Fagforeninger - følelser

Vigtigt, åben i et nyt vindue. PDFUdskrivEmail

Fagforeninger
"...kunne du ønske, at det i din tid blev frivilligt at være organiseret?"
" - Alle er da medlemmer af fri vilje."
"- men man kan da ikke være på en arbejdsplads, hvis man ikke er organiseret?"
"- det er frit ifølge Grundloven."
"- Men det fungerer ikke sådan?"
"- Nej, og det skal det s'gu heller ikke!"

(Aktuelt-interview med LO-formand Knud Christensen, cit.JP 07 APR 1987).
Medlemskab var tidligere i praxis tvungent på mange arbejdspladser (via exclusivaftaler, som blev gennemtvunget ved voldskriminalitet (såkaldte "fysiske blokader"). I den offentlige sektor var exclusivaftaler forbudt, men fagforeningen administrerede arbejdsløshedskassen og bildte folk ind at de kun kunne få dagpenge, hvis de var medlemmer..
Løgn og svindel! Staten betaler i realiteten dagpengene, og man kan være medlem af arbejdsløshedskassen uden at være medlem af fagforeningen. Men går den, så går den. Og har man stor magt, går den endnu nemmere.
Fagforeningskontingent er skattefrit. Medmindre man udtrykkelig beder sig fritaget, bidrager man til socialistisk (hovedsagelig socialdemokratisk) pro-paganda. Men man slipper ikke billigere, hvis man beder sig fri. Pengene bliver blot lagt i en "særlig pulje". HM! 11 JAN 2000 meddelte JP at jernba-nearbejderforbundets 7000 medlemmer nu havde fået chancen for at melde sig som frivillige bidragydere til Socialdemokratiet i stedet for blot at være passive bidragydere gennem kontingentet. Kun 27 medlemmer bad så om at deres kontingent bl.a. gik til partistøtte.
Dette cirkus med (skattefri) og reelt tvungen partistøtte kører formentlig stadig. I alle fald kan det konstateres at baggrunden for Socialdemokratiets dominans i det 20. århundrede bl.a. udgjordes af tvang og løgn.
Vi har "én mand - én stemme" -demokrati, men den totalitære tankegang, der præger nationen på mange planer, er ikke resultatet alene af frie valg. Der er også elementer af tvang og trusler på levebrødet, der harmonerer meget dårligt med idealbilledet af Danmark. September 2000 meddelte Dansk Metal Aalborg at man ville excludere et medlem, alene fordi han var nationalso-cialist. Der forlød intet om at man også agtede at udelukke medlemmer af diverse andre extremistiske partier, herunder kommunister og islamister, som dog er akkurat lige så fordømmelige ud fra menneskerettigheds- og totali-tarismekriterier, som nationalsocialister er det.
11. januar 2006 blev de danske exclusivaftaler kendt stridende mod menneskerettighederne ved den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Herefter er der sket en vis opblødning. Men V&K fører som bekendt stort set den socialdemokratiske barnepigestat videre. Vi behøver slet ikke social-demokratiet som parti længere. Alle partier er socialdemokratiske.
Vi er tilsyneladende havnet i det, samfundsforskerne kalder en "Nash-lige-vægt". En stivnet tilstand, som ingen, som blot har en lille del af magten, reelt ønsker at ændre, fordi de i første omgang vil tabe ved det, selv om den også er skadelig for dem selv i det lange løb. (Andre - og mere forfærdelige - exempler på Nash-ligevægte er Burma og Nordkorea).

Falsifikation. I matematikken føres uomstødelige, almengyldige beviser for de fremsatte læresætninger (teoremer). Naturvidenskaberne opstiller teorier, der beskriver sammenhænge mellem iagttagne fænomener, og som desuden indebærer forudsigelser, der kan efterprøves experimentelt. Teorier skal udsætte sig for at blive modbevist (falsificeret), hvis de skal kaldes naturvi-denskabelige (jfr. Popper). Hvis det mislykkes at falsificere teorien er den bestyrket, og vi har lært endnu en smule om hvordan verden er skruet sam-men.
Falsificeres den, har vi lært noget endnu vigtigere: at her er noget, vi (endnu) ikke forstår.
Poppers falsifikationskriterium kan ikke selv falsificeres. Det udgør blot en brugbar definition af hvad der kan betragtes som naturvidenskab.
Marx og hans disciples skriverier er exempler på videnskabelige teorier, som er grundigt falsificerede.
Freuds psykologi er hidtil ikke blevet betragtet som videnskabelig, fordi den ikke har udsat sig for falsifikationsrisikoen. Nutidig hjerneforskning ser ud til at kunne ændre dette. Hjernevidenskaben er i færd med at finde sammen-hænge mellem Freuds teorier om fortrængning, hukommelsestab og drøm-meforståelse.

Familie. Grundlaget for en menneskeværdig tilværelse og opvækst er familien med to forældre. Den undermineres mere og mere af velfærdsstaten. Tiltagende kriminalitet er èt af resultaterne. (En stor del må dog tilskrives masseindvandringen). Familien er grundstenen i samfundet. Det står endda i én eller anden menneskerettighedserklæring. Når det, der binder familien sammen, såsom fælles måltider, fælles økonomi, samarbejde, som i fortidens håndværksvirksomheder og landbrug og gensidig hjælp, overtages af staten eller umuliggøres på anden vis - hvad så? Good question!

Farisæer. En af mine studerende gik med en T-shirt, hvorpå der stod: "I care, do you?" Jeg nænnede ikke at sige noget.
I sproget kan ordet farisæer anvendes som et nedsættende udtryk om en person, der fremstiller sig selv værende mere from eller retfærdig end andre. Ordet kan anvendes synonymt med en hykler eller en skinhellig person.(Wikipedia)
Se: Gloriepudser.

Farlige tanker:
"At være dansk - det er at holde af Danmark, af sit danske land, sin danske historie, sit danske sprog. At være dansk er et forhold. Kærlighed til, hengivenhed for, troskab imod. At være dansk er derimod ikke et spørgsmål om "egenart" eller "særpræg" eller biologi, endsige race. Danskhed er en hjertesag, ikke en smagssag. Du holder af dit land og dit folk, fordi det er dit, ikke fordi det er bedre eller rigtigere end andre. Et eksistensvilkår, ikke en anskuelse. Et folks ønske om at kunne være sig selv i sit egen land, ikke en ideologi om folkelighed. Det er ligesom et barns forhold til sit hjem og sine forældre. Vi holder af vort hjem, fordi vi er i et skæbnefæl-lesskab med det. Vi elsker vores far og mor og vil gøre alt for at hjælpe og beskytte dem, fordi de på én gang er vores forudsætning og livsbetingelse. "Derfra min verden går", siger H.C. Andersen om Danmark. "Modersmål er vort hjertesprog", siger Grundtvig om dansk. Det nationale er så enkelt og ligetil, og man skal være meget forskruet i sit hoved for at kalde denne kærlighed til sit danske hjem for "nationalisme". De begivenheder og det levnedsløb, der har formet vort folk og vort fædreland, vil denne udstilling søge at skildre."

Det ovenstående skulle have været introduktionsplanchen til en udstilling om danskheden på Sønderborg Slot år 2001, som pastor Søren Krarup skulle have arrangeret.
Men den ide blev skudt i sænk af museets bestyrelse, officielt fordi Krarup var folketingskandidat for Dansk Folkeparti.
Man skulle ikke have noget med danskhed op til et folketingsvalg. Initiativ-tageren, museumsinspektør Thorkild Kjærgaard, blev afskediget af museums-bestyrelsen efter at man havde arbejdet ihærdigt med at finde klagepunkter mod ham.
Se: Dansker.

