Forfatter cv

Vigtigt, åben i et nyt vindue. PDFUdskrivEmail

alt

Jeg er født i 1933, matematisk student 1952. Herefter tjeneste i Flyvevåbe-net,1952-58, hovedsagelig som natjagernavigatør i eskadrille 723 fra 1954-58. (Det var farligt den gang. Vi mistede seks mand i min tid; andre eskadriller havde tilsvarende tab. Nej, der var ikke noget, der hed psykolog-hjælp).

Studier og jobs: Filosofikum (Kbh.U.) 1958. Akademiingeniør (svagstrøm) 1963, Ingeniør ved Store Nordiske Telegrafselskab 1963-65, Undervisningsassistent (fysik) ved Ingeniørakademiet 1965-69. Afdelingsforstander ved Aalborg Teknikum1969 (siden 1974 Aalborg Universitet). Undervisningsfag: fysik.
Pensioneret august 2000.
1965 - 68. Studier i fysik , kemi og russisk. Desuden sporadiske studier i astrofysik, laserfysik, engelsk (Cambridge Proficiency Exam med topkarakter), økonomi, jura samt filosofi.
Efter pensioneringen hovedsagelig filosofi og latin.

Nå ja, jeg kan også kalde mig selvlært maskinarbejder.

Rejser/ekspeditioner udenfor Vesteuropa bl.a. i Sovjetunionen incl. Sibirien og Hviderusland. Polen, Jugoslavien (nu Slovenien og Kroatien), Bulgarien, Israel, Marokko, Sydafrika, Botswana, Zimbabwe og Zambia, store dele af USA og Canada, Australien, New Zealand, Brazilien (Amazonas), Hawaii, Japan, Honduras (Tegucigalpa og Misquito-kysten) Mexico, Cuba, Singapore, Nord-Borneo (2x), Indien, Indonesien (2x Nord- og vest Sumatra, Bali) Korea (4x) , Kina, Ydre Mongoliet, Thailand, Filipinerne, Argentina, Antarktis og Chile, Øvre- og nedre Ægypten, Ægyptisk Vest Sahara, Gambia og Senegal.

Aktiviteter: Aktiv i bekæmpelse af sovjetisk/kommunistisk undergravende virksomhed bl.a. gennem talrige dagbladsindlæg. Grundlagde og var formand for "Dansk Institut for Kritisk Fredsforskning" med henblik på at modvirke sovjetisk propaganda, og "Stop Indvandringen" i et forsøg på at bevæge politikerne til at leve op til deres ansvar for fremmedpolitikken. To formands-perioder i "Selskabet til Værn for Dansk Folkestyre". Bestyrelsesarbejde i Reserveofficersforeningen, formands-perioder i forstanderforsamlingen for adgangskursusforstandere. I nogle år (frivillig og ulønnet) efterretningsofficer i Hjemmeværnet. Iøvrigt medlem af "Nordjyske venner af Israel" siden starten, Demografisk Råd og Selskab, Professors' World Peace Academy, Trykkefrihedsselsskabet af 2004, "Stop Islamiseringen Af Danmark" (SIAD). Udmeldt af Dansk Ingeniørforening, de denne forening afviste at tage afstand fra fagforeningstvang, udmeldt af Det konservative Folkeparti, da skattemi-nister Isi Foigel foreslog skattelove med tilbagevirkende kraft. Modtog Raul Wallenberg Medaljen 1999.

Jeg har skrevet en del lærebøger/kompendier i fysik og måleteknik m.v. og er redaktør og hovedforfatter til bogen "Fredsbevægelser". Min bog "Libertaria-nism, the Economy of Freedom"(Peter Lang, Bern 1995) er en populær frem-stilling af liberal økonomi, navnlig beregnet på læsere i socialistiske lande (herunder Danmark). Den var iøvrigt ingen succes; jeg har stadig nogle eksem-plarer liggende.
Jeg betragter mig selv som generalist. Politisk regner jeg mig selv for kon-sekvent økonomisk liberal, holdningsmæssigt konservativ, men indser at mange ignoranter betragter mig som sort reaktionær eller det, som værre er. Det kan de selv være!

Kommentarer  

 
0 #3 Jesper Nielsen 22.-04.-2012 13:20
Hej Celina, det er ikke meningen at andre end P.H. Bering selv skal have en konto herinde.

Venligst
Jesper Nielsen
webdesigner
 
 
0 #2 celina 21.-04.-2012 22:50
:-) hvordan for jeg en konto her inde
 
 
0 #1 Vivi Andersen 28.-02.-2012 12:05
Interessant du har været i Luftvåbenet.

Min ældste søn er F-16 pilot på 11 år og han har selvfølgelig taget de opgaver som han og de øvrige piloter har væretpålagte at udføre for NATO.

Venlig hilsen Vivi Andersen, mor til NIE
 

Censur

Censur. Beskrives i Grundloven (s.d.) som en "forebyggende foranstaltning". Det frie ord er farligt, men uundværligt. Grundloven forbyder censur. For-andring skal være mulig, selv om den mishager magthaverne.

Tilfældigt citat