Aalborgmodellen - Autonome

Vigtigt, åben i et nyt vindue. PDFUdskrivEmail

Aalborgmodellen. Se: Dagpenge, Integration. Kontanthjælp.

Abort. Se: Fosterdrab.

Absolut. Fast, evig, fuldkommen, uden alternativ.. (Modsat relativ). Der findes absolutter, dvs. værdier, der aldrig kan stå til diskussion, fordi de er evige og udgør grundlaget for enhver diskussion. Kulturradikale(s.d.) værdirelativister (s.d.) og "kapitalkritikere/-logikere" vil reducere grundværdier som Det Gode, Det Sande og Det Skønne til spørgsmål om tillærte følelser/holdninger, som man kan underkaste "kritik" og selv kan lave om på. Men det går ikke. I sidste ende viser det sig at også de baserer deres argumenter på et evigt, absolut og indiskutabelt værdigrundlag.
Påstanden "alt er relativt, som Einstein sagde" er rent vås. Einstein sagde det modsatte: der findes noget absolut i den fysiske verden, nemlig lysets has-tighed i vacuum. Men der findes også ikke-relative (dvs. absolutte) åndelige værdier, som vi ikke kan afskære os fra uden at afhumanisere os selv. (Se C.S. Lewis: Menneskets afskaffelse). Se også: Metafysik, religioner (spec. taoisme), Værdier.

Adfærdsregulering. Eufemisme(s.d.) for tvang, propaganda og pression. Indbygget i politikernes ide om at de er folkets opdragere. Statens/politiker-nes dressur af befolkningen.
Se: Dyder, Etatisme, Totalitarisme.

Afmagtspostulater en lang række ubeviselige udsagn, som fremmer en realistisk tilgang til verden. I mine øjne har de noget forskellig styrke. Men de er øjenåbnere. Find dem på Google.
Se: Eschers trekant.

Aftalefrihed. Adgang til at indgå aftaler uden tredjeparts indblanding. Frie aftaler er et aspekt af markedsfriheden og dispositionsfriheden, m.a.o. af ejendomsretten.
Når magthaverne dekreterer at en butiksejer ikke må "diskriminere" på grund af race, tro, hovedbeklædning eller politisk overbevisning, så krænker de aftalefriheden. For det er tredjeparts indblanding.
Den ansatte bliver jo iøvrigt ikke "tvunget" til at bære en bestemt påklædning. Hun får blot at vide at hvis hun vil arbejde i den her butik, så er betingelserne sådan og sådan. Hun bliver ikke tvunget til at tage det pågældende arbejde.
Retten til at diskriminere er en frihedsrettighed. Men hvis man diskriminerer på et frit marked begrænser man sine muligheder og mindsker sin konkur-renceevne. Diskrimination trives dårligt på et frit marked.
Statens (og andre forbryderes) krænkelser af aftalefriheden medfører altid skader på markedet og i sidste ende mindre velstand for alle.

Aftaler. At aftaler skal overholdes ("pacta sunt servanda") er grundlaget for Naturretten (s.d.), ja for alt menneskeligt samkvem. Handlinger har konse-kvenser. Denne simple kendsgerning gør man vold imod i nutidens pylresam-fund. Det betyder ikke noget at du ikke gider lære dit stof ordentligt, for hvis du dumper til eksamen, kan du gå til omprøve - to gange! Hvis du skriver under på en slutseddel, har du en periode med fortrydesesret. Kontrakt-soldater kan svigte den mødepligt, de har påtaget sig. Osv. Hvis dette fort-sætter, falder alt fra hinanden. Men så er det også lige meget.
Se: Aftalefrihed, Dyder.

AIDS. Autoimmunitets Deficiens Syndrom. Se: Socialisme.

Akademiske titler
Hvis man fortalte fordums dr. phil.er og professorer med et halvt eller et helt livs studier bag deres grader og titler, at det nu er blevet muligt at være professor i foldbold og turisme (disse stillinger findes), ville de simpelt hen ikke have troet det." (Geoffrey Cain OKT 2011)

Aktive forholdsregler. (Aktivnyje meroprijatije, active measures).
Se: Efterretningstjeneste, Tankepoliti.

Almisse. Ufortjent gave (normalt penge), skænket af medlidenhed.
Se: Overførselsindkomst. Pension.