Fascisme. Betegnelse for flere versioner af etatismen (s.d.). Symbolet FASCES er et bundt stokke omkring en økse: det gamle romerske symbol på statsmag-tens beredthed til at tæve eller endda halshugge dem, der knurrer.
Socialister bruger ordet for at sløre deres egen ideologiske og praktiske lighed med nationalsocialismen. I virkeligheden kan der være ret store forskelle mellem fascisme og nationalsocialisme. Ordet brugtes ofte af venstrefløjen som synonym for al politisk virksomhed og tænkning, som ikke var kommun-istisk/venstresocialistisk, dvs. i sidste ende ikke-marxistisk. I 1972 hørte jeg sociologen Erik Høeg (som bestemt ikke hørte til på venstrefløjen) kalde det danske system for "korporativt fascistisk". Hans indignerede tilhørere kunne faktisk ikke rokke ved hans saglige argumenter.
Tidligere blev Socialdemokratiet betegnet som fascistisk af dets konkurrenter, moskva-kommunisterne. Mange, der sagde sådan, endte dog som velplace-rede socialdemokrater...
Vil man bruge ordet fascisme som politisk skældsord bør man se på hvordan de italienske fascister faktisk gebærdede sig. Som deres "duce", den social-istiske redaktør Benito Mussolini, sagde: "Vort program er enkelt, vi vil have magten i Italien." I den betydning kan man betegne grupper, som med vold, slagord og moralsk intimidering af anderledes tænkende stræber efter politisk magt som fascister. I vore dage er det derfor rimeligt at tale om bl.a.:
- menneskerettighedsfascisme
- rødfascisme
- godhedsfascisme
- økofascisme
- indvandringsfascisme
- islamofascisme
I Danmark er de såkaldte autonome de mest iøjnefaldende exponenter for denne mentale tilstand, men den lever i bedste velgående mange steder, uden at vi tænker over det. Med mindre der dukker en skarp iagttager som Erik Høeg op og gør opmærksom på det.
Se: Fagforeninger, Nationalsocialisme.

Feltmadras. Hunner tiltrækkes instinktivt af dominerende hanner. Det øger muligheden for at netop deres arveanlæg fortsættes. Det er naturens kriterium for existensberettigelse. Ofte opleves uniformerede og våbenføre mænd naturligvis som dominerende.
I gamle dage var bønderpigerne skrupkulrede, når der var "jenser" i kanton-nement under efterårsmanøvrer. Efter 9.april 1940 var de sejrende tyske soldater uimodståelige. Ordet "feltmadras" opstod.... blandt de slagne danske mænd. Efter befrielsen i 1945 var amerikanske soldater de foretrukne, og ordet "amerikanerpiger" opstod. I dag tiltrækkes de søde væsener af flotte, stoltserende og brutale muslimske ynglinge. - Og oplever måske en grusom opvågnen til virkeligheden som slave og totalt underkuet, gennemtævet sexobjekt.
Men deres arveanlæg lever videre i videre i små brunøjede unger. Naturen er komplet ligeglad med kvindefrigørelse, dansk kultur og Dannebrog.

Hunner vælger de stærkeste hanner som beskyttere og fædre til deres afkom. Svage hanner ser afmægtigt til, og bebrejder hunnerne deres dårlige smag.

"Naturam furca pellas ex,
hun kommer dog igen, den Hex"

Jens Baggesen (1764-1826),efter Horats

Oversættelse: Du kan jage naturen ud med en høtyv...
Se: Gen, det selviske.

Flokdyr. "Mange danske, ikke mindst højtuddannede, er autoritetstro flokdyr, den nødigt stiller sig udenfor de herskende meninger og sjældent får lyst til eller energi til at forstå fundamental kritik af dem." (David Gress, JP 19 DEC 2003).

Flokinstinkt.
"Politik og identitet hører hører tættere sammen end de fleste er glade for at indrømme. Eller med andre ord: det er såpas ubehageligt for de fleste mennesker at være enig med "de forkerte", at de hellere vil mene noget, der bygger på fantasi og ønsketænkning og fastholde distancen til "de forkerte", end de vil mene noget, der bygger på kendsgerninger og blive forenet med "de forkerte". Jeg vil kalde dette for "den politiske identitets jernhårde logik". (Henrik Dahl, MS Berlingske 09 JAN 2005).

alt

Kommentar:: Dette er en meget central observation. Aktuelt er fænomenet velkendt fra kvindeorganisationer, der nægter at kritisere muslimsk kvinde-undertrykkelse med den begrundelse at de ikke vil slås i hartkorn med Dansk Folkeparti.
Dette ældgamle instinkt kendes udmærket fra abeflokke. Man kan forarges over det, man kan lukke øjnene for det, men ikke ændre det. Det er formentlig af betydning for samfundets sammenhold, selv om det er ubeha-geligt og i strid med den moral, vi officielt hylder. Som Johs. V. Jensen skrev:

"...betal din præmie af lumpenhed, at de skal vide sig sikre for dig, og du ikke skal blive hældt ud af foreningen..." ("På Memphis Station").
Se: Civilcourage, Flokdyr, Politik, Politisk (u)korrekt, Profeter, Propaganda, Retorik.

Flugtveje. Før et commandoangreb eller et bankrøveri sikrer man sig åbne flugtveje. Tilsvarende, når man gør oprør mod en regering. Men skal gerne kunne undslippe. Danmarks extremt venlige asylpolitik fremmer oprør, vold og terrorisme, fordi Danmark herved gør sig til hvile- og baseområde for oprørs-bevægelser, ofte rettet mod af Danmark anerkendte regeringer.
Se: Asylsøger, Flygtningepolitik.

Flygtningepolitik. Se: Asylpolitik, Asylsøger, Dumhed. Galskab

Flygtningelobbyen.fra Uriasposten - d. 10. januar 2013.
Professor Stig Jørgensens glimrende kronik om Flygtningelobbyen, trykt i BT, 8. maj 1993.

“Den beherskes derfor også af et miskmask af ædle og uædle motiver. Især de kirkelige missionskredse, hvorfra de fleste såkaldte »flygtningevenner« nok er udgået, handler utvivlsomt ud fra, hvad de anser for at være en kristelig barmhjertighed. Ligesom de uddøende eksemplarer af kulturradikalismen er de tilbøjelige til at forveksle medlidenhed med barmhjertighed. Medlidenhed er imidlertid en græsk følelse (sympathos), der er udgået af en køligt og rationelt begrundet distancerende følelse med den lidende, mens den kristne barmhjertighed er udgået af en nærværende og varm følelse for næsten. Medens medlidenheden skaber distance, skaber barmhjertigheden nærhed. …
Megen veldædighed har denne hykleriske karakter, såsom 70-ernes såkaldte solidaritetserklæringer med undertrykte befolkninger, klasser eller grupper. Charles Dickens talte om teleskopisk filantropi hos de blåøjede radikale, som har så travlt med at redde menneskeheden, at de ikke har tid til at tage sig af deres nærmeste. De private velgørende institutioner befinder sig i samme dilemma som andre veldædige behandlere, der ernærer sig ved menneskelig ulykke, såsom læger, sygeplejersker, socialrådgivere og ambulanceførere.
Som dr. Knock siger i Jules Romains bog af samme navn, er en rask mand en mand, som ikke ved, han er syg, eller, som det siges af lægerne, en person, som ikke er undersøgt grundigt nok!
Dilemmaet for disse menneskekærlige professioner og institutioner er det samme som for de politiske partier, der arbejder for den sociale retfærdighed, idet deres raison d’être aftager med realisationen af deres partiprogram. Samme interessekonflikt behersker den finansminister, som opkræver store gift- og miljøafgifter med det formål at begrænse forureningen, idet provenuet er omvendt proportionalt med formålets realisering. Det ville være forkert at se bort fra den omstændighed, at velgørende arbejde er afhængigt af tilstedeværelsen af ulykkelige mennesker, ligesom Gud, efter aristokratiets opfattelse, har skabt de fattige, for at de rige kan have nogen at være gode ved. Vi kan ikke uden videre gøre forskel på de forretningsdrivendes og bureaukraternes behovsopgørelse. Nys afdøde professor Parkinson påviste i en af sine berømte »love«, at bureaukratiet har en selvgenererende evne, uden at der kommer nye kunder i butikken. Alle professioner og institutioner er principielt inhabile, når det drejer sig om beslutninger om egne behov. …
Mere udpræget bliver inhabiliteten, i jo højere grad de oprindeligt velgørende foreninger udvikler sig til hårdtslående professionelle magtorganer. Naturfredningsforeningen og Kræftens Bekæmpelse er velkendte eksempler på denne metamorfose. Dansk Flygtningehjælp og Dansk Røde Kors er derudover blevet indbygget i den offentlige administration ved at overtage en stor del af ansvaret for flygtningearbejdet. At de deltager i løsningen af de sociale og praktiske arbejdsopgaver er forståeligt, mere betænkeligt er det, at de også deltager i visiteringen af asylsøgerne og i beslutningsprocessen om asyl. Man kan nu engang ikke med rimelighed betro noget menneske at skulle udmåle metervarer med elastikbånd, og man kan vanskeligt bebrejde disse velgørende institutioner, at de ser legitime behov for asyl, hvor andre måske ville mene, at flygtningeopgaven bedst ville kunne løses i eller ved hjemlandet. …
Ligesom det ædle formål kan legitimere en udvidelse af beskæftigelsen i flygtningearbejdet, kan det også legitimere anvendelsen af voldelige »antiracistiske« midler fra såkaldt venstreorienterede ekstremistgrupper, såsom BZ’ere og andre små revolutionære grupper. For dem kan flygtningesagen være et påskud, og ikke en begrundelse, for anvendelsen af den sociale eller voldelige adfærd, som af andre grunde tiltrækker disse grupper. … Man bør altid gribe til sin pistol, når de revolutionære vil beskytte grundloven, når voldsmændene vil beskytte demokratiet, og rævene vil vogte gæssene! Der er den samme tvetydighed over de »ambulancejagende« advokater, som velvilligt – men mod betaling – stiller deres ekspertise i ankesystemerne i asyllovgivningen til rådighed for de retfærdige og uretfærdige asylsøgere. …
Når samtidig massemedierne mobiliseres til følelsespornografiske happenings, hvor alle sejl sættes til for at bringe skuden i havn, som det skete med palæstinenserne i Blågårds Kirke, var der med særloven tale om både et retsmisbrug og et politisk misbrug i strid med grundlovens magtfordeling, og derfor i realiteten om en uretfærdighed mod andre grupper af asylsøgere. Det er et problem, når det politiske system bliver svækket af lobbyisme i al almindelighed.”

