
 

Censur

Censur. Beskrives i Grundloven (s.d.) som en "forebyggende foranstaltning". Det frie ord er farligt, men uundværligt. Grundloven forbyder censur. For-andring skal være mulig, selv om den mishager magthaverne.

Tilfældigt citat