Almue. Se: Befolkning

Alternativt forsørgede. Det svindende mindretal, som (endnu) ikke lever af overførselsindkomst (s.d.) eller (endnu) ikke er offentligt ansat (s.d.).

Altruisme.Altruisme (WA 19 JUL 2013) »Folk kan have mange forskellige motivationer.

En streng, religiøs opdragelse, en meget pligtopfyldende personlighed, eller en stærk sans for empati. Men den røde tråd er en stærk følelse af, at ens handlinger er både moralsk korrekte og tjener et ultimativt godt formål,« siger Robert Burton.
Problemet er, at vores hjerne vildleder os.
Hjerneforskning har vist, at vores hjerne arbejder med to forskellige kognitive processer: Den ene er hurtig, intuitiv og baseret på følelser, den anden er langsommere og bygger på rationelle overvejelser. En følelse som empati opstår lynhurtigt og kan få os til at danne moralske konklusioner på splitsekunder.
De rationelle overvejelser kommer haltende bagefter, og da er det ofte for sent.
Vi har allerede besluttet os for, hvad vi mener, eller hvad vi bør gøre, og så går vi ellers i gang med at efterrationalisere.
»Selvom moralsk overbevisning føles som en bevidst, rationel konklusion på fornuftige overvejelser, så er det hverken et bevidst valg eller en tankeproces. Vished, følelsen af at være sikker på noget, opstår ud af primære hjernefunktioner som, ligesom kærlighed og vrede, fungerer uafhængigt af vores fornuft,« siger Robert Burton.
NÅR vi handler på vores moralske overbevisning, bliver vi belønnet af vores hjerne.
Et hjerneskanningseksperiment fra 2006 viser eksempelvis, at når mennesker donerer penge til velgørende organisationer, aktiverer det systemer i hjernen, som er forbundet med nydelse, blandt andet det mesolimbiske system. Det er det samme system, som giver os et skud dopamin, når vi stiller vores sult eller dyrker sex.
Vi får tilsyneladende et kick ud af at være gode, uanset om vi tager fejl eller ej, og det kan lede os på afveje.
Især når altruisme blandes med andre kognitive tilbøjeligheder, kan det gå galt. Hvis vores hang til at hjælpe kombineres med vores tendens til at favorisere folk af vores egen slags, så kan altruismen for eksempel være en vigtig komponent i folkemord, mener Barbara Oakley. Hun påpeger, at mange af de hutuer, der dræbte tutsier under borgerkrigen i Rwanda, hævdede at gøre det for at beskytte deres egen familie mod den forfærdelige fjende. Altruisme er desuden et af de få fællestræk, psykologer har fundet mellem selvmordsbombere.
Også mere uskyldige former for altruisme kan have uheldige konsekvenser. Det gælder for eksempel store dele af vores u-landsbistand, mener økonom Christian Bjørnskov fra Aarhus Universitet.
Han har lavet en række undersøgelser af den ulandsbistand, vi sender til Afrika og andre lande, og hans og andre økonomers konklusion er, at hjælpen helt overordnet set ikke hjælper. Faktisk har u-landsbistanden tilsyneladende en række relativt slemme bivirkninger. Et studie fra 2009 viser, at u-landshjælp ofte øger uligheden i et land, og i et nyt, upubliceret studie kan Christian Bjørnskov konkludere, at jo mere u-landshjælp et land får, jo mindre betaler landet af på sin gæld. Men det budskab er svært at komme igennem med.
»Hvis man er en af dem, der viser, at der er problemer med u-landsbistanden, og at der er bivirkninger, så bliver man nogle gange udpeget som ond i medierne. Hvis man ikke viser det, der er godt, så sætter folk spørgsmålstegn ved ens motiver,« siger han.
Til et debatarrangement i København, hvor Christian Bjørnskov deltog, rejste en ældre mand i publikum sig og begyndte at råbe, at økonomen var et rigt svin, som var skide ligeglad med andre mennesker.
»Jeg ville da også ønske, at vi kunne vise, at det virkede. Jeg vil da noget så gerne vide, hvad man kan gøre, som virker på verdens fattigste,« siger han.
ALTRUISME-BIAS findes både til venstre og højre i det politiske system, pointerer Barbara Oakley.
»Det kan opstå, uanset hvad ens baggrund er. Hvis man tror, noget er godt for visse andre eller for samfundet, kan man bruge det til at retfærdiggøre nærmest alting,« siger hun.
Hvis vi virkelig vil hjælpe andre - og ikke bare tro, vi hjælper - kan det ironisk nok være en fordel at skrue ned for vores empati og moralske overbevisninger.
»Jeg siger ikke, at man er nødt til at ignorere sine følelser. Jeg mener, følelser er en vigtig del af at tage rationelle beslutninger, det er der masser af videnskabelig empiri, der viser.
Det, jeg siger, er, at sammen med følelserne er vi nødt til at bruge vores fornuft og være opmærksomme på, at det, der føles rigtigt og godt, kan føre os på afveje,« siger hun.
Barbara Oakley mener også, at forskerne skal være bedre til at kigge altruismen efter i sømmene. Noget, de hidtil ikke har været opmærksomme nok på.
»Jeg tror, en del forskere har undgået at se kritisk på altruismen, blandt andet fordi de er bange for, at hvis man afslører altruismens dystre underside, så vil det afholde folk fra at være altruistiske,« siger hun. Men ifølge Barbara Oakley er løsningen netop at undersøge og gøre opmærksom på problemet, og i juni måned fik hun publiceret en artikel i det videnskabelige tidsskrift PNAS, hvor hun blandt andet opfordrede sine kolleger til at få øjnene op for altruismens faldgruber.
»Personligt tror jeg, at det er et vigtigt aspekt af at beskytte os mod totalitarisme og mod individer, som virkelig tror, at målet helliger midlet, og at deres måde at hjælpe på er den rigtige. Men igen, jeg har selvfølgelig selv en altruisme-bias, så det må du tage med i beregningen,« siger hun.
En følelse som empati opstår lynhurtigt og kan få os til at danne moralske konklusioner på splitsekunder. De rationelle overvejelser kommer haltende bagefter, og da er det ofte for sent.
Hvis vores hang til at hjælpe kombineres med vores tendens til at favorisere folk af vores egen slags, så kan altruismen for eksempel være en vigtig komponent i folkemord, mener Barbara Oakley.
Se: Godhed, Gen, det selviske, Socialisme.