Fobi. Græsk ord, der tidligere betegnede sygelig frygt, fx. for edderkopper (arachnofobi) eller åbne pladser (agorafobi) eller lukkede rum (claustrofobi). Lidelsen kan ytre sig ved rysten, svedeture eller endda besvimelsesanfald.
I dag bruges ordet (utvivlsomt i propaganda-hensigt) også om folk, der - uden sygelige symptomer - ikke ønsker islamisering af deres land. (islamofobi).
Se:Propaganda

Fodnotepolitik.
Betegnelsen for en periode i dansk udenrigspolitik fra 1982 til 1988, hvor Danmark tog forbehold i NATO for en række beslutninger, først og fremmest vedrørende modernisering og udvidelse af alliancens atomslagstyrke. Denne såkaldte dobbeltbeslutning betød at NATO ville opstille relativt kortrækkende atombevæbne missiler som respons til de sovjetiske atombombebærende SS-20 missiler, som allerede var under deployering. Fodnotepolitikken blev et omstridt indenrigspolitisk emne i Danmark, fordi den blev gennemført af et alternativt sikkerhedspolitisk flertal uden om periodens borgerlige regeringer. En væsentlig faktor i denne politk var - foruden de involverede politikeres (Soc. dem. SF, VS, radikale) monumentale dumhed - den KGB-styrede påvirkningsagent Jørgen Dragsdahl (s.d.)

FN, Forenede Nationer. Snakkeklub, hvis fleral består af antivestlige og antidemokratiske diktaturer. Arena for stormagternes uenigheder. Udbredt korruption. Af svindende betydning, men tages fortsat alvorligt af talrige danske politikere.
I FN's menneskerettighedskommission - i 2006 omdøbt til Menneskerettig- hedsrådet - sidder en række brutale diktaturstater. Pr. 2004 således bl.a. Sudan, Syrien, Libyen, Kina, Zimbabwe.

Det eneste land, der pr. 2007 er blevet kritiseret i vedtagne erklæringer, er Israel. Mugabes Zimbabwe og uhyrligederne i Sudan havde ikke fået omtale. Desuden er Cuba og Hviderusland blevet strøget af listen over lande, der skal holdes særligt øje med.
Se: NGO.

Folk. Gruppe af mennesker, der har samme eller nogenlunde samme skikke, kultur og historie og sædvanligvis også samme sprog. Et folk bor sædvanligvis på et sammenhængende eller nogenlunde sammenhængende territorium. Ud fra en systemteoretisk/cybernetisk synsvinkel skriver Rolf Kosiek: "Hvem, der fornægter eller politisk vil afskaffe systemet folk, ødelægger - bevidst eller ubevidst - en effektiv dannelse, til skade for alle berørte"... "Folket er ikke en tilfældig hob, men et struktureret system med dynamiske egenskaber, som intet individ kan udtænke." Det er ligesom en organisme: "Pluralistiske sam-fund eller multietniske kollektiver betyder derfor, alene på grund af deres ordensniveau, overfor folket en tydelig primitivisering, et tilbageskridt til uciviliserede tilstande..." (mine kursiveringer).
USA er inhomogent og multietnisk; mange signaler går tabt. Bl.a. derfor kommunikerer amerikanerne via indbyrdes vold og retssager i langt højere grad end vi gør i Danmark. De opfatter ikke hinandens signaler så godt, som mere homogene befolkninger gør. Begrebet folk i betydningen blodslægtskab (gr. ethnos) er ældgammelt. David Gress sporer det tilbage til folkevan-dringstidens germanske stammer (i storværket "From Plato to Nato"), men det er formentlig ældre end menneskeheden selv. Det græske ord demos betegner folket som politisk enhed.
Med henblik på dagens danske tilstande bør vi vel minde om Det gamle Testamente:
Et folk uden forstand er et folk, der går til grunde. (Hoseas 4.14)
- Og David Gress' observation: "Et historisk vankundigt folk kan ikke vise andre (kulturer) den respekt, som det ikke viser sig selv."
Se: Almue, Befolkning, Dansker, Etnisk gruppe, Grænser, Samfund, Spontan orden.

Folkemord. Det, der adskiller mennesket fra de meget nært beslægtede chimpanser og bonoboer, er masseudryddelser og miljøødelæggelser. (Fx. udryddelse af større vildt i Amerika og på New Zealand).

Med et par måneders forberedende planlægning kunne hutu-regeringen i Rwanda arrangere drab på mindst 800.000 tutsier indenfor 100 dage. I 1937 dræbte japanerne på seks uger 3-400.000 civile mænd, kvinder og børn i Nanjing. Det nazistiske gaskammersystem og kommunisten Pol Pot's folkeud-ryddelser i Cambodia var næsten lige så effektive. Ialt har socialistiske regimer (heri inkluderet nationalsocialisterne) udryddet mindst 106 millioner menne-sker i det 20. århundrede. Her er set bort fra krige.
Såkaldt højreorienterede diktatorers ombringelser af diverse modstandere er som hovedregel af langt mere defensiv karakter end disse ideologisk betingede mordkampagner. Chiles Pinochet beskyldes for omkring 3000 drab, Argentinas Videla for 12.000. Italiens Mussolini dræbte kun ganske få politiske modstandere. Spaniens Franco var dog ganske blodtørstig - som også hans modstandere var det.
Se: Holocaust, Koncentrationslejre, Social ingeniørvirksomhed.

Folkestyre. Er gennem statens/politikernes klientisering af befolkningen nu blevet til folkestyring, såkaldt "adfærdsregulering".
Se: Demokrati, Stemmeret, Velfærdsstat, Vælgere.

Folketing. Et parlament et folkets kontrol med den udøvende magt (forvalt-ningen) og den dømmende magt. (Magtfordelingsprincippet). Kontrollen udø-ves gennem lovgivning, som Folketinget tidligere havde (næsten) monopol på. I dag er Foketinget en temmelig forvirret del af statsadministrationen. Kontrollen udøves kun, når enkelte mf'er (fx. p.gr.af pressens "afsløringer" af enkeltsager) skønner at der her er politisk gevinst, bedre chancer for genvalg.
Derfor blander man sig så, i strid med Grundlovens ånd og bogstav, glad og gerne i adminstrationen ("samråd med ministeren") og afsiger somme tider endda domme dvs. vedtager "særlove"
Forvaltningen udsteder de facto love via bekendtgørelser og cirkulærer, baseret på bemyndigelseslove. Lovgivningen er dog nu for 75%'s vedkom-mende henlagt til EU. Her er Folketinget kun er gummistempel.
Se: Etkammersystem.

Folkevandring. En ny folkevandring er i fuld gang. For første gang siden sidste istid når den helt op til os.

Forbrugsvalg. Køberen bestemmer prisen på et frit marked, men varen for-svinder fra markedet, hvis sælgeren ikke får sine grænseomkostninger dæk-ket. Det er en økonomisk grundsætning. Men det er svært at forudsige hvad forbrugerne vil købe. Daglige forbrugsvarer er intet problem. Her indstiller antal købere og vareudbudet sig v.hj. af prismekanismen (s.d.). Men forbruget af en række mere transiente varer (og enkelte mere varige) og tjenesteydelser er temmelig eller totalt uforudsigeligt. Her spiller prisen ikke den afgørende rolle. Mode, dvs. hvad andre gør, kan være langt vigtigere end prisen.
Det er således meget uforudsigeligt hvilke slags legetøj, der sælges op til jul. Visse varer produceres der alt for lidt af, andre samler støv på hylderne. Noget lignende gælder spillefilm.
Hvis prismekanismen kunne virke med fuld vægt, ville der formentlig ske en vis udjævning. Men psykologiske faktorer spiller ind. Er der først sat en pris, vil mange handlende vige tilbage fra at fordoble eller mangedoble den, selv om varen bliver så efterspurgt, at produktionen ikke kan følge med efter-spørgslen, også selv om det ville være godt købmandsskab at gør det.
Paul Ormerod beskriver det frie markeds drilagtighed i bogen "Butterfly Economics". Det følgende er inspireret herfra.

