Kaosteori - Kønsracisme

Vigtigt, åben i et nyt vindue. PDFUdskrivEmail
Under genopretning

Kaosteori. Visse naturfænomener er meget nær periodiske. Man kan derfor beregne himmellegemers bevægelser så nøjagtigt at man kan navigere efter dem. Det gælder også mange af de fænomener, man studerer i den mekani-ske fysik, og som ligger til grund for ingeniørvidenskabelige beregninger.
Disse imponerende resultater fik mange til at tro at alt kunne forudberegnes, herunder også historiens videre forløb. Denne “historicistiske” tro ligger til grund for Marxismen-Lenismen. Men virkelighedens verden er langt mere kompliceret. Mange processer er kaotiske. De lader sig ikke beskrive ved enkle matematiske modeller, der forudsiger systemets fremtidige tilstande, sådan som man kan gøre med planetbaner. (Nå ja, faktisk er planetbaner måske også kaotiske, men det er over uhyre lange tidsrum). Systemets udvikling er stærkt afhængig af begyndelsesbetingelserne, eller også er vexelvirkningerne under de fortløbende processer så talrige at systemet er uoverskueligt. Det gælder fx. mange strømhvirvler, vejrfænomener og økonomiske processer. (I disse sidste gælder desuden at forsøg på forudsigelse påvirker systemet væsentligt, måske helt afgørende!).
Desuden ser man at begivenheder på det atomare plan, i kvantemekanikkens verden, er principielt uforudsigelige.
Blandt andet derfor roder politikerne så forfærdeligt, som de sommetider gør. De vil meget gerne “gribe ind” for at markere sig og opnå genvalg. Men det kan man ikke gøre - i alt fald ikke på kort sigt - med rimelig sikkerhed for at forbedre tilstanden. Det kan lige så godt gå stik modsat.
En af grundlæggerne af den politiske sociologi, Max Weber, anede dette, selv om begrebet kaosteori ikke var kendt på hans tid:
“Det er en fundamental kendsgerning...at det endelige resultat af al politisk handling ofte, nej regelmæssigt, står i omvendt og ofte paradoxalt forhold til det, der oprindelig var hensigten.”
Længe før Weber var Thomas Hobbes også klar over at sociale indgreb tit havde utilsigtede virkninger.

Noget kan dog forudsiges. Der kan være såkaldt “strange attractors”. Det er tilstande, som systemet (matematisk set) ofte befinder sig i nærheden af. Man kan således ikke spå om vejret to uger frem, men man kan godt sige noget om klimaet i Danmark i december. 
Se: Forbrugsvalg, Sommerfugleeffekt.

Kapitalisme. Ordet er skabt af Werner Sombart i 1902, men begrebet er meget ældre. Kapital og investeringer er blot andre ord for udskudt forbrug. Når folk ikke vil udskyde deres forbrug, men tværtimod lever fra hånden og i munden, vil magthaverne opsætte deres forbrug for dem. Konsekvent anti-kapitalisme nødvendiggør derfor slaveri (eller tilbagevenden til jæger-samler stadiet).
“Man siger at tvangsarbejde er uproduktivt. Hvis det er sandt, er al socialistisk økonomi dømt til at mislykkes, for der findes ikke andre veje til socialismen.” (Leon Trotskij). 
Se: Liberalisme, Socialisme, udbytning.

Kaste. I stabile samfund opstår en opdeling; Indiens kastesystem opdeler i krigere, præster, købmænd, bønder og kasteløse. I Europas middelalder var der en ret skarp opdeling i “stænder”, nemlig adel, gejstlige, borgere og bønder (foruden tjenestefolk, som ingen regnede med). Adel og gejstlighed var priviligerede (skattefrie) stænder. Borgere og bønder blev sommetider slået sammen til en “tredjestand” i stænderforsamlinger.

Katastrofeteorier Essay med flere afsnit

Et sort lexicon kræver et konkret sortsyn. Derfor nogle slag på tasken om virkelig alvorlige katastrofer indenfor de næste 10 år. De angivne sandsyn-ligheder er gættede, men deres størrelsesorden er næppe helt ved siden af.

Naturkatastrofer


Jordskælv kræver titusinder af dødsofre.
Skønnet sandsynlighed 100%
.Den dag, San Andreas forkastningen i Californien virkelig rører på sig, kan ofrenes antal blive mange millioner, og Amerika-kortet ændret ikke så lidt. Det kan svække USA afgørende og få globale politiske konsekvenser. NB: Fire år efter at ovenstående blev skrevet var det allerede gået i opfyldelse, efter-som en jordskælvs-skabt tsunami i 26 DEC 2004 dræbte omkring 225.000 mennesker.

Dødelige globale epidemier
. Skønnet sandsynlighed: 1%
 Det ovenstående skøn gælder ikke AIDS, som allerede er godt i gang. I det sydlige Afrika er op mod en tredjedel af den voksne befolkning smittet. Sygdommen breder sig lystigt i store dele af verden, hjulpet af tabuer og politikernes ligegyldighed overfor perspektiver, der strækker sig langt ud over næste valgdato. Nye epidemier kunne skyldes en luftbåren ebola-virus. Anthrax (miltbrand) er også en kandidat, dog nok kun som krigsvåben. Kopper kunne også reducere befolkningstallet, specielt efter at sygdommen menes udryddet og vaccination er ophørt. Influenza-virus kan også mutere, blive luftbåren og helt hysterisk smitsomt og dødelig. Protein-stumper (prioner) forårsager BSE (kogalskab) og en menneskesygdom (Creuzfeld-Jacob’s). De er næsten umulige at ødelægge, når de først er skabt inde i et levende nervesystem...

En ny istid eller...?

Vi lever i en mellemistid. I de sidste to millioner år har 90% af tiden været istid. Boreprøver fra Grønland viser at istiden begynder med en pludselig klimaændring. Streng vinter og ingen sommer forvandler sletter og skove til snemarker. Isskorpen vokser fra år til år.
Mekanismen er ikke kendt. (Skyldes de tilsyneladende lynfrosne mammut-flokke i Sibirien en lignende mekanisme - bare endnu mere dramatisk?).
Sandsynligheden for en ny istid indenfor de næste ti år kan jeg ikke vurdere. Borekerner fra Antarktis tyder (pr. 12 JUL 2004, jfr. Brl.T.) på at den næste istid først indtræffer om 15.000 år - forudsat at der kan ses bort fra menne-skets påvirkning af klimaet. Klimaændringen går for tiden den modsatte vej. Den er måske til dels  menneskeskabt, og den betyder mindre sne i bjergene om vinteren, og dermed mindre vand opsparet til den tørre tid. Den betyder også voldsomme regnskyl, oversvømmelser og erosion. Sneen på Kilimanjaro er næsten væk. For 100 år siden var der 150 gletchere i USA’a nationalpark i Montana. Om 30 år vil den sidste være borte.

Omfattende ændringer af globale havstrømme. 
Skønnet sandsynlighed 0.001%
. Golfstrømmen holder op med at lune Nordeuropa. Danmark får et klima som Nordnorge i dag.
Faktisk er golfstrømmen blevet svagere i det seneste årti.

Global opvarmning

Der har været snakket meget om global opvarmning og stigning i vandstan-den. Og mange alarmerende tal er fremkommet. Ikke desto mindre ved vi faktisk meget lidt endnu. Det Mellemstatslige Panel om om Klimaændringer skriver:

E-11030/10DA
Svar afgivet på Kommissionens vegn af Maria Damanaki
(14.2.2011

.....Ifølge Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC) er der stærke beviser for, at vandstanden er steget hurtigere i løbet af de sidste hundrede år end i de to sidste årtusinder. I det 20. århundrede steg vandstanden i havene i gennemsnit 1,7 mm om året. Det anslås, at vandstanden i havene i perioden 1993-2003, hvor satellithøjdemåling var blevet tilgængelig, steg med 3 mm om året. De to vigtigste årsager hertil er havenes termiske udvidelse og afsmeltningen af ismasser. Der er dog usikkerhed om, hvor meget havene stiger, og hvad stigningen skyldes.

  Stigningen er ikke konstant over hele kloden, og ved de europæiske kyster afhænger det af processer, der finder sted på land, blandt andet landsænkning eller postglacial hævning.
I EUROSIONprojektet, som findes på Det Europæiske Miljøagenturs websted, er der indsamlet oplysninger fra 237 måleinstrumenter beliggende 50-100 km fra kystlinjen. Ved Atlanterhavskysten og den vestlige del af Middelhavet var stigningerne på 1-2 mm om året, i den østlige del af Middelhavet og i den vestlige Østersø er vandstanden mere eller mindre stabil, og i den østlige Østersø er den faldende. Kun i Nordsøen, hvor der forekommer landsænkning, er der observeret en stigning i vandstanden på mere end 2 mm om året. Yderligere oplysninger om målinger af ændringer i vandstanden globalt set og i Europa siden 1870 samt den forventede stigning findes på Det Europæiske Miljøagenturs websted.
Ifølge IPPC er det ikke muligt at gøre tilfredsstillende rede for de processer, der forårsager stigningen i vandstanden. Det er derfor umuligt at sige, hvor meget menneskeskabte påvirkninger bidrager til den globale opvarmning. Hvis vi effektivt skal tilpasse os til klimaændringerne, er det helt og aldeles nødvendigt at finde svar på disse uafklarede spørgsmål. Det kræver en målrettet forskning og bæredygtige langtidsobservationer.... Derfor har jeg ikke placeret global opvarmning under menneskeskabte katastrofer.