Amerika. Se: U.S.A.

Analfabet. Iflg. U.S. Education Department kan 90 millioner amerikanere ikke skrive et brev, begribe en buskøreplan eller udføre addition og subtraktion på en lommeregner. 30 millioner vurderes som så inkompetente at de ikke en gang vil kunne besvare spørgsmål.
En undersøgelse ultimo 2004 viser at ca. 20 % danske og ca. 50% "tosprogede" elever forlod de københavnske folkeskoler som funktionelle analfabeter.

Anarki. Uden hersker. Anarki er ikke nødvendigvis lovløshed og alles kamp mod alle. På Island blev tvister i gammel tid pådømt ved Altinget; Det gamle Testamentes Jødeland havde sine dommere. De ca. 500 aboriginklaner i Australien klarede sig udmærket uden regering, før de hvide kom. Anarki er normalt i tyndt befolkede områder, hvor angrebsvåben og -teknikker er forsvaret underlegne.
Jernalderens Danmark var også (tilnærmelsesvis) et anarki. Kongen var en valgt leder i krig, men passede ellers sig selv. Da kong Knud prøvede på at blive mere end det, slog vrede frimænd fra Vendsyssel ham ihjel i St. Albani Kirke i Odense den 10. juli 1087. Danmark var næsten uden regering (s.d.) i proviso-rietiden - den økonomisk mest fremgangsrige periode i danmarkshistorien.

Professor Charles Tilly nævner en ed, som stormænd i Aragon svor til deres konge i begyndelsen af 1000-tallet:

"Vi, der er så gode som dig, sværger til dig, der ikke er bedre end os, at aner-kende dig som vores konge og suveræne hersker, forudsat at du respekterer alle vores friheder og rettigheder, og hvis ikke, ikke" (WA 27/08/99).

- Så var majestæten "lissom" placeret!

Kongerne var oprindelig røverhøvdinge/krigsherrer, der forsvarede det områ-de, de formåede at plyndre, mod andre røvere.