"No man is an island", skrev den engelske digter John Donne. Vi eksisterer ikke i et tomrum; vi handler bl.a. under andres indflydelse. Et samfund (s.d.) er mere end summen af dets enkelte dele.
Det har økonomiske beregningsmodeller hidtil ikke taget hensyn til. De har prøvet at forklare vores adfærd på markedet ud fra den forudsætning (model) at vi hver især er fuldt oplyste om de enkelte varers fordele og mangler og alene derfra, men uden kendskab til hvad markedets øvrige købere foretager sig, træffer beslutninger ud fra ønsket om at få så meget for pengene som muligt (profit/nyttemaximering).
Beregningerne passer somme tider, men lagtfra altid. De viser fx. ikke hvorfor valutakurser ændrer sig som de gør. Valutahandlere opkøber ofte en valuta, selv om den er overvurderet, for så pludselig at sælge ud. Kursudsving på værdipapirer er langt større end udsvingene i udbytte berettiger til. Og et dårligere produkt kan fortrænge et bedre. Det skete ved Betamax video båndoptageren, selv om den var den sejrende VHS'er klart overlegen. Vi bruger stadig det uhåndterlige QWERTY skrivemaskine-tastatur selv om det nu er ganske unødvendigt at neddrosle skrivehastigheden.
Kriminaliteten (s.d.) er markant højere i dag, hvor alle har nok at spise og tøj på kroppen, end den var i 1930'erne, hvor arbejdsløsheden var højere og nøden virkelig følelig. Afskrækkende straffe virker til tider efter hensigten, til andre tider næsten ikke. Disse spørgsmål er vi nu ved at få svar på. Med computerbaserede regneværktøjer, udviklet siden 1980'erne, er nogle økono-mer nu ved at frigøre sig fra fortidens alt for enkle matematiske modeller (s.d.). De er nu ved at indregne det forhold at vi gensidigt påvirker hinandens forbrugsvalg og handlingsmønstre. Nogle er endog ved at erkende at selve brugen af matematiske forudsigelsesværktøjer ødelægger udfaldet af forud-sigelserne! Man kunne vel her tale om selvødelæggende profetier. Da videomaskiner kom frem købte folk formentlig temmelig tilfældigt. Måske var annonceringen for VHS lidt mere aggressiv, og så snart der bare er lidt flere, der køber denne maskine end den anden, vil der komme lidt flere nye kunder til den maskine, for der er flere, der har set den os venner og bekendte. Der er en selvforstærkende effekt. Det samme sker, hvis man har en krukke med lige mange sorte og hvide kugler. Reglen er nu at du skal tage en kugle op og lægge to tilbage i den samme farve som den, du tog op. Hvis du starter med en hvid kugle og lægger to hvide tilbage, er der nu lidt flere hvide end sorte kugler, og sandsynlighwden for at du får fat i en hvid kugle næste gang er lidt større end før. I sidste ende vil krukken rumme næsten udelukkende sorte eller hvide kugler.
Se: Prisdannelse.

Forbrydelse. Krænkelse af naturretten (s.d.). Forbrydelse betaler sig. Ellers ville der ikke existere stater.
Se: Kriminalitet, Organiseret kriminalitet, Straffelov, Ulovlighed.

Fordeling. "Den, der står for fordelingen, glemmer ikke sig selv" (Leon Trotskij).

"Når moderne liberale (betyder venstreorienterede på ame-rikansk, phb) taler om omfordeling af indtægter...så mener de omfordeling til staten, som så vil tage de nødvendige og rigtige egalitære forholdsregler. Intet forslag om omfordeling af store formuer vil få liberal støtte, medmindre pengene vandrer ind i statskassen, hvor de liberale har meget at skulle have sagt om, hvordan de gives ud igen. Det er den beskidte lille hemmelighed - den skjulte dagsorden - bag den løbende snak om behovet for omfordeling. Talen er om lighed. Substansen er magt." (Irving Kristoll: "Two Cheers for democracy p.224. Her efter Flew).
Se: Etatisme, Magt, Socialisme.

Fordomme

"Fordommen er hurtigt rede til hjælp i nøden, den fastholder på forhånd sindet på visdommens og moralens støtte kurs og lader ikke mennnesket stå tøvende, skeptisk, forvirret og ubeslutsomt i afgørelsens øjeblik. Fordommen gør retskaf-fenheden til en vane for mennesket og ikke til en række handlinger uden sammenhæng; den gør pligten til en del af hans natur." (Edmund Burke "Reflections on the revolution in France).

I den politiske jargon betyder fordomme blot meninger, som venstrefløjen(s.d.) ikke deler eller finder ubekvemme. Ordet bruges til at stemple modpartens meninger som noget, der ikke bør tages alvorligt.
Fordomme er meninger og holdninger. Fx. nærer jeg en fordom mod national-socialisme, socialdemokratisme og kommunisme, fordi jeg har fundet at disse ideologier er menneskeforagtende og samfundsøkonomisk forkerte. Derfor behøver jeg ikke at gennemtænke alle argumenterne mod nationalsocialisme, socialdemokratisme og kommunisme, hver gang jeg støder på dem. Hvis jeg hører at en person er nationalsocialist, socialdemokrat eller kommunist er jeg tilbøjelig til at lukke øjne og ører for hvad de skriver og siger. Det er måske dumt, for uanset hvem personen er, kan det være sandt og vigtigt hvad han siger. Men oplysninger om en anden persons mulige fordomme kan være relevant i vurderingen af hvilke af hans/hendes argumenter jeg bør undersøge for fejlbehæftede præmisser.

Naive rationalister tror at fordomme og følelser står i modsætning til rationel (fornuftsmæssig) tænkning. "Det er jo bare en fordom" er et almindeligt argument i diskussioner. Men vi kan slet ikke tænke uden at fordomme/fø-lelser er involveret. Vi bruger dem (bevidst og - navnlig - ubevidst) til at sortere i de utallige sanseindtryk, vi modtager. Måske sorterer vi forkert (dvs. i strid med virkeligheden). Men som regel sorterer vi rigtigt, ellers ville vi ikke være i live.
I videnskabelig søgen efter Sandheden spiller fordomme stærkt ind i hvordan vi selv og andre udvælger data. Derfor er det vigtigt at høre en sag fra flere sider, inden man træffer en afgørelse. Fordomme er nødvendige, men farlige. De er forbundet med følelser og ofte næsten urokkelige gennem rationel argu-mentation. Derfor er de stærke virkemidler. Propaganda(s.d.) kan defineres som målrettet opbygning af fordomme. Derfor bør fordomme - som alt andet vigtigt værktøj - efterses regelmæssigt.
Se: Induktion, Holdninger, Paradigme, Propaganda, Værdier.

Foreningsdanmark. Se: Civilsamfund

Forræderi. En af de ækleste forbrydelser, der kendes. Og èn, som vi alle vel kan komme til at begå, somme tider uden at vide det. At svigte en tillid.
Forræderiet kommer i alle formater, Det voldsomste er naturligvis det lands-forræderi, samtlige politiske partier begik juni 1983 ved vedtagelsen af Gammeltoft Hansens skandaløse fremmedlov, med den deraf følgende masseindvandring, der har gjort vor velfærdsstat til et tag-selv bord for hundredtusinder af fattigdomsflygtninge, som hverkan kan eller vil acceptere dansk kultur og væremåde.
Se: Civilcourage, Indvandringspolitik, Kulturradikale, Landsforræderi, Påtaleret, Straffelov, Venstrefløjen.

Forskning. Et af de mange ord, der har ændret betydning indenfor de sidste årtier (Se: Begrebsforvirring). Tidligere betød forskning videnskabeligt arbejde, dvs. tænkning og undersøgelser med henblik på at opstille falsificerbare teorier, m.a.o. fremsættelse af overraskende forudsigelser, som udsætter sig for at blive modbevist. (Se Popper). I dag omtales også udredningsarbejde som forskning. ("fredsforsker", "valgforsker", "prostitutionsforsker" - sågar "mobbe-forsker" (JP 11 MAR 03)).
Egentligt videnskabeligt arbejde foregår hovedsagelig indenfor naturviden-skaberne (strækkende sig fra kosmologi og partikelfysik til biologiens utallige specialer), men også sociologi og økonomi er ved at udvikle matematiske metoder, som peger mod at disse vidensområder så småt begynder at kunne kaldes forskning i ordets ældre og langt mere prestigebærende betydning. Men langt de fleste, der kalder sig forskere på disse områder, er blot politi-serende meningsmagere.