Kæmpe Vulkanudbrud. 
Skønnet sandsynlighed 0.001%
. Årelang global vinter. Sidste gang, det skete, var da verdens største kratersø, Toba-søen på Sumatra, blev dannet ved et kollossalt udbrud for 74000 år siden.
Man regner med at over 90% af menneskene døde af sult.
Pt. kender man syv supervulkaner af Toba-typen.
 Vi havde en mindre udgaver af sådanne katastrofer i 1783-83, hvor den islandske Laki-vulkan gik i udbrud, dræbte 25% af Islands befolkning og skabte hungersnød over store dele af Vesteuropa. I 1816 forårsagede Kraka-tau’s udbrud global hungersnød.

Kæmpe-meteorit eller komet udsletter en meget stor del - ja, måske alt - højere liv på planeten.
 Skønnet sandsynlighed 0,00002%
Sandsynligheden, set over en 10-års periode, er meget lav, over 500 millioner år er den meget høj. Spørgsmålet er ikke om, men hvor og hvornår det sker. Sidst, det skete, var ved overgangen mellem kridt- og tertiærtiden for ca. 65 millioner år siden. (Alvarez&Alvarez: Extraterrestrial Cause for Cretaceous-Tertiary Extinction, Science 1980).

Hidtil er de store katastrofer indtruffet med 50-100 millioner års mellemrum.
Sandsynligheden for mindre katastrofer, op til meget store kernevåbenexplo-sioner, er langt højere. Iflg. Nature (JP 21 JAN(?) 1991) er sandsynligheden for et “alvorligt meteornedslag” indenfor dette årtusind 0,5 til 1%. Indenfor dette årti må den derfor være 0.01% eller i absolutte tal: S = 0,0001.

30 JUN 1908 exploderede at kosmisk multi-megatons “våben” i Tunguska, kun 4000 km fra Moskva. Et mindre, af “almindelig atombombestørrelse”, ramte kun 400 km fra Vladivostok 12 FEB 1947. 12 AUG 1972 buldrede et meteor med en masse på ni tusind tons og en fart på 50.000 km/t over Oregon, USA , inden det igen forsvandt i rummet.>br> .
Juli 1995 blev planeten Jupiter ramt af af kometen Shoemaker-Loevy. Havde den ramt jorden, havde det været nat med menneskeheden, måske endda med alt liv højere end jordbakterier.
 Kometen Swift-Tuttle kan ramme jorden 14 AUG 2156. Den har en kinetisk energi i forhold til jorden, der svarer til 200 teratons TNT (200 millioner millioner megatons). Strategiske brintbomber er på 0,5 megatons).
Det er umuligt at beregne Swift-Tuttles bane tilstrækkeligt nøjagtigt til at vi kan vide om det sker. Dens bane krydser jordens, men om jorden vil være i nærheden ved vi ikke.
Kometers baner kan ikke beregnes præcist, fordi de udslynger materiale, når de opvarmes i solens nærhed. De har m.a.o. “ind-byggede raketmotorer”.
Over 900 asteroider befinder sig faretruende tæt ved jorden. Alle er mindst én km i omkreds. De befinder sig så tæt ved jorden, at vi ikke kan studere deres baner fra jordoverfladen. Deres baner er ukendte. Et slag på tasken siger at en sådan asteroide kan have en energi på omkring 10 21 joule, når de rammer jorden. Et megaton TNT svarer til 4,2 x 1015 joule, så explosionen ved ansla-get vil svare til 240000 megatons TNT, svarende til 480.000 strategiske brintbomber. 
Anslaget mod jordoverfladen vil sende chokbølger ud over planeten. De kan frigøre enorme mængder af metan-is på havbunden. Det kan omdanne atmosfæren til ét stort flammehav.

Sig så ikke at dommedag er en umulighed!

Hvis en asteroide eller en komet med kurs mod jorden skal afbøjes, må den mødes langt ude og påmonteres en motor, der ændrer dens hastighed (dvs. fart og/eller retning). Det kræver rumfartøjer og hold af astronauter i be-redskab. Det kræver en masse teknologisk udviklingsarbejde og en masse penge - givet ganske godt ud!
Sidste! Asteroiden 2002NT7 (diameter 2 km) kan ramme Jorden 01 FEB 2019. Energien ved anslag vil ligge på omkring 140.000 strategiske (0,5 MT) brint-bomber. (Mit skøn, phb)

(Magnetisk) Polvending. 
Sandsynlig indenfor få hundrede år. Det skete sidst for 700.000 år siden. Dybt inde i jorden er magnetfeltet er allerede vendt. Under polvending forsvinder magnetfeltet. Der kan komme kraftige byger af farlige kosmiske partikler. Visse dyr, fx. trækfugle, kan miste orienteringen, Satellitkommunikation bliver måske umulig; flyvning og rumfart bliver langt farligere. Et virkelig ækelt perspektiv.

Voldsomme solstorme. 
Sandsynlige indenfor reativt korte tidsperioder. Den sidste kendte skete i 1859, men mildere udgaver er observeret indenfor det seneste årti. Både elnet, el-installattioner, elektronik og satellitter er i fare.
En gentagelse af udbruddet i 1856 vil formentlig forårsage omfattende og muligvis katastrofale sociale og økonomiske omvæltninger, som det hedder i en nylig rapport fra the National Academy of Sciences, USA.

Gammaglimt?
 Sker disse indenfor en afstand på 200 lysår, og rammer strålen jorden, udslettes alt liv. Gammaglimt kommer fra unge, supertunge stjerner, og sådanne er vi ikke nær ved lige for tiden. Men gammaglimt har muligvis én gang i Jordens historie (for 443 millioner år siden) udryddet alt liv på overfladen.
Man regner med at jorden i dag med ca. fem millioner års mellemrum rammes af et gammaglimt, der er kraftigt nok til at have indflydelse på livet her på jorden.

I sidste ende... 
Kan vi blive slugt af et sort hul. I alle fald vil solen svulme op og brænde alt liv på jorden om nogle milliarder år....

MEN...
National Geographic TV-programmet, der viser de grusomme virkninger af at jorden over få år taber sin rotationshastighed, har INTET på sig.
Ganske vist drejer jorden stadig langsommere. Det foregår med sådan noget som 1.4 millisekund pr. soldag pr. århundrede, og det har selvfølgelig betydning over årmillioner. Dagene var meget kortere i juratiden.
Men indenfor menneskehedens foreløbig korte existenstid (i størrelsesordenen 100.000 år (f.s.a homo sap.sap.)) har det ingen betydning.
Selvfølgelig kan kosmiske kollisioner betyde voldsomme ændringer - men de ville alligevel være totalt ødelæggende. Sandsynligheden for at noget sådant sker indenfor menneskehedens existensperiode skønnes forsvindende lille.

Menneskeskabte katastrofer

Hungersnød dræber millioner. 
Skønnet sandsynlighed 100%.
Mange steder har mennesket formeret sig ud over hvad området kan bære. Klimaændringer har ydermere bragt langvarig tørke til nogle områder, over-svømmelse til andre.
Antallet af mennesker, der har behov for katastrofehjælp, er steget fra 4 mill. i 1995 til 49 mill. i år 2000. Iflg. FAO får 28 mill. afrikanere brug for fødevare-bistand i nærmeste frem til (JP 21 MAJ 2001). Den sydkoreanske hjælpeorganisation “Gode Venner” rapporterer år 2000 at ca. 3,5 mill. nordkoreanere må være døde af sult siden 1995.
Det er dog kun vindpust før stormen. Indenfor et par årtier vil vandmangel blive den begrænsende faktor for jordens befolkningstal. Global vandmangel vil udløse folkevandringer, krige, massakrer og folkedrab i en skala, så det tyvende århundrede vil blive mindet som en fredfyldt og idyllisk tid.
Vandmanglen skyldes tildels den fremadskridende industrialisering, dels stigende folketal i tørre områder, stigende forbrug af meget vandforbrugende fødevarer. Det koster således 1000 tons vand at producere ét ton hvede, og syv kg hvede at producere ét kg oksekød, (men kun det halve for svinekød, så den muslimske svinekødsfobi hjælper ikke just på vandmanglen!). Siden 1985 er Kinas Gule Flod løbet tør hvert eneste år. Colorado River når nu kun sjæl-dent ud til Stillehavet. Ganges er næsten tør, før den når Den bengalske Havbugt. Jordanfloden er (pr. år 2000) en sølle, lille bæk; Det døde Hav er svundet ind til to mindre søer.
Grundvandstanden på Den nordkinesiske Slette falder 1,5 meter om året; i Punjab, Indiens kornkammer, er faldet dog “kun” 0,5 m årligt.