Regeringer opstår altid gennem tvang, og tvang forudsætter våbenoverlegen-hed, ikke alene teknisk, men tillige organisatorisk og økonomisk. Angreb skal være lønsomt! Ex.: 1) Der herskede anarki de græske bystater imellem, indtil Alexander den store. De sloges en stor del af tiden, men de overlevende kun-ne nogenlunde holde hinanden stangen. 2) Anarki, krigsherrerne imellem, i Europas middelalder, indtil kongerne smadrede borgene med broncekanoner og forbedret krudt. 3) Der er stadig anarki på verdenshavene.
Det sidste exempel viser at anarki ikke behøver at være identisk med alles kamp mod alle. Men det forudsætter forhandling. Derimod udvikler hersker-regimer og ældre, overadministrerede "demokratier" sig ofte i retning af alles kamp mod alle i striden om at få nogle af de penge retur, som staten/kongen har ranet. Og meget gerne også nogle af de andres stakater.
Se: Demokrati, Politiske Systemer

Anarkist, rationel. Robert A. Heinleins protagonist (talerør) i romanen "The Moon is a Harsh Mistress", professor Bernardo de la Paz (Prof), kalder sig "rationel anarkist" og skitserer filosofien i en dialog med en anden person (W):

- Prof: "En rationel anarkist mener at begreber som "stat" og "samfund" og "regering" ikke har nogen existens, udover at de er fysisk udtrykt i selvan-svarlige individer. Han mener at det er umuligt at overføre skyld, dele skyld, at fordele skyld, eftersom skyld og ansvar er noget der ligger hos det enkelte menneske og intet andet sted. Men eftersom han er rationel indser han at ikke alle individer er enige med ham i dette, så han prøver på at leve så fuldkom-ment som muligt i en ufuldkommen verden, fuldt vidende at hans anstren-gelser ikke vil være fuldkomne, men uden at miste humøret, trods bevidst-heden om sine egne fejl."
.........
- W: "Professor, Deres ord lyder godt, men der er noget åleglat over dem. Alt for megen magt i hænderne på enkeltindivider - De kan da ikke ønske at for exempel brintbomber skal kontrolleres af en enkelt uansvarlig person."

- Prof: "Min pointe er at én enkelt person er ansvarlig. Altid. Hvis der findes brintbomber - og der gør der jo - så er der ét eller andet menneske, der kontrollerer dem. I moralske termer er der ikke sådan en ting som "staten". Kun mennesker, individer. Enhver er ansvarlig for sine egne handlinger."
.........
- W: Jeg forstår Dem ikke. Jeg vil ikke insistere på at De kalder det "regering" - jeg vil bare have Dem til at sige hvilke regler De mener er nødvendige for at sikre lige frihed for alle."
- Prof: "Kære frue, jeg vil med glæde acceptere Deres regler."
.........
- W: "Men det lød som om De ikke ønsker nogen regler overhovedet."

- Prof: "Sandt nok, men jeg vil acceptere enhver regel, som De finder nød-vendig for Deres frihed. Jeg er fri, uanset hvilke regler der omgiver mig. Hvis jeg finder dem tålelige, tåler jeg dem, hvis jeg finder dem for utålelige, bryder jeg dem. Jeg er fri, fordi jeg ved at jeg alene er moralsk ansvarlig for alt, hvad jeg gør."
.........
- W: "De ville ikke adlyde en lov, som flertallet fandt nødvendig?"

- Prof: "Sig mig hvilken lov, så skal jeg sige Dem om jeg vil adlyde den."
..........
- Se: Lov, Moral, Regering, Samfund, Stat.

Andersen, Lene. Alias Jesper Knallhatt. Meget vidende og energisk dame. Forfatter til storværket Baade-Og.(s.d.)

Ansvar. At svare for sine handlinger og acceptere disses konsekvenser. Ansvar forudsætter en ansvarspådragende handling eller undladelse af en handling. som med rimelighed kunne forventes. Man kan kun pådrage sig ansvar for en handling udført i frihed(s.d.), efter egen beslutning. Ansvar og frihed (fra tvang) er derfor to aspekter af samme begreb. Kun den, som bærer ansvar for sine handlinger, kan betragtes som fri og fuldgyldig borger (s.d.) i samfundet (s.d.). I dag findes derfor kun yderst få sådanne. Kun få handlinger, ofte lov-stridige, medfører i vore dage umiddelbart føleligt ansvar.
Man kan forsømme at forsørge sin familie og bekoste sine børns uddannelse. Man kan gå med hænderne i lommen livet igennem, uden at det har de kon-krete, følelige konsekvenser, man ville opleve i et frit samfund uden statsfor-mynderi. Når man er underlagt en formynder, har denne jo ansvaret for én. Det gælder også, når "velfærdsstaten" er formynder for den enkelte undersåt.
Ordet "ansvar" bruges også i åbenbar propagandistisk hensigt. Men i sidste ende havner regningen naturligvis hos én eller anden, som regel skatteyderen, fremfor hos den såkaldt "ansvarlige politiker".
Se: Liberalisme, Rettighed, Slaveri, Staten, TANSTAAFL.