"Forskning går grundlæggende ud på at undersøge, hvilke spørgsmål man bør stille til verden og ikke - som forskningsministeren åbenbart forestiller sig - at finde svarene på spørgsmål, man allerede er blevet politisk enige om at stille.... som man råber i skoven, får man svar - for svaret er et ekko... som ikke bidrager med ny viden. Forskning har man imidlertid for at producere ny viden. Det andet hedder "udredningsarbejde..." (Dr. phil. Anne Knudsen, chefredaktør).

Forsvar (militært)
"Et land forsvarer sig, fordi det er en nation, og det er en nation, fordi det forsvarer sig." (Søren Krarup).
Forsvar er (ideelt set) et udtryk for at borgerne har delegeret deres naturlige ret til selvforsvar videre til staten. Et militært forsvar af en styrke, der gør det uprofitabelt at besætte landet (eller påtvinge det en fremmed vilje), definerer området som et suverænt rige.
For Danmarks vedkommende er dette ikke altid muligt. Mulighederne havde dog været bedre, hvis landet ikke havde været belemret med Det radikale Venstre og dets (gennem størstedelen af dets historie) forsvarsnihilistiske, ferme og magtglade politikere.
Danmark havde stor strategisk betydning i perioden frem til Sovjetunionens sammenbrud i 1989. Ud fra en militær vurdering ville det være profitablet at besætte området, uanset hvor godt et forsvar, Danmark kunne yde. Derfor var vore muligheder for at bestemme i egne anliggender begrænsede. Vi indgik i forsvarsalliancen Atlantpagten og NATO, lod os diktere stærke begrænsninger i forsvaret af Bornholm og lod i stilhed USA oplagre atomvåben på Grønland.
Diskret spillede Danmark en strategisk nøglerolle. Grønland og Færøerne var meget vigtige som støttepunkter for NATO's varslingssystem mod den store flåde af sovjetiske angrebsubåde i Murmansk. De skulle "i en given situation" afskære NATO's forsyningslinjer fra USA til Europa. Dette ville være afgørende for udfaldet, hvis de tre sovjetiske førsteklasses panser- og panserinfanteri-armeer opstillet i angrebsformation i DDR, angreb vestover mod Atlantkysten.
I forhold til Grønland og Færøerne var Danmark uvæsentligt. - Og dog! Sovjet havde ikke større flådestyrker i Østersøen, vel tildels fordi de danske stræder let kan mineres af det danske søværn. Desuden havde i alt fald polakkerne, som var designerede til at besætte Sjælland, og østtyskerne, der skulle besæt-te Jylland, en sund respekt for det danske hjemmeværn. Der ikke ret meget en professionel hærledelse hader og frygter mere end en stor, irregulær og velbevæbnet guerilla!

I dag er situationen radikalt anderledes. Det må ikke hedde sig at den frie verden kæmper en langtrukken forsvarskamp mod islam. I stedet kaldes det "krig mod terrorismen", hvilket logisk er rent vås. Terrorisme(s.d.) er en kampmetode. De der bruger denne eller andre kampmetoder mod os og vore allierede er vore fjender. I dag er det islamisterne.
Se: Krig, Moral.

Fortjeneste (Latin: pro fit ). På et frit marked er fortjenesten bestemt af forskellen mellem fremstillingsprisen og det beløb, køberen vil betale. Den liberale franske økonom Frederic Bastiat skrev at der kun findes to måder at overleve på: At tjene andre og at plyndre andre. Om plyndringen sker via statens system af beskatning og almisser ("overførselsindkomster"), eller den sker individuelt, gennem andre former for berigelseskriminalitet, ændrer ikke den principielle sondring. Fortjeneste er naturligvis essentiel for at samfundets forsyningssystem - og dermed samfundet(s.d.)kan fungere.

Forsikring. Skatteminister Ole Stavad kaldte skatteunddragelse for forsik-ringssvig. Mogens Lykketoft sammenlignede statslig forsørgelse med forsik-ring.
Men forsikring tegner men frivilligt (når bortses fra obligatoriske ansvars-forsikringer), og man får intet udbetalt, medmindre man har betalt forsik-ringspræmien. Så må vi vel forvente at indvandrere (uanset hvordan de er arriveret) ikke modtager statslige ydelser under nogen form. Eller hvordan var det nu?
Se: Begrebsforvirring, Frit marked, Prisdannelse.

Fosterdrab. Antallet af herboende fremmede fra den tredje verden svarer (pr. år 2000) nogenlunde til antallet af dræbte danske fostre siden fosterdrab blev legaliseret og dermed tilgængeligt for statistik. Drab på et sundt foster er afskyeligt. Men et foster er ikke et retssubjekt. Dets eneste beskyttere er dets forældre. Loven har intet at gøre her. Kun hvis individet er statens ejendom, dvs. slave, kan staten bestemme over fostret. I et frit samfund er statens eneste berettigelse at sikre den indre og ydre fred. Den må ikke bruge sit voldsmonopol til at sikre en moralsk dagsorden.
I USA har man påvist en positiv sammenhæng mellem fosterdrab og nedgang i kriminaliteten. Det lyder plausibelt, men det vedrører ikke de moralske aspek-ter ved fosterdrab. Det gør den nænsomme eufemisme "fri abort" heller ikke.
Se: Dødens paradox, Dyrlægemoral, Rettighed.

Fred. Et ord, der er blevet stærkt misbrugt, bl.a. i sovjetpropagandaen og nu i propagandaen for masseindvandring af tilhængere af "Fredens Religion".
Kommunismen og islam kalder sig fredsbevægelser, forstået på den måde at freden kommer når, men kun når, hele kloden antager kommunismen/islam.
Fred og frihed kan sjældent existere på samme tid og sted længere tid. I alt fald ikke med mindre området praktisk taget udelukkende beboes af men-nesker med fælles interesser, historie, kultur og sprog. Den danske indvan-dringspolitik siden 1980'erne er derfor en næsten sikker opskrift på krig i fremtiden.
I bogen "Hvordan Fred" gør Erling Bjøl opmærksom på at der findes to væ-sensforskellige former for fred: imperiefreden (fx. Pax Romana) og balance-freden, hvor flere magter holder hinanden i skak.
Den underforståede definition på begrebet fred er fravær af krig (s.d.). Men orden kan naturligvis bruges til at dække et videre, åndeligt begreb; selv en soldat i kamp kan have "fred med sig selv/fred med sin gud/og fred med sin næste". Som Martin Luther sagde til en soldat: "Fremsig din trosbekendelse og hug til!"
Se: Eschers trekant.

Fredsbevægelser. Frem til 1989 hovedsagelig sovjetinspirerede grupper af "nyttige idioter" (s.d.). De forlængede sovjetimperiets levetid på bekostning af de slavebundne østeuropæere. De prøvede at løsrive landet fra NATO med bl.a. landsomfattende skræmmekampagner og "lange bange sange" i børne-haverne.

I 1985 kom Mikail Gorbatjëv til magten i Sovjetunionen. Udenrigsministeren Eduard Sjevardnadse fandt de sovjetstyrede fredsbevægelser alt for aggressive, og man fandt frem til en fornuftig modus vivendi med vesten. Fredsbevægel-serne kom nu i den latterlige situation at de kæmpede for en "nordisk freds-zone", medens Sovjetunionen accepterede præsident Reagan's fredsforslag fra 1981, som socialdemokratiet og de radikale havde bekæmpet lidenskabeligt. (Bent Jensen, JP 03 FEB 2000). At bevægelserne stort set havde været sovjet-styrede blev klart for enhver i oktober 1999, da USA's senat - mod præsident Clinton's protester - nægtede at ratificere traktaten mod spredning af atom-våben. Havde der været grund til at demonstrere foran USA's ambassader verden over, så var det nu! Men intet skete.
Vi har ikke hørt meget til fredsbevægelserne siden KGB smækkede pengekas-sen endeligt i, i 1989. I februar-marts 2003 kravlede pacifisterne dog igen ud af træværket for i enorme antal at demonstrere mod USA's angreb på Saddham Hussein's nazistiske tyranni. Hvor kom pengene til plakater og løbe-sedler mon fra denne gang?
Se: Undergravende virksomhed.