Krig og/eller folkedrab i millionklassen
Skønnet sandsynlighed 90%. I betragtning af hvad der er sket siden anden verdenskrig forekommer skøn-net rimeligt.
Under Cuba-krisen i 1962 havde Sovjet stationeret 40.000 mand på Cuba, og deres chef havde tilladelse til at bruge taktiske kernevåben i tilfælde af an-greb.
Det amerikanske forsvar havde charte blanche til at besvare angreb. Det rekognosceringsfly, der afslørede de sovjetiske atomvåbenbærende jord-til jord mellemdistanceraketter på Cuba kom tilbage med skudhuller.
En sovjetisk u-båd blev angrebet med dybvandsbomber. Alligevel undlod dens kaptajn at sende atomare torpedoer mod det amerikanske hangarskib, hvilket han havde tilladelse til. Det kunne meget let være gået forfærdelig galt!
Det samme gælder den situation, hvor der dukkede nogle blips op på den sovjetiske varslingsradar. Alt tydede på at et amerikansk overraskelsesangreb var i gang. Dog valgte den vagthavende sovjetiske oberstløjtnant at vente med at iværksætte modangrebet. Godt det samme: blippene skyldtes en systemfejl (se senere)!

Omfattende oversvømmelser, 
Skønnet sandsynlighed 50%.
Vi bosætter os ved flodbredder. Floder ændrer uafbrudt deres leje, som alle kan se i floddale; de er jo langt bredere end floden i bunden. Floden snor sig tilsyneladende fredeligt gennem en bred slette, som dens evigt foranderlige bugtninger har slidt ned fra de omgivende bjerge. Det fredelige syn skyldes at vort tidsperspektiv er meget kort i forhold til flodens.
 Når mennesker bygger byer langs floder, kommer floden efterhånden til at løbe mellem dæmninger, så den ikke længere kan flytte sine bugtninger. Flodbunden løftes af materiale, der føres ned fra bjergene; dagligt vande stiger tilsvarende i forhold til det omgivende landskab, og før eller senere fører kraf-tig nedbør til dæmingsbrud.
Så enkelt er det såmænd. Men det koster titusinder, somme tider endda langt flere menneskeliv.

Terrorister/”slyngelstater” bruger NBC-våben.

Skønnet sandsynlighed 50%.
NBC-våben (Nuclear, Biological, Chemical) et mere let tilgængelige end nogensinde. Den skønnede sandsynlighed går alene på kernevåben og kemiske våben. Siden 1996 har rygter villet vide at 12 “kuffert-atombomber” er forsvundet. Hertil kommer at Iran (pr. 2009) synes at være meget nær ved at besidde kernevåben. Landets produktionsfaciliteter ligger så spredt at kun et meget omfattende og ødelæggende angreb, som alene USA evner at gennemføre militært (men næppe politisk), vil kunne hindre at dette lands fanatiske shia-muslimske regime faktisk kommer i besiddelse af kernevåben. Udviklingen af fremføringsmidler i form af jord-til-jord raketter er også fremskreden. Sandsynligheden for at Iran indenfor de næste 10 år faktisk har kernevåbenbærende jord-til-jord missiler nærmer sig efter min vurering 90%. At jeg ikke skriver 100% skyldes alene at den politiske udvikling er uforudsi-gelig.
Tilsvarende er det sunni-muslimske og ustabile regime i Pakistan som bekendt allerede i besiddelse af kernevåben med jord-til-jord missiler. Det samme gælder den grusomme og næsten hermetisk lukkede nordkoreanske dikta-turstat - som endda villigt exporterer mellemdistanceraketter til andre slyngel-regimer.
Med genmanipulationsteknikker er biologiske våben i dag så lette at fremstille at “et halvt dusin dygtige folk med nogle få millioner dollars kan slå sig ned næsten hvor som helst og vende op og ned på hele verden”. (Læs Tom Clancy’s “Rainbow Six” for et godt gys).
Sandsynligheden for at disse teknikker vil blive brugt (fx. af miljøfanatikere eller politisk motiverede terrorister) til at skabe helt nye, dødelige sygdomme stiger med udviklingen af bioteknologien. Det er derfor umuligt at skønne over sandsynligheden. Men jeg vil vurdere den som meget høj - hvilket ikke betyder at at det vil ske med absolut sikkerhed. Men der er lyspunkter: Kloden er overbefolket. “En global biologisk katastrofe, der decimerer folketallet, kan betragtes som en naturlig begivenhed i stil med lemmingernes masseselv-mord”, og “til forskel fra de overlevende efter et atomart ragnarok vil de over-levende efter biologisk krigsførelse arve en skøn verden med menneskelig infrastruktur stort set intakt.” (Cit. fra biologen Paul Kraemer, Los Alamos, The World&I,May 2001). Se: krig.

Et nyt Tjernobyl 
dræber mere end 10.000 mennesker. 
Skønnet sandsynlighed 5%.
 Dødeligheden ved en større ulykke på et dårligt sikret, sovjetisk bygget kerne-kraftværk er globalt set ubetydelig, specielt da sådanne er under udfasning til fordel for langt sikrere konstruktioner. Men en sådan ulykke kan have store politiske konsekvenser.

Storkrig med kernevåben
. Skønnet sandsynlighed 0,5%. Tidligere var risikoen langt højere.
 Oberstløjtnant Stanislav Petrov var vagthavende officer på det militære anlæg Serpukhov-15 natten mellem d. 25 og 26. september 1983, da en sovjetisk overvågningssatellit meldte om fem raketaffyringer rettet mod Sovjetunionen fra USA’s østkyst. Til trods for at den kolde krig var på sit højeste besluttede han at bedømme signalet som en falsk alarm og holdt derved et massivt sovjetisk modangreb tilbage.

Kernekraft. Betegnelse for systemer, der udnytter Einsteins berømte relation E = mc2 til at omdanne masse (m) til energi (E). c er lyshastigheden (ca. 300.000 km/s). Der er principielt to forskellige veje: at spalte meget tunge atomkerner (fission) eller at sammensmelte to meget lette atomkerner (fusion) til én tungere kerne. Tildels af propaganda-grunde betegnes kernekraft ofte som “atomkraft”, en betegnelse, som rettelig burde reserveres til kraftværker, der beror på kemiske reaktioner mellem atomer, såsom kul- og oliefor-brænding.

Se: Atomkraftmodstand, Propaganda, Undergravende virksomhed.

KGB. Komitet Gosudarstvennij Besnopastnosti. Statens Sikkerhedskomité. KGB var “partiets skjold og sværd”, som det fremgår af emblemet. 
KGB grundlagdes i Lenins regeringstid af den polske adelsmand “Jern Feliks” Dersjinskij under navnet Tjeka. Tjeka’en har ansvaret for ufattelige grusom-heder og folkedrab under den røde terror. Senere blev navnet ændret til GPU, der blev forbilledet for GESTAPO i Nazi-tyskland, senere igen NKVD, og sluttelig KGB. (Tjenesten er nu omdøbt til FSB:, Den føderale sikkerheds-tjeneste).

KGB var den mest verdensomspændende forbryderorganisation i historien, og og det mest respekterede efterretningsvæsen Se: GULag, Tankepoliti.
KGB's første hoveddirektorat beskæftigede sig med udlandet og gennemførte meget vidtrækkende spionage- og undergravningsoperationer. (De øvrige hoveddirektorater holdt imperiets undersåtter under kontrol).
Se Undergravende virksomhed.

Kibbutz. Se: Kollektivisme.

Kiloton TNT. Enheden for sprængkraften i kernevåben er kilotons TNT. Ét kiloton TNT svarer til energien  4,2x1012 Joule. 
Se: Joule.

Klassekamp. Idè, der bunder i Karl Marx’ forskruede historicistiske teorier om lovmæssigheder for den historiske udvikling. Denne idè har ført til de mest omfattende massemyrderier i menneskehedens historie. 
Se Historicisme, Kommunisme, Marx, Socialisme.

Klient. I det gamle Rom en person, der sælger sin stemme til en politiker. I dag er omkring 68% af danskerne (og en langt større procentdel tilløbende fremmede) klienter i større eller mindre grad. (En god halv milliion tilløbende fremmede, som hen ad vejen erhverver stemmeret, er endnu mere afhængige af politikerne).

Se Demokrati, Politiske systemer.

Den kolde krig. Fra slutningen af 1940’erne og frem til 1956 med Sovjets brutale undertrykkelse af Ungarn foregik den kolde krig her i landet på arbejdspladserne. De to totalitære grupperinger, kommunister og socialde-mokrater kæmpede om arbejdernes sjæle med alle midler.          Arbejderbevægelsens InformationsCentral ydede en betydelig indsats. Man var helt på det rene med at kommunisterne var potentielle landsforrædere. Kom-munisternes indflydelse voksede voldsomt i foråret 1956 gennem uroligheder-ne i forbindelse med et dikteret overenskomstforlig, hvor kommunisterne dannede “Situationens Generalstab”. Men den faldt lige så brat efter Sovjets overfald på Ungarn i efteråret samme år. De genvandt gradvis indflydelsen, specielt blandt den studerende ungdom, men ikke blandt arbejderne, via propaganda mod Vietnamkrigen (den ophørte 1972). En voldsom skrækkampagne blev iværksat for at hindre NATO’s dobbeltbeslutning (s.d.) i at blive udført i begyndelsen af 1980’erne. Den fusede ud, da Sovjetunionen opgav ånden.