Antisemitisme. 10.juli 1941 dræbt ca. 100 indbyggere i den polske landsby Jedwabne ca. 1000 jødiske mænd, kvinder og børn. De blev slået ihjel med køller, knive og skovle eller indebrændt i en lade. Polakker overtog jødernes ejendom. Motivet var dels rovbegær, dels hævn for nogle jøders samarbejde med den (nu af tyskerne fordrevne) sovjetiske besættelsesmagt. såsom stik-kervirksomhed for kommunisternes hemmelige politi, GPU. En del polakker bor endnu år 2002 i jødernes huse.
Se Jan T. Gross: "Neighbors").

Antisemitisme i Middelhavsområdet siden oldtiden kan tildels forklares ved at jøderne "sad på stakittet" i den evigt bølgende strid mellem øst og vest ( C.N. Parkinson "East and West"). Anden antisemitisme kan forklares som en oprin-delig befolknings modvilje mod en eliteminoritet (s.d.).

Det øger heller ikke populariteten at insistere på at bevare sin kultur og sin måde at ære Gud på. At nægte at lade sig assimilere i det folk, man har slået sig ned iblandt.
Hvis man insisterer på at være fremmed, behandles man som fremmed. Men antisemitismen ligger dybere. Mange tyske og østrigske jøder havde levet i landene i mange generationer. Mange havde konverteret til stedets version af kristendommen. Det hjalp dem ikke meget.
Zionismens grundlægger, Theodor Herzl, fuldt assimileret østrigsk jøde, feteret skuespilforfatter, indså at den eneste vej til sikkerhed for jøder er at genvinde deres egen stat.

Under deres to tusind år lange fordrivelse har jøderne undergået en brutal sortering. De dummeste og mindst initiativrige er blevet frasorteret. Det er en gammel forklaring på det faktum at der findes uforholdsmæssigt mange jøder i den kunstneriske og videnskabelige verdenselite. (Fx. er ca. 40% af ameri-kanske nobelpristagere af jødisk oprindelse). Det øger ikke deres popularitet. Janteloven er ikke bare et dansk fænomen.
I 2005 fremkom Cochran, Hardy og Harpendinger men en ganske spændende teori, der i korthed går ud på at den østjødiske intelligensovervægt er udviklet i middelalderens Østeuropa. I korthed går den ud på at jøderne her var socialt isolerede med kun meget få tilladte erhverv. Mange beskæftigede sig med handel, hvor det virkelig er en fordel at have pæren i orden. Og eftersom arvemassen var begrænset – man kunne ikke blande sig med den oprindelige befolkning – opformeredes de intelligente gener. (Som bekendt ligger østjøders IQ i gennemsnit en halv snes procent over andre vesterlændinges). Indgifte skete nok sjældent (ægteskabsmæglere hjalp med til at undgå det), men da arvemassen var ret begrænset, opstod der alligevel et par ubehagelige arvelige sygdomme. NB: Dette skete kun for askhenazi-(øst-) jøderne. Sefardim, vestjøderne, var ikke underlagt de samme restriktioner og regnes da heller ikke for mere intelligente end os andre dumrianer – i gennemsnit, selvfølgelig.

I det nationalsocialistiske Tyskland blev antisemitismen særligt giftig. Det er veldokumenteret (Judith Vogt) at den kommunistiske antisemitisme var fuldt så modbydelig i sine udtryksmåder som den nationalsocialistiske.
Antisemitismen florerer stadig i Rusland og indenfor den islamiske kultur.
Den kan antage groteske former: Jødiske videnskabsmænd og kunstnere beskyldes for plagiat; ikke-jøder kaldes jøder efter devisen: "jøder er skyld i alt ondt; NN er et dumt svin. Ergo er NN jøde." Det er selvoplevet!