Frelse.
"Det forfærdelige med religiøse argumenter er at de er absolutte. For de handler om sjælens frelse, og hvis jeg tillader dig at du forbliver i din vantro er det det samme som at jeg lader et lille barn løbe ud foran en bil. Det er den visse fortabelse, derfor må man frelse med vold og magt." (Thomas Bredsdorff, WA 05 JAN 06).

Frelsthed.
"Det er et venstreorienteret problem. Jeg har ikke noget imod at blive kaldt højreorienteret, men jeg føler mig ikke bedre moralsk af den grund, eller som et bedre menneske." (Henning Fonsmark, Brl.T. 19 MAR 02).
Se: Farisæer, Selvgodhed.

Fremmedarbejder. Biologen Kwon Leon, universitetet i Tennessee, studerede amøber, der var inficeret med bakterier. De fleste af amøberne døde, men nogle få vænnede sig til "fremmedarbejderne", efter at have nedbragt deres antal kraftigt. Amøberne var blevet "kulturberiget" af de fremmede indtræn-gere. Begge parter havde fordel af samarbejdet. Men de allerfleste døde altså.
Det bør dog bemærkes at denne mekanisme menes at være den, hvorved alle flercellede organismer er opstået. Vore egne celler rummer såkaldte organel-ler, bl.a. mitochondrierne, tidligere formentlig parasitiske bakterier, som er nu er uundværlige for stofskiftet.
Se: Eufemisme, Symbiose.

Fremmedhad. Alle synes vi bedst om vort eget. Indlæringspsykologer hævder at man lærer mest det første leveår, halvt så meget det næste osv. Det, vi “får ind med modermælken”, synes vi automatisk er det egentlige og rigtige. Det er vort “styringsprogram”. Denne fundamentalt menneskelige følelse har politi-kerne og godhedsindustrien nu gennem mange år forsøgt at undertrykke med infame beskyldninger om “ikke stuerent fremmedhad”, for at gennemføre deres vanvittige “Operation Multietnisk Danmark”.
Det har de gjort bl.a. af frygt for de økonomiske følger af den tilbagegang i folketallet, alle kunne forudse. Fhv. minister (S) Arne Sørensen foreslog endda at folketallet skulle fordobles til 10 millioner gennem indvandring. (Ingeniø-rens Ugeblad 20/4/73). I 1987 sagde socialdemokratiets daværende formand Svend Auken: “Indvandrerne er ikke noget problem, men en ressource” (jfr. Weekend-avisen 15/10/99). I 1995 mente Mogens Lykketoft at en årlig indvandring på 20.500 var nødvendig (WA 24/3/95). Dengang var indvandringstallet ca.10.000 pr. år. Målet blev vist nået i år 2000. Den voldsomme masseindvandring har medført mange gnidninger. I den stadig store danske restbefolkning har der udviklet sig uvilje mod de fremmede, stedvis måske også had. Men så længe vi, vælgerne, ikke indser at disse følelser har forkert adresse vil situationen kun blive værre. De fremmede kommer, fordi de politikere, vi selv har stemt på, fuldt bevidst har gjort det muligt og tiltrækkende at komme. Og indvandringen fortsætter trods lappe-rier. Det er tindrende vanvid. Men det er skadeligt og tåbeligt at bebrejde de fremmede at de kommer, når vore egne politikere er de egentlig ansvarlige. Stem dem ud af Folketinget. - Og sæt andre ind, der vil gøre noget ved de forældede flygtninge- og menneskerettigheds-konventioner, som de gamle politikere klamrer sig til.
EU-kommissionen anbefaler at hvis forbrydelser har "racistisk eller fremmed-hadsk" motiv skal dette være en skærpende omstændighed ved strafudmålingen. (Se: Tankepoliti). "Humanisterne" i kommissionen ser ingen grund til at tage med fløjlshandsker på sådanne kriminelle. Det er naturligvis noget ganske andet med "miljøskadede" 2.generationsindvandrere. Dem er det synd for. Når de massevoldtager danske småpiger eller muntrer sig på anden vis, sendes de på overlevelseskurser og alt muligt andet for millionvis af skatteyderkroner.
Se: Indvandringspolitik, Landsforræderi, Social Ingeniørvirksomhed, Straffelov.

Fremmedpolitik, dansk. Se: Darwinprisen, Dumhed, Galskab, Indvandringspolitik, National dødsdrift, Straffelov.

Fremskridt.
"Når man går den gale vej består fremskridt i at gå tilbage ad den vej, man kom." (C.S. Lewis).

I vor kultur betragter vi tiden som lineær.. "Udvikling" og "stadig fremgang" er noget naturgivent og ønskværdigt. Ordet "progressiv" er positivt ladet.
Næsten alle i vesten nærer en naturvidenskabeligt baseret fremskridtstro på at det er muligt og ønskeligt at konstruere et universelt samfund med frie og lige nationer, ligestilling mellem kønnene, universel velfærd, retfærdighed og lykke, skabt gennem videnskabens sejre over naturen. Jeg er bange for at dette er en utopi. Man render ind i modsigelser, som bedst kan illustreres ved Eschers trekanter (s.d.).
Se: Vækst.

Fremskridtspartiet. Den største ulykke i nyere dansk politik. Dets fremkomst bevirkede at de etablerede partier nægtede at handle fornuftigt i vigtige spørgsmål som begrænsning af beskatningen og i vitale spørgsmål som begrænsning af masseindvandringen. I 1990 erkendte Niels Helveg Petersen i et åbenhjertigt øjeblik at det havde kostet skatteyderne 300 milliarder kroner at man ikke havde lyttet til Mogens Glistrup (JP kronik 04 DEC 2013). Og her talte han endda næppe om masseindvandringen.

Frihandel. Se: Se Frit marked, Kommandoøkonomi, Liberalisme, Politisk økonomi, Prisdannelse, Spekulation, Spontan orden, Maximal- og minimalpriser.

Frihed

"Der findes ingen lykke uden frihed, og ingen frihed, hvis man ikke passer på den". (Perikles 430 f.K. i ligtale over faldne i den peleponesiske krig).
"Ingen kan skænke mennesket friheden. Og ingen kan hindre mennesket i at være frit, hvis det har besluttet sig til at påtage sig denne tunge byrde. Vi skal ikke vente retfærdighed fra ledelsens side." (Sergei Adamovitij Kovaljov, russisk menneskerettighedsforkæmper siden 1969, cit. WA 20 NOV 1998).

I dialogen "den frie vilje" hævder Augustin at Gud har skabt mennesket med fri vilje. Men hvordan kan den frie vilje være et gode, når det er gennem den, mennesket synder, for uden den kunne mennesket jo ikke synde? Det er den, fordi uden den frie vilje kunne mennesket heller ikke gøre det gode. Selv om den frie vilje giver anledning til synd, er den stadig et gode. Selv de, der synder, er bedre end de, der ikke KAN synde, fordi de sidste ikke ejer fornuft og en fri viljes afgørelse. Det er også et gode at mennesket er skabt med to hænder, selv om hænderne kan bruges til både at gøre godt og gøre ondt med.
Hermed er egentlig alt sagt.

Ordet frihed har flere betydninger. Den første betydning - fravær af tvang - ønskes af de fleste, og er derfor et velegnet propaganda-slogan.
De forskellige betydinger er: 1) Fravær af fysisk tvang fra andre mennesker (liberal frihed); 2) Fravær af trang (socialistisk frihed); 3) At regeres af personer af éns eget folk (national selvstændighed); 4) At kunne handle som magthaverne bestemmer (totalitærstatens frihed). De to første former er hinandens direkte modsætninger; de to sidste er grove perverteringer til propagandabrug. Justus Hartnack analyserer sig frem til at frihed (i betydning 1)) er det højeste gode (summum bonum), og basis for alle andre. Immanuel Kant anså frihed for en uundværlig forudsætning for moralsk handlen. Se: Ansvar, Liberalisme, Naturret.

Frihed 1) er ikke frihed fra naturgivne vilkår. Man kan fx. lige så lidt vælge hvilket folk man vil høre til, som man kan beslutte sig til at være en isbjørn i stedet for et menneske. Man kan heller ikke vælge sine forældre eller sit modersmål.
Frihed 1) (liberal frihed) forudsætter respekt for andres tilsvarende frihed. - Uden denne respekt kompromitterer man jo sin egen frihed.
Frihed 1) og ansvar er to aspekter af samme begreb. Ordet frihed rejser ganske vist ofte fornemmelser af ansvarsfrihed hos umodne individer. Men den (tøjlesløshedens) ide er lige så absurd som stegte snebolde. Se: Magt.