Hvem vandt, “koldkrigerne” eller “freds”bevægelserne? Det er nu så rigeligt dokumenteret at “freds”bevægelserne stort set var styret fra Moskva. De kom dog i nogen grad til at virke som trojanske heste i Sovjet, idet KGB (s.d.) ikke kunne slå hårdt ned på menneskerettighedsaktivister uden at miste for megen troværdighed overfor deres egne nyttige idioter (s.d.).
Sovjet planlagde atomkrig. Allerede i 70’erne indså man at sovjetimperiet var på vej mod bankerot, og i 1982-83 arbejdede Ogarkov (CH/SOV NAVY), Kulikov (CH/SOV ARMY) og Ustinov (SOV forsvarsminister) med planer om erobring af Vesteuropa. Atlanterhavskysten skulle nås på to ugen med massiv brug af taktiske kernevåben. 
Det tyske socialdemokrati SPD’s (og dermed også de danske socialdemokraters) “freds”indsats (ideen om at at DDR kunne besejres via støtte til regimet og stabilisering, for så ville regimet nok falde sammen) var stort set bevarende for kommunist-regimerne.

Konklusion:
Dobbeltbeslutningen (12 DEC 1979) og ikke mindst Ronald Reagan’s”Starwars-project” anstrengte Sovjets økonomi over bristepunktet og fremtvang sammenbrudet. 
Det var kommet alligevel, for en kommandoøkonomi er ikke levedygtig, men senere, og måske som en global katastrofe. Menneskerettigheds-pression lammede tildels KGB’s indsats for at fremme indre sikkerhed og ensretning. Men ellers må det nok erkendes at “de godes” indsats (som indbefattede svigten af frihedsbevægelserne i øst) forlængede pinen unødigt.

Se: Koldkrigsleksikon, Undergravende virksomhed.

Koldkriger. Se McCartyisme.

Koldkrigsleksikon. Gads Forlag bragte et sådant på markedet APR 2011. Ligesom Den Danske Encyklopædi(s.d.) og DIIS-rapporten om den kolde krig går man meget let hen over kommunismens forbrydelser og ser nærmest det hele som et spil mellem to lige slemme imperialistiske stormagter. DET ER OG BLIVER LØGN!
Se Henrik Gade Jensens og Professor Bent Jensens sønderlemmende kritik på nettet! Her bare ét exempel: 
"Unge mennesker i dag vil slet ikke kunne forstå Den Kolde Krig og alvoren i den ud fra dette leksikon. For Sovjetunionens karakter af en totalitær stat forklares ikke, og derfor associeres modstanden mod kommunismen også med heksejagt og fjendebilleder. Typisk nok behandles en reel spion som Alger Hiss under et opslag om »Mccarthyisme«. Den skyldige gøres til uskyldigt offer for hetz. Værket er en ommer!" (Henrik Gade Jensen).

Kollaboratører. Latin: folk, der samarbejder (med fjenden). 
 Se: Værnemagere, Flygtningeindustri, Godhedsindustri, Landsforræderi.

Kollektivisme. At gemme sig i flokken og løbe fra ansvaret (s.d.). Moderne kollektivisme kan ytre sig på sære måder, når ideologer prøver at skabe gruppevæsener ud af enkelte individer (s.d.). Tidlige kibbutzer førte lange diskussioner om hvorvidt medlemmerne måtte have egne tepotter!
Det værste ved kibbuzerne var dog måske at børnene voksede op i børnehuse, uden egentligt forhold til forældre og søskende. En del blev mentalt forkrøb-lede: “Jeg blev en vanskabning, jeg ved ikke hvad en familie er, jeg ved ikke hvad kærlighed er”. (Nashon Golatz, JP 15 APR 2001).
Kollektivismen er ældgammel. Den er et gennemgående træk ved jæger- og samler kulturer (s.d.) og er stadig synlig i den danske folkekarakter. Fx. vore særegne bordskikke (vi drikker i takt, “rundskåler”, og begynder ikke at spise, før alle har fået; vi “hygger os”). Den danner grundlaget for den socialistiske version af etatismen (s.d.) og for den danske velfærdsstat (s.d.) 
Kollektivismen er blevet knyttet sammen med nationalistiske ideer, nok først og fremmest af den nazistiske tyske filosof Martin Heidegger. Han var stærkt imod den europæiske individualisme og prøvede at forme sproget, så individet ville forsvinde i folket. Hans tanker har fortsat stor indflydelse på venstrefløjen. Måske tildels fordi de stort set er ubegribelige for normale mennesker. 
Se: Politisk korrekthed.

Kommandoøkonomi. System, hvor indkøb af råvarer, produktionsmidler, opførelse og nedlæggelse af fabrikker, produktionsnormer, priser osv. osv. styres af staten (s.d.). Systemet er umuligt i praksis. Hvorfor? - Fordi intet menneske og ingen nok så dygtig stab af økonomer kan gennemskue alt, hvad der foregår, i så høj grad kan styre det bedre end det styrer sig selv. Tænk på at intet menneske i denne verden véd i alle nødvendige detailler hvordan man laver noget så simpelt som en blyant! 
Men det SKAL man vide i alle detailler, og ligeså med titusinder af andre produkter, lige fra råmaterialerne udvindes af jorden til produktet ender i WC-kummen eller på lossepladsen - ja, længere endnu, hvis produktionen skal styres ovenfra. Det er aldeles umuligt.
Blyanterne kommer alligevel på markedet takket være prismekanismen. Priserne signalerer hvad der indgår af omkostninger i blyantens bestanddele, herunder fx. prisen på gamle jernbanesveller (blyantstræ), efter at der er betalt arbejdsløn for at spænde skinnerne af og stable dem. Denne arbejdsløn er igen bestemt af hvor mange arbejdere, der er om budet. Dette antal er igen bestemt af områdets historie, uddannelsesniveau osv.
At Sovjets kommandoøkonomi ikke brød sammen tidligere skyldes bl.a. den store sorte økonomi. Man kunne købe tingene, også råvarerne, sort, na levo, “til venstre”, som russerne sagde.

Se: Frihandel, Frit marked, Korruption, Kaosteorier, Kommunisme, Maximal- og minimumpriser, Politisk økonomi, Prisdannelse, Sommerfugleeffekt, Spekulation, Spontan orden, Tvang.

Kommunisme.
“I dag forstår jeg slet ikke, hvordan jeg kunne tro på alt det vås. Det er forbløffende. Men jeg har i det mindste skrevet om det i mine erindringer. Mange af mine jævnaldrende ønsker end ikke at blive mindet om deres fejltagelser.. Hvis De vidste hvor mange mennesker, som afværgende siger: “Jeg var en smule rød dengang”, skønt de var overbeviste kommunister af den mest sekteriske slags.”
“I dag ved vi at idealismen førte til massemord. I dag er derfor alle nødvendig-vis bange for idealismens fristelser.” (Doris Lessing, JP Kultur 05 JAN 1999).


“Den kommunistiske bevægelse, der påberåbte sig menneskehedens befrielse som sit endelige mål, forvandlede sig overalt, hvor den kom til magten, uden videre til en undertrykkende magt. Der blev skabt en totalitær styreform, som her gjort sig skyldig i enorme forbrydelser..” (d’Alema, leder af Italiens “Demokratiske Venstreparti”, kommunistpartiets afløser, jfr. Carsten Jensen JP Kultur, Int. 02 JUN 1998).
Propagandaen påstod at kommunismen var vejen til en fredelig verden, fordi verden aldrig kan blive fredelig, så længe det kapitalistiske/imperialistiske system består.
NB: I dag bruger islamisterne præcis samme argumentation!.

Kommunismen er historiens hidtil mest morderiske ideologi, nationalsocialis-men ikke undtaget. Den har over 100 millioner liv på samvittigheden (i fredstid).

Økonomisk fungerer kommunismen meget dårligt; som en kommandoøkonomi (s.d.) nødvendigvis må gøre. Pr. 2009 angiver Wikipedia at Danmarks Kom-munistiske Parti har 2-300 medlemmer. Partiet indgår i Enhedslisten. I midten af november 2006 stiftede DKP/ML, sammen med Kommunistisk Samling, et nyt parti kaldet Kommunistisk Parti.
Se: Bolsjevisme, Holocaust, Liberalisme, Socialisme, Marx, Marxisme, Nationalsocialisme, Terrorisme.

Kommunistforskrækkelse. Se: McCartyisme.