En aktuel årsag til antisemitismen er at mange venstreorienterede, placeret i undervisningsjobs eller som journalister, er politiske antisemitter. Sovjet tilgav aldrig Israel at landet ikke blev et folkedemokrati, og dette had - hadet mod mod USA og Israel - varer ved. Godt næret af propaganda, betalt af arabiske oliepenge.
Pressen viser således særdeles gerne påståede israelske overgreb - men hvor tit læser vi reportager om den dybt rodfæstede korruption i de islamiske lande?

I Danmark ses endnu kun svage antisemitiske tendenser blandt den oprin-delige befolkning. Derimod trives den voldsomt blandt det stigende antal af muslimske "nydanskere" og deres hjerneblæste støtter på venstrefløjer.
Men almindelige danskere mærker sig naturligvis at jøder som Erik Seiden-faden, Arne Notkin, Georg Metz og Arne Melchior optræder som fortalere for muslimske masseindvandring, og at jøden Herbert Pundik foreslog at dan-skerne skulle opføre en stormoske i København som bod for muhammedteg-ningerne (!). Vi mærker os at disse jøder har et andet fædreland at flygte til, hvis det går galt. For alle jøder har ret til israelsk statsborgerskab. Nogle overser måske at mange andre jøder er gode danskere.
NB: Dette er bestemt ikke noget forsvar for antisemitismen, som jeg personligt finder er dum, uretfærdig og afskyelig. Men det er et forsøg på af finde et glimt af en delvis forklaring.
Se: Jøde, Religioner

Arbejde. "Hvis man ikke gider arbejde, kan man bare få nogle børn, så får man børnepenge" (Æinea, 8 år. Iflg Grete Dirckinck-Holmfeldt). Tja, såmænd. I Danmark. Endnu da. Normalt gælder andre regler.

Arbejdsløshed. I Danmark et selvskabt problem. Kunne afskaffes ved at afskaffe statsbetalte dagpenge(s.d.).
Se: Hæleri, Mindsteløn, Fagforeninger.

Arv. I Canada prøvede man i 1965 at lave en lille dreng om til en pige. Penis var væk efter et uheld på hospitalet(!). Kirurgens kniv ordnede resten. Den gik ikke! Trods intensiv pigeopdragelse vedblev barnet at føle sig og opføre sig som en dreng.( Jfr BBC follow-up)
Pinligt, både for ofret og for det venstreorienterede kleresi, der stædigt påstår at arven intet betyder i forhold til miljøet.
Se: Konstruktivisme og realisme, Mænd og kvinder, Tabula rasa

Asylpolitik, dansk. Se: Dumhed.

Asylsøger. Person som søger beskyttelse indenfor et fremmed lands grænser. Forudsætningen var tidligere at opholdet var midlertidigt, uden udgifter for asyllandet, og at asylsøgeren rejste hjem, så snart dette var muligt. Hvis en asylsøger eller én, der har asyl, kan besøge sit hjemland, er asylgrundlaget bortfaldet.
En stat har ret, men ikke pligt til at bevilge asyl. Asylsøgerens hjemland kan ikke protestere. Tidligere var en almindelig betingelse for asyl at asylsøgeren klarer sig selv økonomisk og afholder sig fra enhver handling, som kan skade asyllandets forhold til hans hjemland. Disse selvfølgelige asylbetingelser er nu ophævet.
Se: Flugtveje, Indvandrer, Parasit, Snyltegæst.

Atomkraft. Misvisende betegnelse for atomkerneenergi. Måske fremtidens vigtigste energikilde. I 2002 udgjorde den 17% af klodens samlede energi-produktion, i EU-området 35% af el-forsyningen. Der er ingen saglige fysiske eller miljømæsssige begrundelser for at foretrække kul og olie fremfor kerne-kraft. Tværtimod.

"Hvis den radioaktive sky fra et uheld i Barsebäch .... rammer .... nogenlunde midt i Kastellet, så vil 200 tilfældige københavnere være dømt til at dø af kræft, når de bliver omkring 70 år gamle" (Lohmann Andersen, Greenhaig og Heintz Hansen, JP kronik 08 OKT 2003).

Det såkaldte affaldsproblem er en propagandamyte. Efter 300 års lagring er det høj-radioaktive affald fra et kernekraftværk ikke mere radioaktivt end den uranmalm, man graver op af jorden.
Se: Atomkraftmodstand, Kernekraft, Undergravende virksomhed.