Frihed 2) (socialistisk frihed) mindsker uundgåeligt individets motivation til-/ansvar for- at bedre sin livssituation gennem egen indsats, måske specielt hvis fritagelsen for trang formidles gennem velfærdsstaten, og navnlig hvis individet overbevises om at frihed fra trang er hans/hendes medfødte menneskerettighed (s.d.). For derved bliver individets behovsopfyldelse tilsyneladende "de andres" ansvar. Modsat frihed 1) følger der ikke automatisk noget ansvar med frihed 2). Derimod ifalder man ofte pligter overfor den herre, der tilstår én den form for for frihed.
Frihed 2) er nært beslægtet med begrebet tillagt rettighed (s.d.). Ingen behøver at bevise at man besidder frihed 1). Denne - gudgivne, om man vil - "umistelige" frihed 1) er en medfødt rettighed (s.d.). Ytringsfriheden (s.d.) er nødvendig, men ikke tilstrækkelig. I Skandinavien har vi bevæget os meget langt hen imod et reguleret og ufrit totalitært (s.d.) system, samtidig med at ytringsfriheden stort set har været respekteret.. Dog knægtes den (pr.2004) i stigende grad indenfor EU-området. Specielt står det grelt til i Sverige, Frankrig og Tyskland. Se Tankepoliti.

Ideerne om demokrati og individuel frihed kan spores tilbage til oldtidens græske bystater. Men, som David Gress viser i storværket "From Plato to Nato", så er friheden ("the liberal tradition"), som vi taler om i dag, noget langt mere end det sterile begreb "frihed fra tvang". "Liberty" er resultatet af en vexel-virkning mellem den græske, den romerske og den germanske tradition samt - ikke mindst kristendommen. Friheden groede frem i vesten, bl.a. fordi den tjente magthavernes interesser. Magthaverne erkendte at mennesker, der føler sig frie, bliver mere produktive undersåtter. Se: Demokrati og værnepligt.

Desuden er der forskellige betydningsnuancer i forskellige sprog. På dansk har vi kun ordet "frihed" til at dække samtlige betydninger, andre sprog er ofte mere nuancerede. På engelsk er der subtile forskelle mellem ordene "liberty" og "freedom". Liberty har fra slavetiden den nuance at "liberty" er hvad undertrykte stræber efter. Senere er "freedom" blevet det ord, demokrater bruger, forhåbentlig med bevidstheden om at demokratisk frihed betyder ansvar i samme målestok.

alt

På russisk har man ordene svoboda og vol'nost. De må begge oversættes ved frihed. Men svoboda betyder frihed for forpligtelser, ordet giver en fornem-melse af at have frigjort sig. Vol'nost er mere noget med at være sin egen herre. Altså fravær af tvang. Måske kan man sammenligne med ordene liberty og freedom. Men tænksomme russere er naturligvis udmærket klar over at frihed og ansvar er uadskillelige, som Gorbatjëv bemærkede overfor Andrej Sakharov.
Friheden er ikke noget problem for magthaverklassen i samfundet. Problemet hviler på det menige folk, der er underkastet magthaverne. De er naturligvis mere frie, jo mindre statsstyring, de udsættes for.

"Frihed kun for regeringens tilhængere, kun for medlemmer af ét parti - om de så er nok så mange - er ikke nogen frihed. Frihed er altid frihed for de anderledes tænkende". (Rosa Luxemburg, ( tysk socialist)).

Frihed kan kun eksistere hvor der er mulighed for misbrug af den. Det glem-mer magthavere som regel. Endelig taler man om åndelig frihed. Indifferens overfor livets med- og modgang, Stoikerens og yogiens frihed. Den måske mest værdifulde.
Se: Aftalefrihed, Censur, Eschers trekant, Magt, Tvang.

Frikorps Danmark. Danmarks indsats under anden verdenskrig lå overvejende på tysk side. Vældige fæstningsbyggerier langs Vestkysten, store flyvepladser, kæmpe luftforsvarskontrolcentret i Karup. Exporten af slagtesvin var vigtige bidrag til Nazitysklands krigsanstrengelser.
Pinligt. Men tyskerne havde magten; der var ikke meget andet at gøre, omend mange var uklædeligt ivrige efter at tjene herrefolket. Dette gælder ikke mindst nazisternes allierede, de "danske" kommunister, indtil Hitler angreb Sovjetunionen 22. juni 1941.

Frikorps Danmark havde stor symbolværdi. Dets 6000 (andre kilder siger 12.000) veluddannede soldaters indsats mod bolsjevismen var beskeden, set i den store sammenhæng, men dyrekøbt (4.000 faldne) og ikke helt uden betydning. Veteranerne fik (som venteligt) en svinsk behandling af politikerne efter krigen. Disse tog nu afstand fra hvad de havde sagt og gjort få år tidligere. Standard-straffen for deltagelse, som var blevet varmt anbefalet af regeringen, var to års fængsel.
Som dansker må man prise sig lykkelig over at ingen soldater under dansk flag deltog i det svineri overfor civilbefolkningen, som tyskerne bedrev. Frikorps Danmark sloges - vistnok tappert - mod sovjethæren, men myrdede vistnok ikke civile.

Friluftsgebis. Se: Grundlov.

Frit marked. Sted hvor handel (med varer og tjenesteydelser) foregår i fuld-kommen frihed 1) (s.d.) Ingen oplever at lide tab; ingen tvinges til at købe eller sælge. Priserne bestemmes derfor af hvad køberen er villig til at betale. Er sælgeren utilfreds med pristilbudet, kan han lade være med at sælge. (Ex. en auktion). På et frit marked gælder den gyldne regel (s.d.) næsten automa-tisk. De, der ikke respekterer den, klemmes ud af markedet.
Markedet må være opstået spontant i yngre stenalder, da mennesket i Eura-sien gradvis gik fra ældre stenalders jæger-samlerkultur til den fastboende tilværelse som kvægholdere og agerdyrkere.

Den hundredtusind år lange ældre stenalders mentalitet sidder stadig i os som en længsel efter den lille jæger-samlerfloks fællesskab, indbyrdes lighed og solidaritet (s.d.). Se socialisme.

Liberalister erkender at et frit marked kun kan eksistere, hvor der eksisterer en udbredt enighed om at overholde det frie markeds gyldne regel: Vi skal behandle hinanden ordentligt og overholde aftaler. En købmand arbejder ikke fordi han elsker sine kunder. men for at skaffe sig sit udkomme. Men han kan ikke undgå at tjene dem, der betaler ham. (Det princip kaldte moralfilosoffen og økonomen Adam Smith for det frie markeds "usynlige hånd").
Næsten al politik går ud på at hindre/kontrollere /gribe ind overfor markeds-friheden. Men nogle af det frie markeds værste fjender findes blandt dets egne operatører. Det er ofte lettere at lokke staten (s.d.) til at gribe ind overfor den frie prisdannelse (med told, afgifter, mindstepriser, maximalpriser, mindstelønsbestemmelser og eventuelle andre handelshindringer) til skade for éns konkurrenter og for køberne, end det er at gøre sit produkt konkur-rencedygtigt.
Det frie marked kan aldrig helt undertrykkes. Men det kan forvrides ganske alvorligt. Hvor der er efterspørgsel vil der opstå udbud; det gælder sex, adoptivbørn, fup-asyl, stimulanser og narkotika, våben, slaver og organer til transplantation. (Folkerepublikken Kina er storleverandør her. Man har sågar øget antallet af henrettelser for at klare efterspørgslen (BT 09 JUN 03).
Er markedet frit, er det politiske system mindre væsentligt. Enhver udøver frit forbrugsvalg uden øvrighedens indblanding. Her er pengesedlen langt den mest betydingsfulde stemmeseddel.
Se: Aftalefrihed, Ejendomsret, Frit samfund, Forbrugsvalg, Korruption, Kommando-økonomi, Liberalisme, Maximal. og minimalpriser, Politisk økonomi, Prisdannelse, Regering, Socialisme, Spekulation, Spontan orden, Tvang.