Komplot. Målrettet sammensværgelse (s.d.) blandt en snæver kreds af per-soner. Hvor en politisk sammensværgelse ofte vil være strategisk og ikke-hemmelig (som fx. det engelske Fabian Society og i realiteten vel også mange politiske partier i Danmark er det), er komplottet taktisk, dvs. mere snævert målrettet, ofte hemmeligt, måske som et led i en strategi. Exempel: En snæver kreds omkring præsident Franklin D. Roosevelt besluttede at lokke Japan til at angribe USA i 1941. Det kan betegnes som et komplot i en omfattende strategi til bekæmpelse af den tyske nationalsocialisme og til støtte for bl.a. britiske interesser. 
Se: fx. Pearl Harbor Archive, Google. Samt specialartiklen "Konspirationer".

Koncentrationslejr. Se: GULag, KZ-lejr.

Konflikttrappen.(Efter Nordjysk Stiftstidende 22 APR 2004).
Modellen er udviklet i Nordirland. På hvert trin af trappen kan man vælge at gå op eller ned, dvs. at optrappe eller afspænde konflikten:


1. Uoverensstemmelse. Vi er blot uenige. Vi prøver at løse problemet sammen.


2. Personificering. Nu kommer de negative følelser ind. Det er ikke den faktiske uenighed, der er problemet, men den anden. Vi bebrejder, angriber og forsvarer os, bliver sårede, misforstår og forvrænger. Vi betvivler den andens motiver og karakter. Det begynder at blive ubehageligt.
Det er faktisk her, man skal stoppe op, tænke sig om og gå ned igen.


3. Problemet vokser. Vi kommer i tanker om andre brister og fejl hos den anden. Gamle, uafsluttede konflikter dukker frem, gammel uret.


4. Samtalen opgives. De negative følelser slører tænkeevnen; vi kommuni-kerer upræcist, undlader at tale med hinanden, søger forbundsfæller. Opgiver sproget, kommunikerer med uvenlige handlinger.


5. Fjendebilleder. Vi ser ikke mere den anden klart og nuanceret, ser kun det negative. Vi bemærker træk hos den anden, som vi foragter hos os selv.
Det oprindelige problem fortoner sig. Målet er nu at få ret, at vinde over den anden. Konflikten bliver en magnet for os, den tiltrækker energi, den dræner og besætter store dele af vores bevidsthed.


6. Åben fjendtlighed. Nu har vi forhærdet os. Den anden er fjenden. Ved gruppekonflikter svejser vi os sammen og udskiller de mådeholdne (“forræderne”).
Konflikten varetages af extremister, målet helliger midlet. Vi er de gode, de andre de onde.


7. Polarisering. Geografisk adskillelse. Nu kan parterne ikke længere være på sammen sted.

Se: Krig.

Konservatisme. Form for etatisme (s.d.), historisk forankret i godsejerklassen og den højere middelklasse.. Tidligere karakteriseret ved mottoet “Gud, Konge og Fædreland.
”
I dag ses kun få og sjældne tegn på kristne, nationale, endsige nationalistiske (s.d.) holdninger. Den gamle paternalistiske holdning overfor “almuen” (s.d.) existerer fortsat og går tit godt i spand med socialistisk (s.d.) politik, med dennes tvungne “solidaritet” (s.d.). En ofte citeret konservativ tænker er Edmund Burke. Han var dog ikke konservativ (tory), men liberal (whig) og ven med “liberalismens fader”, Adam Smith.
Fortidens konservatisme og nutidens socialisme har mange holdningsmæs-sige fællestræk.
Nutidens konservatisme ligner en forsigtig, socialistisk præget udgave af liberalismen. Dog bygger konservatismen nok mere på følelse af samhørighed indenfor den enkelte folk (s.d.)/samfund (s.d.), hvorimod socialister tænker kollektivistisk (s.d.) og drager næring af mindrebemidledes misundelse overfor merebemidlede.
Desuden er socialister normalt ontologiske materialister og nærer en marx-istisk illusion om at de har gennemskuet de sociale/økonomiske mekanismer.
Som ordet antyder vil konservative bevare, hvad der er bevaringsværdigt. Dette bestemmes ved at det bevaringsværdige har bestået historiens prøve. Det, der ikke duede, er forsvundet, helt naturligt.  Konservative er altså ikke “progressive” (hvad socialister bilder sig ind, de er). Forandring er ikke for dem ensbetydende med fremskridt, men kan godt være det. Men man vil ikke smide barnet ud med badevandet. “Hvis det fungerer, så pil ikke ved det” er et konservative motto.

Økonomen Friederich von Hayek påpeger konservatismens grundliggende problem: den kan modsætte sig forandringer (ofte med god grund), men kan ikke selv initiere nogen.
Et system uden gnidningsmodstand løber ofte løbsk. Holdningskonservatismen er derfor uundværlig i den store sammenhæng. Og den politiske konservatisme er ikke handlingslammet. Dens rod i fortidens feudale, sociale fællesskab viser sig ved at nutidens “velfærdsstater”(s.d.) blev grundlagt i det 19. århund-redes konservative politikere (Bismarch, Disraeli, Estrup). 
Se: Højreorienteret, Kommunisme, Politisk økonomi, Socialisme.

Søren Krarup fortjener at blive citeret i denne sammenhæng:
".......MEN I DEBATTEN om konservatisme og liberalisme er problematikken indlysende. Jo, konservatismen er det grundlægggende. Konservatisme er et andet ord for virkelighedstroskab, for bundethed til det givne – min skabte virkelighed, min konkrete næste, mit hjem, mit folk, mit land. Her ligger mit ansvar. Her er mit sted og min forpligtelse. Her er, hvad jeg skal være tro.
I modsætning til denne grundlæggende ansvarlighed er liberalisme noget underordnet. Jo, frihed er en del af et sandt menneskeliv, men friheden sætter naturligvis ikke eksistensen. Frihed er en fordel, men ikke en ubetinget nødvendighed. Friheden handler om vilkåret, men ikke om det ubetingede og ufravigelige.

Jeg kan også sige, at liberalisme er ideologi, men virkeligheden er eksistens. Jeg skal ubetinget elske næsten og er således – på grund af kristendommens ubetingede fordring – sat ind i ansvarligheden. Men om samfundet eller levevilkårene opfylder liberalismens fordringer, er ikke afgørende. Liberalisme er ideologi eller politik. Det er den af kristendommen satte ansvarlighed ikke. Den konservatisme, der er uadskillelig fra kristendommens fordring, giver mig pligt og ansvar. Liberalismen giver mig mulighed for udfoldelse og velbefindende.
DET ER SANSEN for denne forskel på Kierkegaard og Karl Marx, jeg har savnet i sommerens langvarige debat, og således synes debatten mig at forplumre grundproblemet. Og det er naturligvis manglen på sans for dette grundlæggende forhold, der er årsag til det meste af løgnen og elendigheden i vort offentlige liv – udlændingelovgivningen, som slår mit fædreland i stykker og forvandler det til et opløst indvandrerland, familiepolitikken, som opløser familiens identitet og sammenhold og hensætter børn og voksne i en socialiseret tomhed, uddannelsespolitikken, som forvandler en forpligtet og kundskabsorienteret skole til et tilfældigt værested.
DEN SANDE konservatisme er virkelighedens grundbetingelse. Fordi konservatismen i kulturradikalismens Danmark i hundrede år er blevet forfulgt og bragt i foragt – jeg tillader mig at henvise til min bog »Det moderne Sammenbrud«, 1984 og 2001 – er situationen i dagens Danmark, som den er. (Søren Krarup WA 15 SEP 2013).

Konspiration. Se: Komplot, Korruption, Sammensværgelser. Specialartiklen "Konspirationer."

Konstruktivisme og realisme. Såkaldte konstruktivister hævder stædigt at mennesket stort set er et produkt af opdragelse/miljø. De forfægter m.a.o. tabula rasa tanken i stor udstrækning. Også langt ud over hvad rimeligt er, når de påstår at drenge og piger stort set ville opføre sig ens, hvis de ikke var blevet opdraget forskelligt. Det er noget forfærdeligt vrøvl, hvilket underbygges af talrige undersøgelser af ganske små børn. Selv meget små babyer, som endnu ikke er blevet opdragelsesmæssigt påvirkede, opfører sig forskelligt; piger lægger mere mærke til ansigter, drenge interesserer sig mere for ting, for exempel.

Lighedsmagernes/konstruktivisterne accepterer ikke disse meget grundige og omfattende undersøgelser, selv om de ikke kan forsvare deres holdning med rationelle argumenter.

Det er blevet foreslået at denne tankegang med dertil hørende (mere eller mindre forskruede) teorier hænger sammen med 1) At at disse "forskere" ville save den behagelige gren over, de selv sidder på, at) den biologiske indfaldsvinkel er politisk ukorrekt samt at 3) sexuelt forstyrrede personer som homosexuelle og transvestitter ofte søger at bekræfte sig selv indenfor sådanne studier.
(Se Lone Nørgaard, Jyllands-Posten 06 MAJ 2012).
Se: Arv, Mænd og kvinder, Tabula rasa.