Atomkraftmodstand opstod i firserne med organisationen OOA og slagordet "Atomkraft? Nej tak!". Gamle aktivister i de sovjetisk styrede fredsbevægelser (s.d.) arbejder nu for fortsat masseindvandring og mod indførelse af kerne-kraft.
Kernekraftmodstanden blev sat i værk fordi det var til Sovjets strategiske og økonomiske fordel at Europa forblev afhængigt af olie og naturgas. Efter Suez-krigen i 1956 blokerede ægypterne Suez-kanalen. Det afskar Europa fra sin vigtigste olielevarandør. Derfor byggede man supertankere, som måtte gå syd om Afrika. Her var et strategisk svagt punkt, så længe Europa var afhængigt af olien. For Sovjets u-både kunne afbryde oliestrømmen i tilfælde af konflikt. Derfor støttede Sovjet (og "nyttige idioter"(s.d.) i vesten) også kampen mod apartheidstyret. Sydafrikas flådebase Simonstown kunne nemlig true Sovjets u-både. Det er strategi for perlehøns, men sig det ikke til en atomkraftmodstander, hvis du har dit liv kært!

Det er en skæbnesvanger fejltagelse at Tyskland og Schweiz nu (2011) under indtrykket af et jordskælvsramt japansk kernekraftværk (Fukushima), vil afvikle kernekraften.
Se: Atomkraft, Kernekraft, Undergravende virksomhed.

Auken, Svend. (d. 2009). Soc. dem. toppolitiker. Stort sprogtalent. Han kunne lyve på klingende norsk, og forstod at omlægge sit sprog fra overklasse-københavnsk til lavkøbenhavnsk "fabbevæ'elses-dansk". Den radikale Niels Helveg Petersen kasserede ham som statsministeremne, nok bl.a. p.gr. af hans åbenlyse løgnagtighed. Hans domæne blev affalds- og vindmølleministeriet, hvorfra han førte en forgæves kamp mod dåseøl. Juli 2001 var han landets mest populære minister!!!
Iøvrigt udmærkede han sig ved under Anker Jørgensen(s.d.) periodens sovjet-tilpasningsforsøg at benævne USA's præsident Reagan som en "skydegal cowboy" Se: Dumhed, Politiske skandaler.

Autonome. Rødnazistisk pøbel, kanonføde for forstokkede, venstreorienterede sværmere med rod i 68-oprøret (s.d.). Optræder under varierende betegnelser, afhængigt af om de "demonstrerer" imod hvad de betegner som "racisme" eller "fascisme". Intelligensniveau'et kan bedømmes ud fra slagord som: "Racister hakkes til medister" og "alle de der ikke hop-per, de er racister".
Den Danske Forenings (s.d.) møder udsættes for vold og hærværk. Rødnazistiske bøller overfaldt Mogens Glistrup (som blev såret i ansigtet), statsminister Povl Schlüter (Rådhuspladsen ca. 1990), politiet er utallige gange overfaldet med byger af brosten. Overfald på indenrigsminister Birte Weiss i Fælledparken (1.maj møde 1993, hvor hun stillede op i stedet for statsminister Nyrup Ras-mussen, der ikke turde møde op). Overfald på Pia Kjærsgaard (Nørrebro 1998 og Sydslesvig 2001). Statsminister Anders Fogh Rasmussen og udenrigsmini-ster Per Stig Møller (2003). Mordforsøg på SIAD's formand, Anders Gravers.

Modsat Den Danske Forening, der aldrig har kunnet få bevilget offentlige tilskud af nogen art (end ikke skattefritagelse for gaver!!!), malker et vidtfor-grenet netværk af autonome det offentlige for store beløb.
Iøvrigt fordriver autonome tiden med at "mod-demonstrere", når deres ånds-frænder, nationalsocialisterne (s.d.), går "mindemarch" for Rudolf Hess. De har fundet en ny og verdensomspændende "sag" i voldelige demonstrationer mod globaliseringen og det frie marked. Nogle af dem vil afskaffe pengeøkonomi-en, men de formår af gode grunde ikke at forklare hvad de vil sætte i stedet. Pr. 2010 bekæmper de forsøgene på at bremse islamiseringen.
Se: Fobi, Løgn, Marxisme, Socialisme, Undergravende virksomhed.

Censur

Censur. Beskrives i Grundloven (s.d.) som en "forebyggende foranstaltning". Det frie ord er farligt, men uundværligt. Grundloven forbyder censur. For-andring skal være mulig, selv om den mishager magthaverne.

Tilfældigt citat