Frit samfund. Her kan du gøre som du vil, blot du ikke udsætter andre for vold (s.d.) eller trusler om vold. Du kan åbne en restaurant specielt for kejt-håndede, rødhårede negre og forbyde alle andre adgang. (Men du vil tabe penge på projektet, for i et frit samfund findes ingen statstilskud). Du kan ligge med enden i vejret fem gange om dagen med ansigtet vendt mod en by i Arabien, gå splitternøgen på gaden med ringe i næsen (eller i andre legems-dele), drikke til du trimler, narkotisere eller ryge dig ihjel, lære dine børn at Gud skabte verden for 5986 år siden kl. 1402 GMT. Du kan forbyde dine ansatte at bære hovedbeklædning eller forlange at de går med høje hatte. Du kan køre på løbehjul i snevejr iført bastskørt og bjørneskindshue. Og du kan handle med alt. Kun fantasien, det sociale pres og sociale konventioner (og dermed i realiteten din økonomiske formåen), men IKKE staten, sætter grænsen.
Men du må ikke skade andre borgere (s.d.) fysisk, og du sørger for dig selv og din familie (s.d.). Statens eneste opgave er at sikre din - borgerens - frihed, også til at te dig som en idiot, hvad du formentlig vil gøre en stor del af tiden. - Specielt hvis du kun udnytter "den tynde frihed" til at te dig som du vil, i stedet for at forme dig selv. lære noget, udvikle dig (Se David Gress "Det bedste guld"). Men det har vi mennesker notorisk svært ved.

"I min ungdom troede jeg at verden stort set var fornuftigt indrettet. At der kun var enkelte, mindre områder af vanvid, som det gjaldt om at udpege. Nu er jeg blevet overbevist om at verden i bund og grund er vanvittig, med enkelte, ikke-vanvittige områder" (John Cleese "Monty Pyton"), TVDK interview 22 AUG 1999)

Som T.S. Elliot skrev: "Human kind cannot bear much reality"
Se: Absolut, Aftalefrihed, Galskab, Menneske, Sandhed.

Fri vilje. Defineres som muligheden for at vælge hvorledes man vil handle. Egentlig ret banalt, men filosofferne bruger spandevis af printertoner til at diskutere om vi overhovedet har en sådan mulighed, eller om den er en illusion.
Og faktisk er det ikke så enkelt endda. Vort nervesystem handler stort set uafhængigt af vores vilje, det meste af tiden. Ellers kunne vi slet ikke stå oprejst.
Kan vi overhovedet handle anderledes end vi faktisk gør?
Hvis ikke - er det så ret og rimeligt at straffe en forbryder?
Osv. osv.
M.h.t. forbrydelse og straf - så synes det mig irrelevant. Truslen om straf er en ydre binding på individets handlemuligheder og påvirker individets valg af handling. Men straf fjerner ikke viljens frihed. Du har stadig mulighed for at stjæle og slå ihjel, men måske vælger du ikke at gøre det, når straffe truer. Men valgmuligheden er der stadig.Se: Fri vilje.

Frådseri. Iflg. Hans Magnus Entzensberger har ethvert samfund/kultur udviklet sin egen måde at smide rigdom ud ad vinduet på. Nordamerikanske indianere afbrændte med mellemrum deres jordegods. Jo større bål, jo større prestige (potlach). I danske kommuner ses "byfornyelsesarbejder", som næppe interes-serer andre end byrøddernes venner blandt byens entreprenører.
Se: Galskab.

Fundamentalisme.
"I religiøs sammenhæng vil fundamentalisme .... sige, at man mener sig i besiddelse af mundtlige og/eller skriftlige kilder, der refererer direkte til Vorherre.... sådan at forstå at Gud har lettet sit hjerte og ligesom talt ud; at han med sine egne ord ligesom har sagt sin uforgribelige mening om stort og småt og samtidig ladet f.eks. Moses eller Muhammed lytte med.
... (Man taler) altså om troen på, at man rent faktisk har adgang til guddommelige udtalelser.
Fundamentalismens grundlæggende ide om at Vorherre skulle have givet en række solo interviews ....er jo skingrende forrykt! Vi taler for pokker om en almægtig gud, der har skabt hele universet, fra galaxer til vintergækker.... Fundamentalismen gør simpelthen grin med Vorherre, når den tillader sig at tro at han efter sit fantastiske skaberværk kommer rendende som en forvirret skolefrøken og lige skal rette på os hist og tørre os om næsen pist... Hvad pokker bilder man sig egentlig ind? Tror man virkelig at en almægtig gud bekymrer sig om, hvorvidt mennesker spiser svinekød eller ej? ... Er gud en transcendent diætist eller en nidkær bogholder eller en nyfigen dyneløfter? ...Det er således en paradoxal kendsgerning, at de mennesker, der overalt i verden fører sig frem med Bibelen, Koranen eller Toraen som grundlag, samtidig har mindst respekt for Vorherre."
(P.B. Christensen, Kr. Dagbl. 10 APR 2002).

Kristne fundamentalister tager Bibelen bogstaveligt, uden allegoriske eller symbolske tolkninger (hvilket iøvrigt er umuligt for andre end sprogforskere). De fleste er ret fredelige; de fleste vil helst leve i fred med deres tro - eller illusion om tro. Se Kreationisme.
Nogle muslimer anerkender ikke at der kan være flere mulige tolkninger af den hellige Koran. De vil have dens ord (som de selv forstår dem) ført ud i livet overfor alle andre mennesker. Og står man dem imod, risikerer man at få halsen skåret over - sådan som det pr. år 2000 er sket med op mod 100.000 algierere.
"Fundamentalisme betyder at Koranens er Guds ord, og at der ikke er et bogstav eller et komma, der er sat forkert i Koranen. Det mener alle muslimer, og derfor er alle muslimer fundamentalister." (Mazar Hussein) Det må jo så betyde at at man kun kan være ægte muslim, hvis man kan læse og virkelig forstå klassisk arabisk...

I ikke-religiøs sammenhæng kan fx. Marianne Jelveds holdning betegnes som menneskerettighedsfundamentalisme. En holdning, hvor en trykt tekst er det afgørende argument og fortrænger alle andre, saglige argumenter.

Fysik. "Videnskaben kan inddeles i to hovedområder: Fysik og frimærkesam-leri" (Lord Rutherford). En flabet bemærkning med en kerne af sandhed. Men langt fra al videnskab kan reduceres til beskrivelse af fysiske processer, som filosoffen Mary Midgley gør så fortræffeligt rede for i sin bog "Beast and Man".
Se: Videnskab.

Fædreland (latin:Patria). Det land hvor éns forfædre har levet og hvor deres grave er. Landet som éns folk er knyttet til med historiens bånd. Det følelses-mæssige aspekt af erkendelsen af dette begrebs realitet kaldes fædrelands-kærlighed eller patriotisme (s.d.)

"I Danmark er jeg født. Der har jeg hjemme. Der har jeg Rod. Derfra min Verden gaar
.......... Dig elsker jeg Danmark, mit Fædreland"
(H.C. Andersen)

"Dulce et decorum est pro patria mori" - Sødt og værdigt er det at dø for fædrelandet". (Romersk ordssprog).

Ordsproget "ubi bene, ibi patria" (hvor der er godt at være, der er mit fædre-land) udtrykker den modsatte holdning - den rodløses. nomadens, om man vil.
Se: Chauvinisme, Nationalisme, Straffelov.

Fænomen. Oplevelse, evt. sammenkædet med en forestilling om noget udenfor opleveren.
Se: Solipsisme.

Fødekæde. Dyrene øverst i fødekæden - kødæderne - har en forholdsvis lang formeringstid. Hvorfor? Fordi de ellers udrydder deres eget fødegrundlag. Hidsigt ynglende rovdyrarter uddør af sult. I sidste ende existerer der nemlig ingen fødekæde, men en f ø d e c y k l u s fra mineraler, vand og CO2 til planter og éncellede organismer over planteædere til små og større kødædere (herunder mennesker) og rundt igen, når vi dør og bliver til mineraler, vand og CO2. "Af Jord er Du kommet, til Jord skal Du blive, af Jorden skal Du igen opstaa.

Naturen er vor far og mor, som gode gaver ga' os. Staten er vor store bror, som ta'r det hele fra os. (Kumbel)

Naturen vil også finde en balance for menneskets vedkommende. Hvis vi ikke selv finder ud af at begrænse vor formering, vil naturen gøre det.
Se: Overbefolkning, Spontan orden.

Følelser. Se Dyder, Empati, Fordomme, Holdninger, Propaganda.

Følelser, religiøse. I billedkrigen 2006 taltes meget om "sårede religiøse følelser". Men hvis man accepterer at religiøse følelser er særligt fine og ikke må såres (således som dette defineres af de religiøse selv), ender man i den mørke middelalder, hvor ingen turde sige noget. Det er helt og aldeles uacceptabelt.

Men det betyder jo ikke at det ikke meget vel kan ske!

Censur

Censur. Beskrives i Grundloven (s.d.) som en "forebyggende foranstaltning". Det frie ord er farligt, men uundværligt. Grundloven forbyder censur. For-andring skal være mulig, selv om den mishager magthaverne.

Tilfældigt citat