Kontanthjælp
Af Niels Brandt Petersen, Berlingske Nyhedsbureau 6. september 2013, 10:59 En ny rapport fra Danmarks Statistik viser, at 10 procent af dem, der fik kontanthjælp i 2002, fortsatte med at få den offentlige ydelse ti år i streg.

10.600 danskere har fået kontanthjælp ti år i træk siden 2002. Det viser en ny rapport fra Danmarks Statistik, »Indkomster 2011«, der for første gang kortlægger den såkaldte sociale mobilitet.
I 2002 modtog 106.000 danskere kontanthjælp, og 24 procent af dem modtog også kontanthjælp i 2011, konkluderer rapporten. Mange har dog i mellemtiden haft job eller været på andre ydelser, mens altså ti procent af de 106.000 fik kontanthjælp i alle årene.
Det er første gang, at Danmarks Statistik analyserer indkomsten på det sociale område. Det er derfor også interessante oplysninger, der er kommet for dagen. Se Aalborgmodellen,

Konventioner. Bindende aftaler, som begrænser staters suverænitet (s.d.).
Konventiloner kan være gavnlige frihandelsaftaler, men kan også have så uforudsete, katastrofale følger, at de aldrig var blevet indgået, hvis følgerne havde været kendt.
Således ratificerede Danmarks Rigsdag FN’s flygtningekonvention af 1951 bl.a. med den begrundelse at der ikke fandtes noget væsentligt flygtningepres mod Danmarks grænser. Denne konvention syntes rigtig og rimelig under indtryk-ket af forholdene under 2. verdenskrig.  Verdensomspændende folkevan-dringer var ikke forudset.

I dag har Danmark ratificeret et utal af konventioner, som ikke er mere end fromme, politisk korrekte hensigtserklæringer. Det er noget forbandet toderi.

Konventionen kan opsiges med seks måneders varsel. Men det ville rigtignok betyde at vore meget rejsende og receptionsglade politikere ikke ville få adgang til slet så mange glas champagne og udsøgte vine og slet så mange luxus-pindemadder som de har i dag. Ikke det første par år, i alt fald.

Iøvrigt har konventioner ikke lovkraft; det er derfor IKKE ulovligt hvis en minister vælger at ignorere dem. De får først lovkraft, hvis de indarbejdes i lovgivningen og vedtages i Folketinget. Det var derfor lodret løgn når adskillige juridiske "experter" påstod at Birthe Rønn Hornbech havde handlet ulovligt ved at nægte at indstille nogle statsløse fremmede til statsborger-skab.
Se: Minoriteter, Utilsigtede konsekvenser.

Korruption. Parasitvirksomhed, hvor enkeltpersoner udnytter statsmagtens voldsmonopol til egen fordel. Såfremt statsmagten udelukkende beskæftiger sig med sin egentlige opgave, at beskytte os mod hinanden, er korruption overhovedet ikke lønsom.
Der er derfor principielt masser af plads til korruption i Danmark, hvor staten jo blander sig i alt. Men, som  Palle Lauring bemærker: “Danske politikere er ikke korrupte; det kræver trods alt et vist format...”
Se: Etatisme, Nepotisme, Socialisme.

Krig. Se: specialartikel.

Krigsårgange, store. Skyldes det et ur-instinkt at der avles flere børn under krige? Børneårgangene 1940-45 var i alt fald usædvanlig store. Den populære forklaring ligger i spørgsmålet: "Hvad skal unge mennesker ellers foretage sig under mørkelægning og udgangsforbud?

Det kom der børn ud af. P-pillen kendtes ikke. Gummi var ikke til at skaffe, Fosterdrab (s.d.) var livsfarligt og kostede en lang fængselsstraf i et rigtigt fængsel, en del anderledes end nutidens gratis ferieophold.

Afrikanske elefanter og amerikanske prærieulve øger produktionen af afkom, når de udsættes for omfattende myrderier. Ideen om ur-instinktet er måske ikke så tosset endda!

Kriminalitet. Kan opdeles i statens(s.d.) berigelsesforbrydelser, privat berigel-seskriminalitet ("free-lance socialisme"), forræderi og personkrænkelser.

Undersøgelser har vist at en stor del af os lejlighedsvis og upåagtet begår kriminalitet - somme tider endda af meget grov karakter. Men kun få gør det til en karriere. Privatøkonomisk er kriminalitet ellers meget givtig. I USA kostede (i 1998) et indbrud i gennemsnit 4,8 dage bag tremmer og omkostningerne ved kriminaliteten i USA var mellem tre og 15 gange så store som udgifterne til at  holde forbryderne buret inde.
Privat kriminalitet har kun lidt at gøre med fattigdom, men meget at gøre med social og måske også biologisk arv - og social accept/fordømmelse af handlingen. " I 1939 var arbejdsløsheden i England 21%. Der var 208 tilfælde af groft røveri (violent robbery") . i 1998 var arbejdsløsheden 8%. Der var 72.000 røverier". (Detmar Doering "Rights, Risks and Regulation". June 2000 ISBN 90-75724-11-x).

Hvorfor er kriminaliteten markant højere i vore dage, hvor alle har nok at spise og tøj på kroppen, end i trediverne, hvor arbejdsløsheden var højere og nøden reel? Hvorfor virker afskrækkelse somme tider, men til andre tider næsten ikke? Disse spørgsmål har vi nu en slags svar på. Med moderne com-puterbaseret matematik kan sociologer og økonomer nu tage højde for at vi gensidigt påvirker hinanden i vort forbrugsvalg og handlingsmønster.
Kriminalitetsparadoxerne kan forklares på tilsvarende måde som økonomiske spørgsmål. Ved at inddrage det vi véd om vor måde at handle på i beregningerne, når vi frem til en indsigt, der måske kan bruges til noget. Som alle gode teorier inddrager teorien de tidligere som specialtilfælde.  Den nederste kurve (L) i fig.1viser sammenhængen mellem modellens "kriminalitet" og fattigdom i en periode med lav kriminalitet:

alt

Man ser en positiv, nogenlunde lineær sammenhæng. Det svarer i det virkelige liv til at kriminalteten, ligesom i kriseårene i 1930'erne, kun vokser lidt, efterhånden som der må slås flere huller i bukseremmen. Den sociale fordømmelse af kriminaitet er stor. Få er kriminelle, næsten alle fordømmer dem.
Men hvis fattigdommen overstiger en vis grænse (ved L2) kammer model-systemet over. Der sker en slags faseændring, som når is smelter. Det tidligere system bryder sammen. Nu er der pludselig langt flere "kriminelle" i regnemodellen. I det virkelige liv svarer det til at fordømmelsen er aftaget drastisk. Vi er nu røget op på H-kurven, (til punkt H2, med høj kriminalitet).

Modellen kommer i vanskeligheder, hvis man skal forklare den stærke kriminalitetsstigning i sidste fjerdedel af århundredet, for fattigdommen er jo mindsket, ikke øget, i alt fald hvis man måler den i adgang til mad, tøj og husly. Men fattigdom er et relativt begreb. Det kan meget vel tænkes at flere har følt sig fattige i 1970'erne, selv om de absolut set var bedre stillet end 1930'ernes arbejdsløse. Desuden må det erindres at der er tale om en beregningsmodel. Et virkeligt samfund kan antagelig komme op på H-kurven på grund af andre faktorer end lav social fordømmelse p.gr. af stigende fattigdom. Et voldsomt skattetryk med deraf følgende skattesnyderi (s.d.) påvirker den almene holdning overfor egentlig kriminalitet, selv om skatteslaverne har tøj på kroppen og mad på bordet. Stigende narko-misbrug med misbrugere, som skal skaffe penge til næste fix er en anden og ny faktor i billedet. Masseindvandring af folkeslag med andre moralbegreber end de lokale spiller utvivlsomt også en rolle.

Ligger man på højkriminalitets-kurven, er det besværligt at komme ned på den lave L-kurve. Fattigdommen skal sænkes virkelig meget. Men det kan lade sig gøre (iflg. modellen). Hvis velstanden får virkelig godt fat, eller skattetrykket mindskes drastisk - eller statspropagandaen mod skattesnyderi er slået igennem eller indvandrede forbrydere er sendt hjem - har vi bevæget os ned ad H-kurven til punktet H1. Her sker der så igen et faseskift. Vi kommer ned til punkt L1 på l-kurven, der beskriver, der beskriver sammenhængen mellem kriminaitet og fattigdom når kriminaliteten er lav.

Tilsvarende kan man lave modeller, der viser forholdet mellem kriminalitet og afskrækkelse. Her får man en lignende dobbeltkurve (fig.2), der beskriver to model-samfundstilstande, én med lav kriminalitet (L) og én med høj (H)

alt

Starter vi i pkt.L2 på L-kurven, hvor afskrækkelsen er høj og kriminaliteten lav og bevæger os til venstre mod lav afskrækkelse kommer vil til punkt L1, hvor mange "modelpersoner" finder ud af at det kan være lige meget om de begår kriminalitet eller ej. "Rødderne" begynder at tænke: "der sker os jo alligevel ikke noget, når vi laver et bræk eller stjæler en bil". Den sociale fordømmelse af kriminaliteten svigter, og vi svipper op på punkt H1 på H-kurven. Men også vanekriminelle kan afskrækkes i denne model. Afskrækkelsen skal være barsk, men gøres den rigtig barsk, ændres tilstanden igen, og vi  bevæger os fra pkt. H2 (høj kriminalitet, meget hårde straffe) til punkt L2 (lav kriminalitet, meget hårde straffe).

Kurverne minder om hysteresekurver for jern i et magnetfelt. Disse kurver afbilder også forhold, der er afhængige af stoffets forhistorie.

Disse betragtninger supplerer Kelling og Watsons artikel "Broken Windows. The Police and Neighborhood Safety." De hævder at stigende kriminalitet er det uundgåelige resultat af uorden. Hvis en rude efterlades smadret, vil nogle forbipasserende opfatte dette som en invitation til at smadre flere. Grafitti på togene demonstrerer at der ikke er nogen, der har styr på tingene. Svineri motiverer til svineri. Små regelbrud leder til større. Lignende betragtninger gælder overfor sjusket og efterladende grænsekontrol osv.
Dette viser sig faktisk at passe. Da New York City indførte nul-tolerance overfor overtrædelser - helt ned til gratister i undergrundsbanen - skete der drastiske fremskridt.

Hver lovovertrædelse nedsætter respekten for loven. Men mange love opleves som urimelige. Følgelig overtrædes de. - Så nu forstår vi måske hvorfor kriminaliteten stiger kraftigt i overgangsperioder, hvor systemet bryder sammen. Det skete således omkring første årtusindskifte, ved overgangen mellem den tidlige middelalder og feudaismen. (Det feudale system kan ses som en reaktion på en enorm kriminalitet). Der var også megen uro (Trediveårskrigen, Borgerkrig i England) ved overgangen til den moderne tidsalder i 1500-tallet, parallelt med at foragten for det gamle magtsystem bryder igennem.

Bemærk at det ovenstående omhandler privat kriminalitet ("free lance socialisme"). Staterns kriminalitet er ikke inddraget i denne model, der ses beskrevet i Paul Ormerod's "Butterfly Economics".

Kriminaliteten er meget forskellig kulturerne imellem..
I islamiske lande, hvor sharia-loven dikterer afhugning af tyves hænder, er tyveri sjældent. i 1987 var der 5387 voldelige overfald i Los Angeles, NUL i Dubai. Antallet af biltyverier var 425 gange højere i L.A. end i Dubai, og riskoen for at blive myrdet var 31 gange højere.
I Japan er kriminaliteten meget lav, i alt fald tilsyneladende. Det skyldes tildels at staten accepterer organiseret kriminalitet (i alt fald af typen "victimless crime"). Hasard og bordelvirksomhed er forbudt, men bedrives åbenlyst af den japanske mafia, Yakuza. Det tolereres, så længe mafiaen holder sig fra narkohandel og ikke bærer skydevåben. Privatpersoners forbrydelser ender kun i 4% af tilfældene med ubetingene fængselsstraffe; der lægges stor vægt på at forbryderen tilstår og fortryder sin handling. Og ligesom i vesten klages der over at myndighederne tager mere hensyn til forbryderne end til deres ofre.
De værste forbrydere henrettes. Når forbryderen skønnes forberedt på døden (måske efter mange års strengt fængselsophold) bliver han en tidlig morgen hevet ud af sin celle og hængt uden ceremonier og uden offentlighed. Pårørende underrettes efter henrettelsen.
Se: Forbrugsvalg, Modeller, Organiseret kriminaitet, Straf, Ulovlighed.

Kræftens Bekæmpelse også kaldet Kæmpens Bekræftelse.
Se: Medicinalindustrien.

Kultur. "Kultur er vaner" sagde Hartvig Frisch. Mere præcist: en gruppes kultur er dens vaner. "en distinkt og komplex adfærd, der er opstået indenfor en given befolkning, og som overføres via indlæring fremfor genetiske dispositioner" (Carsten Jensen).

"Dansk kultur - som alle kulturer - lader sig ikke definere som en matematisk formel. Dansk kultur er en filtreret opsummering af de erfaringer, værdier og normer, de mennesker, der har levet i Danmark gennem tiderne, har skabt og videregivet, kunst, bygninger, brugsgenstande, den nedskrevne regelmoral og fortællingernes livsmoral.
I børnenes opvækst skabes skabes store dele af grundlaget for den kulturelle forankring. Det er primært familien, daginstitutionerne og skolerne, der bærer ansvaret for at dette sker." (Thøger Johnsen Kr. Dagbl. 12/12/2001).

Mange andre dyr har observerbart kultur, dvs. skikke, der varierer fra område til område og fra flok til flok.
Se: Spontan orden, Memer og memplexer.

Kulturministerium. Uvist hvad dette ministerium administrerer. Kultur er det i alt fald ikke, for kultur kan ikke administreres. Heller ikke det lille hjørne af begrebet, vi kalder kunst. Totalitære stater har prøvet og prøver fortsat, men statsstøttet kunst er som oftest uden sjæl.  Forsøg på at administrere kulturen politisk, fx. via et "kulturministerium" må kalde på latteren. Men det var helt fint at gøre en figur som Jytte Hilden til kulturminister. Hun var en glimrende repræsentant for dansk kultur - når den er værst.
Se: Statspropaganda, Totalitarisme.

Kulturradikalisme. Åndelig rusgift, som et samfund kun tåler i mindre doser. Misbrugeren kendes på sin enorme selvgodhed(s.d.).   Elias Bredsdorff definerede kulturradikalismen i en kronik i Politiken i 1955 som:

"...en tankegang, der bygger på respekten for mennesket, tænker i internationale perspektiver og er belastet med social samvittihed - et åndeligt kætteri, som afslører vanetænkningen, hykleriet, fraserne og klicheerne, en åndelig åbenhed, der ikke nøjes med at se etiketterne, men som tager uhildet standpunkt til realiteterne bag dem." (WA 23 MAJ 2001).

Kort sagt: "Vi er de gode". Bredsdorff er altid blevet betragtet som kulturradikal. Desuden var han benhård stalinist!

"...Du har en gruppe mennesker som - for for hvad grunden nu end er - hader kapitalismen og den private ejendomsret. De var socialister og kommunister ... og nu er de alle blevet miljøfolk - enhver forklædning som kan passe dem, og som vil gøre det muligt for dem at få nogle uskyldige fjolser til at slutte sig til dem..." (Milton Friedmann, Libertas marts 1999).

Disse "salonkommunister" (amr.  "parlor pinks") stiller sig i heltepositur, når det er ufarligt. Poul Henningsen skrev skrev sentimentale og dobbelttydige revyviser under den tyske besættelse. Kjeld Abell tav. og skrev antinazistiske skuespil... bagefter. Peter Seeberg arbejdede fra 1943 i den tyske filmindustri.    Digteren Ole Wivel sværmede for nazismen før og under besættelsen og skrev racistiske hyldestdigte, som for eksempel:

Nu kalder korset: danske mænd!
Til kamp til kamp for fælles sag:
Germaner Goter Cimbrers dag
Skal gry igen -

I fimbulnatten finske mænd
Med unge smil til døden lo:
Nu vrister de af gulen klo
Et land igen

En mægtig fører, streng og varm
Som tugtede fra goldheds splid
De blonde børn til frugtbar id
Til hellig harm

Har rakt en Større frit sin haand
Har tegnet nordens kristne kors
i blod til Odins hagekors:
Den samme aand.

For samme sag, for samme liv
I syden under Cæsars eg
Sig hæver over kornets neg
En romer-kniv-:

Mod tanketaager, lighed lam,
Mod fremmed races tro og vold,
Mod fremtidsguden teknisk kold,
Mod fejgheds skam

Mod alt som intet offer vil
Sig løfter Stor-Germaniens sang
Paa sejrørnens vingefang
Ad himlen til -

Ser I som jeg? o se, o se!
Et sluttet kosmos gyldne rand
Fra middelhavets pinjestrand
Til Laplands sne

august 1941

 

- Skrive ku' han skam - også før han blev én af kulturradikalismens ping'er!

Han marcherede i Gudhjems gader med oprakt arm til nazi-hilsen.(Iflg. Peter Hjort, ref. fra Tage Voss' bog "Fejemøg fra parnasset"). Senere blev Wivel direktør for Gyldendal (Se: Bermudatrekanten) og medvirkede ved Russell-tribunalet, som alvorligt svækkede vestens forsvarskamp mod kommunismen. Nu forsøgte han af al magt at skjule sin ungdoms begejstring for den brune variant af socialismen.

Derimod gik forfatterne Erik Aalbæk Jensen og Martin A. Hansen ind i modstandsbevægelsen; den lovende digter stud. mag. Morten Nielsen omkom ved at vådeskud under våbeninstruktion. Digterpræsten Kaj Munk blev myrdet, fordi han talte nazisterne og deres kollaboratører midt imod.

De ægte røde, kommunisterne gjorde en tapper indsats mod nazismen, men først da Hitler overfaldt deres selvvalgte fædreland, Sovjerunionen. Indtil da (22 JUN 1991) støttede de Nazitysklands politik i overensstemmelse med pagten mellem Berlin og Moskva.

Kulturradikale er af samme type mennesker, der efter krigen støttede Sovjet, og nu råber "racister" efter hæderlige danske, der ønsker at bevare landet dansk. Konkluderende må Bredsdorffs definition ændres således:

Kulturradikalisme er i praksis stort set det modsatte af hvad hvad de kulturradikale indbilder sig. Det er en tankegang, der bygger på foragten for det enkelte virkelige menneske, tænker i abstrakte, internationalistiske baner, uden respekt eller forståelse for den historiske virkelighed og udnytter sociale forskelle til at skaffe sig politisk magt og til at pudse deres falske godheds glorie. Den er et udtryk for en åndelig afstumpethed, som giver sig udtryk i betonstiv vanetænkning, hykleri, fraser og klicheer og som gør det umuligt for patienten at tage selvstændig og uhildet standpunkt til fænomenerne i virkelighedens verden. Kulturradikalismen har siden slutningen af 60'erne været den politisk korrekte og dominerende åndsretning i Danmark.
Se: Absolut, Dyder, Intellektuelle, Kommunister, Nietsche, Undergravende virksomhed, Selvgodhed, Værdier, Værdirelativisme.

Kulturpolitik. Se: Kulturministerium, Statspropaganda, Totalitarisme.

Kvindefrigørelse. En smuk tanke, men ikke langtidsholdbar, al den stund den medfører det pågældende folks uddøen i løbet af få generationer.
Se: Kvinder samt Islams fremtid i specialartiklen om Islam.

Kvindemælk. Se: Pattemænd.

Kvinder - nogle strøtanker.
Kvinder er det bedste vi har - af den slags", som Gustav Wied sagde. Han konstaterede også at "Kvinder, Børn og Dyr er lykkelige, men vi Mennesker er ikke lykelige." Forfatteren Robert A. Heinlein - en ellers helt igennem galant og ridderlig fortaler for- og tilbeder af- kvinden - lader én af sine personer sige: "det er ok at vi lærte dem at tale, men vi skulle aldrig have givet dem sko på!"

Der er en hel del sandhed gemt i disse underfundigheder.

Det første citat er en selvfølgelighed for en normal mand. Det andet er mere problematisk, men jeg tror at Wied har ret. Der er nok procentvis flere lykkelige kvinder, børn og dyr, end der er lykkelige mænd, hvordan så begrebet "lykke" så ellers skal forstås - defineres kan det ikke. (Aristoteles bruger megen tid på at diskutere det, for lykken må jo per definition være det højeste gode. Men hvad er lykke (eudaimoni)?)
En undersøgelse synes at vise at mænd bliver lykkeligere med alderen. Man har foreslået at forklaringen er tiltagende døvhed - kvindesnakken er ikke så forstyrrende længere...

Heinleins bemærkning er interessant; det var måske, måske ikke, mænd, der lærte kvinderne at tale (se: Sproget). Men det er sandsynligt at en kultur, der finder sig i, hvad der kaldes "kvindefrigørelse"(s.d.), vil gå til grunde. (Se: Islam For Vantro (Islams fremtid)). Når kvinderne antager mændenes værdinormer og får mulighed for at realisere dem (udearbejde, spiraler, p-piller), gider de forståeligt nok ikke føde tilstrækkeligt mange børn(s.d.) til at det folk, de udgør halvdelen af, kan bestå. Og så bliver dette folk afløst af ét, som ikke har "givet sine kvinder sko på".

Kvinder vil ikke have børn med mænd, der har lavere uddannelse eller tjener mindre end de selv.
I takt med kvindernes stigende uddannelsesniveau fravælges derfor stadig flere mænd som fædre..
I dag er det kun halvdelen af de mandlige førtidspensionister, der får børn, mod ni ud af ti direktører. (NJS 06 JUN 06)

The Sunday Times offentliggjorde JAN 2002 en prioriteret liste over hvad kvinder beundrer mest hos mænd:

1. Sexede baller (39%), 2. Slank (15%), 3. Flad mave (13%), 4.Øjne (11%), 5.Lange ben (6%), 6.Højde  (5%), Hår (5%), 8. Hals (3%), 9. Penis (2%), 10. Muskuløse skuldre (1%).

Men vi må altid huske på at "Peber, sennep, ketchup, engelsk sovs og salt forøger kvindens drifter i unaturlig grad og fører hende uundgåeligt i ulykke" Hvis man ellers skal tro den amerikanske læge, Dio Lewis, der skrev dette i 1874. (Iflg. Illustreret Videnskab 16 NOV 2000).

Allerede i tyverne skrev Jacob Paludan::
"Tilstandene er urovækkende. Fra dyreverdenen ved man, at naar Hunnen forkæles, giver hun Børnene op for at give sig hen til den forøgede Jeg-Nydelse og rigtig gasse sig. Livets Grundlove er i Opløsning." ("De vestlige Veje").

Naturen har indrettet os, så menneskeslægtens fortsættelse bygger på en familie, hvor vore naturlige drifter betyder stor chance for konsekvenser i form af børn. Endda i rigeligt antal, så der er nogen at smide væk af. Men naturen har ikke taget højde for menneskets opfindsomhed m.h.t. effektiv prævention og fosterdrab, De færreste kvinder i Europa og USA ønsker mere end ét barn. Det er ikke nok til at opretholde bestanden.

Hvis man ikke synes at éns land, dets kultur og tradition er værd at bevare, er dette selvfølgelig ligegyldigt. Der er mere end rigeligt med mennesker på kloden (se: Overbefokning). En kultur med svindende folketal vil uundgåeligt blive opslugt af en kultur med voksende folketal, dvs. af en kultur, som ikke tillader kvindefrigørelse. "Kvindefrigørelse" som vi kender den i dag er derfor - uanset hvor sympatisk den forekommer - en evolutionsmæssig blindgyde.

alt

Se: Børn, Feltmadras, Islams fremtid (i specialartiklen Islam for Vantro), Mænd og kvinder, Sproget.

 

KZ-lejr. Tysk: Konzentrationslager. Systemet er berygtet fra Nazityskland. Her blev det brugt dels til opbevaring af uønskede elementer, dels som slavearbejds-system, dels til likvidering af uønskede personer.

"Lejren (Buchenwald, phb), der var tilsluttet betydelige fabriks- og produktionsanlæg, især indenfor våben- og ammunitionsindustrien, havde gennem årene (nazitiden, phb) 266.000 fanger, hvoraf 56.000 døde... de sovjetiske besættelsesmyndigheder havde brugt kz-lejren direkte som interneringslejr for fanger frem til 1950. Det var holdt hemmeligt, så kun folk i nabolaget var klar over det. Af 28.500 internerede døde godt 7000." (Bent Olsen, JP's korrespondent, JP Kultur/Internationel 09 FEB 99).

Ifølge den berømte kommunistiske spionageleder Leopold Trepper var Tyskland inden den nazistiske magtovertagelse i 1933 gennemhullet som en schweizerost af kommunistisk undergravede virsomhed. Tyskland var på vej til at blive til Sovjettyskland i perioden 1918 - 1933. Straks efter magtovertagelsen i 1933 iværksatte nazisterne derfor opsamling af undergravende elementer. Ingen af lejrene var behagelige, men først senere udvikledes nogle af dem til dødsfabrikker. Nazistene behandlede deres åndsfrænder, kommunisterne, som disse ville have behandlet dem, hvis magtforholdet havde været omvendt.

KZ-lejrsystemet havde allerede været anvendt længe i Sovjetunionen . GULag (s.d.) blev skabt af Lenin i 1920.
Lejre til opbevaring af uønskede/farlige/frygtede personer er kendt fra mange lande, men de mig bekendt er kun blevet brugt til at formidle slavearbejde og massemord i totalitærstaterne Sovjetunionen og Nazi-tyskland.
Se: GULag, Holocaust, Nationalsocialisme.

Kærlighed. Robert A. Heinlein definerer kærlighed til et andet menneske som en tilstand, hvor dette andet menneskes velbefindende er essentielt for éns eget.  Det bør ikke forveksles med erotisk tiltrækning/begær.

 Kønsracisme. En gang i 90'erne vragede Socialistisk Folkeparti en stor frodig og smuk pakistansk kvinde (Lubna Elahi) som kulturborgmester i København til fordel for en lille mager, grim og ubarberet svensk mandsling (Tom Ahlberg). Er SF: så kønsracistisk eller bare almindeligt racistisk???
GOOD QUESTION!

Censur

Censur. Beskrives i Grundloven (s.d.) som en "forebyggende foranstaltning". Det frie ord er farligt, men uundværligt. Grundloven forbyder censur. For-andring skal være mulig, selv om den mishager magthaverne.

Tilfældigt citat